God økonomiaftale vedligeholder velfærden

0

Den nye økonomiaftale mellem kommunerne og regeringen vil vedligeholde velfærden. ”Det er en god aftale,” siger FOAs formand Mona Striib.

Finansminister Nicolai Wammen har præsenteret en økonomiaftale for kommunerne for 2025. Pengene til blandt andet velfærd hæves med 3,4 milliarder kroner. Fagforeningen FOA tager godt imod aftalen.

– Det ser ud til, at KL og regeringen har landet en god aftale, der kompenserer kommunerne for både demografien og velstandsudviklingen. Det er vi glade for. Guderne skal vide, at vores medlemmer i ældreplejen, daginstitutionerne og andre steder har svært ved at få enderne til at mødes, siger FOAs formand Mona Striib.

De 3,4 milliarder i aftalen inkluderer også penge fra en række tidligere aftaler, blandt andet 650 millioner kr. i ældreaftalen for 2025.

Med økonomiaftalen lever regeringen op til sit løfte om, at økonomien i velfærden skal følge med både befolkningsudviklingen og vores generelle velstandsniveau.

– Det er et løfte, vi tidligere har hørt, uden at det nødvendigvis er blevet ført ud i livet. Det bliver det med denne aftale. Det vil vi gerne rose regeringen for. Lad os håbe, at det kommer til at danne præcedens.

Dagens aftale skal også ses i lyset af, at velfærden, bare siden 2015, er blevet underfinansieret med 22,5 milliarder kroner, i forhold til hvis det offentlige forbrug havde fulgt det fulde demografiske træk inklusive velstandsregulering. Det er penge, der mangler. Uanset, at pengene i økonomiaftalen følger med udviklingen.

– Vi havde selvfølgelig håbet, at Nicolai Wammen ville bruge nogle af de mange nye milliarder i råderummet på at rette op de sidste mange års efterslæb, men det må vel så komme med finansloven, siger Mona Striib.

Otte gange flere end ventet går fra job til seniorpension

0

Ny analyse viser, at ældre strømmer ud af arbejdsmarkedet, og Dansk Industri kritiserer i skarpe vendinger politikerne for ikke at reformere de i alt fire tilbagetrækningsordninger

– Grøn omstilling og bedre velfærd kræver arbejdskraft. Derfor er det trist, at politikerne ikke sætter sig sammen for at løse problemet med, at mange forlader arbejdsmarkedet for tidligt, siger Morten Høyer, politisk direktør i Dansk Industri.

Da daværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i december 2020 fik Folketingets ja til loven om seniorpension, forventede man, at ordningen ville trække 800 fuldtidsbeskæftigede ud af arbejdsmarkedet, når ordningen var fuldt indfaset i 2025. Nu viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI), at seniorpensionsordningen trækker 6.700 fuldtidsbeskæftigede ud af arbejdsmarkedet i 2025, hvilket altså er mere end otte gange flere end skønnet fra lovforslaget. Det skyldes primært, at de personer, som går på seniorpension i stadigt højere grad er i beskæftigelse forud for tilbagetrækning.

– Det er en ret vild udvikling, og det sætter både det private og offentlige arbejdsmarked under pres, for vi mangler i forvejen hænder, og den voldsomme tilgang til seniorpension gør det endnu værre. Forventningen var, at dem, der ville gå på seniorpension ville arbejde meget få timer, men flere af dem har faktisk et noget højere timetal, og dermed koster ordningen langt flere medarbejdere, end det var meningen, siger Morten Høyer, der er politisk direktør i DI.

I lovforslaget var det forventet, at i 2025 ville otte ud af ti komme på seniorpension fra en anden ydelse, men nu nærmer det tal sig i stedet kun halvdelen, og den anden halvdel arbejder flere timer end ventet.

– Det kunne man måske acceptere, hvis der var politisk vilje til at tage livtag med de tidlige tilbagetrækningsordninger, men der er stadig fire forskellige ordninger. Regeringen lovede ved sin tiltrædelse at gøre noget ved ordningerne, men selvom de overlapper hinanden, har regeringen nu fredet alle ordningerne og droppet det nødvendige livtag, siger Morten Høyer.

