Sverri Nielsen klar til OL

0
Foto: Lars Møller

Blot 15/100 af et sekund og et målfoto fra bronzen! Skuffelsen var til at tage at føle på, da roeren Sverri Nielsen sluttede lige uden medaljeskamlen med en fjerdeplads ved OL i Tokyo 2021.

Efterfølgende valgte Sverri Nielsen at sætte karrieren i robåden på pause. Den pause varede godt et år. I slutningen af 2022 valgte Sverri Nielsen at gøre comeback, og allerede i september i år lykkedes det den stærke færing at sikre Danmark en OL-nationsplads i herresinglesculleren M1x

Nu har DIF, som er Danmarks Olympiske Komité, udtaget Sverri Nielsen officielt til den danske OL-trup frem mod Paris 2024.

– Vi er meget glade for, at vi allerede nu kan udtage Sverri Nielsen til OL i Paris. Sverri er en bomstærk og dybt fokuseret verdensklasseatlet, og det bliver ekstremt spændende at følge ham i jagten på en olympisk medalje. Vi er sikre på, at han kommer til at repræsentere både Danmark også Færøerne på flotteste vis, siger chef de mission i DIF, Søren Simonsen.

Sverri Nielsen er født og opvokset på Færøerne, men har siden 2011 boet i Danmark, hvor han har satset på en karriere i singlesculleren. Når det gør løs i Paris, ser Sverri Nielsen frem til at kæmpe for guld til både Færøerne og Danmark.

– Der er ikke mange, der kan sige, at de har to lande i ryggen. Det har jeg, og det er super fint. Jeg er meget glad for al den opbakning, jeg får fra begge steder. Ved sidste OL var der en masse gang i den på Færøerne, når jeg roede, fordi det var samtidig med Færøernes nationaldag. Det samme er vist tilfældet i år i Paris, så jeg håber, at jeg kan bidrage godt til festen deroppe,” siger Sverri Nielsen, som ikke ligger skjul på, at motivationen for at lave et godt resultat i Paris er stor.

”Det var godt for mig at holde en mindre pause fra sporten efter Tokyo. Jeg var virkeligt træt, og helt ærligt, så havde jeg nok helt stoppet karrieren, hvis jeg havde vundet medalje i Tokyo. Nu kommer jeg til Paris som en lidt klogere atlet og med mere erfaring. Jeg føler min form bliver bedre og bedre hele tiden, og der kommer mere og mere fart i båden. Jeg glæder mig,” siger Sverri Nielsen.

I Team Danmark glæder man sig i den grad også over Sverri Nielsens comeback og kommende OL-deltagelse.

– Sverri har nogle spidskompetencer, der gør ham til en af verdens dygtigste roere. Det er dybt fascinerende at se, hvor dedikeret han arbejder for at blive bedre og bedre. Han var skuffet efter OL i Tokyo, men at han står her i dag med OL-billetten i hånden viser hvilken karakter, han har, siger Lars Balle Christensen, sportsdirektør hos Team Danmark

Fakta: Sverri Nielsen

Sportsgren: Roning, singlesculler, M1x
Født: 14. oktober, 1993 (30 år)
Klub: Danske Studenters Roklub
Bedste resultat: VM-sølv i 2019, EM-guld i 2020.
OL-deltagelse: Fjerdeplads ved OL i Tokyo 2021

Hammervigtigt at være en messeby

0
Dansk Kennel Klub i MesseC.Foto: AVISEN

Efter en grundig vurdering fra Fredericia Kommunes forvaltning og en enstemmig beslutning på et lukket punkt på byrådsmødet, står det klart, at MESSE C i øjeblikket ikke kan sælges og i stedet skal udbydes i en 10-årig forpagtningsaftale. Borgmester i Fredericia Kommune, Steen Wrist, forventer, at bygningerne bliver mere attraktive ved at indgå en ny forpagtningsaftale.

I kølvandet på den beslutning, der blev truffet på det lukkede byrådsmøde, og med den fortsatte udfordring i forhold til at sælge Messe C, giver Fredericia Kommunes Borgmester Steen Wrist indsigt i kommunens strategiske overvejelser. Midt i udfordrende tider, både økonomisk og i forhold til messedriften, lægger kommunen en plan for at sikre stabilitet og fremtidig vækst. Borgmester Wrist uddyber tankerne bag den nye forpagtningsaftale for MESSE C og hvordan dette skridt er en del af en større vision for at styrke både messedriften og den økonomiske værdi af kommunens ejendomme.

Borgmester Steen Wrist. Foto: AVISEN

– I første omgang udbyder vi en ny forpagtningsaftale, for at sikre ro om messedriften. Dernæst har vi et sigte om, at når vi sætter bygningerne til salg, så ligger der en fast lejeindtægt for en kommende ejer flere år frem. Det vil også give bygningen en anden værdi. Så sikrer vi både messedriften og værdien af kommunens bygninger, siger Steen Wrist (S).

