Vejrsituationen i Sydøstjyllands Politikreds følges tæt

0

I Sydøstjyllands Politi er den Lokale Beredskabsskab trådt sammen, hvorfra myndighederne understøtter den samlede indsats i relation til stormvejret og de afledte effekter.

Fokus er især på situationen i Kolding. Politi, Hjemmeværnet, Forsvaret, Trekantbrand, sundhedsberedskabet samt trafik- og elselskab er til stede i staben for at koordinere styrkernes samlede indsats bedst muligt.-

– Vores samarbejde sikrer, at vi er klar til at gribe hurtigt ind og indsætte ressourcer og kapaciteter på de steder, hvor behovene opstår – og at vi kan samarbejde mellem sektorerne, så vi er allermest effektive; til gavn for borgernes sikkerhed, pointerer vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi, Finn Ellesgaard Nielsen, der koordinerer myndighedernes samlede indsats i Den Lokale Beredskabsstab.  

Sydøstjyllands Politi opfordrer fortsat kraftigt til, at man som borger følger myndighedernes løbende anvisninger, og at man holder sig orienteret om situationens udvikling i medierne og via myndighedernes hjemmesider, især Kolding Kommunes hjemmeside, www.kolding.dk 

– Vejrets forløb kan gøre, at situationen pludselig ændrer sig, så følg udviklingen løbende og lyt til, hvad myndighederne melder ud, så man kan tage sine forholdsregler, pointerer vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen.  

Aldrig set før – 3 millioner i beskæftigelse

0

I august 2023 var der 3.000.600 lønmodtagere i job. Det er 4.300 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,1 procent. Siden august 2022 er der dermed samlet set kommet 37.000 flere beskæftigede til.

Ser man på den private sektor, er der kommet 3.300 flere lønmodtagere fra juli til august måned. I samme periode er der kommet 900 flere offentligt ansatte.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Vi har nu rundet de magiske tre millioner. Aldrig nogensinde før har så mange i Danmark haft et job. Det er afgørende for vores samfund, at så mange har et arbejde og bidrager.

– Det er positivt for den enkelte, der er kommet i arbejde, og for hele samfundet, da det viser, at der er rigtig god gang i de danske virksomheder og dansk økonomi generelt. Og så glæder jeg mig særligt over, at mange af dem, der tidligere har været på kanten af arbejdsmarkedet, nu har fået fodfæste.

– Vi er ikke i mål endnu. Vi skal have et mere rummeligt arbejdsmarked. Flere unge uden job og uddannelse skal have en plads på arbejdsmarkedet, flere indvandrere skal i job og flere skal opkvalificeres og efteruddannes. Det skal sikre, at virksomhederne og velfærdssamfundet kan få den arbejdskraft, de har brug for.

Kraftig blæst truer trafikken på Storebæltsbroen

0

Fredag og lørdag forventes kraftig blæst, som kan påvirke trafikken på Storebæltsbroen. Det oplyses, at når middelvinden når en hastighed på over 25 m/s, vil broen blive lukket for al biltrafik.

DMI’s vindprognose indikerer, at den største risiko for vindstyrker over 25 m/s er i tidsrummet fra fredag aften kl. 21.00 til lørdag morgen kl. 04.00.

Det er også værd at bemærke, at trafikbegrænsninger allerede træder i kraft ved lavere vindhastigheder. Når middelvinden når 15 m/s, vil forbindelsen lukkes for vindfølsomme køretøjer. Derfor forventes det, at der vil være en risiko for lukning for sådanne køretøjer fra fredag midt på dagen til lørdag formiddag.

Bilister opfordres til at følge vejrmeldinger og trafikinformation nøje og tage forholdsregler, hvis de planlægger at benytte Storebæltsbroen i den nævnte periode.

Europæisk projekt ser på, om antallet af skanninger er berettiget

0

Antallet af CT-skanninger er steget jævnt over de sidste mange år, og der er jævnligt blevet sat spørgsmålstegn ved, om alle skanninger er berettigede. Det er der nu blevet kastet lidt mere lys over gennem en europæisk analyse.

