-1 C
Copenhagen
fredag 14. februar 2025

Overenskomstforhandlinger for 180.000 butiksansatte begynder i weekenden

0

Denne weekend starter forhandlingerne om en ny overenskomst for omkring 180.000 butiksansatte i Danmark. Aftalen skal fastlægge løn- og arbejdsvilkår for ansatte i landets dagligvare- og specialbutikker. HK Handel og Dansk Erhverv Arbejdsgiver mødes første dag ved forhandlingsbordet i C.F. Tietgens Hus, hvor forhandlingerne begynder fredag klokken 13.

Reallønsfremgang og tryghed er hovedmål for HK Handel

Forhandlingerne føres af Mette Høgh, formand for HK Handel, Laurits Rønn, viceadministrerende direktør i Dansk Erhverv Arbejdsgiver, og Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa. Ifølge Mette Høgh er målet at bygge videre på det fundament, der blev lagt i den seneste overenskomst.

– Jeg ser meget frem til at trække i arbejdstøjet og få tilkæmpet mine medlemmer nogle gode løn- og arbejdsvilkår. Med den forrige overenskomst lagde vi et solidt fundament, der var med til at skærme de butiksansatte fra et reallønstab. Nu er det vigtigt, at vi bygger videre, så vi kan skabe de bedste muligheder for en reallønsfremgang, siger Mette Høgh i en pressemeddelse fredag.

Rekordmange krav fra medlemmerne

Op til forhandlingerne har HK Handel modtaget over 17.000 ønsker fra medlemmerne – et rekordhøjt antal. Ifølge fagforeningen fylder emner som løn og fleksibilitet mest på listen over krav, som de ansatte ønsker at få ind i den nye aftale.

– Den opbakning og det engagement, som mine medlemmer viser her, er et kæmpe skulderklap at gå ind til forhandlingerne med. Derfor vil jeg også gøre mit bedste for at få flest mulige af mine medlemmers ønsker med i den endelige aftale, så vi kan lande en god overenskomst, som de kan se sig selv i og bakke op om, siger Mette Høgh afslutningsvis.

Den seneste overenskomst for butiksansatte blev indgået i 2023 mellem HK Handel og Dansk Erhverv. Aftalen var toårig og trådte i kraft 1. marts 2023, hvilket betyder, at den nu skal fornyes i 2025.

Kvinder ønsker sig smykker til Valentinsdag, mænd ønsker sig ingenting

0

I dag er det Valentinsdag, og for mange par betyder det en dag med romantik, blomster og gaver. Men hvad ønsker danskerne sig egentlig på kærlighedens mærkedag? Ifølge en ny undersøgelse fra Ønskeskyen er der en klar tendens: Kvinder har ønsker – mænd har ikke.

Smykker topper kvindernes ønskelister

Ønskeskyen, der har over tre millioner brugere i Danmark, har analyseret tusindvis af ønskelister oprettet op til Valentinsdag. Ifølge dataen er smykker det mest populære ønske blandt danske kvinder. På de næste pladser følger hårprodukter og bamser.

Og tendensen går igen i hele Skandinavien. Både svenske og norske kvinder har smykker på deres top tre, men hvor danske og svenske kvinder primært ønsker sig smykker i prisklassen 100-200 kroner, er norske kvinder lige det mere krævende. Ifølge Ønskeskyens analyse ønsker norske kvinder sig smykker til omkring 900 danske kroner, mens det mest ønskede ønske i Norge er en foundation til cirka 300 kroner.

– Der er ingen tvivl om, at smykker er en sikker vinder på Valentines-listerne i hele Skandinavien, men vi kan ikke lade være med at smile over den lille forskel i forventninger. Hvor danskere og svenskere holder sig til smykker i den mere overkommelige prisklasse, ser det ud til, at norske kvinder har lidt højere forventninger, siger Casper Ravn-Sørensen, CEO hos Ønskeskyen i en pressemeddelse.

Mænd opretter ikke ønskelister

Mens kvinder flittigt opretter ønskelister, er billedet et andet for mænd. Ifølge Ønskeskyens data er antallet af mænd, der registrerer specifikke ønsker til Valentinsdag, så lavt, at de ikke indgår i analysen.

– Vi ved, at Valentinsdag ofte kommer bag på nogle mænd, men heldigvis kan Ønskeskyen hjælpe her. Ved at tage et kig i Ønskeskyens ‘krystalkugle’ kan man nemt finde den perfekte gave – også hvis man måske først nu opdager, at det allerede er blevet Valentinsdag, påpeger Casper Ravn-Sørensen.

Valentinsdag vinder frem i Danmark

Selvom Valentinsdag ikke traditionelt har været en dag, hvor danskerne i stor stil giver gaver, er der tegn på, at flere markerer dagen. 

– Selvom Valentinsdag traditionelt set ikke har været lige så stor en gavebegivenhed som jul og fødselsdage her i Skandinavien, kan vi se, at særligt kvinder markerer tiden op til i dag ved eks. at lave specifikke ønskelister på vores platform, hvilket er et udtryk for, at mange forventer at få en gave til Valentinsdag, siger Casper Ravn-Sørensen.