Med et væld af muligheder på bordet – fra salg til forskellige former for forpagtningsaftaler – har kommunen stået over for vigtige valg, der vil forme messedriftens fremtidige landskab.

– Vi har i det sidste halve år arbejdet på forskellige modeller. Skulle vi sætte den salg, skulle vi lave en forpagtningsaftale eller skulle vi gøre ingenting. Vi har valgt, at vi vil lave en ny forpagtningsaftale, forklarer Wrist.

I lyset af Fredericia Kommunes planer om at udbyde en ny forpagtningsaftale for bygningerne handler det om at forme fremtidige salgsmuligheder, men også om at levere ro til driften. Brugen af faciliteter kan skabe en mere attraktiv situation for potentielle investorer.

– Jeg tror, det påvirker et muligt salg positivt, når der ligger en fast aftale for brug af rammerne. Den potentielle køber kan dermed også være mange. Det kan være nogen, der investerer i ejendomme, det vil være en god forretning for dem, siger Steen Wrist og tilføjer:

– Nu kommer det i udbud, og så kan man byde ind på at være forpagter af messecentrets bygninger. Vi går i gang nu her, og der er naturligvis klare regler for, hvordan udbuddet kører. Jeg forventer en afklaring i løbet af det næste halve år.

Som Fredericia forbereder sig på fremtiden med nye forpagtningsplaner for messebygningerne, understreger Borgmester Steen Wrist vigtigheden af messeaktiviteter for byens puls og velbefindende. Med et klart fokus på messernes rolle i at stimulere både kulturelt og økonomisk liv i Fredericia. Borgmesteren er ikke i tvivl om, messecentrets reelle indvirkning, som store arrangementer har på byen, ikke kun i forhold til at bringe liv til messecentrets bygninger, men også i form af økonomiske fordele som hotelovernatninger og forbrug i lokalområdet.

– Det vigtige er at sikre, at der er messeaktiviteter i Fredericia. For Fredericia er det hammervigtigt at være messeby. I sidste uge var det eksempelvis skolelederforeningen, der samlede 2300 mennesker gennem to dage. Det giver liv i bygningerne, men også en masse hotelovernatninger i Fredericia og oplandet. Det er afgørende med messeaktiviteterne i byen, de skaber liv.

MESSE C er alfa og omega for Fredericia

0

I hjertet af Fredericias strategiske plan for at booste erhvervsturisme står MESSE C – en nøglefacilitet, der har været genstand for megen diskussion og planlægning i de seneste måneder. Med en igangværende debat om ejerskabet og fremtiden for dette vitale messecenter, står Fredericia Kommune over for vigtige beslutninger, der kan forme byens fremtid som et erhvervsturistisk knudepunkt.

Efter en grundig vurdering fra Fredericia Kommunes forvaltning og en enstemmig beslutning på et lukket punkt på byrådsmødet, står det klart, at MESSE C i øjeblikket ikke kan sælges og i stedet skal udbydes i en 10-årig forpagtningsaftale.

Susanne Eilersen (O). Foto: AVISEN

I denne sammenhæng talte AVISEN med Susanne Eilersen, formand for Udvalget for Bosætning og Turisme og bestyrelsesmedlem i MESSE C, for at diskutere Messe C’s rolle i at fremme erhvervsturisme i Fredericia og de udfordringer og muligheder, der ligger foran. Eilersen, der er en stærk fortaler for messecentrets betydning, deler hendes synspunkter på, hvorfor MESSE C er uundværlig for byens økonomiske og turistmæssige vækst.

– MesseC er omdrejningspunkt for erhvervsturisme, som er et af de ben, vi har fokuseret på i udvalget. Det er fokuspunkt også sammen med Experience Fredericia for os. Hvis vi ikke har MESSE C, så har vi heller ingen erhvervsturisme i Fredericia. MESSE C er alfa og omega for os, siger formand Bosætning- og Turismeudvalget i Fredericia Kommune, Susanne Eilersen (O).

Når Fredericia Kommune forbereder sig på at indgå en ny 10-årig forpagtningsaftale for MESSE C, er der stor fokus på, hvem der vil være den bedst egnede til at varetage denne rolle. Det er ikke kun en forretningsmæssig beslutning, men også en, der har dybe rødder i lokalsamfundets engagement og forståelse. Susanne Eilersen lægger stor vægt på betydningen af lokal tilknytning og kendskab til byen, som hun mener er afgørende for den fremtidige succes og integration af MESSE C i byens erhvervs- og kulturliv. Eilersen udtrykker klart sine tanker om, hvad der gør en forpagter ideel for denne vigtige position i Fredericia.