Danmark har via Sundhedsstyrelsen deltaget i et europæisk projekt (EU-JUST-CT) om, hvornår CT-skanninger er fagligt relevante. Der er foretaget evalueringer (audits) i syv lande, hvor der i hvert land er udtaget 1.000 henvisninger til CT-skanninger foretaget i februar 2022.

Henvisningerne er blevet evalueret efter en fælles metode af en kombination af radiologer fra det enkelte land og et internationalt team. Projektets resultater blev foreløbigt præsenteret i Luxembourg i slutningen af september og vil blive samlet endeligt i en EU-rapport, som forventes udgivet i 2024.

Gennemgangen af de foretagne CT-skanninger i Danmark viser, at langt de fleste, cirka 86 procent, blev vurderet som fagligt korrekte, mens cirka 14 procent helt eller delvist manglede en klar faglig begrundelse.

– Tallene, vi har fået, er fra én region. De dækker over en meget begrænset periode og er fra et enkelt evalueringsprojekt, så der er brug for mere viden, før vi kan konkludere på tallene nationalt, men de giver en anslået størrelsesorden, som både de der arbejder med området og vi selv kan tænke med ind i vores videre arbejde på området, siger sektionsleder Hanne Waltenburg, der har været koordinator for den danske del af projektet, på vegne af Sundhedsstyrelsen. Hun fortsætter:

– Det europæiske projekt har givet et mere konkret grundlag for at se på, om der foretages for mange skanninger, men vi har brug for mere viden om omfanget og årsagerne. Der foretages hvert år over 1 million CT-skanninger i Danmark, så hvis vi ganger tallene for denne ene region op på landsplan, kan der skønsmæssigt undlades op til en størrelsesorden på måske 150.000 CT-skanninger hvert år. Dermed vil mange patienter kunne undgå de overflødige stråledoser, siger sektionsleder Hanne Waltenburg.

Resultaterne kan derfor åbne op for en vurdering på de afdelinger, der foretager CT-skanninger, af, om der er mulighed for at skære ned på nogle af dem. Sundhedsstyrelsen følger også op på afdelingernes brug, i forbindelse med tilsynene med brugen af stråling i forhold til strålebeskyttelse. Her holdes afdelingerne op på, om de har procedurer for at gennemgå henvisninger, og om de gennemfører klinisk audit. Ved det sidstnævnte skal afdelingens procedurer og resultater blandt andet holdes op imod god klinisk praksis, og et oplagt emne er at gennemgå afdelingens visitation af henvisninger, for at se, om alle er hensigtsmæssige.

– Berettigelse er et af de helt grundlæggende principper for strålebeskyttelse, når der bruges ioniserende stråling inden for det medicinske område, fordi stråling kan være sundhedsskadelig. Det er derfor vigtigt, at vi bruger stråling med omtanke. En CT-skanning skal udelukkende foretages, når det giver værdi for en patient, som overstiger ulemperne. Denne afvejning skal være med til at begrænse unødig stråling og udnytte sundhedsvæsenets ressourcer effektivt, udtaler Hanne Waltenburg.

Fakta om den danske del af undersøgelsen:
I Danmark blev Region Syddanmark udvalgt til projektet, og alle offentlige sygehuse og ét privathospital deltog. Alle CT-skanninger fra 1,5 døgn blev udtrukket fra de billeddiagnostiske afdelinger på de offentlige sygehuse sammen med 10 CT-skanninger fra privathospitalet. 990 henvisninger fra de offentlige sygehuse og 10 fra privathospitalet blev inkluderet i materialet sendt til auditørerne. De fire auditører var radiologer fra de øvrige regioner, som Dansk Radiologisk Selskab havde fundet til projektet.

Fyns Politi forlænger lukning af to rockerklubhuse

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Fyns Politi forlænger lukningen af to rockerklubhuse i hhv. Odense og Nyborg, så opholdsforbuddet gælder frem til torsdag d. 2. november klokken 18.00.

Baggrunden for forlængelsen er, at der fortsat er en verserende konflikt i rocker-bandemiljøet, og at trusselsbilledet er uændret.

Det drejer sig om klubhuset tilhørende Hells Angels MC på Langelandvej 24 i Nyborg Kommune og klubhuset tilhørende Hells Angels MC på adressen Petersmindevej 20 i Odense Kommune.

