Med et overskud efter skat på 3,75 mia. kr. kom Jyske Bank ud af 2022 med det bedste resultat i bankens historie.
I et begivenhedsrigt 2022 med krig, energikrise, stigende inflation og rentestigninger kunne Jyske Bank notere det bedste resultat i bankens historie.
Overskuddet efter skat landede på 3,75 mia. kr. svarende til et resultat pr. aktie på 55,4 kr. Isoleret set bidrog 4. kvartal med et overskud på 1,55 mia. kr.
– Når vi ser på 2022-resultatet, var fjerde kvartal helt outstanding. Men samlet set er vi vældig godt tilfredse med 22-resultatet, hvor vi har sat rekord målt på indtjening pr. aktie men også i absolutte termer, siger ordførende direktør Anders Dam og fortsætter:
– Det der specielt er glædeligt ved regnskabet er den seneste udvikling, hvor vi har fået Handelsbanken ombord. Det viser for alvor, hvilken power vi får, når vi kigger ind i 2023.
Optimistisk syn på 2023
Jyske Bank har tidligere annonceret, at forventningerne til 2023 lyder på et resultat før skat i intervallet 5,3-6,1 mia. kr. svarende til et resultat pr. aktie i intervallet 60-70 kr.
– Jeg tror på, vi kan leve op til de forventninger vi har meldt ud, men jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi kommer op og snuse til et resultat på 6 mia. eller derover før skat, lyder der fra Anders Dam.
Sammenlægningsproces går efter planen
Den store historie i Jyske Bank i 2022 var købet af Handelsbanken i Danmark, som officielt blev overtaget d. 1. december.
Arbejdet med at lægge de to organisationer sammen er i fuld gang og går helt efter planen, lyder det samstemmende fra Bankdirektør Peter Schleidt og direktør for Forretningsstrategi Lars Stensgaard Mørch.
– Vi følger tidsplanen, og samarbejdet har været helt eksemplarisk og bedre end vi turde håbe på, konstaterer Lars Stensgaard Mørch.
Med beslutningen lægger Folketinget sig op ad linjen fra Center for Cybersikkerhed.
Med baggrund i anbefalingen fra Center for Cybersikkerhed har Folketingets Præsidium besluttet at fraråde anvendelsen af TikTok på de mobile enheder, som medlemmer og ansatte har fået udleveret fra Folketinget, dvs. mobiler, tablets og PC’er.
Der er til morgen sendt en mail til alle folketingsmedlemmer og ansatte i Folketingets Administration og gruppesekretariater med en kraftig anbefaling til, at man sletter TikTok-appen, hvis man tidligere har installeret den.
– Folketinget tager bestik af de vurderinger, som kommer fra sikkerhedsmyndighederne. Når der nu ifølge Center for Cybersikkerhed er risiko for spionage ved at bruge TikTok, så indretter vi os efter det. Vi følger hermed den linje, som centret anlægger over for statslige institutioner, siger Folketingets formand Søren Gade.
På TV 2 Echo kan du til foråret 2023 se 'Bachelorette'. (foto: Lotta Lemche/TV 2)
Echo og Zulu samles i ét ungetilbud fra 27. marts under navnet TV 2 Echo.
TV 2 brænder for at samle, oplyse og ikke mindst engagere danskerne – det gælder også for de 20-30-årige, som TV 2 gerne vil have en stærkere relation til. Derfor samles Echo og Zulu i ét ungetilbud fra 27. marts under navnet TV 2 Echo.
– Det er en helt central opgave for os at blive ved med at være relevante for de mere end 800.000 danskere, der er mellem 20 og 30 år, og sikre, at vi er med til at starte samtaler, skabe nysgerrighed og inspiration med en styrket tilstedeværelse der, hvor målgruppen befinder sig, sigerTV 2s indholdsdirektør, Lotte Lindegaard.
Det nye TV 2 Echo udkommer på tværs af medier og platforme og fremover med en tydelig og ensartet identitet. Det bliver et TV 2 Echo med flere forskellige genrer for målgruppen og med fortællinger, som er udviklet sammen med dem.
