Med en sikker sejr mod Egypten i den sidste mellemrundekamp ved VM møder danskerne Ungarn i kvartfinalen. Dermed undgår Danmark de svenske VM-værter.
Danmark steppede for alvor op ved VM. Efter en sløj forsvarsindsats mod Kroatien, og en ikke prangende kamp mod upåagtede USA, var det et helt andet dansk hold mod Egypten.
Meget skulle gå galt, hvis Danmark ikke ville gå videre til kvartfinalen, men en førsteplads i mellemrunden ville betyde, at Danmark undgår Sverige, som på papiret ville være en sværere modstander. Det var til at se fra start. Niklas Landin lukkede fuldstændig af i det danske mål, og forsvaret med Henrik Møllgaard og Magnus Saugstrup, havde indstillet sig godt på de egyptiske angrebsspil.
Det gav danskerne en føring på 9-3, og selvom egypterne fik lidt mere gang i målscoringen, var den danske koncentration i højsædet. Ikke på noget tidspunkt blev Egypten lukket tilbage i kampen. Stillingen ved pausen lød på 17-12, og i anden halvleg nåede den op på både 22-14 og 27-19.
Undervejs i opgøret blev det til spilletid til både Niclas Kirkeløkke og Rasmus Lauge, der for første gang kom i aktion under VM-slutrunden. Defensivt skulle Kirkeløkke aflaste Mathias Gidsel, og angrebsmæssigt endte Kirkeløkke med at stå en fløj for at danskerne undgik en forsvars-angrebsudskiftning. For Lauges vedkommende blev det også til spilletid i begge ender af banen.
Mod slutningen af kampen fik egypterne pyntet lidt på resultatet, der endte med at blive en dansk sejr på 30-25. Det betyder, at Danmark på onsdag spiller VM-kvartfinale på onsdag mod Ungarn.
Brian Mark Hansen har vundet guld i Bocuse d’Or, der er verdensmesterskabet for kokke.
Til dagligt er Brian Mark Hansen køkkenchef på Søllerød Kro, og med til at hjælpe sig havde han kokken fra Svinkløv Badehotel, Elisabeth Madsen. Sammen vandt de i november 2022 sølv i den europæiske udgave af Bocuse d’Or, Bocuse d’Europe.
Danmark begyndte serveringen af retterne klokken 08:00 mandag morgen og afsluttede klokken 13:30. Det hele skulle bedømmes af en jury bestående af 12 kokke, og den danske mad faldt altså i så god smag, at Danmark endte med at vinde guldet.
Den danske VM-lejr udvides med en 19. spiller, efter højrebacken fra Rhein-Neckar Löwen er stemplet ind i Malmø.
Forud for Danmarks gruppefinale ved VM mandag aften mod Egypten har landstræner Nikolaj Jacobsen fået et ekstra kort på hånden.
Han har nemlig sendt bud efter 28-årige Niclas Kirkeløkke. Bagspilleren, der foreløbig har 53 A-landskampe på sit CV, har ifølge landstræneren blandt andet nogle forsvarsmæssige evner, som Danmark kan få brug for.
– Vi står over for en helt afgørende kamp, og jeg vil gerne have nogle ekstra muligheder defensivt. Her kan Niclas bidrage med sine kvaliteter, siger Nikolaj Jacobsen.
Niclas Kirkeløkke er allerede godt inde i det danske spil, efter han både var med landsholdet under sidste års EM, ligesom han var en del af landsholdssamlingerne i marts og april.
Danmarks endelige holdkort til mødet med Egypten skal indgives til Det Internationale Håndboldforbund en time før kampstart.
11 konsulationssteder i Region Syddanmark endte med at lukke som følge af coronapandemien. De blev ikke genåbnet igen, men med den nye lægevagtaftale mener Region Syddanmark, at man undgår en lignende situation igen.