Regeringen skrev ved sin tiltrædelse i regeringsgrundlaget, at ”der er fortsat brug for at gøre det mere attraktivt at blive længere tid på arbejdsmarkedet for de seniorer, der kan”. Men ved præsentationen af regeringens 2030-plan i november fredede regeringen pludselig alle fire ordninger, som udover seniorpension tæller efterløn, førtidspension og tidlig pension (Arne-pension).

Inden da fandt der et uskønt forløb sted, hvor KLAR-partierne (K, LA og RV), der alle var gået til valg på at hæve arbejdsudbuddet markant, pludselig ikke ville forhandle om seniorpensionen, og til sammen fører det ifølge Morten Høyer til en alt for fastlåst situation, hvor partierne ikke får gjort noget for at får flere til at arbejde længere.

– Grøn omstilling og bedre velfærd kræver alt sammen arbejdskraft. Derfor er det trist, at politikerne ikke i stedet sætter sig sammen for at løse problemet med, at mange forlader arbejdsmarkedet for tidligt. Danmark har brug for arbejdskraft, og virksomhederne har brug for dygtige og erfarne medarbejdere, som stadig kan bidrage, siger Morten Høyer.

– Når man freder disse ordninger skylder alle ansvarlige partier at finde nye metoder til at få flere hænder. Det kan være, vi kan gøre det endnu mere attraktivt for seniorer at blive på arbejdsmarkedet, men mindst lige så vigtigt er det at gøre det lettere at få internationale medarbejdere til både den private og offentlige sektor. Udviklingen i antallet på seniorpension kalder på akut handling.

Forbud mod Omvendelsesterapi i hele EU

0
Foto: AVISEN

I en tid, hvor vi ser højrefløjen vokse rund omkring i EU, der er vores værdier som tolerance, mangfoldighed og respekt for individets rettigheder også under angreb. Derfor er det vigtige end før at adressere de udfordringer vi har, som underminerer disse værdier. Det kunne bl.a. være omvendelsesterapi, en tvivlsom praksis, der forsøger at ændre en persons seksualitet eller kønsidentitet. Omvendelsesterapi er en meget tvivlsom praksis, som desværre stadig i 2024 bliver praktiseret. På europæisk plan anslår man, at omkring 5 % af alle LGBTQ+ personerne, er blevet tilbudt omvendelsesterapi på et tidspunkt i deres liv, det tyder dog på at der er et stort mørketal.

Dem der udfører terapiformen hævder at de kan “helbrede” LBGTQ+ personer fra deres seksualitet eller kønsidentitet , men det kan de selvfølgelig ikke. Det er udelukkende baseret på fordomme, uvidenhed og skadelige metoder. Især for mindreårige, som bliver efterlader med livslange ar på sjælen. Det kan vi ikke accepterer i vores samfund!.

I Danmark er omvendelseterapi lovligt, hvorimod andre europæiske lande har taget initiativer til at forbyde det. bl.a har Belgien indført en lov, der gør det ulovligt for fagfolk som læger, psykologer og præster at udføre omvendelsesterapi med en strafferamme på op til to års fængsel. Tyskland har også indført et forbud mod omvendelsesterapi for personer under 18 år, og kun voksne over 18 år kan give samtykke til terapi, hvis det sker frivilligt og med fuld information om konsekvenserne.

EU bør indføre et forbud mod omvendelsesterapi i hele unionen. Det vil sende et stærkt signal om beskyttelse af individuelle personers rettigheder og bekæmpelse af diskrimination. Men også for at leve op til EUs traktat hvor det tydeligt fremgår at EU skal beskytte LGBTQ+ personers rettigheder.

I en tid hvor LGBTQ+ rettigheder er under angreb forskellige steder i verden, er det endnu vigtigere, at vi står fast og siger fra overfor diskrimination og had. Ingen kan eller skal omvende nogen fra noget de er.

Lad os dette være en opfordring til den danske regering om at gå forrest i kampen mod omvendelelsesterapi.

Rasmus Nordqvist nr 2 på SF-listen til Europa Parlamentet
John Brandt nr 14 på SF-listen til Europa Parlamentet

Økonomiaftale sikrer markant og nødvendigt løft

0
Danskernes tillid til sundhedsvæsenet er afgørende, så man for eksempel tør fortælle lægen, hvad man fejler. Sundhedsdata er noget af det dyrebareste, vi har. Foto: Danske Regioner.