Valentinsdag har rødder i en katolsk tradition til minde om Sankt Valentin, men i dag forbindes dagen primært med romantik og gaver. For dem, der stadig mangler en gave, viser Ønskeskyens data, at smykker er et sikkert valg – i hvert fald hvis gaven er til en kvinde.

Kvinder skifter oftere efternavn end mænd

0

Navneskift er langt mere almindeligt blandt kvinder end mænd i Danmark. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik skiftede 33.268 personer efternavn i 2024, og 70 procent af dem var kvinder. Tendensen er særligt tydelig blandt personer i alderen 20 til 40 år, hvor mange også bliver gift.

Stabil udvikling i efternavneskift

Antallet af efternavneskift har ligget stabilt over de seneste ti år. I 2014 var tallet 30.471, mens det toppede i 2020 med 34.192. I 2024 lå det igen på et højt niveau med 33.268 personer, der ændrede deres efternavn.

Navneskift sker hyppigst i aldersgruppen 24 til 37 år, og to ud af tre personer i denne gruppe, der ændrede efternavn i 2024, blev også gift samme år. Om navneskiftet direkte skyldes vielsen, er dog ikke undersøgt.

Også flere kvinder ændrer fornavn

Statistikken viser også, at det ikke kun er efternavne, kvinder oftere ændrer. 5.147 personer skiftede fornavn i 2024, og igen var kvinderne i overtal – to ud af tre fornavneskift blev foretaget af kvinder.

Nogle af ændringerne var små justeringer af stavemåder, mens andre valgte at forkorte eller tage et helt nyt navn. De mest populære skift var fra Susanne til Sanne blandt kvinder og fra Rene til René blandt mænd.

Peter og Anne er stadig de mest udbredte navne

Trods ændringer i navnestatistikken er der fortsat velkendte navne i toppen af listen over mest udbredte fornavne i Danmark. Peter er det mest almindelige navn blandt mænd, mens Anne topper blandt kvinder.

For de yngre generationer er der dog sket en forskydning. Blandt børn i alderen 1-9 år er William det mest populære drengenavn, mens Alma er det mest brugte navn til piger.

Statistikken er baseret på et udtræk fra CPR-registeret pr. 1. januar 2025 og giver et øjebliksbillede af danskernes navnevalg og tendenser.

Så mange penge bruger regionsrådsmedlemmer på avisabonnementer

0

En ny opgørelse afslører, hvor meget medlemmer af Regionsrådet i Region Syddanmark brugte på avisabonnementer i 2024. Øverst på listen ligger Karsten Byrgesen (løsgænger), der brugte præcist 15.069 kroner på abonnementer til blandt andet Berlingske Tidende og Jyllands-Posten. Byrgesen forsvarer forbruget som nødvendigt for at kunne holde sig opdateret og yde sit arbejde som politiker effektivt.

Det er ikke småpenge som regionerne sender efter de gamle medier. Regionsrådsvalgte politikere i Syddanmark har eksempelvis adgang til avisabonnementer, betalt af skatteborgerne. Men det giver indsigt lyder argumentet fra blandt andet, fredericianske Karsten Byrgesen:

– Jeg abonnerer på Berlingske og Jyllands-Posten for at få indsigt i både regionale og nationale forhold. Det er vigtigt for mig som regionsrådspolitiker at følge med i, hvad der sker uden for vores region. Jeg læser aviserne dagligt for at opbygge min vidensbase og holde øje med samfundsudviklingen, siger Karsten Byrgesen og tilføjer:

– Hvis man vil have adgang til de rigtige historier, skal man betale for det. Kvalitetsjournalistik er vigtigt, og det er derfor, jeg vælger at investere i disse medier.

Flere medlemmer har valgt at kombinere abonnementer på lokale og nationale medier. Morten Weiss-Pedersen fra Det Konservative Folkeparti, der brugte 13.998 kroner, forklarer, at han holder sig orienteret via JydskeVestkysten og Fyens Stiftstidende:

– Jeg har valgt at fokusere på lokale medier, da de dækker de områder, jeg primært beskæftiger mig med. Det giver mig en god fornemmelse af, hvad der rører sig blandt borgerne, siger Weiss-Pedersen.

Pernelle Jensen (V), der står for sundhedsområdet, bruger 4.299 kroner årligt på abonnementer på JydskeVestkysten og Dagens Medicin. Hun ser det som en nødvendig investering:

– Som formand for sundhedsudvalget er det vigtigt for mig at følge med i relevante faglige medier som Dagens Medicin, hvor læger og sundhedsprofessionelle ofte deler viden. Det hjælper mig med at forstå problemstillinger og træffe bedre beslutninger, siger hun.