Den gamle aftale lød på, at der er 21 konsulationssteder, men som følge af covid-19 blev 11 lukket ned. Det betød, at eksempelvis borgere i Fredericia var henvist til lægevagten i Kolding, selvom det betød en køretur på omkring en halv time. Det har Region Syddanmark slået ned på i forhandlingerne om en ny aftale med PLO-Syddanmark. Aftalen blev indgået tirsdag aften, og blev torsdag præsenteret på Hindsgavl Slot i Middelfart.
Til stede fra regionsrådet til pressemødet var chefforhandler Bo Liebergren (Venstre), Carsten Sørensen (DF) og Jette Damsø Henriksen.
– Det har været hårdt og belastende. I den her proces har det betydet meget for partierne at have nærhed. Derfor har forhandlingerne været hårde, da vi har insisterer på det skal være nært. Vi har set ind i det pga. corona og derfor er det glædeligt med en ny aftale, siger Carsten Sørensen.
PLO-Syddanmark mener ikke, at det har været utrygt for borgerne i perioden uden 21 konsulationssteder. Jette Damsø Henriksen er enig.
– Der er ingen tvivl om, når man taler om sikkerheden, at det har været i orden, da PLO ved behov har de kørt ud, men for os er det ligeså vigtigt, at man kan opleve trygheden med, at man kan komme til en lægevagt, siger hun og uddyber:
– Det har været utrygt på den facon, at det ikke var nært. Der har ikke været utryghed over fagligheden. Det har været nærværet, der har været problemet. Dem, som bor tæt på de store byer, har ikke skænket det en tanke, men dem der bor i små områder har været nervøse.
Carsten Sørensen forstår, at PLO-Syddanmark lukkede konsulationssteder ned som følge af coronapandemien. Efterfølgende genåbnede stederne dog ikke.
– Det har været et irritationsmoment, da corona ikke var samfundskritik længere, at man fastholdt det med ti steder, da vi havde en aftale med 21 steder, siger Sørensen.
For at undgå en lignende situation igen, hvor politikerne slet ikke var opmærksomme på, at lægevagten var lukket ned i flere byer, er der der nu tilføjet et punkt i aftalen for at undgå det sker igen.
– Vi kommer jævnligt til at tale sammen nu, hvor vi skal diskutere noget med implementeringen, og årligt kommer vi til at tale sammen to gange. På den måde bliver vi holdt opdateret nu, fortæller Jette Damsø Henriksen.
Aftalen træder i kraft den 1. februar, men det betyder ikke, at alle lægevagterne igen er åbne der.
– Jeg tør ikke sige, hvornår de åbner igen. PLO skal komme med en plan for genåbningen, og så skal vi i dialog med kommunerne omkring den bistand de skal yde, siger Bo Liebergren.
Den nye aftale mellem Region Syddanmark og PLO-Syddanmark betyder blandt andet, at fra den 1. februar 2024, skal Region Syddanmark overtage alle lægevagtens opgaver i tidsrummet klokken 23:00 – 08:00. Hvordan behandlingen præcis vil foregå i det tidsrum, kan regionen endnu ikke oplyse.
Højere leveomkostninger for danskerne kan fortsat ikke ses i RKI-registret, der efter en lille stigning i antallet af registreringer i første halvår 2022 nu falder en lille smule i andet halvår.
Når der er dumpet rudekuverter ind hos danskerne, har der de seneste ni år været rigtig gode muligheder for, at de er blevet betalt. Lave renter og en generel god økonomisk polstring har siden 2014 år været overskriften for markant færre dårlige betalere i RKI-registret.
Lidt flere danskere var registreret i RKI, da data- og analysevirksomheden Experian opgjorde registret efter første halvår 2022 sammenlignet med udgangen af 2021 – det var første stigning i antallet af registrerede i otte år. Til gengæld viser de nye tal for resten af 2022 et lille fald til 170.912 danskere i RKI. Efter første halvår 2022 var der 171.746 danskere i registret.
Den udvikling kommer lidt bag på Bo Rasmussen, der er direktør hos Experian:
– Vi troede egentlig, at vi ville opleve fortsat flere registrerede efter stigningen i første halvår af 2022. Men heldigvis er danskernes privatøkonomi så stærk, at der er mange, der endnu formår at betale hver sit. Store friværdier, høj beskæftigelse og rekordstore opsparinger hjælper lige nu, hvor priserne ellers løber løbsk, forklarer han.