Aftalen løfter regionernes økonomi med cirka 2 mia. kroner i 2025. Det er det største løft i en økonomiaftale i mange år. Det er dog endnu uvist, præcist hvor stor en del af pengene der står Region Syddanmark på, da bloktilskudsfordelingen endnu ikke er på plads.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V), Region Syddanmark, siger:

– Vi har fået en rigtig god aftale med et meget markant løft af sundhedsområdet. Det er det største løft i mange år. Det betyder også, at jeg allerede nu kan sige, at vi både kan få enderne til at nå sammen og samtidig have penge til at udvikle det syddanske sundhedsvæsen i 2025. Derfor står vi nu også med et godt afsæt for den budgetproces, vi i regionsrådet skal i gang med efter sommerferien.

Aftalen giver regionerne et tiltrængt løft af økonomien på 600 mio. kroner allerede i år. Det sker som konsekvens af stærkt stigende medicinudgifter, som presser regionernes økonomi. Med aftalen får regionerne også bedre forudsætninger for at styre de stigende medicinudgifter.

Sundhedsfond skal bidrage med flere penge til modernisering

I 2025 stiger regionernes anlægsramme med 400 mio. kroner til i alt 3,75 mia. kroner. Det blev aftalt i sidste års økonomiaftale.

Desuden fremgår det af aftalen, at regeringen senere i 2024 vil fremlægge et forslag til en sundhedsfond, som blandt andet skal bidrage med penge til at vedligeholde og modernisere landets sygehuse og bidrage til nye investeringer i apparatur på sygehusene.

Bo Libergren siger:

– Jeg er godt tilfreds med, at regeringen fremlægger sit forslag til en sundhedsfond senere i år. Det bliver en stor hjælp til, at vi også i årene fremover kan vedligeholde og modernisere de syddanske sygehuse.

Gennemgang af økonomiaftalen for regionsrådet
Regionsrådet vil på et budgetseminar den 19. juni 2024 få udlagt økonomiaftalen og dens betydning for regionens budgetlægning i 2025.

Forretningsudvalget skal 1. behandle Region Syddanmarks budget for 2025 den 14. august.

Regionsrådet vedtager efter planen budgettet den 30. september.

Velfærdsløft skal styrke børns trivsel og udvikling

0

Ny økonomiaftale giver kommunerne mulighed for at starte genopretningen af kvaliteten i landets daginstitutioner og SFO’er. Pengene falder på et knastørt sted. Nu skal de komme børnene til gode, fastslår BUPL-formand Elisa Rimpler.

Børneområdet er hårdt ramt af besparelser. Derfor er det vigtigt, at kommunerne har fået 3,4 milliarder mere til velfærden. Nu skal sparekniven i skuffen, og det skal kunne mærkes, at der er råd til at vende udviklingen og forbedre børn og unges hverdag.

– Vi står midt i en kæmpe faglighedskrise, som går hårdt ud over den kvalitet, børn møder i daginstitutioner og SFO’er hver dag. Samtidig må familierne finde sig i kortere åbningstider og flere lukkedage. Det er dybt bekymrende i en tid, hvor vi har brug for både at forebygge og hjælpe det stigende antal børn i mistrivsel. Pengene skal så hurtigt som muligt ud at gøre en forskel for børnene, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.

– Jeg forventer, at det er slut med de voldsomme kommunale spareøvelser, som har ramt os gang på gang, og som har gjort det så svært for pædagoger at levere ordentlig kvalitet. Nu er det tid til de første skridt i en genopretning, siger Elisa Rimpler.

Samtidig er der et stort behov for at sikre bedre og mere attraktive arbejdspladser, så vi kan løse rekrutteringskrisen.

– Lønløftet til pædagoger var et godt skridt, men arbejdsmiljøet har også brug for et løft. Det kræver bedre vilkår for fagligheden. At pædagogerne kan have børnene i mindre grupper, og at man lokalt har tid til sin faglighed. Det skal være mere attraktivt at blive og være pædagog, siger Elisa Rimpler.

Største løft i 14 år

0
Foto: AVISEN

Regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale om et markant løft af regionernes økonomi for 2025. Med aftalen øges den regionale driftsramme til sundhed med 2,1 mia. kr., hvilket skaber rammer for at styrke og udvikle sundhedsvæsenet. Aftalen inkluderer styringsredskaber for at bremse de stigende medicinudgifter. Anlægsniveauet i 2025 er fastsat til 7,35 mia. kr., en forøgelse på 400 mio. kr. fra 2024.