– Set med mine briller, så er det vigtigt, at den forpagter, der kommer fremadrettet, er forankret i Fredericia, kender Fredericia, kender virksomheder og har et tæt samarbejde med byen. Det er vigtigt, at de kender Fredericia og gerne bor i Fredericia. Det vil vi altid gerne have folk gør, så de ikke kører hjem klokken 16.00, men ved, hvad der sker i byen, kender kulturen og kulturlivet, men også erhvervslivet, siger Eilersen.

Udover dens umiddelbare økonomiske betydning, indtager MESSE C også en særlig plads i hjertet af Fredericias kulturelle og sociale landskab. Dens historie og betydning strækker sig langt ud over dens fysiske rammer, hvilket beriger byens identitet og stolthed. Susanne Eilersen, med en dyb forståelse for både nutidens behov og fortidens arv, reflekterer over, hvordan Messe C tjener som et kritisk knudepunkt for byens kulturelle og historiske arv. Hun påpeger, at MESSE C’s værdi ikke kun ligger i dens nuværende funktion, men også i dens historiske forankring i Fredericia

– Det er vigtigt for lokalsamfundet at have en motor som MESSE C. Vi har et sundhedshus, et teater og et messecenter. Store attraktioner betyder noget. Præcis som håndbold og fodbold gør. Så er det klart, at hvis MESSE C forsvandt, så vil en stor kulturinstitution være fortid. Man skal huske på, at MESSE C står på skuldrene af det, der en gang hed Købestævnet. Jeg ved, at historien omkring købestævnet har betydning for mange, især den ældre generation af Fredericia. Det var her folk rejste til for at handle, og det gør noget for en by og byens stolthed, at man har sådan et MESSE C, mener Susanne Eilersen.

Med udsigten til en post-pandemisk verden reflekterer Susanne Eilersen over de positive ændringer og muligheder, som Messe C står overfor. Efter at have navigeret gennem de udfordrende tider, som COVID-19-pandemien har medført, ser messecentret nu en ny æra med fornyet styrke og potentiale. Eilersen deler sine tanker om, hvordan Messe C ikke blot er en afgørende motor for erhvervsturisme, men også spiller en nøglerolle i at forme Fredericias samlede tiltrækningskraft. Hun betoner vigtigheden af integration mellem messecenteret, det lokale erhvervsliv, og turistattraktioner, og hvordan dette samspil kan bidrage til byens økonomiske vækst og borgernes livskvalitet.

– MESSE C er kommet på fode igen efter coronaen, heldigvis for det. Jeg tror på, at samarbejdet mellem MESSE C, Experience Fredericia og erhvervslivet bliver meget mere en del af de mange messer, der er i Fredericia i løbet af året. Det styrker og gavner alle, det styrker erhvervslivet, og det får også mennesker til at bosætte sig her, når de får en oplevelse af byen, og ser hvad byen kan udover at køre forbi i bil eller tog. Det er også med til at tiltrække virksomheder til byen. Mange af de mennesker, der er på messer, spiser på hoteller, overnatter og bruger byen. Et nyt hotel, som vi mangler i Fredericia, kræver et stærkt messecenter. Så det skal vi have, slutter Susanne Eilersen.

Unge skal vælge samkørsel frem for solokørsel

0

Det skal være lettere for unge i Syddanmark at køre sammen til og fra skole. Derfor ruller Region Syddanmark nu en treårig samkørselsindsats ud på 15 ungdomsuddannelser i regionen. Indsatsen skal motivere flere unge til at fylde bilen op og få mere bæredygtige transportvaner.

Den grønneste, sjoveste og billigste bil er den, du deler med vennerne og kammeraterne, når du skal til og fra skole. Det budskab vil Region Syddanmark gerne have ud til de unge i regionen, og det skal en treårig indsats på 15 ungdomsuddannelser i regionen hjælpe med til. Samkørselsindsatsen starter i dag på Alssund Gymnasium og bredes i den kommende tid ud til de øvrige medvirkende uddannelsessteder.

Eleverne på de 15 ungdomsuddannelser skal motiveres til mere samkørsel gennem information, nem adgang til samkørselsfællesskaber og mulighed for at deltage i events og konkurrencer. Region Syddanmark har også indgået et partnerskab med samkørselvirksomheden Nabogo, så de unge får stillet en gratis samkørselsapp til rådighed. Appen gør det nemt for de unge at finde et lift og tilbyde andre samkørsel, og det vil være med til at øge de unges transportmuligheder til og fra skole.

Lad vennerne indtage de tomme bilsæder
Der er mange fordele ved samkørsel, som unge kan få del i. De kan dele udgifterne til køreturene, og når bilens sæder fyldes op med kammerater, kan samkørsel være en hyggelig og effektiv transportform, hvor de unge kan komme direkte og hurtigt til og fra deres ungdomsuddannelse.