– Mange danskere har opbygget en solid privatøkonomi under de seneste ti års lave renteniveauer, og en stagnation i antallet af RKI-registreringer er jo i sig selv meget flot, da det i et historisk perspektiv er meget få danskere, der er registreret, fortsætter han.
Flere danskere i RKI fremover
For Experian-direktøren er den lille stigning over 2022 dog et forvarsel om, at trenden i RKI sandsynligvis ændrer sig.
– Vi har haft økonomisk medvind de seneste mange år, men i 2022 har vi mærket på vores privatøkonomi, at der nu kommer en regning for at tøjle inflationen. Renterne er kravlet op, og forbrugerpriserne er steget markant, og det rammer hårdt hos dem, der har sværest ved at betale regningerne. Især dem med flekslån, der står til refinansiering, kan få yderligere problemer.
– Ligesom ved forrige RKI-opgørelse forventer vi, at der kommer flere registreringer over det næste halvår. I en usikker periode går der nogle kvartaler, før vi ser, antallet i RKI stiger. Det skyldes blandt andet, at der ofte går en periode med rykkerproces, før en manglende betaling bliver konverteret til en RKI-registrering, pointerer Bo Rasmussen.
Normalt flytter antallet af registrerede i RKI sig ikke drastisk hen over et år, og bevægelserne sker ofte over længere årrækker. Ifølge Experian-direktøren har vi nu været i en lang periode med en nedadgående tendens, og nu kan vi kigge ind i en periode, hvor der kontinuerligt kommer flere danskere i RKI.
Fokus på långivning
For Experian-direktøren er der ingen tvivl om, at ansvarlig långivning sammen med gunstige, økonomiske vilkår har været en vigtig faktor bag faldet i RKI-registreringer de seneste år.
Men med en større usikkerhed i den nærmeste fremtid pointerer han, at det er nødvendigt med samme eller måske ligefrem øget fokus blandt långiverne.
– At give lån til personer, der kan betale tilbage, er sund fornuft for både långiver og -tager. Derfor er det vigtigt for långiverne at have så gode kreditinformationer som muligt, siger Bo Rasmussen.
Experian har for eksempel udviklet værktøjer, så långivers ansatte får et samlet økonomisk overblik over låntager. Det er Bo Rasmussens forventning, at fokus i den offentlige debat fremover kommer til at dreje sig endnu mere om kreditgivning, og derfor er det en god idé for långiverne, at de er bedst muligt hjulpet.
Ny RKI-opgørelse i nøgletal (ultimo december 2022):
– 170.912 danskere er registreret i RKI ved udgangen af december 2022. Det er et fald sammenlignet med juni 2022, men en lille stigning siden opgørelse ved årsskiftet 2021/2022.
– Den samlede misligholdte gæld lyder på cirka 9,4 milliarder kr. – det er en bundrekord og et fald på ca. 2,4 milliarder kroner siden januar 2021. Til sammenligning var den samlede misligholdte gæld i januar 2014 på 16,9 mia. kr.
– Det gennemsnitlige skyldige beløb pr. person er 55.055 kr.
– I gennemsnit er hver enkelt dansker i RKI registreret med 2,58 sager med en gennemsnitlig beløbsstørrelse på 21.295 kroner.
– Region Sjælland er fortsat den region med den største andel af registrerede personer med misligholdt gæld: 4,37 procent af personer på 18 år eller derover i Region Sjælland står i RKI. Region Hovedstadens borgere er bedst til at undgå en registrering i RKI. Her er det kun 2,89 procent af befolkningen, der er i RKI.
[Fakta om RKI]
– RKI-registret er en avanceret løsning, som en lang række danske virksomheder og inkassoselskaber bruger til at registrere personer og virksomheder, der ikke får betalt deres regninger.
– Ender du i RKI-registret har det blandt andet indflydelse på dine muligheder for at optage lån og købe på kredit.