– Med det nye TV 2 Echo udvider vi med flere genrer og fortæller historier fra målgruppens perspektiv i et bredt mix af reality, fiktion, dokumentar og aktualitetshistorier. Vi vil også samle de yngre seere om alt det, vi deler, og ved at gøre det under ét brand bliver det tydeligere, hvad målgruppen kan forvente at få hos os, siger Lotte Lindegaard.
TV 2 Echo bærer stærke Zulu-formater videre
TV 2 Echos redaktion har siden 2018 udviklet et alternativt aktualitetstilbud med ambitionen om at levere public service-indhold fortalt af unge til unge. TV 2 Echo er født som et digitalt indholdsunivers, der afspejler målgruppens massive tilstedeværelse på sociale medier, hvor TV 2 Echo er lykkedes med at skabe en stærk relation til målgruppen. Det arbejde skal videreudvikles og styrkes, når TV 2 fremover samler alt ungeindhold i en fælles ramme under TV 2 Echo.
– Når vi samler to indholdsbrands, er det med ambitionen om at skabe et bredere og mere dynamisk indholdstilbud. Echos programtemaer bredes ud i flere fortællinger og formater på sociale medier samt på tv2.dk. Tv2.dk er der, hvor vi lige nu har allerbedst fat i målgruppen, så ved siden af TV 2 Echo intensiverer vi vores digitale nyhedsindsats over for dem. De unge vil gerne opdateres, og det er en central public service-opgave for os at bidrage til, siger Lotte Lindegaard.
Med sammenlægningen af TV 2 Zulu og TV 2 Echo udvides TV 2 Echos nuværende aktualitetsfortællinger med formater og genrer, som Zulu gennem 20 år har skabt grundpillerne til.
Selvom dele af Zulus dna fortsat vil leve videre i TV 2 Echo, siger TV 2 også farvel til et brand, der har betydet meget for seerne og TV 2 siden starten af år 2000.
– Zulu har repræsenteret det unge og originale i mange år og leveret fantastisk underholdning og dagsordensættende begivenheder, vi aldrig vil glemme. Zulu har dog ikke længere den relevans hos målgruppen, som den havde i brandets ungdom, og derfor er tiden nu kommet til at gøre noget nyt. Verden ændrer sig, og vi skal forny os og skifte spor på det rigtige tidspunkt. Med kæmpe stolthed tager vi gode erfaringer og stærke formater med videre, når vi samler kræfterne i TV 2 Echo, siger Lotte Lindegaard.
TV 2 Echos nye identitet udrulles på alle platforme 27. marts, hvor den officielle sammenlægning af Zulu og Echo træder i kraft. Herefter vil velkendte og nye formater løbende blive lanceret og forme det nye TV 2 Echo. Startskuddet lyder, når ’Zulu Awards’ transformeres til ’EchoPrisen’, der viderebringer den traditionsrige hyldest af alt det bedste, vi har set, hørt og delt med en kæmpe fest fra scenen i K.B. Hallen 30. marts 2023. Festen fortsætter på TV 2 Play og TV 2 Echo, når ’EchoPrisen’ sendes 2. april.
På mandagens regionsrådsmøde ville Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige have forbudt religiøs hovedbeklædning blandt Region Syddanmarks ansatte. Forslaget blev dog nedstemt.
Sagen har været oppe at vende før, og det redegjorde Dansk Folkepartis enlige medlem af regionsrådet, Carsten Sørensen, for. Han forklarede, at forbud mod religiøs hovedbeklædning er godkendt i flere instanser, herunder EU-domstolen.
– Vi i Dansk Folkeparti oplever forsat at få mange henvendelser fra borgere, som især mener, at det kvindeundertrykkende islamiske tørklæde ikke hører hjemme i det offentlige, ligeledes modtager vi henvendelser fra borgere, som mener samme islamiske tørklæde efterlader dem med en utryghed og manglende lyst til at blive behandlet, står der blandt andet i sagsfremstillingen.
I sagen var der tre forslag fra Dansk Folkeparti, der lød som følger:
Regionsrådet i Region Syddanmark vedtager at ændre uniformsregulativet således, at religiøs hovedbeklædning bliver forbudt på alle regionens arbejdspladser og for alle ansatte.