Begge klubhuse blev oprindeligt lukket gældende fra den 25. september 2023 klokken 17.00 og frem til den 6. oktober 2023 klokken 17.00.

Den 6. oktober 2023 blev lukningen forlænget frem til den 19. oktober 2023 klokken 18.00

Myndighederne er i højt beredskab forud for forhøjet vandstand fredag og lørdag

0
(Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

De første oversvømmelser har betydet, at enkelte husstande er uden elektricitet. Der var tale om en planlagt strømafbrydelse for at skåne udstyret mod havvandet.

DMIs prognoser viser fortsat, at der fredag og lørdag er risiko for farligt vejr, når en kombination af kuling fra øst og en høj vandstand rammer østkysten.

Ifølge de seneste prognoser vil der være tale om stigninger på mindst to meter over dagligt vande i de berørte kommuner, hvilket betyder, at lavtliggende områder, havne m.m. risikerer at blive oversvømmet.

Allerede torsdag eftermiddag oplevede enkelte sommerhuse de første konsekvenser i form af strømsvigt, da kabelskabe i to områder i Haderslev Kommune blev afbrudt som følge af den forføjede vandstand.

Der var tale om en planlagt afbrydelse fra netselskabet N1s side for at skåne udstyret i tilfælde af oversvømmelse, og de berørte borgere var orienteret direkte af N1 på forhånd.

Syd- og Sønderjyllands Politi koordinerer i øjeblikket sammen med kommunernes beredskaber, Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet og andre myndigheder indsatsen for at sikre de kystnære områder.

Det sker i regi af Den Lokale Beredskabsstab.

– Vi opfordrer borgerne til at følge nøje med i meddelelserne fra DMI, kommunerne og politiet i forhold til, hvordan situationen udvikler sig, og hvordan man skal forholde sig, fx om det bliver nødvendigt at skulle forlade et område som følge af risiko for oversvømmelse, ligesom vejnettet og elforsyningen risikerer at blive påvirket, påpeger politiinspektør Gert Bisgaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Reduceret togtrafik på tværs af landet

0
(Foto: AVISEN)

Efterårsferien slutter med et voldsomt stormvejr. Det på virker togtrafikken flere steder. Det oplyser Banedanmark i en pressemeddelelse. Banedanmark er samtidig klar til at rykke ud.

Allerede i dag blev togtrafikken påvirket, da et træt væltede ned på togskinnerne midt på Fyn. Nu varsler Banedanmark reduceret togtrafik.

DMI varsler storm flere steder i landet. Det vil påvirke togtrafikken fra fredag eftermiddag og frem til lørdag tidlig morgen, hvor der vil være færre togafgange og nedsat hastighed flere steder.

Når stormen raser, vil følgende strækninger være påvirket, hvor der indføres timedrift – dvs. at der kører tog én gang i timen. Flere steder, hvor jernbanen kører gennem skovområder, vil der desuden være nedsat hastighed.

       Sjælland fredag kl. 10.00 til lørdag kl. 11.00

  • Hastighed nedsættes til 70 km/t på hele S-banen. 

     Sjælland fredag kl. 15.00 til lørdag kl. 02.00

  • Næstved-Nykøbing (timedrift)
  • København-Næstved over Køge Nord (timedrift)
  • Roskilde-Ringsted-Næstved (halvtimesdrift)

       Fyn fredag kl. 20.00 til lørdag kl. 05.00

  • Odense-Svendborg (timedrift)
  • Hastighed nedsættes til 60 km/t mellem Kværndrup – Stenstrup

    Jylland fredag kl. 20.00 til lørdag kl. 05.00
  • Aarhus-Aalborg (timedrift)
  • Fredericia-Aarhus (reduceret togtrafik)
  • Hastighed nedsættes til 60 km/t mellem Børkop og mellem Gråsten-Sønderborg

Det er en god idé at tjekke Rejseplanen, som opdateres sidst på eftermiddagen torsdag den 19. oktober med ændringer i trafikken.