– Du kan godt være registreret flere gange i RKI på samme tid: Hvis du for eksempel har udeståender med to forskellige kreditorer, kan begge registrere dig.
– Når en registrering bliver slettet, fjernes den helt fra registret – også historikken.
Om Experian
Experian er verdens førende leverandør af data- og analysetjenester. Under livets store øjeblikke – fra at købe et hjem eller en bil, til at opstarte en forretning- giver vi forbrugere og vores kunder mulighed for at administrere deres data med tillid. Vi hjælper enkeltpersoner med at tage økonomisk kontrol og få adgang til finansielle tjenester, og virksomheder til at træffe bedre beslutninger. Vi hjælper långivere med ansvarlig långivning og organisationer og virksomheder med at forhindre identitetssvig og kriminalitet.
Vi har 20.600 kollegaer, der opererer i 43 lande, og hver dag investerer vi i nye teknologier, talentfulde mennesker og innovation for at hjælpe alle vores kunder med at maksimere enhver mulighed. Vi er noteret på London Stock Exchange (EXPN) og er en fast bestanddel af FTSE 100-indekset.
Rasmus Paludan. Korskærparken 16. september 2018. Foto: Frank Jensen, Fredericia AVISEN.
Den dansk-svenske politiker Rasmus Paludan brændte for nyligt endnu en koran, og denne gang var det foran Tyrkiets ambassade i Stockholm. Derfor mødte flere tyrkere i går, lørdag, op foran den svenske ambassade i Tyrkiet, for at brænde det svenske flag.
Rasmus Paludan har efterhånden vakt opsigt i mange muslimske lande, og det skaber en fortørnelse hos mange af de muslimer, der følger med i det, som Paludan laver. Paludans afbrænding af koranen blev også hurtigt fordømt af flere tyrkiske politikere, der bad de svenske myndigheder om at få stoppet Rasmus Paludans akt. Mange muslimske lande heriblandt Marokko, Indonesien, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, er utilfredse med, at Paludan overhovedet kunne få lov til, at udføre afbrændingen af koranen, her tilføjede Indonesiens regering ligeledes, at “ytringsfrihed skal udvises på en ansvarlig måde”, fortæller AFP. Sveriges statsminister har på sin twitter også udtrykt sig om sagen. Her hævder han, at ytringsfriheden er en vigtig del af demokratiet, men at selvom det er lovligt, er det ikke i overensstemmelse med, at det er passende, dertil udtrykt han sin sympati over for alle muslimer, der var blevet stødt over Rasmus Paludans akt.
Rasmus Paludan lavede ligeledes de store optøjer i Danmark, da han i 2019 stillede op med partiet “Stram Kurs”.
De danske bilister kørte med speederfoden løftet i 2022, og det kan ses i Vejdirektoratets hastighedsbarometer, hvor der aldrig er registreret lavere gennemsnitsfart på motorvejene i den tid, hvor man systematisk har målt trafikken. Det lavere brændstofforbrug giver ikke kun plus på danskernes bankkonto, men også i klimaregnskabet, hvor der er sparet CO2 svarende til den årlige udledning fra 19.000 personbiler.
I inflationstider må man spare, hvor man kan, og på motorvejene har mange danskere fået øjnene op for, at brændstoffet rækker længere, hvis man sænker farten.
Det ser man helt tydeligt i Vejdirektoratets hastighedsbarometer, hvor tallene for 2022 nu er gjort op. Hastighedsbarometeret viser, at der både er sat ny rekord for laveste gennemsnitshastighed på motorveje med en hastighedsgrænse på 110 og 130 km/t.
Mere konkret er der blevet kørt med en gennemsnitlig hastighed på 111,6 og 118,5 km/t, når man renser tallene for perioder med kødannelse og andre forhold, som kan være årsag til en ikke-selvvalgt hastighedsnedsættelse. Det er 2-3 km/t langsommere end de foregående år.
