Hvordan bevareres de økonomiske ressourcer når vi står udfordres økonomiske?

0

Vi vil helst ikke skære ned på streaming, tv og forsikringer. Men når økonomien skal hænge bedre sammen, ser vi os i stedet nødsaget til at spare på strøm, opvarmning og indkøb af dagligvarer

I øjeblikket er mange på udkig efter udgifter, der kan skæres væk eller reduceres for at få økonomien til at hænge bedre sammen. En ny undersøgelse lavet for F&P for Epinion dokumenterer, at strømforbrug og opvarmning af boligen er de områder, vi først og fremmest sætter ind på, når økonomien er presset.

F&P, brancheorganisationen for forsikrings- og pensionsselskaber, udtrykker bekymring over den økonomiske krise og understreger vigtigheden af grundlæggende forsikringer som indboforsikring og ulykkesforsikring.

– Man skal virkelig tænke sig godt om, før man vælger at spare på disse forsikringer, da man kan komme til at stå uden hjælp, hvis man bliver ramt af indbrud, vandskader, brand, et stort erstatningsansvar eller en alvorlig ulykke, udtaler Kent Damsgaard, Adm. direktør I F&P.

Undersøgelsen viser, at kun 7% af os har reduceret i forsikringerne de sidste 6 måneder, mens 77% har reduceret deres strømforbrug, 61% har reduceret opvarmningen af deres bolig, og 43% har reduceret deres indkøb af tøj og sko. Hele 48% af os har reduceret vores forbrug af fødevarer og dagligvarer for at få økonomien til at hænge bedre sammen.

– I stedet for at skære forsikringer helt væk, kan det være en god ide at bruge Forsikringsguiden.dk, hvor man kan tjekke, om der er en god sammenhæng mellem ens forsikringsbehov, pris og dækning, eller om man med fordel kan foretage ændringer, der kan bidrage til mere luft i budgettet, slutter Kent Damsgaard.

Ét coronatilfælde på det danske landshold før VM

0
Foto: Sportxpress

Med bare tre dage til VM-premieren er landsholdsprofilen nu foreløbig sendt i isolation efter en positiv coronaprøve.

En enkelt spiller mangler, når Håndboldherrerne tirsdag træner for næstsidste gang på dansk grund, inden turen går til Sverige.

Mads Mensah Larsen er testet positiv for corona i forbindelse med den obligatoriske test, som Det Internationale Håndboldforbund kræver, at alle spillere og ledere tager inden for de sidste 72 timer før ankomst til VM.

Den rutinerede bagspiller er nu sendt i isolation og afventer yderligere test, der endegyldigt vil afgøre, hvorvidt han kan være med i VM-åbningen mod Belgien eller ej.

– Det er selvfølgelig enormt frustrerende ikke at vide, om jeg kan være med fra start til VM. Især når corona hverken herhjemme eller i værtslandet Sverige betragtes som nogen kritisk sygdom, og jeg i øvrigt føler mig helt frisk. Men der er ikke andet for, end at vi må se situationen an, siger Mads Mensah Larsen.

Alle øvrige spillere og ledere testede negativ. Under VM testes der igen for corona efter det indledende gruppespil og efter mellemrunden.

Inflationen falder for anden måned i træk

0

Det er en fortsat aftagende inflationen i Danmark. Det viser forbruger- og nettoprisindeks december 2022. Dermed falder inflationen for anden måned i træk i Danmark

I december 2022 steg det samlede forbrugerprisindeks med 8,7 pct. i forhold til samme måned året før. I november var den tilsvarende stigning 8,9 pct. Det er særligt prisændringer inden for boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, herunder prisstigninger på elektricitet, der trækker mest op i inflationen i december. Det er fortsat i høj grad prisændringer inden for varer, der bidrager til den stadig høje inflation. Varer er i gennemsnit steget 12,8 pct. det seneste år, hvilket i høj grad skyldes årlige prisstigninger på fødevarer og elektricitet. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 6,6 pct. i december, hvilket er en stigning fra 6,0 pct. måneden før. Det er bl.a. prisændringer på leasing af bil samt køb af TV og møbler, der trækker kerneinflationen op i forhold til november.Inflation og kerneinflationKilde: www.statistikbanken.dk/pris111