Banedanmark har under stormen et beredskab klar, der kan rykke ud, hvis f.eks. væltede træer og skader på køreledninger skaber problemer for trafikken Læs mere om stormberedskabet.

Storm lammer togtrafik

0
(Foto: AVISEN)

Syddanmark er i øjeblikket ramt af stormvejr, hvilket har medført store forstyrrelser i togtrafikken. Togene mellem Odense og Fredericia holder stille, da et træ er væltet ned over køreledningerne. Dette forhindrer drift af tog, der kræver kørestrøm.

Selvom situationen er udfordrende, kan enkelte InterCity- og Lyntog, som kører på diesel, stadig operere på strækningen. Dog skal passagererne forvente længere rejsetider mellem Odense og Fredericia.

For at imødekomme de mange rejsende, der er berørt af denne situation, har der været bestilt togbusser. Den første togbus fra Odense med retning mod Fredericia afgår kl. 17.00, mens den første fra Fredericia i retning mod Odense kører kl. 17.15. Begge togbusser vil stoppe på samtlige stationer mellem Odense og Fredericia.

Når du skal benytte en togbus, er det vigtigt at vide, hvor de standser. Her er listen over de forskellige stop:

Odense: Kottesgade
Holmstrup: Pladsen foran stationen
Tommerup: Pladsen foran stationen
Skalbjerg: Pladsen foran stationen
Bred: Pladsen foran stationen
Aarup: Pladsen foran stationen
Gelsted: Pladsen foran stationsbygningen
Ejby: Pladsen foran stationen
Nørre Åby: Pladsen foran stationsbygningen
Kauslunde: Pladsen foran stationen
Middelfart: Stationsvej
Fredericia: Udgangen modsat forhallen

Lars Junker fandt sit kald i Moogio

0

Moogio startede for mange år siden i Sverige som en kæde. Kæden ønskede at ekspandere til andre lande, herunder Danmark. I den forbindelse blev navnet Moogio fundet, og her er Lars Junker francisetager. Det var ved et tilfælde, at han havnede hos Moogio.

Se og hør historien om virksomheden, der leverer solafskærmninger i alle udgaver til inde og ude her, og erhvervsmanden Lars Junker, der har prøvet lidt af hvert.

Lærerne glæder sig til at blive sat fri

0

Statsminister Mette Frederiksen rettede i sin åbningstale og i ugen efter et stort fokus på Folkeskolen. Det glæder Fredericia Lærerkreds, hvor næstformanden håber, at det betyder, at man bringer dannelseselementet i Folkeskolen tilbage.

Der er brug for fokus på Folkeskolen, det er næstformand i Fredericia Lærerkreds, Christian Ellekrog ikke i tvivl om, derfor er han også tilfreds med, at statsministeren rettede fokus på skolen.

– Lærerne er klar til det fokus, som statsminister Mette Frederiksen brugte i sin åbningstale på Folkeskolen, den er vi meget glad for. Det er med en lille optimisme, at jeg hører, hvad der bliver sagt. Det ved jeg også, at mange af mine kolleger deler. Det med at få mere praktik ind i Folkeskolen via flere praktiske aktiviteter handler for mig om se undervisningen på en anden måde end, hvad vi har gjort. Det er der brug for, siger Christian Ellekrog, næstformand i Fredericia Lærerkreds.

Når virksomhederne og regeringen vil have faglært arbejdskraft, så er det vigtigt at give tid til det til hele menneske igen. I lang tid har fokus været på de akademiske discipliner.

– Der er brug for, at vi ikke kun laver uddannelse. Der er brug for, at vi bliver en dannelsesinstitution igen, samt at vi vender tilbage til, at Folkeskolen har en dannelsesmæssig funktion. Denne del har vi mistet over de senere år, hvor der har været meget målstyring. Der har været rigtig bundne mål for, hvad lærerne kunne og skulle, hvilket har betydet, at undervisningen og fagene er gået i en retning, hvor vi måske har akademiseret dem rigtig meget. Der er blandt andet kommet eksaminer i rigtige mange praktiske fag, der i min optik ikke har været hensigtsmæssig, siger Christian Ellekrog og tilføjer:

– Det er ikke hensigtsmæssigt, at man i musik skal forklare en masse teorier omkring musik, eller at man i idræt skal udføre nogle aktiviteter, og bagefter komme med en teoretisk forklaring på, hvordan og hvad kroppen gør i den forskellige situationer. Der har vi skudt lidt for meget ved siden af, hvis du spørger mig. Vi har en Folkeskole, der har handlet meget om uddannelse, og alt for lidt om dannelse. Derfor tror jeg, at mange lærere byder statsministerens ord velkomne med et ændret fokus.