En beskeden tilgang

Mens nogle medlemmer bruger over 10.000 kroner årligt på avisabonnementer, er der også flere, der holder forbruget nede eller slet ikke bruger penge på aviser. Bente Gertz (Socialdemokratiet) har valgt kun at abonnere på Fredericia Dagblad:

– Jeg har tidligere haft flere abonnementer, men jeg fik dem ikke læst. Jeg synes ikke, det giver mening at bruge borgernes penge på noget, jeg ikke får brugt. Fredericia Dagblad er lokalt og relevant, så det er dét, jeg holder, siger hun.

Andre politikere, herunder medlemmer fra Enhedslisten og enkelte løsgængere, har valgt helt at undlade at bruge penge på avisabonnementer.

Avisforbrug i 2024: Hele listen

Her er listen over, hvor meget hvert regionsrådsmedlem brugte på avisabonnementer i 2024, rangeret efter beløb:

1. Karsten Byrgesen (løsgænger): 15.069,00 DKK

2. Bjarne Nielsen (Venstre): 14.418,22 DKK

3. Morten Weiss-Pedersen (Konservative): 13.998,00 DKK

4. Jette Damsø Henriksen (Socialdemokratiet): 13.208,00 DKK

5. Herdis Hanghøi (Venstre): 12.577,00 DKK

6. Lars Erik Hornemann (Venstre): 12.179,00 DKK

7. Jens Wistoft (Venstre): 10.998,00 DKK

8. Karsten Uno (Socialdemokratiet): 8.994,00 DKK

9. Annette Lundgaard (Venstre): 7.980,00 DKK

10. Iza Alfredsen (Venstre): 7.980,00 DKK

11. Allan Emiliussen (Venstre): 7.499,00 DKK

12. Elin Søndergaard (Socialdemokratiet): 6.999,00 DKK

13. Mette With Hagensen (Socialdemokratiet): 6.128,50 DKK

14. Gitte Frederiksen (Venstre): 4.956,77 DKK

15. Anne Marie Geisler Andersen (Radikale Venstre): 4.788,00 DKK

16. Tage Petersen (Venstre): 4.598,00 DKK

17. Michael Nielsen (Konservative): 4.299,00 DKK

18. Pernelle Jensen (Venstre): 4.299,00 DKK

19. Henriette Schlesinger Kærgaard (Venstre): 4.299,00 DKK

20. Kim Johansen (Socialdemokratiet): 4.199,00 DKK

21. Carsten Sørensen (Dansk Folkeparti): 4.199,00 DKK

22. Mark Søgaard (Socialdemokratiet): 4.290,00 DKK

23. Kurt Jensen (Venstre): 4.320,00 DKK

24. Sarah Andersen (Venstre): 3.588,00 DKK

25. Bo Libergren (Venstre): 1.495,00 DKK

Flere medlemmer, herunder repræsentanter fra Enhedslisten og nogle løsgængere, valgte ikke at bruge midler på avisabonnementer i 2024.

Når tal er svære at finde, en historisk skattejagt

0

Den grønlandske selvstyreformand Muté B. Egedes forveksler omsætning med overskud. Han hævder at grønlandsk kryolit har skabt grundlaget for det danske velfærdssamfund og ignorerer både de betydelige omkostninger, der var forbundet med minedriften, og den økonomiske kontekst, hvori den fandt sted, samt hvordan det Grønlandske samfund var på tidspunktet da mindriften startede.

Nøjagtige tal er svære at finde, fakta er da minedriften i Ivittuut blev etableret sidst i 1800-tallet, bestod det grønlandske samfund primært af fangere og fiskere i små, fattige lokalsamfund, der ikke havde hverken økonomisk eller teknologisk mulighed for at beskæftige sig med minedrift. Havde man forsøgt at fremskynde udviklingen i et tempo, som samfundet ikke var klar til, kunne det have haft katastrofale følger, muligvis med samme skadelige konsekvenser, som USA’s behandling af sin oprindelige befolkning.

Udover de store gevinster ved kryolitudvindingen har der været betydelige meneskelig og økonomiske omkostninger. Under en skørbugsepidemi i vinteren 1862-1863 mistede 14 ud af 22 arbejdere livet. Over de første 50 år forliste 21 skibe på vej til Danmark med kryolit.

Kryolitselskabet Øresund bidrog med 50 % af indskuddet til, at det grønlandske luftfartsselskab Grønlandsfly A/S kunne etableres i 1960. Det var kryolitselskabets første investering uden for sit oprindelige forretningsområde. Siden er indtjeningen fra kryolitminen blevet investeret i en lang række andre virksomheder såsom Dansk Salt I/S i 1963 og Odense Marcipan i 1968 samt mange andre. I 1985 solgte den danske stat sine aktier, og selskabet blev derefter for første gang noteret på Købehavns Fondsbørs. Kryolitselskabet Øresund A/S fusionerede i 1992 med Incentive A/S. Det selskab gik konkurs i 2004.

Den økonomiske beregning af minedriftens værdi er også problematisk. DR har oplyst en omsætning på 400 milliarder kroner. Økonomiprofessor Torben M. Andersen har afvist, at omsætningen svarer til den egentlige fortjeneste, omsætning er ikke overskud.