Elektricitet hæver prisudviklingen det seneste år

Produktgruppen boligbenyttelse, el og varme havde den største påvirkning på det samlede forbrugerprisindeks i december. Isoleret set bidrog produktgruppen med 2,9 procentpoint i årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks. Bidraget fra produktgruppen skyldes i høj grad højere priser på elektricitet i december 2022 i forhold til december 2021.Vækstbidrag for inflationen i procentpoint - hovedgrupperKilde: Beregninger baseret på www.statistikbanken.dk/pris111

Elektricitet, benzin og diesel trak indekset ned den seneste måned

Fra november til december faldt forbrugerprisindekset med 0,6 pct. Isoleret set trak prisændringer på elektricitet, benzin og diesel samt fødevarer indekset ned med 0,74 procentpoint. Modsat trak prisændringer på radio/TV-udstyr, møbler og boligudstyr samt nye biler indekset op med 0,17 procentpoint.

Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint

 Nov. – dec. 2022  Dec. 2021 – dec. 2022
  pct.   pct.
Månedlig ændring i   Årlig ændring i forbrugerprisindekset
forbrugerprisindekset -0,6 (inflation) 8,7
 vægt i
FPI
i pct.
vækst-
bidrag
i procent-
point
  vægt i
FPI
i pct.
vækst-
bidrag
i procent-
point
Største positive bidrag   Største positive bidrag  
Radio/TV-udstyr0,950,08 Fødevarer11,021,71
Møbler og boligudstyr2,420,06 Elektricitet2,551,38
Nye biler2,930,03 Husleje21,060,58
Største negative bidrag   Største negative bidrag  
Elektricitet2,55-0,34 Bøger0,29-0,03
Benzin og diesel2,39-0,23 Spil og hobbyartikler0,28-0,01
Fødevarer11,03-0,17 Andre medicinske prod.0,09-0,01

Kilde: Beregninger baseret på www.statistikbanken.dk/pris111

Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP)

  20212022Ændring
 Vægte
pr. januar
2022
Dec.


 
Nov.


 
Dec.


 
Nov.
– dec.
2022
 
Nov.
2021
– nov.
2022
Dec.
2021
– dec.
2022
Gns.
2021
– gns.
2022
  Indeks, 2015 = 100pct.
Forbrugerprisindeks i alt100,00106,6116,6115,9-0,68,98,77,7
Fødevarer og ikke-alkoholiske        
drikkevarer12,58105,5123,5121,2-1,915,314,911,5
Alkoholiske drikkevarer og tobak4,27118,7129,2127,8-1,17,87,76,0
Beklædning og fodtøj4,5894,097,897,6-0,23,43,82,6
Boligbenyttelse, el og varme29,93109,8122,0120,5-1,211,29,79,9
Boligudstyr,        
husholdningstjenester6,4095,6106,5107,61,011,612,67,9
Sundhed3,17104,7107,7108,10,43,23,21,9
Transport11,82108,5119,0117,3-1,47,68,110,5
Kommunikation1,9581,084,886,01,43,56,22,4
Fritid og kultur10,62105,4109,5110,50,93,64,83,3
Uddannelse0,92119,4122,4122,40,02,52,52,3
Restauranter og hoteller5,01111,4121,2121,30,18,78,97,9
Andre varer og tjenester8,76108,2113,4113,60,24,75,03,2
Varer52,45103,3117,9116,5-1,213,312,811,8
Tjenester47,55109,5114,1114,10,03,94,23,4
Forbrugerprisindeks        
ekskl. energi og        
ikke-forarbejdede fødevarer87,15105,6112,5112,60,16,06,64,7
         
Nettoprisindeks i alt106,5116,7116,0-0,69,18,97,7
HICP i alt106,3117,3116,5-0,79,79,68,5
HICP-CT i alt106,0116,9116,1-0,79,79,58,3

Kilde: www.statistikbanken.dk/pris111pris114pris117 og pris118

Højeste årlige prisstigninger i forbrugerprisindekset siden 1982

Stigningen i det årlige forbrugerprisindeks fra 2021 til 2022 ligger på 7,7 pct. Dermed er den årlige prisstigning den højeste siden 1982, hvor stigningen udgjorde 10,1 pct. Fra 2021 til 2022 er priserne steget mest inden for fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, hvor stigningen var 11,5 pct.