Projektleder Niels Moltved, Vejdirektoratet, siger: – Hvis man ser på tallene for de enkelte måneder, så knækkede kurven i marts, hvor priserne på benzin og diesel for alvor begyndte at stige og toppede hen over sommeren. Siden er priserne faldet igen, men de gode vaner med at spare på brændstoffet er holdt ved. Det skyldes formentlig den generelle inflation i samfundet, hvor mange sidder hårdt i det og søger genveje til lidt luft i økonomien. Men det handler nok også om, at man lige skal have de gode vaner ind under huden. Der er jo blevet lavet flere gode kampagner om de mange fordele ved at sænke farten, men krisen var måske det skub, der skulle til for, at bilisterne for alvor satte hastigheden ned.
Stor klimabesparelse
Ifølge Vejdirektoratets beregninger har den lavere hastighed ført til en besparelse på cirka 41.000 ton CO2 alene for kørsel på motorvejene, hvis man sammenligner med 2019 – året før corona. Det svarer til den årlige CO2-udledning fra 19.000 biler.
Og selv om inflationen og brændstofpriserne er begyndt at flade en smule ud, er der ingen tegn på, at hastigheden på motorvejene vender tilbage til normalen lige med det samme. Kurverne har nemlig pil nedad, og der er aldrig blevet registreret en lavere gennemsnitsfart på motorvejene end i den netop overståede december. Her kørte bilisterne med et snit på rekordlave 110,0 og 116,3 km/t. for motorveje med en hastighedsbegrænsning på henholdsvis 110 og 130 km/t.
Projektleder Niels Moltved, Vejdirektoratet, siger: – Det er lette penge at spare, og så kan det godt være, at man kommer et par minutter langsommere frem, men det lever de fleste nok med, når først de har opdaget, at de kan spare op mod 500 kroner om måneden. Og det er på ingen måde urealistisk for en pendler, der kører langt. Derfor tror jeg også, at vi kommer til at se, at hastigheden vil være på et fortsat lavere niveau i 2023. Når først man har vænnet sig til at køre økonomisk og med et øje på speedometret, så kan man jo lige så godt fortsætte.
Hvis man i øvrigt er interesseret i tips og tricks til, hvordan man kan optimere sin brændstoføkonomi og køre længere på literen, så lavede Vejdirektoratet i december 2022 kampagnen ”Spar penge på vejen”, der indeholder 10 konkrete sparetips til privatbilister.
Dan Zielke, Hansenberg. Skolechef for Teknia og Designia.
Skolechef på HANSENBERG og Styregruppemedlem i Skills Denmark, Dan Zielke, tvivler på arrangementets effekt på kommende optag på erhvervsskolerne. – Det er ikke spildt arbejde, men jeg er ikke sikker på, at arbejdet og den dermed forbundne økonomi, står mål med indsatsen, siger han.
Den 2.-4. februar i år, vil Skills Denmark blive afholdt for erhvervsskoleelever. Skolechef for TEKNIA, Dan Zielke mener at konkurrencen og standene overvejende rammer den aldersgruppe af elever, der i forvejen har taget deres uddannelsesvalg. Ifølge Dan Zielke, kan konkurrencerne ikke forventes at afgøre, hvad det er eleverne gerne vil fagligt.
– Selve konkurrencerne passeres kortvarigt i den time eller den halvanden time som en grundskole- eller folkeskoleelev tilbringer på Skills. Og det er jo ikke der, hvor de kommer til at afgøre, hvad det er de gerne vil fagligt. Ligesom det heller ikke præsenterer uddannelsens reelle indhold. Den gruppe vi opererer med her er 8.-9. og10. klasse primært fra trekantområdet og så en masse besøgende elever fra skoler ude fra, og man kan sige, at de kommer jo formelt set for at se på en lang række erhvervsuddannelser og et muligt uddannelsesvalg, siger Dan Zielke.
– I deres verden så er de der lige så meget, for at tage pejling af hinanden. Det vil sige, at de møder en masse fremmede spændende drenge og spændende piger, og det er de meget optaget af, og lur mig, om det ikke er det der fylder i deres samtale om, hvad der er interessant, ved at de har været på Skills, siger Dan Zielke.
