Danmark har for tredje gang i træk vundet VM i håndbold, og dermed skriver danskerne historie som den første nation nogensinde til at vinde VM tre gange i træk. Det sker efter en finalesejr mod Frankrig, der blev besejret 34-29 efter en brandkamp af Rasmus Lauge.
Slaget mellem Danmark og Frankrig startede søndag klokken 21:00 i den mægtige Tele2 Arena i Stockholm, der normalt bruges til fodbold og koncerter. Det har derfor været udtalt af flere spillere, at der ikke er samme lydniveau som i en rigtig håndboldhal.
Rammerne til trods blev det et brag af en start på kampen. Det danske angreb startede i et forrygende tempo. Simon Pytlick og Mathias Gidsel dikterede det danske spil, og gjorde nærmest, hvad der passede dem. I det danske mål startede Niklas Landin også fremragende ud og pillede broden af de franske skytter, der havde det svært.
Danmark kom i front med 9-5, og det tvang Frankrig til at ændre gameplan. Nikola Karabatic blev pillet ud af det franske angrebsspil efter, at han slet ikke fik sat sit aftryk på kampen. Anført af Nedim Remili fik Frankrig dog ædt sig ind i kampen, og forsvarsmæssigt begyndte de at gå hårdere til de danske spillere.
Særligt Mikkel Hansen havde det svært. Han så tung ud i bevægelserne, og var ikke målsøgende som man kender ham. Det var med til, at det danske angrebsspil gik i stå, og Frankrig fik reduceret til 16-15, der var stillingen ved pausen.
Fra anden halvlegs start tog kampen en ny drejning. Nikolaj Jacobsen tog konsekvensen af, at Mikkel Hansen havde det svært og pillede den danske stjerne ud. Ind for at styre det danske angrebsspil kom Rasmus Lauge, men i første omgang Frankrig udlignet til 17-17.
Indskiftningen af Lauge fik dog stor effekt. Han fik iscenesat både Simon Pytlick og Mathias Gidsel, der boltrede sig med deres nye makker i bagkæden, og det var med til igen at give danskerne et overtag.
Med 12 minutter igen lød den danske føring på 27-24. Rasmus Lauge og Mads Mensah styrede det danske angrebsspil til perfektion. Flere gange fik danskerne muligheden for at komme foran med fem mål, men muligheden glippede og derfor hang Frankrig på indtil slutfasen.
Da det kneb kom Simon Pytlick tilbage på banen og sendte et projektil i mål, og da Niklas Landin med et par minutter igen pillede et straffekast, blev sejren cementeret. I slutminutterne trak Danmark helt fra, og endte med at vinde 34-29. Dermed er Danmark den første nation nogensinde til at vinde VM tre gange i træk.
Over halvdelen af danskerne lever i dag med overvægt, og fødevareindustrien har et medansvar for at forebygge, at den bekymrende stigning i overvægt ikke fortsætter. Det mener næsten syv ud af 10 danskere i en ny spørgeskemaundersøgelse.
Siden slutningen af 1980’erne er andelen af danskere, der lever med overvægt steget fra 30 til 53 pct.
Det betyder, at flere end 3 millioner danskere i dag har overvægt. Hvis den bekymrende tendens fortsætter, vil 2 ud af 3 danskere have udviklet overvægt, når vi rammer 2045.
Og hvis vi vil vende udviklingen med den stigende overvægt, spiller fødevareindustrien en stor rolle.
Overvægtsproblemet skal løftes i fællesskab Ifølge en ny spørgeskemaundersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse foretaget af analyseinstituttet Epinion, mener 82 pct. af danskerne, at der burde gøres mere for at forebygge overvægt. 68 pct. placerer en del af ansvaret for at forebygge overvægt hos fødevareindustrien.
– Det er helt legitimt, at vi som borgere kræver, at producenter, detailhandel og food service ikke nøjes med blot at producere og distribuere det, vi spiser og drikker, men også påtager sig sin del af ansvaret for et sundere samfund. Overvægtsproblemet er så omfattende, at det skal løftes i fællesskab, siger projektchef i Kræftens Bekæmpelse Peter Dalum.
Den markante stigning i antallet af danskere, der lever med overvægt, er godt hjulpet på vej af industriens overflødighedshorn af usunde fødevarer, der gør det svært at holde en sund vægt.
Det drejer sig eksempelvis om alt for store portioner, indretningen i supermarkeder, hvor usund mad, snacks og slik får topplacering. Reklamer der lokker 24/7, og fødevarer, der er proppet med fedt, salt og sukker, men ikke mætter særligt godt.