En analyse baseret på data fra GEUS viser, at der fra 1854 til 1987 blev udvundet 3,7 millioner tons rå kryolit, hvoraf 2,15 millioner tons var ren kryolit (58% renhed). Hvis vi accepterer DR’s tal på 400 milliarder kroner, vil det betyde en nutidsværdi på 186.000 kr. per ton.

Ifølge Danmarks Statistik blev der i 1939 eksporteret 40.900 tons kryolit til Danmark til en samlet værdi af 6,6
millioner kroner, hvilket svarer til en pris på 161 kr/ton. Ti år senere, i 1949, var eksporten 27.600 tons med en samlet værdi på 10,3 millioner kr, hvilket giver en pris på 373 kr/ton. Hvis vi justerer dette beløb for inflation med forbrugerprisindekset (index 352 i 1949 til index 8.188 i 2024), svarer det til 8.675 kr/ton i nutidskroner.

Multiplicerer vi dette med den samlede mængde kryolit, der blev udvundet, når vi frem til en samlet nutidsværdi på omkring 32 milliarder kroner. Dette er langt fra de 400 milliarder kroner, som DR angiver. Endvidere ligger
overskudsgraden (net profit margin) i minedrift typisk mellem 5% og 20%. Selv hvis vi regner optimistisk og sætter en overskudsgrad på 50%, vil den samlede nettofortjeneste fra kryolitudvindingen højst have været 21 milliarder kroner. Dette beløb svarer til tre års bloktilskud til Grønland, en ikke ubetydelig sum, men langt fra at have finansieret det danske velfærdssamfund.

Alle tal er baseret på en vis usikkerhed, men én ting står klart: Grønlands kryolit har ikke i sig selv finansieret den danske velfærdsmodel. En reel vurdering kræver, at man skelner mellem omsætning og overskud og tager højde for de betydelige omkostninger og historiske sammenhænge, der har præget minedriften gennem tiden.

Dansk Golden League-trup med mange nye ansigter

0

Landstræner Jesper Jensen har givet plads til en række nye spillere i truppen, som skal spille Golden League i Holland i starten af marts.

Det er med fokus på fremtidens landshold, at landstræner Jesper Jensen i dag har sat navn på de 18 spillere, som skal med til Golden League i Holland fra den 6. til den 9. marts.

Jesper Jensen, der til sommer stopper som dansk landstræner, lægger ikke skjul på, at det har været en speciel opgave at skulle udtage en trup med fremtidsperspektiver, som han ikke selv skal føre ud i livet på den lange bane.

– Vi har for lang tid siden meldt ud til klubberne, at til denne samling ville vi gerne se nye spillere an. Både fordi vi har nogle talentfulde spillere, som skal have lov til at snuse til landsholdet, men også fordi, vi har nogle spillere, som skal have en pause efter tre slutrunder på de seneste 13 måneder, siger Jesper Jensen.

Det betyder, at kendte ansigter, som Mie Højlund, Helena Elver, Trine Østergaard og mange flere ikke skal med til Holland. Til gengæld er der comeback til Louise Burgaard, mens andre rutinerede som Anne Mette Hansen og Mette Tranborg stadig er med i truppen.

– Vi vil gerne vise de nye, hvad landsholdet er og det kræver, at nogle af dem med mange kampe i rygsækken er til stede. På den måde kan de give deres erfaringer videre, og vi sikrer, at der bliver taget godt imod de nye spillere. Vi glæder os til at se dem på landsholdet og mærke, hvad de kan bidrage med, siger Jesper Jensen.

Landstræneren understreger samtidig, at ingen af dem som ikke er udtaget denne gang, skal tro, at de ikke længere er i spil til landsholdet.

– Den her trup er et forsøg på at kigge ud i fremtiden og forberede nogle talentfulde spillere på en forhåbentlig lang landsholdskarriere, siger landstræneren.

Håndboldkvinderne møder ind til landsholdsamling mandag den 3. marts i København. Onsdag den 5. marts flyver holdet til Holland, hvor der venter følgende kampe i Golden League:

6. marts kl. 21.00 Danmark – Norge
7. marts kl. 16.00 Holland – Danmark
8. marts kl. 13.30 Polen – Danmark

Kampene kan ses på TV2’s kanaler og platforme.