Regionsrådet i Region Syddanmark ønsker fremadrettet, at alle ansatte på alle regionens arbejdspladser behandles ens når det kommer til det hygiejnemæssige regler i regionens uniformsregulativ.
Regionsrådet i Region Syddanmark beslutter, at det fremadrettet skal være muligt at frasige sig behandling af personale med religiøse hovedbeklædning.
– Som offentlig arbejdsplads skal vi ikke være udstillingsvindue for Islam, sagde Carsten Sørensen.
Karsten Byrgesen og Sabrina Bech Røn. Foto: AVISEN
Nye Borgerliges Sabrina Bech Røn tog efterfølgende ordet.
– Vi skal i regionen ikke tilsidesætte eller undtrykke vores patienter. EU-domstolen har godkendt forbuddet mod hovedbeklædning. Vi vil gerne have, at alle partier reflekterer grundigt over det. Burkaer mv. hører ikke til i Danmark. Danmark er ikke sådan et land, sagde Bech Røn.
Stephanie Lose. Foto: AVISEN
Formand for regionsrådet, Stephanie Lose (V), gjorde hendes holdning klar.
– Jeg kan sige med tydelighed, at intet er ændret siden vi behandlede sagen sidst. Det er trættende vi skal igen. Jeg vil ikke bruge lang tid på det nu Vi har mange medarbejdere af mange forskellige herkomster som vi sætter pris på. Har man udfordringer skal det behandles i ledelsen. Venstre støtter ikke forslaget, sagde Lose.
Martin Konradsen fra Enhedslisten fortalte oplevelser han har haft med ikke-etnisk danske sygeplejere.
– En stor tak til dem der vælger at bære tørklæde. Jeg er tryg ved jer, når I tager en blodprøve. I har gjort det med stor faglighed. Det er træls at få at vide, hvordan man skal tage tøj på og hvor meget. Vi tager afstand fra forslaget, sagde Konradsen.
Forslaget fra Dansk Folkeparti, der blev bakket op af Nye Borgerliges to mandater, blev nedstemt. De øvrige partier i regionsrådet bakkede ikke op om det, og dermed må man fortsat bære religiøs hovedbeklædning som ansat i Region Syddanmark.
Et flertal i Folketinget har med et forhastet lovforslag netop vedtaget afskaffelsen af store bededag. ”Ubegribeligt og unødvendigt” mener forbundsformand for Danmarks næststørste fagforening HK.
Trods saglig kritik og manglende opbakning i befolkningen er regeringens lovforslag om at afskaffe store bededag nu vedtaget i Folketinget. Fra 1. januar 2024 vil store bededag derfor ikke længere være en helligdag, men en almindelig hverdag.
Forbundsformand for HK, Anja C. Jensen:
– I dag har danske politikere med åbne øjne stemt for et overlagt angreb på den danske model. Mod borgernes ønske. Uden forudgående forhandling med arbejdsmarkedets parter. Og man har ikke bare frataget lønmodtagerne velerhvervede rettigheder for mange millioner, men også tid med familien, et pusterum eller ekstra løn for at holde samfundet i gang, mens alle andre holder fri.
– Men på trods af at lovforslaget er vedtaget, så har jeg tiltro til, at vores modstand ikke har været forgæves. Jeg er så stolt af det sammenhold og den mobiliseringsstyrke, som HK’erne og alle de andre faggrupper, som vi har stået skulder ved skulder med, har opvist. Vi har sendt et klart signal til Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne om, at vi ikke bare lægger os ned og logrer med halen, når nogen forsøger at fratage os rettigheder, som vi allerede har betalt for én gang ved forhandlingsbordet.
– Jeg er ked af, at regeringen fuldstændig har fravalgt at lytte til befolkningen og konsekvenserne for helt almindelige mennesker. Men vi må agere ud fra den virkelighed, vi er i. Og derfor er det vigtigste for os nu at gøre os helt klar til at hjælpe medlemmerne i forhold til, hvordan reglerne rammer den enkelte med hensyn til øget arbejdstid og kompensation herfor.
Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, overrakte mandag beskæftigelsesministeren knap 475.000 underskrifter, som fagbevægelsen har samlet ind imod regeringens forslag om at afskaffe store bededag.
Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne samt De Radikale har stemt igennem, at Store bededag afskaffes.
Med stemmerne 95 for og 68 imod kom forslaget om afskaffelsen af Store bededag igennem efter en længere debat i folketinget. Debatten tog næste fire timer, og efterfølgende sagde statsminister Mette Frederiksen følgende til pressen om beslutningen:
– Det er på grund af den sikkerhedspolitiske situation, vi står i, hvor vi kan se, at så langt øjet rækker får vi i Danmark brug for at bruge flere penge på forsvaret og på vores sikkerhed.
Syddanskerne kan se frem til et endnu bedre akutberedskab i de kommende år. Regionsrådet godkendte på mødet 27. februar 2023 de første af de projekter, som kommer til at styrke det præhospitale område med nye ambulancer og akutbiler.
En ekstra ambulance i Vejle i dagtimerne, en døgndækkende akutbil nord for Haderslev samt en akutbil i dagtimerne i det sydøstlige Odense. Sådan bliver akutberedskabet konkret styrket i de kommende år i Region Syddanmark.
I budgettet for 2023 blev der afsat fem millioner kroner årligt til at opruste det præhospitale område, hvor regionsrådet særligt har haft fokus på områder med lange responstider. Sammen med penge fra en pulje, som Sundhedsstyrelsen har afsat til at styrke det akutte beredskab, er regionsrådets investering på fem millioner blevet til de tre konkrete initiativer.
– Det er godt, at vi nu realiserer de præhospitale enheder, som vi var enige om i aftalekredsen bag budget 2023. Vi har haft en klar ambition om at løfte området. Der var ikke penge nok til både akutbilen nord for Haderslev, ambulance-dagberedskab i Vejle og akutbil i dagtimerne i Odense Sydøst. Men med vores aktive arbejde har vi sikret os penge fra Sundhedsstyrelsens akutpulje, der gør, at vi kan styrke området markant, siger næstformand for Præhospitaludvalget, Allan Emilussen (V).
Det første projekt, der bliver en realitet, er den ekstra dag-ambulance i Vejle, som regionsrådet på mødet 27. februar har givet penge til, og som allerede er klar til at køre ud og hjælpe borgerne fra 1. marts 2023.
Akutbil placeret i Christiansfeld skaber størst værdi
Regionsrådet besluttede også, at den døgnbemandede akutbil omkring Haderslev bliver placeret i Christiansfeld, fordi det giver det største potentiale for udnyttelse af akutbilen. Bilen bliver en præhospital enhed i området mellem Haderslev, Rødding, Vejen og Kolding, hvor der i dag ikke er stationeret noget præhospitalt beredskab, og hvor nogle områder har forholdsvist lange responstider. Næstformand for Præhospitaludvalget Allan Emiliussen (V) siger:
– Den valgte løsning giver også tryghed i Haderslev by, da akutbilen bliver sendt til en fremskudt base i Haderslev, når begge ambulancer i Haderslev er på hjul. Dermed vil akutbilen bidrage til, at responstiden i Haderslev by bliver lavere. Jeg vil gerne understrege, at netop dette har været en vigtig del af udvalgets overvejelser, og vi vil på den baggrund følge nøje med i akutbilens kørselsmønster.
På næste regionsrådsmøde forventes der at blive bevilget penge til den nye akutbil i Haderslev-området og til den ekstra akutbil i det sydøstlige Odense.
Hvis pengene bliver bevilget, bliver den nye akutbil i Haderslev-området taget i brug 1. april 2023, og den ekstra akutbil i det sydøstlige Odense bliver taget i brug 1. maj 2023.
Everfuel og Hy24 fusionerer med en investering på 200 millioner euro og etablerer et nyt fælles venture, som blandt andet vil erhverve brintfabrikken i Fredericia. Målet er at accelerere udviklingen af grøn brintinfrastruktur i Norden.
