Provokerende grænseoverskridende, utilstedelig morsom, overraskende rørende og monster tankevækkende. EMINENT! Topkarakter? Ja! Hvorfor? Læs videre.

”Der burde laves en lov mod denne uforskammede opførelse – AvenueQ – fyldt med utilbørlig opførsel. Sex på scenen, anvendelse af n-ord og b-ord og f-ord, og hvad ved jeg af upassende og uopdragne indslag og replikker! – Hvad skal det dog ikke udvikle sig til, når fremtidens scenekunstnere som børn bliver influeret og forpestet af Tiktok, John Dillermand og Onkel Reje! Fy pøj”

Dette kan man mene, hvis man er forstokket, humorforladt og krænkelsesparat.

Det viser sig i nye undersøgelser, at vi danskere har forskellige holdninger til MeToo og det at være woke. Kammer det over, er det for meget? Alder, erfaringer og grad af rigiditet spiller ind.

Men vi må rykke os, udvikle os – og i det mindste indse, at man skal have respekt for og give plads til/for andre. For ingen er uden fejl og uden gedulgte særheder. Jeg håber ikke, at en liste over mine googlesøgninger vil blive offentliggjort!

Under forestillingen var jeg af og til bange for, at sidemandens – undskyld sidepersonens (!) – spiddende blik gennemskuede mig.

https://www.ibc.dk/fredericia-middelfart/uddannelser/hf-og-vuc/
Foto: Søren Malmose

Handling

Den unge universitetsnyuddannede Princeton uden penge forsøger at finde en mening med livet og møder den søde single Kate Monster, sære Trekkie Monster, bofællerne Rod og Nicky, viceværten Gary Coleman (virkelig barnestjerne, som gik bankerot) og arbejdsløse Brian med sin asiatisk-amerikanske kæreste Christmas Eve (glædelig jul!).

Temaerne: hjemløshed, racisme, homoseksualitet og meningen med livet er stadig yderst aktuelle. I dag anderledes, har udviklet sig og flere er kommet til.

Oplevelse

For uindviede skal man lige tunes ind på konceptet.

En scenografi, der får tankerne hen på West Side Story. Men vi befinder os på AvenueQ: en landsby dog i New York. Som Fredericia er en landsby i kæmpemæssige Danmark…

Dukker. Er det her Sesam Street eller Muppet Show? Nej, det er bedre.

Her ser man dukkeførerne. Umiddelbart sært, men dukker og performerne indgår i en symbiose, så følelser, temperament, bevægelser og mimik giver en ekstra samhørighed og sjælelig og ægte dimension. Fokus retter man mod dukkerne, men man kan ikke lade være med, at blikket flakker mellem de siamesiske tvillinger. Derfor er det SÅ veludført.

Udførelsen

Balancen mellem musik og sang skulle lige findes, så jeg kunne opfatte teksten. For det er dejligt, at Fredericia Musicalteater gør det på dansk. – ikke sandt Simon Kvam? – Engelsk har sine lyriske og musikalske kvaliteter, men jeg fatter det altså bedre på dansk. Og når tekst og musik er en enhed er det forløsende. Der er nok af sær konstrueret musik…

Musikkerne gennemfører de forskellig genrer professionelt og perfekt.

Trods musikken og sangene ikke er decideret kendte, er det medrivende og FEDT.

De væsentlige

De fremragende performere med hænderne op i r…. på dukkerne må have gennemgået hård fitnesstræning, så mullerne i kroppen kunne holde til to timers optræden. For de skifter, farer ud og ind, op og ned, foran og bag scenen, og hjernen skal også være med, for stemmerne og toneleje og udtryk ændres hyppigt, da de har flere roller. Hvilken simultan kapacitet – også hos mændene!!!

Heldigvis blev de gamle, ildelugtende og porøse dukker restaureret inden genforeningen.

Men hold nu op.