Økonomisk håndsrækning på vej til godt 300.000 danskere

0
Fjernvarme, varme, energi. Radiator. Foto: AVISEN

I dag begynder udbetalingen af et engangsbeløb på 2.000 kr. til overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det sker for at afbøde slaget fra de stigende energipriser.

Fra i dag begynder udbetalingen af i alt 2.000 kr. til personer, der i marts 2022 helt eller delvis modtog enten førtidspension, seniorpension, tidlig pension, efterløn eller fleksydelse. Udbetalingerne sker efter et bredt flertal i Folketinget i september sidste år stemte for en lov, der skal sikre økonomisk støtte til en række vanskeligt stillede borgere.

Engangsbeløbet på 2.000 kr. er skattefrit, og indvirker ikke på de offentlige ydelser, man i forvejen modtager. Det forventes, at langt de fleste modtagere vil have beløbet på deres konto i dag tirsdag, men i visse tilfælde kan der gå op til et par hverdage.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Priserne på energi har været historisk høje, og flere danskere oplever desværre fortsat, at det er svært at få enderne til at mødes. Derfor er jeg glad for, at vi i regeringen nu er klar med endnu en håndsrækning – denne gang til modtagere af førtidspension, seniorpension, tidlig pension, efterløn og fleksydelse.

– Der er tale om borgere, som har forladt arbejdsmarkedet og har vanskeligt ved at øge deres indkomst ved for eksempel at gå op i tid. Derfor falder den her økonomiske hjælp på et særligt tørt sted og kan forhåbentlig bidrage til at gøre vintermånederne en smule lettere at komme igennem.

– Jeg og regeringen følger situationen tæt, og vi er opmærksomme på, at der er behov for at gøre endnu mere. For nylig begyndte udbetalingen af anden rate af den ekstra økonomiske støtte på samlet 5.000 kr. skattefrit til pensionister, der modtager ældrecheck. Det beløb har vi blandt andet lagt op til at supplere med ekstra 5.000 kr. i år, ligesom vi ønsker at forhøje ældrechecken varigt.

Yderligere information:

Man kan læse mere om engangsbeløbet på www.borger.dk/engangsbeløb-overførselsindkomst

ATP har derudover etableret et callcenter dedikeret til at besvare spørgsmål om engangsudbetalingen. Ved spørgsmål kan man ringe på tlf. 70 12 80 56.

HK’ere dumper regeringens planer om at afskaffe store bededag

0
(Foto: AVISEN)

Et stort flertal af medlemmerne i HK Privat er imod regeringens planer om at afskaffe store bededag som helligdag.

Udsigten til fra næste år at give afkald på en helligdag og i stedet gå på arbejde falder ikke i de privatansatte HK’eres smag.

I en rundspørge, som over 5000 medlemmer af HK Privat har gennemført, svarer 85 procent ’nej’ på spørgsmålet om, hvorvidt det er i orden at afskaffe store bededag.

Formand i HK Privat, Simon Tøgern, glæder sig over, at så mange medlemmer forholder sig til spørgsmålet, og han er ikke overrasket over resultatet.

– Det er ikke i orden, at regeringen med loven i hånden vil tage en fridag fra folk på denne her måde. Først var argumentet fremrykkede forsvarsinvesteringer, siden er det også blevet psykiatri og klima. Hvis regeringen absolut vil have lønmodtagere til at give permanent afkald på en rettighed, så lad os i det mindste have en ærlig diskussion af, hvad de betaler for, siger han.

Ligesom mange andre lønmodtagere skal de fleste medlemmer af HK Privat have nye overenskomster i løbet af foråret i år. Overenskomstforhandlingerne så i forvejen vanskelige ud, men da regeringen, kort før forhandlingernes start, præsenterede planen om at afskaffe en helligdag, blev de med ét gjort vanskeligere, mener Simon Tøgern. Ikke mindst fordi regeringen endnu ikke har anvist en klar løsning på, hvordan lønmodtagere skal kompenseres for en ekstra dags arbejde.

– Regeringen kaster en vejsidebombe ind i overenskomstforhandlingerne, når de hiver afskaffelsen af store bededag op af hatten, så kort tid inden forhandlingsstart. De må få den bombe af vejen hurtigst muligt, og for indtil videre skaber den ikke andet end uro omkring forhandlingerne – og der er brug for det præcis modsatte, siger han.