Everfuel A/S, en ledende europæisk leverandør af grøn brintenergi, og Hy24, som administrerer verdens største fond for ren brintinfrastruktur, er begejstrede for at meddele oprettelsen af et nyt joint venture-selskab til finansiering af den hastige udvikling af elektrolysekapacitet i Norden. Everfuel vil eje 51% af venture-selskabet, mens Clean H2 Infra Fund, som administreres af Hy24, vil eje de resterende 49%.
Parterne har planer om at investere i alt 200 millioner euro i grøn brintinfrastruktur i Danmark, Norge, Sverige og Finland, ved at bidrage med egenkapital. Dette vil gøre det muligt for det nye joint venture-selskab at finansiere, bygge, eje og drive grønne brintprojekter på op til 1 GW.
Derudover vil samarbejdet også fremskynde leveringen af allerede eksisterende brintprojekter og styrke samarbejdet om andre brintproduktionsaktiver i Norden.
Fase 1 af HySynergy-projektet, som omfatter en elektrolyser med en kapacitet på 20 MW, og som er planlagt til at begynde kommerciel drift i andet kvartal af 2023, vil være det første aktiv, der ejes af det nye selskab.
Det nye samarbejde vil kombinere industriel erfaring og finansiel styrke fra to ledere inden for grøn brintinfrastruktur.
Det nye joint venture vil drage fordel af Everfuels ekspertise inden for udvikling, konstruktion og drift af elektrolysører, samtidig med at det vil udnytte Hy24s omfattende erfaring inden for forretningsudvikling, samt deres omfattende netværk af beslutningstagere inden for brintindustrien og politikere.
Det nye samarbejde kombinerer Everfuels position som pioner og førende grøn brintprojektudvikler i Europa med Hy24s industrielle erfaring og finansielle styrke, hvilket giver det nye joint venture en stærk position i den grønne brintsektor.
Vil købe brintanlægget i Fredericia
Det nye joint venture vil investere i HySynergy Phase 1, som er et 20 MW grønt brintproduktionsanlæg i Fredericia, Danmark. Købsprisen for anlægget vil afspejle omkostningerne ved underskrivelsen, fratrukket modtagne tilskud, og kan justeres for yderligere omkostninger frem til lukning. Dette vil være det første aktive projekt, som det nye selskab vil erhverve.
Desuden vil selskabet drage fordel af Everfuels pipeline af brintprojekter, som gradvist vil blive modnet til den endelige investeringsbeslutning (FID) og overført til selskabet, underlagt foruddefinerede kriterier. Dette vil give det nye joint venture mulighed for at udvide deres portefølje af grønne brintprojekter og fortsat levere innovative løsninger til deres kunder.
– Dette er et stort skridt i retning af at gøre grøn brint kommercielt tilgængelig gennem en accelereret udbredelse af vores brinthubs. Hy24 er en førende global brintinfrastrukturinvestor og den ideelle partner og medinvestor for os som den største udvikler af elektrolysekapacitet i Europa. Sammen kan vi udvikle grøn brintinfrastruktur, der er nødvendig for at betjene den hurtigt voksende efterspørgsel fra industrien og mobilitet på tværs af vores kernemarkeder i Norden, og bevæge os fast ind i opstartsfasen af vores langsigtede plan for vækst og værdiskabelse, siger Jacob Krogsgaard, grundlægger og CEO for Everfuel.
Pierre-Etienne Franc, medstifter og administrerende direktør for Hy24, tilføjer.
– Vi lancerede Hy24 og Clean Hydrogen Infrastructure Fund for at hjælpe brintledere og iværksættere med at accelerere opskaleringen af deres projekter og for at frigøre potentialet for dekarbonisering af hårdt -at mindske sektorer. Everfuel er en af de mest avancerede projektudviklere med en bred viden om brintteknologier, markeder og forretningsmodeller i Norden. Det er derfor den naturlige partner for hurtig og klog udvikling.