Truppen til Golden League:

Målvogtere
Anna Kristensen, Team Esbjerg
Amalie Milling, Team Esbjerg

Fløjspillere
Emilie Ytting Pedersen, København Håndbold
Anna Grundtvig, Odense Håndbold
Line Mai Hougaard, Ikast Håndbold

Stregspillere
Kaja Kamp, Team Esbjerg
Nanna Hinnerfeldt, Ringkøbing Håndbold
Karen Klokker, Silkeborg Voel
Stine Eiberg, Nykøbing Falster Håndbold

Bagspillere
Anne Mette Hansen, Metz
Michala Møller, Team Esbjerg
Kristina Jørgensen, Györ
Simone Petersen, Ikast Håndbold
Sarah Paulsen, Sønderjyske
Louise Burgaard, Odense Håndbold
Helene Kindberg, København Håndbold
Mette Tranborg, Team Esbjerg
Clara Bang, Skanderborg Håndbold

Det er koldt denne morgen

0

Det er en iskold morgen, og det ser ud til, at vinteren ikke er helt villig til at give slip på februar. Temperaturen kryber ikke meget over frysepunktet, og med den friske østenvind føles det ekstra koldt derude. Mange har nok fået en ordentlig påmindelse om vinterens sidste krampetrækninger, når de har trådt ud ad døren til deres daglige gøremål.

Især i morgentimerne, når man er på vej til arbejde eller skole, vil kulden bide ekstra hårdt i kinderne. Man kan næsten høre lyden af rødmen i ansigtet og mærke den løbende næse, som den kolde luft straks sætter gang i. Den bidende kulde får det til at føles som om vinteren stadig har et fast greb om os – og der er mange, der længes efter de lidt mildere temperaturer, som vi ved snart vil komme.

Men det er ikke kun kulden, der har præget denne tid på året. Hvis man kigger godt efter, kan man også finde glimt af lysere tider. I dag er solen kommet frem og kaster sin varme på husfacaderne, som nu lyser op mod den blå vinterhimmel. Og for den opmærksomme kan der ses små tegn på foråret, der er på vej. Vintergækkerne kigger frem fra mulden, de første blomster, der stædigt står op mod den kolde jord. Deres modstandskraft mod kulden er et vidnesbyrd om, at vinteren måske har haft sin sidste dag.

Så selvom kulden holder stand, kan man finde små øjeblikke, der minder os om, at der er noget på vej. Som det beskrives i Johannes V. Jensens digt Tidlig vår, ser vi tegn på foråret, hvor solens smil langs gaderne og spurvene, der fylder luften med lyde, begynder at fordrive vinterens mørke:

“Vintergæk er brudt af mulden,

kækt erantis trodser kulden.

Spurven solforrykt i sind

tjipper i en nøgen lind.”

Så selv om februar holder fast i vinterens kulde, er der alligevel små øjeblikke, hvor foråret nærmer sig. Med lidt sol og læ kan man næsten fornemme den varme luft, der snart vil være her. Den danske vinter er hård, men den viser os også, at foråret er lige rundt om hjørnet.

Kilde: DMI

Førstegangsfødende kvinder bliver ældre

0

Danske kvinder får i stigende grad deres første barn senere i livet. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder 30,3 år i 2024, en stigning på 1,5 år sammenlignet med 2008. Samtidig viser tallene, at de yngste mødre er blevet markant færre.

Flere venter med at få børn

Førstegangsfødende kvinder i Danmark er blevet ældre over de seneste årtier. I 2024 var mere end hver tredje (36 pct.) af de førstegangsfødende kvinder mellem 30 og 34 år, mens andelen i 2008 lå på 29 pct. Samtidig er antallet af yngre mødre også faldet. Kun 11 pct. af førstegangsfødende kvinder var under 25 år i 2024, et fald fra 21 pct. i 2008. For de helt unge mødre under 20 år er andelen nu under 1 pct. – en kraftig nedgang fra 3 pct. for 16 år siden.

Udviklingen gælder også fædrene. Gennemsnitsalderen for førstegangsfædre er steget fra 31,3 år i 2008 til 31,9 år i 2024. Dermed fortsætter tendensen mod senere familiedannelse, hvor både mænd og kvinder venter længere med at få deres første barn.

Store geografiske forskelle

Gennemsnitsalderen varierer dog betydeligt fra kommune til kommune. I Tønder Kommune fødte kvinder i gennemsnit deres første barn som 27-årige, mens gennemsnitsalderen i Rudersdal, Gentofte og Hørsholm Kommuner lå på 32,3 år. I Københavns Kommune var gennemsnitsalderen 31,9 år.

I Trekantområdet – der dækker Vejle, Fredericia, Kolding, Middelfart, Billund, Hedensted og Vejen – ligger gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder generelt mellem 29,0 og 29,9 år. Dog skiller Vejen Kommune sig ud med en lidt lavere gennemsnitsalder på 27,0-28,9 år.

En tendens, der afspejler udviklingen

Flere faktorer kan spille ind på den stigende alder for førstegangsfødende. Længere uddannelsesforløb, økonomisk stabilitet og et skift i samfundets normer omkring familiedannelse kan alle være medvirkende.

Imens afspejler den nuværende tendens, at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er steget de seneste år.