Dan Zielke viser Hansenbergs nye elbil
Han mener også, at kompleksiteten af de 70 forskellige uddannelser, der bliver præsenteret på Skills, gør det svært for eleverne at få noget afgørende ud af konkurrencerne i den korte tid de er tilstede, da konkurrencerne udfolder sig over flere dage.
– Så kan det være at nogle af de enkelte events, der foregår, kan give anledning til en snak eller en drøftelse, hvilket er fint, men selve konkurrencerne er generelt langsomme i deres progression og deres fremdrift. Så det vil være begrænset hvad, der flytter ret meget for den enkeltes valg. En VVS’er, der bruger tre dage på at lave sin opstilling og sin produktion, når eleverne jo ikke at få vanvittig meget ud af, at stå og kigge på i en time, og for øvrigt så står de heller ikke, og kigger i en time, de står og kigger i 10-30 sekunder, og så går de videre med de andre. Det vil jo sige, at det er forholdsvis begrænset, hvad de her elever egentlig når at få med. Og dertil er kompleksiteten enormt stor, det er jo tæt på 70 forskellige uddannelser, der bliver præsenteret på Skills i konkurrencer, plus der er en masse “prøv-og-føl-stande”, hvor de kommer ud, og kan prøve at få nogle ting i hænderne, forklarer Dan Zielke, og tilføjer.
– De stande der bruges mest tid ved er der hvor eleverne kan få noget og spise eller i hånden som de kan tage med videre.
Noget man ikke kan tage fra Skills er den gode fortælling, hvor meget effekt den har kan han ikke sige.
– Jeg er helt sikker på, at vi i Skills Denmark overvejer at drøfte den mulige effekt af Skills. Jeg tror det er rigtig svært at lave en validering eller en bekræftelse på, hvorvidt det har en effekt eller ej, fordi vi er ude i noget mere flygtigt. Det der med at vi får lavet et udstillingsvindue, og betydningen af at få lavet et positivt et af slagsen, det kan man altid diskutere, altså det har jo en eller anden effekt, hvor meget effekt det har, det er tvivlsomt – men den gode historie, den er der, slår han fast.
Selvom den gode historie er til stede, så mangler der nogle mellemregner
– Om den tilknyttede økonomi er anvendt korrekt for at billedet kan blive retvisende, og om den er anvendt korrekt når vi i forvejen er presset på økonomien. Det er jeg ikke sikker på, at vi helt har et klart billede af. På en eller anden måde tænker jeg, at vi gør en kæmpestor indsats med rigtig mange gode menneskers gode energi og kræfter, hvor vi retligt ikke ved om det har nogen effekt – og med den tid vi er i, der synes jeg ikke, at det er okay faktisk, udtaler Zielke.
Men det betyder ikke, at Skills Denmark ikke har en værdi for eleverne. Dan mener, at selvom konkurrencerne ikke direkte flytter elevernes valg, så kan Skills brandet give anledning til samtaler om erhvervsuddannelser og muligheder hjemme hos eleverne.
– Så jeg tror i forhold til, hvor mange kroner vi kaster efter den del af markedsføringen, og hvad det sådan direkte kaster af sig i forhold til eleverne, det flytter ikke nogle elever lige der, det tvivler jeg stærkt på. Noget af det som det formodentligt giver lidt input på, det er, at fordi det bliver brandet så meget som det gør, og fordi at det bliver medieført så meget som det gør, så vil selve Skills brandet gøre, at man måske kan få anledning til at tage nogle samtaler om det hjemme ved spisebordet, siger Dan Zielke.
Værksted på Hansenberg
Motorer til undervisning af mekanikere
Elbilen bruges til undervisning, skolen er godt med på både hybrid og el
Der er ikke meget at se på undersiden af en elbil.