I et årti har man udelukket for mange mennesker ved den akademisering, og det ændrede fokus væk fra mål, er Christian Ellekrog sikker på, bliver en fordel.

– Folkeskolen er en skole for folket. Det ligger i begrebet. Man udelukker en masse mennesker i at kunne lykkes og bevise deres potentialer, når man tager skolen over i en retning, der er meget faglig. Der er mange børn, der trives med det faglige, og det er ikke sådan, at man ikke skal være ambitiøse omkring, hvad eleverne skal kunne og udvikle sig til. Vi skal bare huske, at det er hele mennesket, vi skal kigge på, hele elever, alle børn fortjener at få set deres potentiale og arbejder med det. Derfor tror også, at det er rigtigt, at vi har fået en akademisering af Folkeskolen, og det kan der også være mange gode grunde til, siger Christian Ellekrog og uddyber:

– Akademiseringen handler også om, at vi vil være dygtigere som samfund, og det skal vi også stile efter, men vi har glemt, hvad Folkeskolens primære opgave er, nemlig at skabe hele mennesker, som vi danner til et samfundsliv i Danmark.

Christian Ellekrog er ikke i tvivl om, at det vil blive modtaget positivt hos lærere og elever, når der fjernes mål og Folkeskolen forhåbentligt sættes fri.

– Lærerne har efterspurgt, at skolerummet ikke kun er målstyring, samt at der er tid og rum til at tage undervisningen i den retning, der er brug for. Der var et tydeligt eksempel under coronatiden, hvor man var nødt til at være under andre rammer. Man var nødt til at komme ud, man var nødt til at bevæge sig mere og være mere aktiv omkring skolen, og det er der ikke altid tid til, når man skal leve op til mange mål, derfor er det klart noget, vi har efterspurgt, siger næstformanden og slutter:

– Jeg tror også, at de fleste elever trives med en varieret skoledag, hvor man kan bruge forskellige kompetencer. Det giver en mere varieret skoledag, og det tror jeg også elevernes trives med. Det med at give tid til eleverne, og lade dem finde deres plads, det er der også brug for.

Efterskoler fra hele landet mødes i Middelfart til stor gymnastikopvisning

SPORT. Fredag aften er der gymnastikhøjdepunkt i Middelfart, når GFH holder sin årlige efterskoleopvisning i Middelfart Sparekasse hallerne. Fem efterskoler fra hele landet har...

Mistænkt for brandbombe mod beboere

0
Tre personer er tirsdag formiddag anholdt i forbindelse med eksplosionsbranden i opgangen Korsløkkeparken 25 i Odense natten til søndag den 1. februar. De anholdte...

Socialdemokratiet vil fratage kriminelle udlændinge førtidspension

0
Fra asylbremse til frakendelse af førtidspension – Socialdemokratiet vil stramme skruen markant på udlændingeområdet. Socialdemokratiet er tirsdag kommet med et nyt og omfattende udlændingeudspil med...

37-årig fremstilles i grundlovsforhør efter frihedsberøvelse af spædbarn

0
Mandag aften blev et syv måneder gammelt barn taget fra sin barnevogn i Haderslev. I dag fremstilles den sigtede i grundlovsforhør. En 37-årig mand fremstilles...

Stor politiaktion i Odense

0
Fyns Politi gennemfører tirsdag formiddag en planlagt aktion på flere lokationer. Politiet oplyser, at indsatsen foregår kontrolleret, og at der ikke er anledning til...

42-årig mand optrådte aggressivt

0
Fyns Politi har registreret en række sager fra de seneste dage. En nabo i Odense SV forhindrede lørdag aften et indbrud på Egøgårdvej. Naboen hørte...