Overvægt er ikke noget, man vælger De nye tal viser også, at 9 ud af 10 mener, at den enkelte har et ansvar for at flere og flere lever med overvægt.
Men man kan ikke bare ’lette rumpen og lukke munden’, for at undgå overvægt. Så enkelt er det ikke, fortæller Anne Tjønneland, der er forskningsleder og professor med speciale i kræftforebyggelse, i Kræftens Bekæmpelse. Hun forklarer:
– Overvægt er ikke noget, man vælger at få. Når flere og flere får overvægt, skyldes det et komplekst samspil mellem gener, vores livsstil og det omgivende samfund. Det er bekymrende, for overvægt er en stor udfordring for folkesundheden og øger risikoen for mindst 15 forskellige former for kræft.
Hver tredje dansker, der forsøger at spare på elregningen i hjemmet, anser badeværelset for at være den største synder. Energiekspert peger dog på køkkenet, som hjemmets største strømsluger.
I en tid med høj inflation og endnu højere elpriser er energibesparelser i hjemmet blevet et populært samtaleemne landet over. Men danskerne er uenige om, hvor besparelsespotentialet er størst.
Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige og NRGi. Godt hver tredje dansker tror nemlig, at der er størst potentiale ved at spare på energien ibadeværelset, mens hver femte svarer, at det er køkkenet, der er den største synder, når det kommer til ens elregning.
Men ifølge byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, Bo Halm Andersen, er der ingen tvivl om, at arbejdet med at sænke strømforbruget i hjemmet bør starte i køkkenet.
– Det kan være overraskende for mange, at køkkenet faktisk er den største syndebuk for højt strømforbrug i hjemmet. Men når man tænker over det, så er det også det rum, hvor vi bruger flest elektriske apparater og funktioner, som køle-/fryseskab, ovn, komfur, kaffemaskine, opvaskemaskine og diverse andre køkkenapparater, siger Bo Halm Andersen, der har konkrete råd til danskerne, når de vil spare på strømmen i køkkenet:
– Det gælder alt fra temperaturregulering af køle- og fryseskab, korrekt brug af opvaskemaskinen samt energioptimering af ovnen og komfur, hvor eftervarme bør indtænkes, som en naturlig del af madlavningen. Og så kan man også overveje, om man én gang om ugen helt skal droppe at tænde for ovnen eller komfuret, og i stedet kaste sig over at lave kolde retter til aftensmad. Det kan i den grad også være med til at sænke energiforbruget.
I en opgørelse fra Energistyrelsen over det typiske elforbrug i parcelhuse står køkkenet for 31 % af strømforbruget, mens badeværelset står for 23 % af elforbruget. Derudover er underholdning og belysning også nogle af hjemmets største strømslugeremed helholdsvis 19 % og 11 % af forbruget.
Hos Gjensidiges skadedirektør, Henrik Sagild, vækker det glæde, at danskerne er blevet opmærksomme på at spare ressourcer, og samtidig er gode til at identificere, hvor man kan sætte ind for at opnå de største besparelser.
– Det er både godt for privatøkonomien og klodens ressourcer, at vi er blevet mere opmærksomme på at spare på strømforbruget, og i flere tilfælde kan en ændret adfærd faktisk også være med til at forebygge skader i ens hjem. På den måde er der meget mere end bare én god grund til at tænke over, hvor man kan finde den største besparelse i hjemmet, siger han.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.711 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af Kantar Gallup for Gjensidige og NRGi i november og december 2022.
Danmark førte undervejs med fem mål mod i VM-semifinalen mod Spanien, men efter en nervøs anden halvleg blev det tæt. Danmark holdt dog hovedet koldt, og endte med at vinde 26-23.
Ingen nation har nogensinde før vundet VM tre gange i træk. Den mulighed får Danmark nu efter en kamp, som Nikolaj Jacobsens mandskab satte sig på fra start.
I målet var Niklas Landin særdeles veloplagt, og i angrebet sprudlede særligt Simon Pytlick. Danskerne kom i front med 10-6 midtvejs i første halvleg. Danmark spillede med en utrolig høj udnyttelsesprocent angrebsmæssigt, men som kampen skred frem, blev danskerne mere uskarpe i angrebet.
Trods det endte Danmark med at gå til pause foran med 15-10 efter en første halvleg, hvor danskerne havde lukket spanierne fuldstændigt ned angrebsmæssigt.