Lars Løkke Rasmussen. Foto: AVISEN
Opbakning fra Danmarks udenrigsminister
– Jeg hilser denne vigtige investering og joint venture mellem Everfuel og Hy24 varmt velkommen. Grøn brint og e-brændstoffer vil spille en stor rolle i dekarbonisering af industrier som skibsfart, luftfart og tung transport. Så det er ikke kun godt nyt for produktionen af grøn energi i Danmark, men også for vores globale indsats for at reducere CO2-udledningen. Investeringen understreger, at danske virksomheder er frontløbere inden for grønne teknologier. Det viser også, at Danmark fortsat er en attraktiv destination for udenlandske grønne investeringer takket være konkurrencedygtige rammebetingelser, der understøtter både danske og europæiske ambitiøse grønne politikker og klimamål, siger Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
De brintværker, som det nye joint venture vil eje og drive, vil støtte Danmarks ambitiøse brintplan, der sigter mod at udvikle en elektrolyserproduktionskapacitet på 4 til 6 GW inden 2030 ved at udnytte landets fremragende vindressourcer. Everfuels nuværende projektportefølje i Danmark omfatter mere end 1,3 GW elektrolysekapacitet.
I henhold til aftalen vil det nye selskab også generere omsætning og cash flow til Everfuel gennem gebyrer i projektudviklings-, konstruktions- og driftsfaserne. Everfuel vil også modtage udviklingsgebyrer fra selskabet for projekter, der når FID, baseret på afkastprofilen for hvert specifikt projekt. Everfuel vil have eksklusiv ret til at markedsføre brintmængder fra elektrolysatorer, der ejes og drives af JV’et, for at understøtte væksten af Everfuels downstream-forretningsaktiviteter. JV’et vil blive navngivet Everfuel Hy24 A/S og vil blive fuldt konsolideret i Everfuels regnskaber.
Købsprisen, som det nye selskab betalte for HySynergy Phase 1, estimeres til EUR 28 mio. Efter overførslen af HySynergy Phase 1 til det nye selskab vil Everfuel tilbagebetale det udestående lån på EUR 10 mio. fra Den Europæiske Investeringsbank. Hy24 vil også yde et brolån på EUR 15 mio. til JV, som forventes at blive erstattet af en større facilitet fra eksterne gældsudbydere, efterhånden som HySynergy fase 2 modnes. Everfuel har en option på at købe Hy24’s aktier i selskabet til et på forhånd aftalt afkast inden for en bestemt tidsperiode.
Efter etableringen af det nye joint venture er Everfuel tilstrækkeligt finansieret til at støtte sin andel af de forventede JV-investeringer, herunder projekter, der når FID mod slutningen af 2023. Som en del af JV-opbygningen har Hy24 forpligtet sig til at deltage i en potentiel fremtidig kapitalindsprøjtning i Everfuel for at støtte virksomheden og realiseringen af grønne infrastrukturprojekter på visse betingelser.
Det kan være svært at finde rundt i det politiske landskab i Danmark. Der er mange partier om få ledige standpunkter. Der er partier, der søger midten, partier der søger fløjene – og nu også partier, der er enige om, at være sure på regeringen, men ikke enige om hvorfor. Det giver et mudret billede. Lægger man dertil meningsmålinger, der viser meget og ingenting på samme tid, ja så kan jeg godt forstå, man bliver forvirret.
Jeg savner de gamle dage. Sådan kan man til tider tage sig selv i at tænke, når man kigger på meningsmålinger i de her dage. Valget gav ét udfald. Det er blevet udlagt på cirka ligeså mange måder, som der er opstillingsberettigede partier og politiske kommentatorer i medierne. Nogle siger, at vælgerne valgte en bred regering. Andre siger, at de valgte en rød. Og nogen siger, at vælgerne ikke rigtigt valgte en regering. Hvem der har ret, det er der nok ikke et endegyldigt svar på.
Men de forskellige udlægninger gør det svært at finde vejen rundt i det politiske landskab. For ja, man kan argumentere for, at vælgerne stemte på en bred regering. Man kan også argumentere for, at vælgerne stemte på en rød regering. Og ja, man kan også argumentere for, at vælgerne ikke rigtig stemte på noget, der kan afkodes, som vi har været vant til.