Diluckshan Jeyaratnam, (Prinsen af Egypten), Kathrine Lemmeke Madsen (Henriette fra Charles Tante), Oliver J.B. Aagaard-Williams (var med i 2011), Cecillie Thiim (Ingvar og Charles Tante) og Magnus Bruno (Ingvar og Charles Tante) er uddannede fra Den Danske Scenekunstskole Musicalakademiet Fredericia – Linda Arunee Olofsson (Kim i Miss Saigon) og Mark Winther (showartist og her debutant) er alle charmerende og enestående.

Skrøbelige følsomme Kathrine/Kate Monster fik i slutningen af første akt mig til at knibe en tåre. ”Tag dig sammen mand. Det er dukker!” Ikke så sært at Kathrine skal synge solo!

Foto: Søren Malmose

Vokalerne er som altid rene og klare, og jeg undrer mig over, at der ikke er nogle mislyde med al den fysiske aktivitet.

Hvor har vi også glæde af den tekniske visuelle, men ikke mindst lydmæssige udvikling.

Hele holdet bag produktion og design skal hyldes for velforberedt planlægning, træning og udførelse.

Det væsentlige

I FCF og FHK, som klarer sig imponerende, har vi nok ikke de bedst kendte tilkøbte (sports-)stjerner, men i min romantiske hedengangne lokalpatriotisme glæder jeg mig over, at Fredericia Musicalteater har lokale eller uddannede netop herfra og ligger i topklassen.

Her har alle en holdfølelse og et sammenhold, som kan overgå selv ”de stærkeste”. Fra scene til garderobe er alle væsentlige for resultatet! God holdånd giver resultater.

Fredericia og AvenueQ

Foto: Søren Malmose

Broadwaymusicalen AvenueQ er fra 2003 – sjovt nok samme år som Wicked. Interessant at denne respektløse dukkemusical vandt Tony-prisen i 2004 netop over Wicked! Wicked har dog senere modtaget talrige priser og er blandt de populæreste musicals i verden.

I 2011 havde AvenueQ første gang premiere på Fredericia Teater. Dengang tog Lars Mølsted, Bjørg Gamst, Maria Skuladottir, Thomas Jensen mfl. dukkerne på. Her fik den sidenhen dobbelte Reumertvinder, Lars Mølsted, sin debut på scenen som Princeton og Rod. Men i 2024-udgaven er han den indlysende og fremragende instruktør.

Successen i 2011 blev definerende for Fredericia som landets musicalhovedstad. For da en anmeldelse blev bragt over there spærredes Disney-øjnene op. De henvendte sig her (og ikke omvendt!): Kunne I ikke lige lave en Europapremiere på en af vore Disney-musicals?!!!

Og så kørte succes-toget ellers fra de ti spor fra Fredericia, og byen fik tilført endnu en status som knudepunkt!

I denne sammenhæng en upassende vittighed fra min barndom, som AvenueQ er skyld i:

Scene: Fredericia Banegård. Perronerne 1-5 var fyldte med brune tog – alle beværtninger var også brune dengang, fyldte med røg. En sælger gik rundt med en vogn og råbte: NEGER-BOLLER. En dengang sjælden set mørk mand rullede vinduet i toget ned – det kunne man både på gangen og i kupeerne – og replicerede: DET GØR DE HVIDE DA OS’!

Plat og non-woke. Tiden har ændret sig…

Foto: Søren Malmose

Formål

AvenueQ har et FORMÅL. Kom, oplev og find det! Her får man et spark i røven og ens selvfedme bliver udfordret med humor, musikalitet, skønsang og charme.

Tænk og kom videre! Livet er udviklende, problemfyldt og uperfekt.

Det leves ”Kun lige nu” sammen med andre!

Jeg fik noget med hjem at tænke over… Hvornår gik jeg f.eks. i en lang bue udenom for at undgå den irriterende hjemløse foran supermarkedet. Eller da jeg for en gang skyld købte et blad og bagefter følte mig som verdens bedste menneske, inden jeg spildte penge på 20 røde Cecil?

Måske forkæles Fredericia Musicalteater hver gang herfra af topkarakterer. Ja, men her er igen ingen men-er, uanset hvem jeg spurgte bagefter. Alt er gennemført. Sådan!

Seks stjerner!