I anden halvleg lignede det i starten en dansk sejr, der ville blive kørt sikkert hjem, men sådan gik det ikke. Gonzalo de Vargas i Spaniens mål begyndte at lukke fuldstændig ned. Spanien fik reduceret til 21-20 efter en dansk målpause på ti minutter, og faktisk fik spanierne muligheden for at udligne.
Det danske angrebsspil var usikkert, men fire danske scoringer i træk lignede afgørelsen på kampen. Spanien ville det anderledes. Mikkel Hansen fik muligheden for at afgøre kampen på et straffekast med knap et minut igen ved stillingen 25-23. Den danske stjerne misbrugte forsøget, og i stedet endte Niklas Landin med at blive den store helt, da han i det næste spanske angreb pillede et straffekast. Efterfølgende fik danskerne bolden i kassen, og det gjorde, at Danmark vandt kampen og er i VM-finalen, der spilles på søndag.
2022 blev året, hvor omsætningen i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker for første gang oversteg 50 millioner kroner.
Sidste år fyldte Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker 50 år, og det blev samtidig året, hvor organisationens butikker for første gang rundede en omsætning på 50 millioner kroner.
– Det er en god nyhed, fordi genbrug kommer så mange mennesker til gavn. Folk har mulighed for at handle billigt og bæredygtigt her i Danmark, samtidig med at overskuddet er med til at redde liv i verdens fattigste lande, siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
Mere præcist endte omsætningen på 54,5 millioner kroner fra organisationens 110 genbrugsbutikker, der bliver drevet af mere end 3000 frivillige landet over. Det er ni procent højere end den foreløbige rekordomsætning fra 2019 på 49,9 millioner kroner.
Der er penge at spare
Generalsekretæren ser flere grunde til, at det netop var i 2022, at genbrugssalget i Folkekirkens Nødhjælp har sat rekord.
– Stigende priser har fået mange danskere til at tænke sig ekstra om, når de går på jagt efter nyt til garderoben eller hjemmet. For nyt kan godt være brugt. For eksempel har overtøj og striktrøjer været populære over vinteren, mens mange også køber stof, gardiner og lagner for selv at sy nyt, siger Birgitte Qvist-Sørensen.
At handle genbrug i dag er for mange i høj grad en bæredygtig og klimavenlig livsstil, hvor man samtidig sparer penge. Men da Folkekirkens Nødhjælps første genbrugsbutik åbnede for 50 år siden, var det særligt folk med få ressourcer, der handlede brugt. På grund af den stigende inflation oplever Folkekirkens Nødhjælp, at mange – også nye kunder – nu igen handler i genbrugsbutikker med det primære formål at spare penge.
Genbrug bliver til nødhjælp
Generalsekretæren er ikke i tvivl om, at danskerne i fremtiden vil søge endnu mere i genbrugsbutikker, fordi de ønsker en bæredygtig og klimavenlig livsstil, så vi mindsker trækket på jordens ressourcer.
– Genbrug er kommet for at blive. Det er godt for vores klode, at vi genbruger vores ressourcer. Det er sjovt at gå i genbrug efter unikke fund. Og som vi ser nu, er genbrug nødvendigt for mange mennesker i økonomiske krisetider, siger hun og understreger vigtigheden af det overskud, som bliver generet af genbrugsbutikkerne.
– Der er krig i Ukraine, som har sendt millioner på flugt. Fødevare- og klimakrisen kræver også akut handling, og der er mere end nogensinde brug for hjælp til mennesker i nød. Derfor giver det god mening, at danskernes genbrug bliver til nød- og udviklingshjælp, siger generalsekretæren.
De færreste bilister bryder sig om at få en fartbøde, men alt for ofte fører det til farlige situationer, når bilister forsøger at undgå at blive fanget i en fotofælde. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Gjensidige.
Fartbøder er både dyre og kan koste klip i kortet, og derfor er mange danske bilister meget opmærksomme på at undgå at blive blitzet under køreturen. Men ofte ender bestræbelserne på ikke at få en fartbøde med at skabe farlige situationer i trafikken, og de kan føre til uheld.
I en ny undersøgelse indrømmer tæt på hver femte danske bilist, at de har bremset hårdt op under kørsel, fordi de blev opmærksomme på en fotofælde, og derfor forsøgte at undgå at blive blitzet. Undersøgelsen er lavet af Kantar Gallup for Gjensidige.