Derfor er hans opfordring til regeringen klar:

– Drop planerne om at afskaffe store bededag. Vi kunne jo for eksempel – i respekt for lønmodtagerne og den danske model – diskutere hvordan vi øger arbejdsudbuddet klogt i en trepart, siger han.

HK Privat organiserer omkring 60.000 erhvervsaktive medlemmer. Cirka halvdelen af dem er ansat i industrien, hvor overenskomstforhandlingerne blev skudt i gang den 4. januar.

Om undersøgelsen:

5004 medlemmer af HK Privat har fra den 5. til den 9. januar 2023 gennemført rundspørgen, som er sendt ud med nyhedsbrev.

På spørgsmålet ’Mener du, at det er i orden at afskaffe store bededag?’ svarer 85 procent ‘nej’, mens 11 procent svarer ’ja’ og 4 procent svarer ’ved ikke’.

Otte gode råd til SVM-regeringen

0
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN

Dansk Erhverv præsenterer politisk udspil på ældreområdet: Verdens bedste samarbejde om velfærden.

Dansk Erhverv er glade for SVM-regeringens målsætning om, at Danmark skal have et stærkt offentligt-privat samarbejde på fair og lige vilkår. Derfor lancerer Dansk Erhverv otte konkrete initiativer og tiltag, som skal understøtte målsætningen og sikre, at Danmark får verdens bedste samarbejde om velfærden på ældreområdet.

Der er behov for nytænkning på ældreområdet i Danmark, fordi antallet af 80+ årige forventes at stige med 160.000 i 2030 sammenlignet med 2020. Derudover står Danmark til at mangle 90.000 medarbejdere i 2030 samtidig med, at der er en faldende tilslutning til velfærdsuddannelserne. Det er et regnestykke, der ikke går op, og derfor bliver det store spørgsmål, hvem der skal tage sig af de mange ældre i fremtiden.

– Det kræver nytænkning og forskelligartede indsatser at løse den velfærdskrise, som truer i horisonten. Helt konkret kræver det, at vi får skabt verdens bedste samarbejde på tværs af offentlige, private og selvejende aktører samt civilsamfundet. På den måde kan vi nemlig sikre, at alle kræfter i samfundet bringes i spil, siger direktør for markeder i Dansk Erhverv, Gitte Lillelund Bech.

Dansk Erhverv har derfor udarbejdet otte konkrete forslag til indsatser og tiltag, der kan sikre verdens bedste samarbejde om velfærden i ældreplejen:

Otte forslag til verdens bedste samarbejde om velfærd

Fair og lige vilkår for dem, der leverer velfærden

Fair og lige rammevilkår for alle leverandører uanset virksomhedsform. Alle regler, der rammer skævt, skal enten afskaffes eller pålægges alle leverandører uanset virksomhedsform.

Etablering af en uafhængig kontrolenhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal sikre ensartet og korrekt beregning af afregningspriser for ikke-offentlige leverandører.

Et uafhængigt ældretilsyn skal sikre ensartethed på tværs af kommuner og virksomhedsformer. Tilsynsopgaven skal derfor fjernes fra kommunerne og lægges over i ét samlet statsligt tilsyn.

Styrket og udbygget frit valg for dem, der skal bruge velfærden

Det frie valg skal styrkes og udvides på tværs af velfærdsydelser. Derfor skal ikke-offentlige leverandører have mulighed for at levere de samme velfærdsydelser som det offentlige i dag.

Etablering af en central certificeringsordning, hvor ikke-offentlige leverandører godkendes ét sted med afsæt i nationale standarder. Det skal fjerne den tværkommunale barriere for det frie valg. Men det ændrer ikke på, at hver kommune bestemmer kvalitets- og serviceniveau.

En uvildig ældrevejleder skal vejlede borgeren om deres rettigheder og valgmuligheder og sikre, at den pleje, der gives til den enkelte, i videst muligt omfang matcher behov, ønsker og forudsætninger.

Bedre sammenhæng mellem pris og kvalitet

Revision og regnskab på tilbudsniveau skal sikre, at sammenhængen mellem pris og kvalitet kan sammenlignes på tværs af kommuner og virksomhedsformer. Dette indebærer klare og ensrettede regnskabs- og afrapporteringskrav for både offentlige og ikke-offentlige leverandører.