Region Syddanmark og Nabogo vil derfor undersøge potentialerne i samkørsel, og den treårig indsats vil ske i tæt samarbejde med de udvalgte ungdomsuddannelser. Målet er at motivere unge til at vælge samkørsel frem for solokørsel, fortæller Michael Nielsen (K), formand for Udvalget for Regional Udvikling:

– Vi ved, at bilen for mange unge er et mere ”nice” transportmiddel end f.eks. bussen eller cyklen, men det er ikke godt for klimaet eller trængslen på vejene, at mange tager køreturen alene. Samkørsel skal være nemt og attraktivt for de helt nye bilister, og vi håber, vores indsats kan være med til at skabe grønnere transportvaner, som de unge kan tage med sig i voksenlivet. Hver gang to bilister finder sammen og deler en køretur, er der én bil mindre på vejene og dermed mindre CO2-udledning.

Udvalgsformanden understreger, at det tager tid at ændre adfærd, og at indsatsen også skal være med til at opbygge en stærk samkørselskultur på ungdomsuddannelserne. Denne kultur kan styrke fællesskabet på tværs af årgange og klasser, når de unge hjælper hinanden med at komme til og fra skole.

Der er brug for viden om samkørsel
Ifølge DTU’s nationale transportvaneundersøgelse steg andelen af unge, der tager bilen til/fra ungdomsuddannelse i Region Syddanmark fra 19 pct. i 2010 til 36 pct. i 2019.

I løbet af de tre år, som samkørselsindsatsen på ungdomsuddannelserne strækker sig over, skal Region Syddanmark og Nabogo indsamle kvantitative og kvalitative data om samkørsel blandt unge. Den indsamlede viden om potentialer og udfordringer i relation til samkørsel skal være med til at kvalificere regionens fremtidige indsatser på mobilitetsområdet.

Fakta om ”Samkørsel på ungdomsuddannelser i Region Syddanmark”

De 15 ungdomsuddannelser, der deltager i samkørselsindsatsen, er:

Kold College, Odense (HTX, EUD/EUX)
Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier, Svendborg (HTX, HHX, EUD/EUX)
Tornbjerg Gymnasium, Odense (STX)
Midtfyns Gymnasium, Ringe (STX)
Nordfyns Gymnasium, Søndersø (STX)
EUC Lillebælt, Fredericia (HTX, EUD/EUX)
Business College Syd, Sønderborg (HHX, EUD/EUX)
Sønderborg Statsskole, Sønderborg (STX, HF)
Alssundgymnasiet, Sønderborg (STX)
Tønder Gymnasium, Tønder (STX, HF)
Varde Handelsskole og Handelsgymnasium / Det Blå Gymnasium, Varde (HHX, EUD/EUX)
Varde Gymnasium, Varde (STX, HF)
Esbjerg Gymnasium, Esbjerg (STX, HF)
Ribe Katedralskole, Ribe (HF, HHX, HTX, STX, EUD/EUX)
Grindsted Gymnasie og Erhvervsskole, Grindsted (HF, HHX, HTX, STX, EUD/EUX)
”Samkørsel på ungdomsuddannelser i Region Syddanmark” er blot et ud af flere regionale tiltag målrettet ungdomsuddannelserne. Tiltagene skal samlet set bidrage til et mere klimavenligt og bæredygtigt Syddanmark.

De øvrige indsatser er:

– cykelkampagne med arbejdstitlen ”Vi cykler til uddannelse”
– tilbud om ”klimamåling” af forbrug og adfærd blandt elever og medarbejdere
– tilbud om hjælp til at udarbejde klimaplaner og sætte konkrete klimahandlinger i gang med afsæt i klimamålingen
– kurser i klimavenlig kantinemad for kantinemedarbejdere på ungdomsuddannelserne.

Regionsrådet har afsat 1,45 mio. kr. til den treårige indsats ”Samkørsel på ungdomsuddannelser i Region Syddanmark”.

Ny CEPOS-analyse: Ingen grund til bekymring om elevfordeling og sammenhængskraft – det har ingen betydning

0

Det påvirker ikke sammenhængskraften, at flere vælger frie grundskoler frem for folkeskoler – eller hvordan elevsammensætningen er på skolerne, viser ny CEPOS-analyse

’Folkeskolen er sammenhængskraften i vores samfund. Derfor er det problematisk, når så mange elever går i privatskole’. Sådan udtalte undervisningsordfører for Socialdemokratiet Anette Lind i 2019.

Tilsvarende har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2022) samt Institut for menneskerettigheder (2021) peget på, at stigende sociale og etniske forskelle mellem skolerne udfordrer sammenhængskraften.