Aftalen dækker den demografiske udvikling og giver regionerne mulighed for at styrke både sygehusene og det nære sundhedsvæsen. Regionerne skal desuden reducere administrationsudgifterne med 0,1 mia. kr.

Der er også indført styringsredskaber på medicinområdet for at sikre bedre priser på medicin og et mere rationelt medicinforbrug. Desuden forventes de målsætninger, der er fastsat i akutplanen, at blive opfyldt i 2024, hvilket skal normalisere ventetiderne på sygehusene.

Sundhedsstrukturkommissionen arbejder på at udvikle modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet med fokus på et forebyggende og sammenhængende system. Kommissionens resultater forventes præsenteret i juni.

– Med årets økonomiaftale styrker vi regionernes økonomi markant, hvilket skaber rammer for at udvikle sundhedsvæsenet. Dette skal sikre, at vi også i fremtiden har et sundhedsvæsen af høj kvalitet, siger Finansminister Nicolai Wammen.

– Det er vigtigt, at vi har et stærkt sundhedsvæsen, der kan yde den rette hjælp og behandling, når vi har brug for det. Jeg er glad for, at vi har indgået en aftale, som giver økonomien et markant løft og skaber rammerne for at styrke sundhedsvæsenet, siger Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.

– Aftalen giver regionerne et betydeligt løft, hvilket betyder bedre omsorg for syge og plejekrævende borgere. Desuden får regionerne mulighed for at tilbyde flere reagensglasbehandlinger og implementere innovation og teknologi, hvilket frigør arbejdskraft i ældreplejen, siger Ældreminister Mette Kierkgaard.

Sidste år blev der indgået en ekstraordinær to-årig rammeaftale for øvrigt anlæg, der skaber øget forudsigelighed for regionerne. Rammen til øvrigt anlæg er i 2025 fastsat til 3,75 mia. kr., en stigning på 400 mio. kr. fra 2024.

Anlægsniveauet for kvalitetsfondsbyggerierne i 2025 er fastsat til 3,6 mia. kr. baseret på et realistisk skøn.

Sønderjyske-bomber vandt med 27 procent af stemmerne

0

Med mål, store præstationer og et højt niveau for ligaens tophold, har han været en markant skikkelse i dette års 3F Superliga. Og det kvitterer kollegerne for ved at kåre 27-årige Nicolai Vallys til Årets Profil i 3F Superliga, foran Elias Achouri og Daniel Wass.

Peter Christiansen behøvede ikke en hel sæson for at overbevise kollegaerne om, at han er Årets Profil i NordicBet Liga 2023/2024.
17 mål og syv oplæg.

Det var Peter Christiansens store bidrag til Sønderjyskes succes, inden han i marts som suveræn topscorer i NordicBet Liga blev solgt med øjebliklig virkning til norske Viking FK.

Men selvom han siden har været fraværende i ligaen, var han i den grad til stede i kollegaernes bevidsthed, da de skulle pege på Årets Profil i NordicBet Liga. Den 24-årige målkonge løb nemlig med 27 procent af stemmerne.

– Det er et kæmpe skulderklap, at konkurrenterne mener, jeg fortjener prisen, og at jeg har haft så stor indflydelse på hele sæsonen, selvom jeg ikke har været med i de sidste ti kampe, siger Peter Christiansen.

– Jeg har været heldig at spille på et rigtig godt hold, som har forstået at sætte mig i scene. Og så har jeg personligt i forhold til mål, assist og mit spil generelt haft den bedste sæson i min karriere, tilføjer han.

Målmageren er stolt over at modtage prisen. Men vigtigst for ham var det, at bardomsklubben Sønderjyske sikrede oprykningen til 3F Superliga.

– Jeg er utrolig stolt, og det er samtidig rigtig vigtigt for mig, at det endte med en oprykning til Sønderjyske, selvom jeg tog afsted. Det betyder meget for mig som Sønderjyske-mand, at de er tilbage, hvor de hører til, siger Peter Christiansen, der siden sit skifte til Viking FK har fulgt Sønderjyske tæt.

– Jeg har siddet og set alle kampe, jeg kunne komme til. Jeg er opvokset i Haderslev, så Sønderjyske er min barndomsklub. Det er en klub, der betyder sindssygt meget for mig, og det vil den altid gøre.