Implementering af OECD-principper for det offentliges beregning af egne priser skal udbredes til kommunerne. Det skal fremme en fair og lige konkurrence mellem offentlige- og ikke-offentlige leverandører for at få serviceopgaver løst bedst og billigst.

Den nye generalsekretær Karen Ellemann vil se resultater

0
Karen Ellemann (V). Minister for ligestilling og minister for nordisk samarbejde. Foto: Steen Brogaard

Et effektivt nordisk samarbejde som giver resultater. Det er den vigtigste ambition for Nordisk Ministerråds nye generalsekretær, Karen Ellemann. Vejen dertil går via holdarbejde.

Karen Ellemann fra Danmark tiltrådte som generalsekretær for Nordisk Ministerråd ved årsskiftet. Og det er helt tydeligt, at hendes tilgang til det nye job er præget af stor entusiasme.

Ellemann kalder det selv et drømmejob. Det vidste hun allerede, da stillingen blev slået op.

– Da jeg læste jobannoncen, og jeg så, hvad man søgte, syntes jeg, at der stod Karen overalt. Opgaven er så inspirerende og vigtig. Derfor søgte jeg jobbet. Det nordiske samarbejde er vigtigere end nogensinde, og for mig er et stærkere samarbejde svaret på de udfordringer, som vi står overfor. Vi kan løse så meget, hvis vi arbejder sammen.

Tidligere minister for nordisk samarbejde

Karen Ellemann har et godt kendskab til Norden i forvejen. Hun har både været minister for nordisk samarbejde i Danmark og medlem af Nordisk Råd. Men det er flere år siden, at hun selv har været aktiv inden for det nordiske, så hun vil vente med en programerklæring.

– I de første hundrede dage vil jeg tillade mig at lære det nordiske felt at kende. Jeg vil besøge folk, lytte til dem og møde medarbejdere i institutionerne og andre samarbejdspartnere. Det er vigtigt for mig at høre andres syn på tingene, så jeg kan danne mig en bedre opfattelse af det nordiske samarbejde.

Samarbejde er alfa og omega

Samarbejde er et ord, som Karen Ellemann bruger flittigt. Hun understreger flere gange, at holdarbejde er afgørende, hvis man vil opnå resultater. Hun fremhæver betydningen af et velfungerende sekretariat, og hun understreger de nordiske institutioners betydning og samspillet med medborgerne og virksomhederne.

– Det er ikke mig, der er ekspert. Jeg er så privilegeret, at jeg kommer ind i et hus og en organisation, hvor der allerede findes en enormt stor faglig viden og kompetence, siger Ellemann.

Hun nævner også, hvor nyttigt det er at kunne trække på erfaringerne fra andre vigtige aktører som de nordiske parlamenter og regeringerne – og Nordisk Råd. Det gælder ikke mindst i arbejdet med at realisere statsministrenes vision om, at Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region i 2030.

– Det kræver vilje og hårdt arbejde, hvis vi skal nå målene. Det gælder ikke kun Nordisk Ministerråd, men alle aktører. Heldigvis er der mange af dem, siger Ellemann.

Ministerrådet magnet for eksperter

Karen Ellemann kommer til at arbejde for, at ministerrådet skal være en effektiv og attraktiv organisation.

– Det er vigtigt for mig, at Nordisk Ministerråds renommé er det bedste. Ministerrådet skal være et sted, hvor folk ønsker at arbejde og en magnet for de bedste og skarpeste hjerner, som vil arbejde med nordisk samarbejde. Min ambition er en velfungerende og velsmurt organisation, som tiltrækker dygtige medarbejdere.

Ellemann udtrykker også tydeligt, at hun vil se resultater, som kan mærkes i nordboernes hverdagsliv.

– Vores indbyggere får allerede i dag rigtig meget ud af, at vi faktisk er en velintegreret region. Men de mærker det måske ikke altid, eller de tænker måske ikke altid over det. Derfor bliver det en meget vigtig opgave at informere om, hvor det nordiske samarbejde gør nytte, og hvor vi rent faktisk skaber merværdi. Men vi skal også være åbne for de områder af vores arbejde, hvor der er forbedringspotentiale – for det er der nogle steder.