Nu har CEPOS udarbejdet den første danske analyse af, om sammenhængskraften – målt som generel social tillid til andre mennesker – påvirkes af skoletyper og elevsammensætning i grundskolen i Danmark.

Analysen viser bl.a., at sammenhængskraften ikke påvirkes af omfanget af fri- og privatskoler.

– Det er jo en plausibel hypotese, at man på frie grundskoler primært møder andre, der har samme værdigrundlag som en selv, og at man derfor vil få mindre forståelse for andre mennesker. Men det kan vi overhovedet ikke få bekræftet af tallene. Det har ingen effekt på den generaliserede tillid, at man har gået i fri- eller privatskole, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Udover skoletype undersøger analysen, om den sociale tillid påvirkes af social og etnisk elevsammensætning, hvilket måles på to måder: Som elevsammensætningen internt på skolerne – og som forskelle mellem skolerne.

Analysen viser, at sammenhængskraften ikke i væsentligt omfang påvirkes af elevsammensætningen i grundskolen, ligesom sammenhængskraften ikke påvirkes af forskelle mellem skoler.

Derfor er det ikke i væsentligt omfang muligt for politikerne at øge den generelle sociale tillid mellem mennesker i Danmark ved at indføre regler, der ændrer på elevsammensætningen, hvilket ellers har været foreslået og debatteret i vidt omfang i de seneste år.

– Derfor opfordrer vi til, at man lader være med at bekymre sig så meget om elevsammensætningen, og at man i stedet bruger kræfterne på at forsøge at løse nogle af de mange andre langt alvorligere problemer i de danske skoler, siger Karsten Bo Larsen.

Grønne organisationer vil fremtidssikre dansk landbrug

0

Ni grønne organisationer udgiver i dag rapporten ’Fra foder til føde II’, der viser, hvordan dansk landbrug og fødevareproduktion kan se ud, når Danmark skal være en del af en verden, der holder sig inden for de planetære grænser og leve op til alle nationale og internationale aftaler, som politikerne har forpligtet sig til.

Sammen udgiver Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Vegetarisk Forening, Dyrenes Beskyttelse, Foreningen for Regenerativt Jordbrug, Foreningen Klimabevægelsen i Danmark, Greenpeace, Rådet for Grøn Omstilling, World Animal Protection og Økologisk Landsforening i dag rapporten ‘Fra foder til føde II’.

Rapporten indeholder en beregning af, hvordan den danske landbrugs- og fødevareproduktion kan se ud, for at vi som land respekterer planetens naturressourcegrundlag udtrykt som planetære grænser, og Danmark derfor skal overholde den danske klimalov, Paris-aftalen og andre bindende målsætninger inden for vandmiljø, natur, biodiversitet, dyrevelfærd og drikkevand.

– Danmark er det land i Europa, hvor landbruget fylder allermest, og naturen er trængt stort set overalt. Derfor er det bydende nødvendigt, at naturen får mere plads. Vi skal forbedre vilkårene for fugle, insekter og vilde planter, blandt andet ved at skabe sammenhæng i naturen, ved at slippe køer ud på markerne, så de afgræsses, ved at lade skovarealer blive til urørt skov og ved at skære voldsomt ned på brugen af sprøjtegift og kvælstof. Hvis vi giver naturen plads, kvitterer den med det samme, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Med de ændringer, som rapporten italesætter, vil Danmark i 2040 stå med et landbrug og en fødevareproduktion, hvor der bliver produceret mad til mindst samme antal mennesker som i dag samtidigt med, at pladsen til natur fordobles, arealet med skov bliver større og landbrugsdyrene anerkendes som levende og sansende væsner, som Dyrevelfærdsloven kræver det.

– I fremtidens landbrug skal bæredygtigheden være i højsædet, og fødevarer skabes i balance med dyrene, med naturen og med klimaet. De over 200 millioner dyr i dansk landbrug er i dag pressede i intensive systemer, hvor dyret tilpasses stalden, og intet overlades til dyrs normale adfærd. Industrialiseringen af dyrene skal stoppe, og visionen for fremtidens landbrug er et landbrug, som vi også kan forklare fremtidige generationer, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.

– Vi har regnet på de naturlige følger i 2040, hvis Danmark opfylder de aftaler, vi som land allerede har forpligtet os på både internationalt og nationalt, og det er fuldt ud muligt, at landbruget i fremtiden kan sameksistere med klima, natur, vandmiljø og dyrevelfærd. Er der politisk vilje til at følge op på skåltaler og løfter, så kan vi hurtigt vende udviklingen væk fra iltsvind, død havbund, gispende fisk og forsvindende lidt natur, siger Sune Scheller, kampagnechef i Greenpeace.