Jobcentrenes logik er ond

0

Hver tid har sin egen forståelse af ordet arbejde. For hundredetusinder af år siden handlede det om overlevelse, hvis man ikke ville dø af sult eller blive spist af rovdyr. Mennesket var på lige fod med andre livsformer på jorden nødt til at kæmpe for sin eksistens. Den store revolution kom med udviklingen af landbrug. Muligheden for at dyrke jorden og leve af den formede vores tilværelse i tusindvis af år. Det var en beskæftigelse for rigtig mange mennesker. I dag er udviklingen ved at være der, hvor vi måske slet ikke behøver bruge så stor en del af vores liv på arbejde. Robotter og AI er ankommet.

Den aktuelle beskæftigelsesreform, der planlægges af regeringen, ønsker at forholde sig til et system, jobcentrene, der har indskrevet sig i historien med foragt og had hos mange mennesker. Det bygger på en opfattelse af mennesket som uselvstændigt og dovent, men hvor afskrækkelse, straf og ydmygelse er den primære kur mod elendighederne. Mennesket er selvforskyldt i sin situation, og har desuden kun et ønske om at snyde for at nyde. Og så skal man bevise sin uskyld. Ikke omvendt. Enhver sagsbehandler kan blive lægefaglig vidende, hvis bare de rigtige skemaer er krydset af.

Socialdemokraterne ynder at sige “gør din pligt og kræv din ret”, men det rigtige motto for systemet er “gør din pligt uden nogen ret”. Klagesager er langsommelige og systemet holder mest med sig selv. For selvom lovene er fyldte med gode intentioner og formuleringer, så er praksis anderledes. Til tider virker det som om, at systemet primært skal afskrække andre, så de ikke siger deres job op. Folk skal frygte ledighed. Det holder alle på deres plads.

Mange af livets forhold er udenfor eget ansvar. Sygdom kan ingen bestemme over. Hvis en virksomhed må lukke. Hvis der er økonomisk krise. Hvis der sker ulykker. Alligevel lader det til, at systemet ofte ligger ansvaret helt over på det enkelte menneske, hvor der er eksempler på, at selv folk med få måneder tilbage at leve i, skal bruge den sidste tid på at tilfredsstille statens umættelige behov for kontrol og magt. I årtier har medierne kunnet formidle absurde sager, men intet har hjulpet på systemet. I bedste fald er der blevet lappet hist og pist. For et reelt forandret system ville kræve et helt nyt syn på arbejde og tilværelsen.

Det er paradoksalt, at vi har fået mere og mere teknologi, der fjerner behovet for mange former for arbejde, men alligevel fastholder folk i hvor mange timer de gør det ene eller andet. Uden tanke for at mere tid ville gøre folk mere raske og livsglade. Det lader ikke til at teknologien overhovedet løser den primære opgave; at gøre tingene lettere for mennesket. Tværtimod flytter man typisk blot folk fra den ene arbejdsfunktion til nogle nye. Som om at “arbejde” er det eneste rigtige, uanset helbred, evner, begavelse og muligheder. Vi skal måle alt på tid; ikke resultat.

Bedre bliver det ikke af, at staten har skabt en underklasse af billig arbejdskraft, det lever udenfor arbejdsmarkedet, men som en del af beskæftigelses systemets slavehær. Uden frihed og rettigheder og til lav løn på offentlige midler. De kan løse de opgaver, man ikke gider “have ordnede vilkår” for. Ingen fagforening vil røre dem med en ildtang. Jobprøvelse. Ja, det man sgu sige.

Folk har svært ved at få livet til at hænge sammen. Der er for lidt tid. Hellere sende vores børn ud til andre, end at have tid mens de er små. Det skal man jo. Hensynet til børnene forsvinder. Mange piskes ud på institutioner, hvor de bruger mere tid i deres børneliv med andre voksne end deres egen familie. Dem, der arbejder der, skal passe andre folks børn, ikke deres egne. Selvom børn er noget af det mest livsbekræftende. Skolerne skal også være fyldte hele dagen. Børn skal fra en tidlig alder tage stilling til deres kommende arbejdsliv. Hvor bizart det ellers lyder. Jo, det hele hænger sammen:

Det er menneskesynet, der er problemet.

Og det er et både dyrt og farligt menneskesyn. Det et forbundet med andre store samfundsproblemer. Danmark ligger placeret i toppen over lande, der bruger psykofarmaka. Vi æder medicin som ingen andre for at klare os. Ikke et ord om at det måske er samfundet, der giver folk mentale problemer. To års ventetid på at se en psykiater; det burde sige alt. Så det er ikke kun jobcentrene, der er problemet. Det handler også om, at der er en manglende erkendelse af, hvordan vi indretter samfundet, så der er plads til forskellige slags mennesker. Ofte ynder politikere at sige, at “vi mangler” folk indenfor det ene eller andet fag. Straks vil de tvinge hele årgange til at tage bestemte uddannelser. Men er det godt for mennesket? Næppe. Fremfor at have tid til at finde ud af, hvem man er, så vil man livet igennem tvinge mennesket ind i rutiner, der ikke tjener andre formål end at fordre maskinen med produktionsarbejdere.