Meningsmålinger og deres forvirrende kraft
Jeg elsker meningsmålinger. Det er et fantastisk redskab til at se, hvordan de enkelte partier står i forhold til hinanden. Men jeg er godt nok træt af, at medierne har så travlt med at tale om enkelte målinger, enkelte partiers fremgang eller tilbagegang. Det er en hovedregel, at en regering går tilbage i målingerne lige efter et valg. Særligt fordi den politiske logik, både i praksis og teori, er, at de hårdeste kampe kæmpes først. Det er når, der er længst mulig tid til næste valg, at politik kan gøre ondt.
Politik skal gøre ondt, for at det på et senere tidspunkt kan gøre godt for noget andet. Jeg forholder mig ikke til de konkrete forslag, der lige nu er i det politiske system, men alene til, at det følger helt almindelig politisk logik. Skal der findes penge til andre områder, må de findes et eller andet sted. Der er mange greb at tage i brug, og det ene er ikke mere rigtigt end det andet. Det handler om, hvad der kan findes 90 mandater bag.
Når jeg hader mediehistorier om enkelte meningsmålinger, der skal forklare en hel politisk verden, så handler det om, at man ikke tager højde for udvikling over tid. Man tager ikke højde for, at det ganske givet er en enkeltsag, der påvirker meningsmålingerne. Mange glemmer behændigt at fortælle, at den udvikling man ser lige nu – ja den så vi også efter sidste valg, valget før det og valget før det. De glemmer at fortælle, at så snart det politiske narrativ ikke længere handler om store bededag, så handler det om noget andet. Og det kan give massive vandringer den anden vej.
Dertil kommer den store opmærksomhed omkring de mest opsigtsvækkende målinger. Det kan jeg da godt forstå. Med formidlingsbrillerne på er der da mange oplagte og lette historier. Men som en af analysecheferne har gjort opmærksom på, så skal man måske ikke kigge på den enkelte måling, når den adskiller sig så markant fra trenden eller de øvrige målinger. Det er for let søgt, at gå med en outlier, fordi den skaber de bedste overskrifter.
Jeg er meget mere tilhænger af meningsmålinger som en målestok for, hvordan folkestemningen er over tid. Ikke her og nu med en enkeltsag der fylder det hele.
Hvem har så et flertal?
Det er også en sjov beskæftigelse af følge med i de mange udlægninger af føromtalte meningsmålinger. Der er igen ligeså mange, som der var efter valget. Lad mig tage den seneste måling fra Voxmeter som udgangspunkt. Her skal selvfølgelig lige gives en ros for, at de opgør både for regering, rød opposition, blå opposition og de ”gamle” blokke. Det gør det lidt lettere at frembringe pointen med dette.
Der er ikke længere et flertal til den siddende regering. Det er ikke så meget nyt. Det er mere usædvanligt, at vi lige nu har en flertalsregering, end det er tilfældet med en mindretalsregering. Dernæst kommer, at ingen af oppositionsblokkene udenom regeringen har flertal alene, uden ét eller flere af regeringspartierne. Så heller ikke her kan man sige, at regeringen helt har mistet deres berettigelse.
Så kommer det spændende. Hvordan ser det ud for de ”gamle” blokke? Heller ikke her har nogen flertal. Den røde kan skrabe 49,4% sammen, hvor den blå, uden Løkke, kan skrabe 41,8% sammen. Regner man Moderaterne med de blå, så kan de danne et flertal – men den idé har Lars Løkke vist, at han ikke er tilhænger af. Han vil det brede samarbejde.
Til ovenstående hører også, at både Socialdemokratiet og Venstre jo har engageret sig dybt i det brede samarbejde. Socialdemokratiet gik sågar til valg på det, så er det overhovedet fair at tælle dem med i den gamle røde blok lige nu?
Det bliver spændende at følge fremtiden. Udviklingen i meningsmålingerne kommer til at skifte meget de kommende tre år. Husk bare på, at det er nu det gør ondt – og jo tættere vi nærmer os valget, jo flere goder vil der blive delt ud. Det er helt almindelig politisk strategi og teori.
Silhouette of young man at home sitting by a notebook computer with a can af soft drink with straw. Gaming or working from home concept.
I 2022 havde kun 56,5 procent af de 25-årige med ufaglærte forældre fuldført mindst én ungdomsuddannelse, hvilket er det laveste niveau siden 2019, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Særlige uddannelsestilbud vinder dog indpas.