– Jeg er rigtig glad for, at jeg både kunne få mit skifte, og at Sønderjyske samtidig kunne komme tilbage i Superligaen. Det hele flaskede sig, som vi håbede på.

Det er spillerne i 1. division, der stemmer om, hvem der skal være Årets Profil i NordicBet Liga 2023/2024.

Niels Flemming Hansens og Det Konservative Folkepartis EU-politik

I rækken af EU-valginterviews er vi kommet til Det Konservative Folkeparti. Vi har haft besøg på AVISEN af Niels Flemming Hansen, der er spidskandidat for Det Konservative Folkeparti til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

Niels Flemming Hansen er i dag medlem af Folketinget og formand for Europaudvalget. Det blev en samtale om, hvad Niels Flemming kalder et anderledes og meget vigtigt valg med tre hovedtemaer: krigen i Europa, klimaforandringerne og migrationen, som alle har en stor indflydelse på EU-valget. Niels Flemming Hansen peger blandt andet på, at der ikke er noget alternativ til, at Ukraine vinder den krig, der er i gang. Vi skal også sikre vores egen forsyningssikkerhed og forsvarsindustri, som vi skal til at bygge op. Niels Flemming Hansen mener også, at EU skal have en forsvarsindustrikommissær, som kan koordinere den opbygning.

Niels Flemming Hansen peger også på, at det handler om, hvor meget de enkelte lande skal kunne selv, og hvor meget der skal kunne i EU-fællesskabet. Det handler også om samarbejdet på vegne af Danmark mellem de 15 danske politikere, der bliver valgt til EU-Parlamentet, hvilket Niels Flemming Hansen synes er et ekstremt vigtigt tema.

Se og lyt til samtalen med Niels Flemming Hansen om klima og grøn omstilling, EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik, migrationsspørgsmålet, ytringsfriheden i relation til den digitale udvikling, kunstig intelligens (AI), EU’s vækstpolitik og andre aktuelle EU-valgtemaer.

Pas på snyd med festivalbilletter

0

Svindlere udnytter enhver mulighed for at franarre borgere deres penge, og snyd med festivalbilletter er ingen undtagelse. Vær kritisk, når du handler billetter online og følg nogle enkle råd for at mindske risikoen for at blive snydt.

Festivalsæsonen står for døren, og flere festivaler melder udsolgt af dagsbilletter eller billetter til de fulde festivalprogrammer.

Derfor er jagten på billetter gået i gang på sociale medier og platforme til gensalg af billetter. Samtidig er svindlere gået på jagt efter håbefulde festivalgæsters penge.

Sidder du i 11. time og skal sikre dig en billet til Tinderbox eller Generator Festival for at se Avril Lavigne, Andreas Odbjerg, Tessa eller Kato

Så er opfordringen fra Digitaliseringsstyrelsens vicedirektør Lars Bønløkke Lé, at du er opmærksom.

– Vi har samlet nogle gode råd, der skal klæde borgerne på til at kunne spotte billethajerne og undgå, at en glad sommer med venner og god musik ikke bliver til en ærgerlig sommer, hvor nogle svindlere er stukket af med pengene og ens gode humør. Svindlerne holder ikke ferie, og salg af festivalbilletter er også en mulighed, som svindlerne forsøger at udnytte, siger Lars Bønløkke Lé, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen.

Digitaliseringsstyrelsen har 4 enkle råd til, hvordan du undgår at blive snydt af sommerens billethajer.

– Køb din billet hos de officielle billetudbydere, og brug deres ventelister, hvis billetten er udsolgt.
– Vær særligt opmærksom på de tilbud, du modtager, hvis du selv efterspørger en billet i et opslag eller en annonce. Det kan tiltrække svindlere.
– Er billetten betragtelig billigere end andre steder, kan det være tegn på svindel.
– Køb via MobilePay og tjek, at samme navn figurerer på MobilePay-kontoen og fx sælgers Facebook-profil. Hvis sælger pludselig beder dig om at overføre pengene til en anden konto end sælgers egen, er det tegn på svindel.

Mænd med meget høje indkomster driver indkomstuligheden

0

Mænd med meget høje indkomster driver indkomstulighedenDe rigeste mænds andel af mænds samlede indkomster vokser betydeligt mere end blandt kvinder, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Især den rigeste procent mænd stikker af fra resten.