Det er vigtigt at bemærke, at Skills Denmark er et vigtigt arrangement for unge, som står overfor at træffe valg om deres fremtidige uddannelses- og karriereveje. Selvom konkurrencerne måske ikke direkte flytter elevernes valg, så kan Skills Denmark stadig spille en vigtig rolle i at give eleverne indsigt i deres muligheder og i at skabe samtaler om erhvervsuddannelser hjemme hos eleverne.
– Jeg anerkender at det er en konkurrence platform, hvor unge mennesker kan dyrke deres talent, men lovgivningsmæssigt, der har vi afskaffet talentarbejdet, det er trukket ud af vores bekendtgørelser. Et eller andet sted, der er der i hvert fald ikke politisk opbakning til, at vi skal satse på talentarbejde. Vi skal klart satse på den brede masse og på at få flere og flere ind i erhvervsuddannelser frem for at dyrke talentet i dette omfang, og Skills er dyrkelsen af talentet, så der er nogle modstridende ting i det her, som i min verden ikke hænger super godt sammen, fortæller skolechefen.
Er det bare spildt arbejde?
– Jeg tror ikke man skal sige bare (sagt med et smil). Der er i hvert fald noget spildt arbejde i det, det er min bedste vurdering. Det er der, og det ligger næsten også i den argumentation, jeg lægger frem. Jeg synes ikke, der er sammenhæng i prioriteringerne. Der er ikke sammenhæng i den lov, som vi har til grund for erhvervsuddannelserne i forhold til, hvad Skills sigter efter, og jeg er ikke sikker på, at det udstillingsvindue, som Skills er, at det bidrager i forhold til den økonomi, vi brænder af på det. Så på den måde, det er ikke spildt arbejde, men jeg er ikke sikker på, at det er effektfuld og godt arbejde i forhold til at øge antallet af erhvervsskoleelever, slutter Dan.
Ritt Bjerregaard, tidligere undervisningsminister og overborgmester i København for Socialdemokratiet, er død i en alder af 81 år. Det oplyser hendes pårørende til Ritzau.
Lørdag sov hun stille ind i sit hjem på Østerbro i København, omgivet af sine kære. Hun kæmpede i sine sidste år med en kræftsygdom.
Hun blev første gang valgt ind i Folketinget i 1971 og forblev en fremtrædende skikkelse i den danske politiske scene helt indtil sin død.
Frem til 2010 var Bjerregaard overborgmester i København. Tidligere har hun også fungeret som socialminister og fødevareminister. Hendes pårørende beskriver hende som ‘en stærk og tydelig stemme i den politiske debat og engageret deltager i kulturlivet’, skriver de i pressemeddelsen.
Den læreruddannede Bjerregaard var berygtet for de mange politiske opgør, hun tog. Med partitoppen i Socialdemokratiet, med pressen og med den mandsdominerede og cigarrygende omverden, som hun mødte i Folketinget. Kun to år efter sin indtræden i Folketinget blev hun med sine 32 år dengang den yngste kvinde nogensinde til at indtage et ministerium, da hun blev undervisningsminister.
I sin tid som undervisningsminister fik hun blandt andet gennemført en stor folkeskolereform. Bjerregaard har også været hovedperson i flere skandalesager, som for eksempel sagen om dyre overnatninger på Hotel Ritz i Paris, som kostede hende jobbet som overborgmester.
Men selvom hun har mødt kritik og skandalesager, forblev Bjerregaard en fremtrædende figur i Socialdemokratiet og i 1979 blev belønnet med socialministerposten. I 1994 blev hun valgt som EU’s miljøkommissær og i 2000 fik hun ministercomeback som fødevareminister, hvor hun blandt andet indførte smileyordningen.
Ritt Bjerregaard vil blive husket som en af Danmarks mest betydningsfulde politikere, der gjorde en stor indsats for folkeskolen, miljøet og fødevaresektoren.
Et trekløver af dansk herrehåndbolds mest betydningsfulde skikkelser skal fejres i forbindelse med landskampen mod Frankrig.
De 5.000 håndboldfans der har fået billetter til den...
For at give produktionsdanmark et rygstød skal der etableres nye industriparker rundt i landet. Og nu kan interesserede kommuner indmelde arealer, der kan blive...