Kritik i medierne

Karen Ellemann er en kendt politiker i Danmark. Hun har blandt andet været medlem af Folketinget i 15 år og minister flere gange.

Hendes udnævnelse var derfor en stor nyhed i de danske medier. Og kritikken var hård. Dels fordi hun i 2013 skrev en kritisk kronik om det nordiske samarbejde, og dels fordi hun søgte jobbet som generalsekretær, samtidig med at hun stillede op til Folketinget i efteråret – og blev valgt ind.

Hun siger selv, at kronikken er en af grundene til, at hun fik jobbet.

– Når man læser den gamle kronik, kan man ikke se bort fra, at den er en stærk hyldest til det nordiske samarbejde og en stærk opfordring til at få samarbejdet til at give resultater.

Hun siger følgende om, at hun stillede op til Folketinget og samtidig søgte stillingen som generalsekretær:

– Timingen var selvfølgelig uheldig, men på den anden side kender jeg ingen andre mennesker, som siger deres job op, før de har fået et nyt. Og jeg offentliggjorde udnævnelsen til generalsekretær lige efter, at jeg havde underskrevet kontrakten.

Karen Ellemann har en kontrakt på fire år med mulighed for to års forlængelse. Hun efterfølger Paula Lehtomäki, som fratrådte stillingen i efteråret.

Ny bestyrelsesformand på SDU

0

Den 57-årige erhvervsmand Søren Vilby bliver ny bestyrelsesformand på Syddansk Universitet, og han skal dermed stå i spidsen for universitetets strategiske arbejde de kommende fire år.

SDU har fundet sin kommende bestyrelsesformand. Søren Vilby, der er administrerende direktør i Micro Matic og nuværende bestyrelsesmedlem på SDU, sætter sig i formandssædet efter Niels Thorborg.

En opgave, han glæder sig meget til.

– Jeg er virkelig glad for muligheden, og det bliver en meget spændende opgave for mig og bestyrelsen sammen med resten af organisationen. Det var en relativt let og naturlig beslutning for mig at søge formandsposten, da jeg har haft en god erfaring med SDU, siden jeg for 3½ år siden blev en del af bestyrelsen. SDU er i mine øjne et veldrevet universitet, som udvikler sig positivt også for fremtiden.

Stort kendskab til SDU

Søren Vilby har et indgående kendskab til universitetet igennem sin store erfaring fra erhvervslivet.

– Jeg har haft et kendskab og en tilknytning til SDU igennem mange år. Både som censor på universitetet og igennem mine roller i erhvervslivet, hvor jeg altid har ment, at et tæt samarbejde mellem universitetet og industrien kan gavne begge veje. Virksomhederne vinder, når de eksponeres for den høje faglighed, den nye viden og selvfølgelig som aftagere af mange af de kandidater, der uddannes fra SDU. Derfor føler jeg med rette, at jeg kan glæde mig og byde ind med noget.

Han understreger, at nøglen til et veldrevet SDU fremover bliver det tætte samarbejde mellem bestyrelsen og ledelsen. Og at han ønsker at fortsætte den kurs, bestyrelsen og ledelsen har sat, også i de seneste år med Niels Thorborg som formand.

– Jeg tror på den linje, der allerede er lagt, og jeg har været med i alle drøftelserne med ledelsen og dekanerne de seneste år, så jeg vil ikke gå efter at revolutionere den måde, universitetet drives på. Men tiderne ændrer sig, og der er flere udfordringer i vente for sektoren, som vi er nødt til at tage højde for og agere i med eksempelvis den demografiske udvikling og de politiske rammer.

Glæde hos rektor

SDU’s rektor Jens Ringsmose er meget tryg ved valget af Søren Vilby som ny formand og sender samtidig roser til Niels Thorborg for indsatsen.

– Jeg er meget glad for, at det bliver Søren Vilby. Han har siddet i bestyrelsen siden 2018, har stor ledelseserfaring, og så har han et indgående kendskab til universitetets indre liv. Det er et stærkt valg til at tage over for Niels Thorborg, der har været en meget kompetent og visionær formand, siger han og fortsætter:

– Jeg ser frem til samarbejdet, og jeg er overbevist om, at Søren med sine visioner og høje ambitionsniveau vil bidrage til, at SDU også i fremtiden vil være et universitet i international klasse med højeste kvalitet og faglighed i forskningen og på uddannelserne.