Selvom formålet med de hårde opbremsninger er at undgå en fartbøde, så kan det ende med langt værre konsekvenser end en hilsen i e-Boks fra politiet, lyder advarslen fra Henrik Sagild, der er direktør for skade i Gjensidige.
– Fænomenet med at bremse, hvis man bliver opmærksom på en fotofælde, er også kendt som ‘kængurukørsel’, og selvom det kan lyde uskyldigt, så er det faktisk farligere end mange tror. De hårde nedbremsninger giver nemlig en markant forøget risiko for, at de bagvedkørende ender i påkørsler, og de stiller derfor store krav til den afstand, som ens medtrafikanter holder, siger han.
Den store udbredelse af fænomenet bliver også afspejlet i undersøgelsen, når bilister bliver spurgt, om de har oplevet, at andrehar foretaget en hård opbremsning ved en fotofælde. Det er nemlig hver tredje bilist, der selv har oplevet situationen på de danske veje.
Dog er der en simpel løsning på problemet, så man både kan undgå en fartbøde og skabe potentielt livsfarlige situationer i trafikken, lyder det fra Henrik Sagild, der samtidig opfordrer til, at man kører bil med omtanke.
– Selvom dette er en ærgerlig vane for mange bilister, så har langt de flesteheldigvis knækket koden til at undgå at ende i sådan en situation. Nemlig ved at sørge for at overholde de fartgrænser, der er sat og samtidigt altid sørge for at holde god afstand til de forankørende, uanset om man kører i byen, på landevej eller motorvej, siger han.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.711 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af Kantar Gallup for Gjensidige og i november og december 2022.
Der blev begået fejl i sagsbehandlingen vedrørende den indsatte, som nu er sigtet for drab i Kolding nytårsnat. Det vurderer Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Den person, som er sigtet for manddrab i forbindelse med drabet i Kolding nytårsnat, afsonede en dom for en tidligere forbrydelse og var på bevilliget udgang på tidspunktet for hændelsen.
En intern redegørelse i Direktoratet for Kriminalforsorgen peger på, at der er begået alvorlige fejl i den konkrete sagsbehandling vedrørende den indsatte, hvor vurderinger i sagen ikke er blevet foretaget i overensstemmelse med gældende regler og praksis.
Kriminalforsorgen kan af hensyn til tavshedspligten ikke udtale sig i detaljer om de specifikke fejl, men udtaler:
– Drabet i Kolding nytårsnat er en dybt ulykkelig sag, som politiet nu efterforsker. Kriminalforsorgen har som offentlig myndighed tavshedspligt, og vi kan derfor ikke udtale os yderligere om den konkrete sag. Vi har efter en nærmere gennemgang af sagen konstateret, at der er begået alvorlige fejl i sagsbehandlingen, der vedrører den indsatte, som nu er sigtet for manddrab.
Kriminalforsorgen har de seneste år iværksat en række tiltag for at styrke sikkerhedsområdet. På baggrund af den konkrete sag iværksættes nu yderligere initiativer. Samlet set gennemføres i 2023 følgende tiltag:
Der er igangsat et stort arbejde med at gennemgå praksis og sager på en række centrale områder for at øge sikkerheden.
Der vil blive udarbejdet og opdateret let tilgængelige tjeklister, der styrker sagsbehandlingen i sager om anbringelse, udgang og prøveløsladelse. Der vil derudover blive gennemført undervisning af fagmedarbejdere, der sagsbehandler.
Det er indskærpet, at der ved anbringelse, udgang og prøveløsladelse skal være et markant øget fokus på, om den indsatte har et misbrug af alkohol og stoffer. Tiltaget skal særligt udvises ved indsatte, der er dømt for personfarlig kriminalitet.
Det vil blive overvåget, om sagsbehandlingen praktiseres i overensstemmelse med indskærpelsen. Blandt andet ved hjælp af stikprøver.
Det vil blive vurderet og evalueret, om det skal ændres, hvem der træffer afgørelse om udgang for indsatte, der er dømt for personfarlig kriminalitet.
Der er i 2022 foretaget en sikringsteknisk gennemgang af fængsler og arrester for at øge den fysiske sikkerhed, og i 2023 arbejdes med at gennemføre de bygningsmæssige ændringer.
Når Kriminalforsorgen giver udgangstilladelse til indsatte, beror beslutningen generelt på, at der er et godkendt udgangsformål, f.eks. at besøge nærtstående personer, at der ikke skønnes at være risiko for misbrug af udgangstilladelsen, og at hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod udgang.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia Avisen
Hvis man har tænkt sig at køre bil fra morgenstunden, så bør man være forsigtig, da der kan være glatte veje på flere steder i landet. Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.