Med udviklingen af kunstig intelligens, er vi i begyndelsen af en revolution, der vil overflødiggøre mange af de jobs, der findes i dag. Det burde være nu, at vi begynder at tænke arbejde på en ny måde. At det skal starte med mennesket. Hvem er du? Hvad vil du gerne? Hvordan kan du bidrage? Hvor meget? Fremfor at bruge jobcentrets logik om at borgerne er potentielle banditter. Beviset for, at det er tankegangen, er jo netop alle de rigide regler, regeringen ønsker at påtale. På samme vis som man har indført store telefonsystemer, hvor offentlige medarbejdere skal klare opgaverne for borgerne, uden nogensinde at møde dem, så skaber man en afgrund og en kløft mellem menneskene. De fleste mennesker vil gerne hjælpe andre. Men uden tid til at lave individuelle skøn, er det umuligt. Det kan kun føre til hårdhed og fejl. Det er jo derfor, at mange offentlige systemer starter med at sige “her taler vi pænt”, før man får et menneske i røret:

Fordi systemet er umenneskeligt.

Man kan godt nedlægge jobcentrene og skifte navnet ud med noget andet. Men ideologien følger med; det er set før. De samme mennesker med et nyt logo. Hvis vi skulle gøre noget andet og nyt, så skulle det handle om at skabe sammenhæng mellem børn, unge, helbred og arbejdsliv. At man tænker helheden ind, ikke mindst at der er en række af livskriser og personlige udfordringer, der ikke skal behandles med trusler, straf og nedværdigelse. Men med hjælp. Sandheden er, at man bruger overlevelse som et våben mod mennesker i nød. Også selvom det måske endda er samfundet selv, der har skabt det oprindelige problem:

Lange ventetider på udredning eller lægehjælp. Diffuse skoleforløb med overbebyrdede lærere. Presset på uddannelserne ved, at man tvinger folk til at tage uddannelser af økonomiske årsager, fremfor evner og lyst. Manglende hjælp i kriser, hvor der blot sendes trusler til borgerne i weekenderne, fremfor at mennesker sætter sig ind i virkeligheden derude. Ja, meget kunne nævnes. Men det er et konstant skub i en dårlig retning for mange borgere, der ender med at skabe social nød, skilsmisser, anbringelser, psykisk sygdom og alverdens former for elendighed. Og her er der næppe et system, der har gjort sig mere uheldigt bemærket end jobcentrene:

De har været arnestedet for store politiske eksperimenter. Logikken har været ond. Og selv de mange ansatte, det måtte have kæmpet for at hjælpe folk rigtigt, har været bundet på arme og ben. Så hvis man skal skabe noget nyt, så bør politikerne overveje, om det ikke skal starte med et nyt menneskesyn, og det skal helt ned til skolealderen og de første 1000 dage af et menneskes liv. Længere er den ikke. Det er endda billigere i længden; at starte investeringen i mennesket allerede der.

Kritik af Familieretshusets sagsbehandling: Borgere venter årevis på værgemål

0

I en tid præget af øget fokus på offentlig forvaltning og borgernes ret til rettidig sagsbehandling, har Folketingets Ombudsmand netop afsluttet en undersøgelse af sagsbehandlingstiderne på værgemålsområdet i Familieretshuset. Undersøgelsen blev indledt efter en række klager og den offentlige debat om de langstrakte ventetider i forbindelse med sager om værgemål.

Ombudsmandens rapport, der blev offentliggjort i februar 2025, kommer på baggrund af et samråd i Folketinget, hvor både Social- og boligministeren og Justitsministeren åbnede op for erkendelsen af, at de nuværende sagsbehandlingstider er uholdbare. Med en stigning i antallet af verserende værgemålssager har Familieretshuset set sin gennemsnitlige sagsbehandlingstid forværret betydeligt, hvilket betyder, at flere hundrede borgere står tilbage i uvished i årevis, før deres sager får en afgørelse.

Øget arbejdsbyrde i Familieretshuset

Undersøgelsen afslører, at Familieretshuset har set en kraftig stigning i antallet af nye sager om værgemål. I 2024 modtog Familieretshuset markant flere sager, end de har været i stand til at afslutte. På nuværende tidspunkt har mere end 16.000 sager været under behandling i over et år, og gennemsnitlig sagsbehandlingstid er steget fra 13,1 uger i 2023 til 19,6 uger i første halvdel af 2024. For nogle sager, især dem vedrørende ændring eller ophævelse af værgemål, er ventetiden nu op mod to år – et urimeligt langt tidsrum for de involverede parter, som ofte står midt i livsændrende beslutninger.

Særligt alvorligt er det, at flere af de verserende sager har været under behandling i flere år, og for nogle borgere er ventetiden blevet tættere på et halvt årti. På Familieretshusets hjemmeside oplyses den forventede sagsbehandlingstid for visse sager at være helt op til 196 uger – næsten fire år – hvilket har skabt stor bekymring blandt både borgere og politikere.