Andelen af mønsterbrydere er faldet siden 2019. Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I 2019 havde 58 procent af de 25-årige med ufaglærte forældre fuldført mindst én ungdomsuddannelse. Det tal er i dag faldet med 1,5 procentpoint til 56,5 procent. Det vil sige, at næsten hver anden ung med ufaglærte forældre ikke har gennemført mindst én ungdomsuddannelse som 25-årig.
– Risikoen for at stå uden en ungdomsuddannelse er mere end fem gange større blandt børn af ufaglærte sammenlignet med børn af akademikere. Det viser os, at der stadig er markante forskelle på chancen for at få en uddannelse i Danmark, siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
– Uddannelse kan have en stor betydning for fremtiden, fordi det er med til at øge den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet og giver en højere løn. Derfor er det ærgerligt, at der er sket et tilbageslag i antallet unge af ufaglærte forældre, der får en ungdomsuddannelse, siger Emilie Agner Damm.
– Udviklingen kan skyldes, at gruppen af unge med ufaglærte forældre er blevet tungere i takt med, at den er blevet mindre op gennem 2010’erne. Det betyder også, at der er et behov for flere nye løsninger og tilbud, hvis vi vil have flere unge med på uddannelsesvognen, siger Emilie Agner Damm.
Uddannelser for udsatte unge vinder indpas
Analysen viser også, at brugen af særligt målrettede uddannelsestilbud vinder indpas blandt unge med ufaglærte forældre.
Indregner man de forberedende uddannelsestilbud forøges andelen af mønsterbrydere med knap 9 procentpoint.
– De målrettede uddannelsestilbud såsom FGU og STU er til unge, der af den ene eller anden grund ikke kan tage en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Brugen af tilbuddene er markant stigende, hvilket indikerer at uddannelserne er ved at vinde indpas hos dem, der har et særligt behov for dem. Det er meget positivt, sige Emilie Agner Damm.
– Der et stort behov for uddannelsestilbud til de unge, der har brug for noget andet efter grundskolen. Nogle unge har brug for at blive styrket fagligt efter en mislykket skoletid, mens andre har brug for mere fleksibilitet og støtte i deres uddannelsesvej efter grundskolen, siger Emilie Agner Damm.
Analysens hovedkonklusioner
– Færre børn af ufaglærte får en uddannelse. 56,5 procent af de 25-årige i 2022, hvis forældre har en grundskoleuddannelse, har fuldført mindst én ungdomsuddannelse. Det er det laveste niveau siden 2019, hvor andelen lå på 58 procent. Andelen er dog stadig højere end i begyndelsen af 2010’erne. – Indregner man de forberedende uddannelsestilbud som for eksempel den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, der er målrettet udsatte unge, så er andelen af mønsterbrydere cirka 9 procentpoint højere. Det betyder, at 65,3 procent af de voksne børn af ufaglærte fuldførte mindst én ungdomsuddannelse eller et forberedende tilbud. – Andelen af mønsterbrydere er større blandt piger end drenge, og forskellen er forøget kraftigt siden 2000. – Andelen af unge uden uddannelse er mere end fem gange større blandt børn af ufaglærte sammenlignet med børn af akademikere. – Andelen af unge, der har gået i specialklasse og specialskole, er større blandt børn af ufaglærte end for andre unge. Samtidig er risikoen for at stå uden uddannelse som 25-årig markant større, hvis man har deltaget i specialtilbud, og hvis man er barn af ufaglærte forældre, end hvis ens forældre havde en uddannelse ud over grundskolen.
SPORT. F.C. Københavns 20-årige målmandstalent Theo Sander skifter midlertidigt adresse og tørner i den kommende sæson ud for OB. Sander skal spille for fynboerne...
POLITIK. For nøjagtigt et år siden satte Niels Flemming Hansen for første gang sine ben i Europa-Parlamentet som nyvalgt medlem af den store konservative...
KRIMI. Der har været travlt hos Fyns Politi det seneste døgn, hvor både spirituspåvirkede bilister og en stjålen robotplæneklipper figurerer blandt sagerne.
I Odense stak...