Indkomsten blandt mændene i top-1-procent udgør næsten dobbelt så høj en andel af de samlede indkomster blandt mænd, som det tilsvarende tal for kvinder. Uligheden er dermed større blandt mænd end blandt kvinder.

ULIGHED

I Danmark tjener den rigeste procent af mænd 9,8 procent af mænds samlede indkomster efter skat. Andelen er mere end fordoblet siden starten af 1990’erne, hvor tallet var cirka 4,5 procent.

Til sammenligning tjener den rigeste procent af kvinderne 5,5 procent af kvindernes samlede indkomster. I starten af 1990’erne var andelen omkring 3,0 procent.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Det første opgjorte år er 1987, og det seneste er 2021.

– Både internt blandt mænd og kvinder er uligheden vokset siden 1990’erne, men det er helt tydeligt, at det er rige mænd, der driver indkomstuligheden, siger Emilie Damm Klarskov, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

De rigeste mænd stikker af fra resten

Blandt både mænd og kvinder har den rigeste tiendedel af befolkningen en væsentlig højere indkomst end gennemsnittet, men forskellen er markant større blandt mænd end blandt kvinder.

Mændene med de ti procent højeste indkomster tjener i gennemsnit cirka 1,07 million kroner om året efter skat. Gennemsnittet blandt alle mænd er cirka 372.000 kroner.

De ti procent højest placerede kvinder tjener cirka 670.000 kroner om året efter skat. Gennemsnittet blandt alle kvinder er cirka 295.000 kroner.

– Den økonomiske ulighed er vokset meget de seneste årtier. Vi ved fra tidligere analyser, at formueindkomster er en væsentlig drivkraft til den voksende indkomstulighed, og når vi opgør det på køn, kan vi se, at det er primært, er rige mænd, der sidder på en større del af kagen, Emilie Damm Klarskov

Indkomsten blandt fattigste kvinder er steget mere end blandt mændene

Mens de rigeste mænd tjener en større og større del af mændene samlede indkomster – og stikker af fra de rigeste kvinder – ser det anderledes ud i bunden af indkomstfordelingen.

Analysen viser, at fra 1987 til 2021 steg den disponible indkomst blandt den fattigste halvdel af kvinder med knap 70 procent. Blandt den fattigste halvdel af mændene er den disponible indkomst steget med cirka 40 procent.

– Det er gået rigtig godt for mændene i toppen samfundet, men der er nogle mænd på kanten, som ikke er blevet løftet af det opsving, vi har haft det seneste årti. Samtidig er der sket en stigning i arbejdsmarkedsdeltagelsen for kvinder i perioden, siger Emilie Damm Klarskov.

Indkomsterne blandt den rigeste tiendedel af mændene er vokset med 140 procent fra 1987 til 2021, og for de rigeste kvinder er de steget med 132 procent.

Liberal Alliance ekskluderer nyvalgt stemmesluger

0
Liberal Alliance ekskluderer det nyvalgte folketingsmedlem Cecilie Liv Hansen, fordi hun ifølge partiet ikke har været ærlig om "yderst alvorlige forhold i sit private...

Middelfart Sparekasse slog egne forventninger markant i 2025

0
ERHVERV. Middelfart Sparekasse kan præsentere et overskud før skat på 322,3 millioner kroner for 2025, et resultat der overstiger sparekassens egne forventninger om et...

Røveri, indbrud og utryg adfærd på Fyn

0
KRIMI. Flere hændelser på Fyn har i de seneste dage ført til en række sigtelser og anmeldelser, herunder et røveri, flere indbrud og episoder...

Jeppe Bruus genvalgt — men Venstres lokale kredskandidat nåede ikke i mål

0
POLITIK. De personlige stemmer er talt op, og billedet er klart for Middelfartkredsen. Jeppe Bruus er genvalgt til Folketinget som nummer tre på Socialdemokratiets...

Jeppe Bruus kæmper for sin plads i Folketinget

0
POLITIK. Valgnatten er overstået, og Socialdemokratiet har fået et historisk dårligt valg på Fyn. Nu venter Jeppe Bruus på at få svar på det...

45-årig fra Odense fremstilles for indbrud, grov vold og vidnetrusler i Kolding

0
KRIMI. En 45-årig mand med bopæl i Odense Kommune fremstilles onsdag klokken 13 i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Han er sigtet for indbrud,...