Det påvirker ikke sammenhængskraften, at flere vælger frie grundskoler frem for folkeskoler – eller hvordan elevsammensætningen er på skolerne, viser ny CEPOS-analyse
’Folkeskolen er sammenhængskraften i vores samfund. Derfor er det problematisk, når så mange elever går i privatskole’. Sådan udtalte undervisningsordfører for Socialdemokratiet Anette Lind i 2019.
Tilsvarende har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2022) samt Institut for menneskerettigheder (2021) peget på, at stigende sociale og etniske forskelle mellem skolerne udfordrer sammenhængskraften.
Nu har CEPOS udarbejdet den første danske analyse af, om sammenhængskraften – målt som generel social tillid til andre mennesker – påvirkes af skoletyper og elevsammensætning i grundskolen i Danmark.
Analysen viser bl.a., at sammenhængskraften ikke påvirkes af omfanget af fri- og privatskoler.
– Det er jo en plausibel hypotese, at man på frie grundskoler primært møder andre, der har samme værdigrundlag som en selv, og at man derfor vil få mindre forståelse for andre mennesker. Men det kan vi overhovedet ikke få bekræftet af tallene. Det har ingen effekt på den generaliserede tillid, at man har gået i fri- eller privatskole, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Udover skoletype undersøger analysen, om den sociale tillid påvirkes af social og etnisk elevsammensætning, hvilket måles på to måder: Som elevsammensætningen internt på skolerne – og som forskelle mellem skolerne.
Analysen viser, at sammenhængskraften ikke i væsentligt omfang påvirkes af elevsammensætningen i grundskolen, ligesom sammenhængskraften ikke påvirkes af forskelle mellem skoler.
Derfor er det ikke i væsentligt omfang muligt for politikerne at øge den generelle sociale tillid mellem mennesker i Danmark ved at indføre regler, der ændrer på elevsammensætningen, hvilket ellers har været foreslået og debatteret i vidt omfang i de seneste år.
– Derfor opfordrer vi til, at man lader være med at bekymre sig så meget om elevsammensætningen, og at man i stedet bruger kræfterne på at forsøge at løse nogle af de mange andre langt alvorligere problemer i de danske skoler, siger Karsten Bo Larsen.