– Mange danskere er vågnet op til et landskab dækket af frost. Han siger, at det bliver en kølig dag med temperaturer, der kun langsomt vil stige over frysepunktet, op til 2-3 grader, siger vagthavende meteorolog ved DMI, Klaus Larsen, til Ekstra Bladet.
Selvom det er koldt, er der god mulighed for at nyde dagen udendørs, da det bliver en pæn dag med masser af sol, dog kan der være nogle skyer omkring Østersøområdet, som kan drille bornholmerne især i formiddagstimerne og i perioder.
Omfanget af svigtede kaniner får Dyrenes Beskyttelse til at opfordre til at pause avlen. Danskerne skal tømme internaterne i stedet for, lyder det fra foreningen.
De bliver ved med at dukke op. Forladt i skove, kasser, bure, sportstasker, på landeveje og andre steder hvor de ikke burde være. Kaninerne har siden 2021 været det andet mest udbredte dyr på Dyrenes Beskyttelses internater, og internaterne må løbende udvide deres kaninafdelinger for at kunne følge med.
Overpopulationen af kaniner, får nu Dyrenes Beskyttelse til at opfordrer til at private droppe avl, så længe internaterne er fyldt op med kaniner. Hvis kaninkrisen skal afhjælpes, skal de kaniner der allerede sidder og venter på nye hjem, adopteres ud.
– Vores ønske er, at dem der har kaniner, sørger for at de ikke formerer sig. Enten ved at holde hanner og hunner adskilt eller ved at få dem neutraliseret. Der er simpelthen ikke et marked for at afsætte kaninunger, og de fleste af unger ender derfor med at sidde alene i små bure, eller komme ind på vores internater, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er plads til flere, siger Karina Fisker, internatchef i Dyrenes Beskyttelse.
Vi står i en populationskrise
I 2022 modtog Dyrenes Beskyttelse 835 kaniner, fordelt på foreningens 10 internater, men mange flere kaniner lever under dårlige forhold.
Den nyeste undersøgelse viser at der lever 160.000 kaniner i private hjem i Danmark, hvoraf 71 procent lever i bur. 61 procent af disse kaniner er ovenikøbet anskaffet som et kæledyr til børn og unge under 17 år, og når børnene mister interessen for dyrene, så vil forældrene gerne af med dem igen.
Kaniner kan blive op til 15 år gamle og i den periode kan mange børn nå at flytte hjemmefra, og så står forældrene tilbage med den daglige pasning af kaninerne.
– Vi står i en populationskrise med kaniner. Der er alt for mange kaniner, i forhold til hvor mange mennesker der reelt ønsker at holde kanin. Vores kaniner sidder i lang tid på internaterne og venter på nye hjem, og flere ønsker samtidig at komme af med deres kanin, siger Karina Fisker.
Knap 100 kaniner søger nyt hjem
Der sidder netop nu næsten 100 kaniner som venter på at finde nye hjem, og kaninerne sidder i gennemsnit 58 dage før de adopteres. For at kunne tage imod nye kaniner, er det nødvendigt at dem der allerede venter på nye hjem, kommer afsted.
Vejdirektoratets foreløbige estimat over ulykkestal viser, at 154 personer blev dræbt i trafikken i 2022. Det er flere dræbte end i 2021, som var præget af corona, men tallene peger samtidig på, at færre blev dræbt i 2022 end alle øvrige år, siden ulykkesstatistikken begyndte i 1930.
Selv om 2022 var et år næsten uden coronarestriktioner, og trafikniveauet derfor stort set var tilbage på samme niveau som 2019, viser de foreløbige tal fra Vejdirektoratets ulykkesstatistik, at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken sidste år var lavere end før pandemien.
Tallene viser, at 154 personer blev dræbt i trafikulykker i 2022, mens omkring 2.800 kom til skade. 154 dræbte er færre dræbte end alle år før 2021, hvor der er blevet opgjort dræbte i trafikken.
De foreløbige ulykkestal er baseret på et estimat ud fra de ulykker, der er rapporteret indtil nu. Den endelige registrering af alle ulykker bliver foretaget i løbet af foråret, og Vejdirektoratet melder de endelige tal ud i det sene forår.