Ministeren tilkendegiver alvoren

Under samrådet i januar 2025 tilkendegav Social- og boligministeren, at situationen på værgemålsområdet er “uholdbar”, og at der derfor skal findes løsninger. Udviklingen i de stadigt stigende sagsbehandlingstider og det voksende antal verserende sager kræver en hurtig reaktion, mente ministeren. Dette synspunkt blev bakket op af Henrik Bloch Andersen, Folketingets midlertidige ombudsmand, som understregede nødvendigheden af at tage denne udfordring alvorligt. Ombudsmanden har pålagt Social- og Boligministeriet at komme med en redegørelse for udviklingen på området i begyndelsen af 2026, og han fremhævede, at ministeriet skal vurdere, om de eksisterende tiltag er tilstrækkelige.

– Når man tænker på, hvor betydelige konsekvenser værgemålssager kan have for de berørte parter, er der grund til at se med stor alvor på udviklingen i sagsbehandlingstiderne. Jeg kan derfor tilslutte mig ministerens vurdering af, at situationen er uholdbar, siger Henrik Bloch Andersen

Lovforslag i høring – men er det nok?

Som en reaktion på de langvarige sagsbehandlingstider har Justitsministeriet den 31. januar 2025 sendt et lovforslag i høring. Forslaget indeholder en række justeringer af værgemålsloven, som blandt andet sigter mod at reducere Familieretshusets arbejdsbyrde. Et af de væsentlige elementer i forslaget er, at flere beslutninger, som i dag kræver Familieretshusets godkendelse, fremover vil kunne træffes uden myndighedens inddragelse. Dette vil formentlig gøre det muligt for Familieretshuset at reducere sagsbehandlingstiden og få løst den stigende sagspukkel. Lovforslaget ventes fremsat i marts 2025 og træder i kraft 1. juli 2025, hvilket vil have betydning for sager, der allerede er under behandling.

Samtidig er der blevet tilført nye ressourcer til Familieretshuset, herunder midler til ansættelse af 24 nye medarbejdere, og der er blevet sat fokus på at optimere sagsgangene via nye digitale løsninger og forbedret selvbetjening. På trods af dette er der stadig stor tvivl om, hvorvidt de nuværende tiltag vil være tilstrækkelige til at nedbringe de lange ventetider.

Værgemålssager med livsvigtige konsekvenser

Værgemålssagerne kan have dramatiske konsekvenser for de mennesker, det drejer sig om, og derfor er det afgørende, at der hurtigt findes løsninger på den fastlåste situation i Familieretshuset. Mange af de involverede er i en yderst sårbar situation og har behov for hurtig hjælp til at træffe afgørelser, der kan få stor betydning for deres økonomi, livsforhold og fremtid.

Som det står i ombudsmandens rapport, er det især sager, der omhandler etablering af værgemål, ændringer i eksisterende værgemål og tilsyn med værger, der skaber store udfordringer. For disse borgere er den lange ventetid både en psykisk og økonomisk byrde, og nogle er i den frygtelige situation, at de måske ikke har tilstrækkelig hjælp i tide.

Det er klart, at det ikke kun er Familieretshuset, men også de politiske beslutningstagere, der bærer et ansvar for at få rettet op på situationen. Det er uacceptabelt, at borgere skal vente så længe på afgørelser, som har afgørende indflydelse på deres liv. Det er på høj tid, at der træffes beslutninger, som både kan lette presset på Familieretshuset og sikre, at de mennesker, der er afhængige af værgemål, får den nødvendige hjælp hurtigt og effektivt.

– Der er grund til at følge situationen tæt, og vi må håbe, at de igangværende tiltag vil have en positiv effekt på sagsbehandlingstiderne. Værgemålssager har vidtrækkende konsekvenser, og derfor er det afgørende, at vi får skabt et system, der kan håndtere dem rettidigt, slutter Henrik Bloch Andersen.

Overenskomstforhandlinger for 180.000 butiksansatte begynder i weekenden

0
Denne weekend starter forhandlingerne om en ny overenskomst for omkring 180.000 butiksansatte i Danmark. Aftalen skal fastlægge løn- og arbejdsvilkår for ansatte i landets...

Dansk Golden League-trup med mange nye ansigter

0
Landstræner Jesper Jensen har givet plads til en række nye spillere i truppen, som skal spille Golden League i Holland i starten af marts. Det...

Det er koldt denne morgen

0
Det er en iskold morgen, og det ser ud til, at vinteren ikke er helt villig til at give slip på februar. Temperaturen kryber...

Førstegangsfødende kvinder bliver ældre

0
Danske kvinder får i stigende grad deres første barn senere i livet. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder 30,3...

Jobcentrenes logik er ond

0
Hver tid har sin egen forståelse af ordet arbejde. For hundredetusinder af år siden handlede det om overlevelse, hvis man ikke ville dø af...

Kritik af Familieretshusets sagsbehandling: Borgere venter årevis på værgemål

0
I en tid præget af øget fokus på offentlig forvaltning og borgernes ret til rettidig sagsbehandling, har Folketingets Ombudsmand netop afsluttet en undersøgelse af...