Det helt rigtige match

Birthe Friis Mortensen, som er formand for udpegningsorganet, der har udpeget den nye formand, forklarer, at Søren Vilby besidder alle de nødvendige egenskaber til formandsposten. Hun understreger, at den nye formand er valgt blandt et yderst kvalificeret ansøgerfelt.

– Udvalget har konstateret og mener, at Søren Vilby til fulde har veldokumenteret erfaring med organisering, strategi og topledelse. Han har en stor og ægte interesse i sammen med ledelsen på SDU at være med til at forme de kommende år i universitetets udvikling. Det var vigtigt, at han kendte til SDU’s virke og samtidig har forståelse for mulighederne og udfordringerne i sektoren, lyder det fra Birthe Friis Mortensen.

Søren Vilby overtager posten som bestyrelsesformand i januar 2023 fra Niels Thorborg, der fratræder efter at have været med i bestyrelsen i de maksimale to perioder, som universitetsloven tillader.

CV

Curriculum Vitae

Søren Vilby

Født 1965

Gift med Louise Vilby, 3 voksne døtre

Erhvervserfaring

2008- : CEO, Micro Matic A/S

2006-2008: CEO, Senmatic A/S

1995-2006: Ledende stillinger i Roulunds gruppen (A.P. Møller/Mærsk) i Danmark og England

1992-1995: Deloitte Corporate Finance, København og London

1989-1992: Hafnia Merchant Bank

1988-1989: Inventor Venture

Uddannelse

1991: HD, finansiering

1988:Cand.merc., international marketing

Øvrige tillidshverv

Honorær konsul, Finland

Bestyrelsesformand:

Syddansk Universitet

Epoke A/S

Gertsen & Olufsen A/S

Mountain Top Industries A/S

Bestyrelsesmedlem:

Nissens A/S

Der er risiko for op med fire gange så meget regn som normalt

0

– Denne uge ser ud til at blive endnu en ustadig og våd affære for danskerne. Flere fronter med regn og blæst vil passere landet fra vest eller sydvest i løbet af ugen, og da der allerede er faldet betydeligt mere nedbør end normalt i begyndelsen af januar, kan yderligere regn medføre lokale oversvømmelser, skriver Meterolog Martin Lindberg fra DMI.

Et dybt lavtryk lige nord for De Britiske Øer bevæger sig langsomt mod nord og de tilhørende fronter med regn og byger passerede landet i løbet af søndagen og fortsætter mandag. 

Tirsdag vil vi få en periode med tørt vejr, men allerede tirsdag aften vil et nyt omfattende frontsystem med regn og blæst indtage Danmark fra vest. Dette er et dybt lavtryk, der ventes at bevæge sig fra Atlanten via Skotland til Vestnorge og videre mod nordøst. Ifølge den seneste prognose vil der falde mellem 10 og 20 mm nedbør i de fleste områder (i Vestjylland op til 25 mm) fra sent tirsdag aften til onsdag middag.

Lokalt ses den megen nedbør i form af oversvømmelser og jordskred flere steder, det kan ikke siges hvornår en mulig opklaring er i vente.

– Prognosen for torsdag og fredag er noget mere usikker, især med hensyn til timing og mængden af nedbør, men der er indikationer på at næste front med regn vil passere Danmark om fredagen. I løbet af næste weekend kan der muligvis passere et lavtryk fra vest over landet med blæst og en del nedbør, måske endda vinterlig nedbør, oplyser Martin Lindberg.

ECMWF, det Europæiske Vejrcenter, forventer mellem 30 og 60 mm nedbør på landsplan i løbet af ugen, mens der i Vestjylland kan falde lokalt op til 70 mm. Der er dog fortsat en del usikkerhed om nedbørsmængderne, især i næste weekend. (Den tidligere prognose viste mindre nedbør i næste weekend og angav en total akkumuleret nedbør på mellem 25 og 50 mm.)

– Den seneste klimanormal angiver at der normalt falder 65,3 mm nedbør på landsplan i januar måned, hvilket svarer til omkring 15 mm pr. uge. Hvis prognosen holder stik, kan der altså falde 2-4 gange mere end normalt i løbet af næste uge, slutter Martin Lindberg.