Fortsat lavt antal dræbte
Årene 2020 og 2021 var nogle ret særlige år i trafikken, da coronarestriktioner og generel nedsættelse af samfundsaktiviteten resulterede i mindre trafik på de danske veje. Det er derfor ikke helt uventet, at antallet af dræbte kunne risikere at blive en smule højere i 2022. Der er dog stadig tale om et historisk lavt niveau af trafikdræbte.
For blot 20 år siden blev der dræbt mere end 400 personer hvert år på de danske veje, så i løbet af denne periode er det lykkedes at få antallet af dræbte mere end halveret, selvom trafikken i samme periode er steget. Der ligger dog fortsat et arbejde med at nå Færdselssikkerhedskommissionens mål om 90 eller færre trafikdræbte i 2030.
Hastigheden på vejene faldt
Vejdirektoratets hastighedsmålinger viser, at gennemsnitshastigheden på de store veje er lavere i 2022, end den har været både i årene under coronapandemien, men også i forhold til 2019. Det er ikke muligt at sige med sikkerhed, at der er en sammenhæng mellem det og det lave antal dræbte, men generelt har en lavere gennemsnitshastighed en positiv effekt på trafiksikkerheden.
Det skyldes dels, at en andel af ulykkerne bliver forhindret blandt andet på grund af en kortere reaktions- og bremselængde og dels, at en andel af de ulykker, der sker, bliver mindre alvorlige på grund af lavere kollisionshastigheder.
Afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen, Trafiksikkerhed og Cykling i Vejdirektoratet, siger: – Det er menneskeligt at fejle, og som trafikant begår vi fejl. Derfor er det vigtigt, at vi hjælper trafikanterne til at have en god adfærd på vejene, det gør vi blandt andet ved en sikker og letforståelig infrastruktur.
I Rådet for Sikker Trafik er der glæde over udviklingen.
Administrerende direktør Mogens Kjærgaard Møller, Rådet for Sikker Trafik, siger: – I Rådet for Sikker Trafik arbejder vi hver dag for at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken herhjemme, og vi glæder vi os over den positive udvikling i 2022. Men vi er ikke i mål, for hver evig eneste dag er der fortsat mange mennesker, der enten bliver dræbt eller kommer til skade i trafikken. Dette skyldes i langt hovedparten af tilfældene dårlig adfærd i form af uopmærksomhed, for høj fart eller indtagelse af alkohol. Der er grund til at glædes over udviklingen, men samtidig bruge den som motivation til at fortsætte det målrettede arbejde mod at komme endnu længere ned i antal af dræbte og tilskadekomne. Og det bedste middel starter med, at vi alle kigger på og forholder os til vores egen adfærd i trafikken.
Også i Færdselsstyrelsen vil man fortsætte med at have fokus på at øge trafiksikkerheden.
Direktør Stefan Søsted, Færdselsstyrelsen, siger: – Det glæder mig, at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken er historisk lavt samtidig med, at vores mobilitet er normaliseret efter pandemien. Jeg hæfter mig ved, at gennemsnitshastigheden på de store veje er lavere i 2022 – det er positivt for trafiksikkerheden. I Færdselsstyrelsen fortsætter vi arbejdet med at øge trafiksikkerheden og har fortsat fokus på, at de nye bilister på vejene er sikre og opmærksomme i trafikken.
Hos Midt- og Vestsjællands Politi fortsætter man indsatsen med politiets kontrolarbejde.
Vicepolitiinspektør Thomas Tarpgaard, Midt- og Vestsjællands Politi, siger: – Det er stadig ambitionen, at antallet af trafikdræbte skal længere ned. Og der er heldigvis mange faktorer, der hjælper os med at nå det mål, blandt andet lavere gennemsnitshastighed og mere sikre biler. Politiets kontrolarbejde, hvor vi især sætter ind over for dem, der kører for stærkt, er påvirkede eller er uopmærksomme, sigter mod at vi både griber ind over for de farligste bilister og øger bevidstheden hos befolkningen om værdien af at køre sikkert i trafikken.
Fakta om ulykkestallene for 2022
Ulykkestallene stammer fra Vejdirektoratets ulykkesstatistik, der bliver udarbejdet på baggrund af indberetninger af trafikulykker fra politiet.
Såvel politiets rapportering som vejmyndighedernes behandling af indberetningerne pågår fortsat, og tallene for 2022 vil først være endeligt opgjort i begyndelsen af forsommeren. Der er derfor her tale om et estimat ud fra de foreløbige tal.
For at give produktionsdanmark et rygstød skal der etableres nye industriparker rundt i landet. Og nu kan interesserede kommuner indmelde arealer, der kan blive...
