To danske skeetskytter, nordjyske Emil Petersen og københavnske Jesper Hansen, samt Rikke Mæng Ibsen fra Herning-egnen har placeret sig i verdenselitens top-20. Og høstet en plads ved OL i Paris 2024. Yderligere tre konkurrencer afvikles i de kommende dage
Stephanie Laura Scurrah Grundsøe, guldvinder til Ungdoms OL i 2018, og Rikke Mæng Ibsen som vandt EM i Wroclaw i 2022, kæmpede helt tæt med om finalepladser ved VM i Baku mandag i disciplinen Riffel 50m 3×20 skud damer.
– Det var en virkelig svær konkurrencesituation. Meget vekslende vind, høje varmegrader og høj luftfugtighed. At gå ud og præstere to gange på aller højeste niveau under de forhold er virkelig flot skuldret af Rikke og Stephanie, udtaler sportschef Linda Andersson, Dansk Skytte Union. Rikke Mæng Ibsen ender på en 19. plads og Stephanie Laura Scurrah Grundsøe på en 21. plads.
Lørdag kom begge danske herreskytter i Skeet med i top-10 og Jesper Hansen fik efter en nervepirrende shoot off en VM-finaleplads. Her blev han nummer 5 og med finalepladsen fulgte en OL-plads til Paris 2024. Emil Petersen deltog også i shoot off om finaleplads og endte som nummer 9 ved VM.
VM i Baku byder stadig på tre muligheder for de danske eliteskytter.
23/8 Kl. 7:00-9:50 eller 8:30-9:20 Afvikling af riffel 50m damer liggende med Stephanie Laura Scurrah Grundsøe 27/8 Kl. 7:00-8:00 Afvikling af riffel 300m herrer liggende med deltagelse af Carsten Brandt 27/8 Kl. 9:00-10:00 Afvikling af riffel 300m damer liggende med deltagelse af Charlotte Jakobsen