Bekymring for manglen på gæster i hotelbranchen

0
Hotel Gammelhavn
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Siden juli har der været dobbelt så mange danske hoteller, der har peget på mangel på efterspørgsel som en stor bekymring for den kommende tid, ifølge Danmarks Statistik. 41% af de adspurgte hoteller i december sagde, at mangel på efterspørgsel vil være en produktionsbegrænsning, mod 25% i juni.

– Vi forventer, at hoteller med mange individuelle ferie- og forretningsrejsende vil have en rimelig start på året. Det ser dog lidt anderledes ud for de hoteller, der primært lever af kongresdeltagere og store grupper af rejsende. De vil opleve lavere aktivitet, og det skyldes bl.a. eftervirkningerne af coronavirus. Ofte tager det lang tid at beslutte om store events, og mange eventarrangører har sikret sig mod en mulig tilbagekomst af coronavirus i januar og februar ved at planlægge events senere. I den sammenhæng glæder vi os over, at der er en rimelig volumen af arrangementer, der allerede er booket til andet og tredje kvartal, siger Lars Ramme Nielsen, der er markedschef for turisme, oplevelse og kultur i Dansk Erhverv.

Der vil mangle arbejdskraft til foråret I takt med den begyndende afmatning i økonomien peger færre hoteller på, at branchen i fremtiden vil mangle arbejdskraft. 18% af de adspurgte hoteller i december sagde, at de manglede hænder, mod 75% i juni.

Dansk Erhverv peger dog på, at der inden for de næste par måneder vil ske en forandring.

– Til foråret vil mangel på arbejdskraft igen blive en udfordring – det er et strukturelt problem, som vi må og skal løse. Vi kræver hurtig handling på regeringsgrundlaget, hvori der er planer om at etablere en ny supplerende beløbsordning med en indtægtsgrænse på 375.000 kr. årligt, og at regeringen vil indføre en yderligere, slutter Lars Ramme Nielsen.

En supplerende beløbsordning, vil kunne gives til personer, der ønsker at tage et deltidsarbejde ved siden af deres eksisterende fuldtidsjob eller anden indtægt. Formålet er at gøre det økonomisk attraktivt for personer at tage et deltidsarbejde, således at de kan bidrage til at løse mangel på arbejdskraft og samtidig øge deres egen indkomst. Ordningen vil altså gøre det økonomisk attraktivt for personer at tage et deltidsarbejde, hvilket kan bidrage til at løse mangel på arbejdskraft og styrke arbejdsmarkedet. Ved at tilbyde dette, kan man reducere trykket på lønningerne og dermed også bidrage til at holde inflationen på et stabilt niveau.

Mikkel Hansen og Niklas Landin hyldes

0
Et trekløver af dansk herrehåndbolds mest betydningsfulde skikkelser skal fejres i forbindelse med landskampen mod Frankrig. De 5.000 håndboldfans der har fået billetter til den...

Regionaltog aflyst mellem Odense og Fredericia frem til kl. 20 – togbusser indsættes

0
Passagerer på Fyn og i trekantområdet må væbne sig med tålmodighed, for DSB har sendt regionaltogene på ufrivillig pause. En fejl på et sporskifte...

Tung morgentrafik – op til en times forsinkelse

0
Morgentrafikken på E20 Fynske Motorvej er hårdt ramt af lange køer efter et uheld syd for Odense. Ifølge Vejdirektoratet er venstre spor spærret i...

Nu kan kommuner indmelde arealer til nye industriparker i Danmark

0
For at give produktionsdanmark et rygstød skal der etableres nye industriparker rundt i landet. Og nu kan interesserede kommuner indmelde arealer, der kan blive...

Trekantområdet Danmarks bestyrelse besøger København

0
Trekantområdet Danmarks bestyrelse tager torsdag til fredag på en fælles tur til København. Formålet med turen er at få ny inspiration og viden fra...

Et andet perspektiv på Randers-sagen: psykiatrien er i dyb krise

Den 3. februar skrev Karin Liltorp, MF (M), i et læserbrev i Randers Amtsavis om sagen på psykiatrisk afdeling C i Randers. Hun mener,...