Rapporten peger også på, at hvis vi i fællesskab sørger for at efterleve de officielle kostråd med flere planter og mindre kød, vil det hjælpe landbruget med omstillingen og bane vej for eksport af nye typer fødevarer. Til det formål er der allerede politiske initiativer på bordet som fx. oprettelse af Plantefonden, og ‘Fra foder til føde II’ peger på flere mulige tiltag til omstilling af markedet. Det er i tillæg til hjælp til gældsafvikling i landbruget og erstatning for at ophøre med at dyrke jorden.

– Vi skal udvikle og ikke afvikle landbruget. Her er en vision for fremtiden, hvor danske landmænd kan være med til at løse klima- og biodiversitetskrisen. Vi anbefaler, at Danmark nu går all-in på at udvikle et økologisk og regenerativt landbrug i verdensklasse, der i 2040 kan holde sig indenfor de planetære grænser, fremme biodiversiteten og beskytte vores drikkevand og havmiljø. Et første afgørende skridt er at indføre en klimaafgift, der kan sætte turbo på den grønne omstilling væk fra den alt for store animalske og klimabelastende produktion, som ikke er bæredygtig, siger Bjarke Møller, direktør i fra Rådet for Grøn Omstilling.

– Det globale marked for plantebaserede fødevarer er i hastig vækst, og danske virksomheder har en oplagt mulighed for at tage værdifulde markedsandele ved at producere fremtidens plantebaserede fødevarer af høj kvalitet. Vi har mulighed for at blive et af verdens mest innovative lande på området. Lad os fremtidssikre landbruget til at imødekomme efterspørgslen, både herhjemme og på eksportmarkederne, siger Rune-Christoffer Dragsdahl, der er generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.

– Vi er ni grønne organisationer, der ønsker at udvikle og fremtidssikre dansk landbrug. Det betyder, at vi skal dyrke langt mindre foder, spise mere plantebaseret, give dyrene en helt ny og vigtig rolle samt lægge landbruget om, så det dyrkes efter økologiske principper. I den proces står vi 100% bag økologerne, men også alle de landmænd, der ønsker at omlægge deres landbrug, siger Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening, og opfordrer regeringen til at få belyst de samfundsøkonomiske fordele og ulemper ved ‘Fra foder til føde II’, som kan have betydning for tempoet i den nødvendige omstilling af dansk landbrug.

‘Fra foder til føde II’ lægges frem nu som inspiration og debatoplæg til regeringen, der netop har indkaldt til grøn trepart på landbrugsområdet om en klimaafgift på landbruget.

Vis hensyn overfor skolepatruljerne

0
SIKKER TRAFIK Skolepatrulje og færdselsbetjent ved Marie Mørks Skole i Hillerød

For høj hastighed, uopmærksomhed og aggressiv adfærd er bare nogle af de ting landets skolepatruljer oplever, når de dagligt passer på deres venner ved skolevejene, og det er en adfærd, der skaber utryghed.

Politiet afholder hvert eneste år kontroller ved skolevejene omkring skolestart, men det er ikke kun omkring skolestart, at der er behov for at aflægge skolevejene et besøg. Derfor udfører størstedelen af landets politikredse kontrol i denne uge fra mandag den 13. november til fredag den 17. november.

Dagligt trækker frivillige skolepatruljeelever refleksvesten over hovedet for at passe på deres venner, når de bevæger sig til og fra skole, men rigtig mange oplever en utryghedsskabende adfærd fra andre trafikanter, som bl.a. kører for stærkt eller ikke udviser det fornødne hensyn, som kræves omkring skolevejene.

– Det er et problem for trygheden på skolevejene generelt, at nogle trafikanter ikke viser hensyn, blæser på færdselsloven og samtidig udviser aggressiv adfærd over for de børn, som frivilligt har valgt at være skolepatrulje, og derfor sætter vi ind med kontroller landet over i denne uge, siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Koncernkommunikation.

En undersøgelse lavet for Rådet for Sikker Trafik viser, at godt hver tredje skolepatruljeelev har oplevet ubehagelige situationer, hvor voksne har opført sig hensynsløst. Rådet for Sikker trafik har sammen med LB forsikring og 74 af landets kommuner derfor indgået et samarbejde for at skabe mere tryghed for skolepatruljerne og fokus på problematikken.

Børn efterligner
Vi kender nok alle udtrykket “efteraber”, eller endnu bedre “kongens efterfølger”. Et udtryk og et fænomen som i stor udstrækning efterleves af børn. Derfor er det ikke helt uvæsentligt, at vi som voksne går foran som et godt eksempel og overholder færdselsloven, når vi færdes i trafikken.

– Når vi færdes i trafikken sammen med børn, skal man huske, at de oftest spejler sig i ens adfærd, hvorfor vi som voksne altid bør tænke over hvordan, vi opfører os, for på den måde kan vi bidrage til en ordentlig og sikker trafikkultur. Skabe et rum hvor vi alle kan være trygge. For der skal være plads til alle – og et smil skader aldrig, siger Christian Berthelsen, politiassistent, Rigspolitiets Koncernkommunikation.

Politiet vil derfor have fokus på problematikken, når landets politikredse er på kontrol på skolevejene, således bilister og cyklister på den måde bliver mindet om, at de både skal følge færdselsreglerne og udvise særligt hensyn over for børn og skolepatruljer i trafikken.

Gode råd til at hjælpe skolepatruljerne, så de kan hjælpe de andre skolebørn
– Overhold færdselsreglerne
– Følg skolepatruljernes anvisning
– Sænk farten på skolevejene
– Vær ekstra opmærksom
– Vær et godt eksempel for andreGiv et smil til de små superhelte

Fortsat fart på udviklingen af ladestandere i Danmark

0

Antallet af ladepunkter i Danmark er vokset med 7.528 nye ladepunkter siden oktober 2022, hvilket har bragt Danmark op på 15.785 offentligt tilgængelige ladepunkter. Fremgangen er positiv, men der skal turbo på udrulningen af ladestandere, hvis de skal følge med de mange nye elbiler.

Danmark blev 7.528 nye ladepunkter rigere i perioden fra oktober 2022 til oktober 2023. I oktober måned 2022 var der i Danmark 8.257 offentligt tilgængelige ladepunkter. I oktober 2023 var dette tal vokset markant til 15.785. Stigningen svarer til en procentvis fremgang på 91 procent sammenlignet med oktober måned sidste år.

Der var i perioden også fremgang blandt lynladepunkterne, som blev mere end fordoblet. Antallet af lynladepunkter voksede fra 706 lynladepunkter i oktober 2022 til 1.422 i oktober 2023, hvilket svarer til en procentvis fremgang på 101 procent.

Den store stigning i antallet af ladestandere betød at færre biler måtte deles om hvert ladepunkt. I oktober 2023 måtte 11 elbiler deles om hvert offentligt tilgængelige ladepunkt på landsplan. Det er en klar forbedring fra samme måned sidste år, hvor 12 elbiler måtte deles om hvert offentligt tilgængelige ladepunkt. For lynladepunkterne skete også en udvikling i perioden. Her måtte 125 elbiler deles om hvert offentlige tilgængelige lynladepunkt, hvilket er en klar forbedring fra niveauet i oktober 2022, hvor 145 elbiler måtte deles om hvert offentligt tilgængelige lynladepunkt. Denne udvikling vidner om bedre forhold for landets elbilister, da det er en forbedring af ladeinfrastrukturen, der resulterer i nemmere opladning.

– Vi er glade for, at antallet af biler der skal deles om hver ladepunkt er faldende. Mere tilgængelig ladeinfrastruktur er et vigtigt skridt i den grønne omstilling af bilparken. Mere kan dog fortsat gøres, og især kommunerne spiller en nøglerolle i udrulningen af ladeinfrastruktur. Vi foreslår, at danskerne får laderet, så opladning bliver let tilgængeligt for alle elbilister, siger Mads Rørvig, Adm. Direktør for De Danske Bilimportører.

Danskernes interesse for boligkøb stiger i slutspurten mod de nye boligskatter

0

Danskerne indhentede i oktober måned flere lånetilbud til boligkøb end for et år siden. Dermed er interessen for boligkøb steget for anden måned i træk, men er dog forsat på et lavt niveau. Det viser de nyeste tal for Finans Danmark. Den stigende interesse kan hænge sammen med de nye boligskatter, der træder i kraft i det nye år.

Danskernes appetit på at købe en bolig stiger for anden måned i træk. I oktober blev der indhentet 3.109 lånetilbud til køb af ejerboliger og sommerhuse. Det er 12 pct. flere end for et år siden.

– Danskernes interesse for boligkøb har været i en positiv udvikling siden begyndelsen af 2023, hvor antallet af lånetilbud ramte bunden. Og i de seneste to måneder i træk er antallet af lånetilbud til boligkøb steget. Den stigende interesse kan skyldes, at det nye boligskattesystem træder i kraft den 1. januar 2024. Det betyder, at man skal nå at købe en bolig inden denne dato, hvis man vil nå at få en eventuel skatterabat. Dén vil man få, hvis de nye regler medfører, at boligskatten stiger, efter de nye regler træder i kraft i det nye år, siger Peter Jayaswal, direktør for Realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark, og forsætter:

– Det er særligt ejerlejligheder i København og boliger nord for København, der forventes at få en højere boligskat i 2024. Derfor er det ikke overraskende, at det er netop her, vi har set den største stigning i interessen for at få et lånetilbud til køb af bolig.

I Region Hovedstaden blev der i oktober måned indhentet 1.282 lånetilbud til boligkøb – en stigning på 67 pct. i forhold til samme måned sidste år.

Men på trods af en pæn fremgang i antallet af lånetilbud, er den dog fortsat på et lavere niveau end i årene før og under corona.

– Det fortsat lave niveau kan skyldes, at selvom renterne og inflationen har stabiliseret sig, så er renterne stadig på et noget højere niveau, end danskerne havde vænnet sig til i årene 2019-202.1 Dette kan gøre det sværere at have råd til at købe en ny bolig, siger Peter Jayaswal.

Glæde hos Kræftens Bekæmpelse: Ny kræftplan er patienternes kræftplan

0
Jesper Fisker - administrerende direktør Kræftens Bekæmpelse I anledningen af hans 60 års fødselsdag.

Den kommende Kræftplan V har fokus på det samlede patientforløb, viser kommissoriet, og det roser adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.

Kommissoriet for det faglige oplæg til Kræftplan V er nu klar, og Kræftens Bekæmpelse kan konstatere, at mange af foreningens forslag bliver en del af arbejdet, som skal munde ud i den endelige Kræftplan V.

– Jeg er glad og optimistisk for den kurs, der er sat for den nye kræftplan. Det er i høj grad patienternes kræftplan, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.

– Kræft er fortsat den sygdom, flest i Danmark dør af. Et stigende antal vil få sygdommen fremover og grundet bedre behandling vil flere overleve. Derfor er det så vigtigt, at det med den kommende kræftplan sikres, at færre fremover får kræft, at flere overlever kræft – og at flere får et godt liv efter og med kræft.

Kommissoriet følger tre spor, hvor man kigger på tværs af hele patientforløbet, kapacitet og nye digitale løsninger – f.eks. AI.

Jesper Fisker hæfter sig ved flere nedslagspunkter i kommissoriet. Han er især glad for, at indsatsen mod senfølger er et vigtigt element:

– Tusinder og atter tusinder af kræftoverlevere slås med senfølger, der kan være invaliderende, give angst, nedsat livskvalitet og give udfordringer på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, at der kommer en bedre indsats mod senfølger efter kræft, understreger han.

Det samme gælder for arbejdet med at mindske social og geografisk ulighed.
Hvis det skal lykkes, er der ingen tvivl om, at der skal gøres op med, at alle patienter skal have det samme.

– Der vil være behov for, at patienter tilbydes noget forskelligt for at blive behandlet ens, fordi der er social ulighed i hele kræftforløbet. En måde at sikre mere lighed er gennem mere systematisk inddragelse af patienter og pårørende, fortæller direktøren, der samtidig er glad for, at lungekræftscreening bliver en realitet.

Han er forvisset om, at sundhedsvæsenet med den nye kræftplan er bedre rustet til at tænke i nye veje og løsninger i forhold til de kapacitetsudfordringer, der er på såvel kræftområdet som i det øvrige sundhedsvæsen.

– Vi glæder os til at deltage konstruktivt i arbejdet med at udvikle Kræftplan V sammen med regioner, kommuner og fagfolk, siger Jesper Fisker.

Fra 1. maj får begge forældre gratis mad på sygehuset

0
SUNDHED. Fra 1. maj udvider Region Syddanmark tilbuddet om gratis forplejning, så det ikke længere kun er den ene forælder, der spiser gratis på...

FC Fredericias kamp mod Randers bliver første med ny hooliganlovgivning

0
Når FC Fredericia og Randers FC mødes på Monjasa Park, er det under en helt ny lovgivning. Den hårdere hooliganpakke er nu gældende hver...

Mistænkt for brandbombe mod beboere

0
Tre personer er tirsdag formiddag anholdt i forbindelse med eksplosionsbranden i opgangen Korsløkkeparken 25 i Odense natten til søndag den 1. februar. De anholdte...

Socialdemokratiet vil fratage kriminelle udlændinge førtidspension

0
Fra asylbremse til frakendelse af førtidspension – Socialdemokratiet vil stramme skruen markant på udlændingeområdet. Socialdemokratiet er tirsdag kommet med et nyt og omfattende udlændingeudspil med...

37-årig fremstilles i grundlovsforhør efter frihedsberøvelse af spædbarn

0
Mandag aften blev et syv måneder gammelt barn taget fra sin barnevogn i Haderslev. I dag fremstilles den sigtede i grundlovsforhør. En 37-årig mand fremstilles...

Stor politiaktion i Odense

0
Fyns Politi gennemfører tirsdag formiddag en planlagt aktion på flere lokationer. Politiet oplyser, at indsatsen foregår kontrolleret, og at der ikke er anledning til...