McDonald’s genvinder retten til varemærket ’Big Mac’

Af

-

06:17 - 13. marts

Selvom de fleste mennesker verden over forbinder ’Big Mac’ med McDonald’s var det ikke nok til at vinde kampen om varemærket over den irske konkurrent, Supermac’s, tilbage i 2019. McDonald’s ankede afgørelsen, og nu er der truffet ny afgørelse i sagen.

Da den 20 år gamle registrering af varemærket ”Big Mac” blev ophævet af det europæiske varemærkekontor, EUIPO, kom det som en overraskelse for mange – og muligvis også for McDonald’s selv, der valgte at anke afgørelsen til Boards of Appeal, der er ankenævn for EUIPOs afgørelser.

– Det koster tid og penge at opbygge et stærkt brand, og derfor er det væsentligt, at man passer på det. Det gør man blandt andet ved at bruge sit varemærke aktivt og sørge for at gemme dokumentation for, at det bliver brugt, siger Henriette Vængesgaard Rasch, der er varemærkechef i Patent- og Varemærkestyrelsen.

Det var netop dokumentationen, der var i spil for McDonald’s i forhold til et af deres mest ikoniske produkter.

– Når man har et varemærke, men ikke kan dokumentere, at det bliver brugt, kan man ende med at miste retten til det. Det vil være rigtig ærgerligt for enhver virksomhed at ende i sådan en situation. Derfor gælder det om at have dokumentationen i orden, siger Henriette Vængesgaard Rasch.

Boards of Appeal accepterede, at der blev fremlagt supplerende materiale for at bevise, at McDonald’s reelt havde brugt varemærket. Ankenævnet havde samtidig en række kommentarer til det materiale, der dannede baggrund for den første afgørelse. I afgørelsen fra 2019 blev det bemærket, at den medsendte Wikipedia artikel ikke kunne betragtes som en sikker informationskilde, mens Boards of Appeal lagde vægt på, at uddraget fra Wikipedia indeholdt referencer og links til velrenommerede kilder, og derfor ikke helt kunne tilsidesættes.

McDonald har nu Boards of Appeals ord for, at de har retten til ordmærket Big Mac for både burgere og restaurantvirksomhed. Det er som udgangspunkt muligt at anke Boards of Appeals afgørelser i to måneder fra sagens afgørelse.

Rokade hos Venstre giver nye roller

Af

Patrick Viborg Andersen

-

21:59 - 12. marts

0

Imens Stephanie Lose (V) skifter regionskontoret ud med et regeringskontor, bliver Bo Libergren (V) nu regionsrådsformand, men også Fredericias Pernelle Jensen (V) får en ny rolle i Regionen.

Jakob Ellemann-Jensens sygemelding og Stephanie Loses nye ministertitel medfører nu en større V-rokade, hvor blandt andet Pernelle Jensen bliver fungerende formand for udvalget for det nære sundhedsvæsen i Region Syddanmark.

Ellemann-Jensen og Lose under folketingsvalgkampen i 2022. Foto: AVISEN

Stephanie Lose, formanden for Regionsrådet, er blevet udnævnt til minister, indtil Jakob Ellemann-Jensen vender tilbage. Som følge heraf overtager Bo Libergren formandsposten i Regionsrådet midlertidigt. Dette betyder, at Libergren midlertidigt fratræder som formand for udvalget for det nære sundhedsvæsen. Derfor er formandsposten blevet ledig, og den vil blive overtaget af Pernelle Jensen, indtil Ellemann vender tilbage.

– Jeg er meget glad, at de viser den tillid med, at jeg skal varetage formandsposten i perioden. Området betyder meget for mig, og grunden til jeg stillede op var det område. Jeg har siddet i udvalget det seneste år, hvor vi har arbejdet med en masse spændende sager, siger Pernelle Jensen.

Jensen, der også sidder i Fredericia Byråd, hvor hun blandt andet er gruppeformand for Venstre, har tidligere fungeret som ordinært medlem af udvalget, men nu har hun overtaget formandsposten, og dette indebærer nogle yderligere opgaver.

– Man skal stadig samarbejde med de andre i udvlaget. Bo Libergren er respekteret og erfaren, så det vil jeg prøve at føre videre. Jeg er vikar i den her periode, så vi skal fortsætte i det spor, vi var i. Jeg har bare taget opgaven til Bo kommer tilbage, siger hun og slutter:

– Jeg har arbejdet meget med regionsstoffet i denne periode. Nu får jeg lidt flere opgaver, og det er jeg rigtig glad for.

Herdis Hanghøi vil blive indkaldt som stedfortræder i regionsrådet for Stephanie Lose, ved et ekstraordinært møde der finder sted på tirsdag.

Det hele startede med sygemeldingen af Jakob Ellemann-Jensen, hvor Troels Lund Poulsen hurtig overtog opgaverne, men idet der ikke er udsigt til Ellemann-Jensens tilbagevending lige foreløbig, er Lose blevet opgraderet, og det medfører nu en rokade i Regionsrådet.

Gavmilde danskere donerer 11 millioner kroner til mennesker i verdens brændpunkter

Af

Mille Dyhrberg

-

21:44 - 12. marts

0

Sol og forårsfornemmelser dannede rammen for Folkekirkens Nødhjælps årlige indsamling, der fandt sted søndag den 12. marts. Her blev der samlet 11 millioner kroner ind til organisationens arbejde i bl.a. Ukraine, Syrien og på Afrikas Horn.

Tusindvis af frivillige gik søndag på gaden for at samle ind til mennesker i verdens brændpunkter. I store dele af landet skinnede solen, og det samme gjorde giverviljen.

Rigtig mange valgte at donere til Folkekirkens Nødhjælps årlige indsamling, der i år har fokus på jordskælv i Tyrkiet og Syrien, krigen i Ukraine og sultkatastrofen på Afrikas Horn.

I alt blev der samlet 11 millioner kroner ind, viser en prognose søndag aften.

– Det er et utroligt flot resultat! Jeg er så stolt. Tusind tak til de frivillige, der gik på gaden for at samle ind, og de frivillige der har arrangeret indsamlinger lokalt og ikke mindst til de mange mennesker, som har givet et bidrag, siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp og fortsætter:

– Jeg har selv tilbragt dagen på et indsamlingssted i Brorsons Kirke i København, hvor stemningen var helt i top. Her var FDF’ere, konfirmander, børnefamilier og pensionister. Der var både gengangere og førstegangsindsamlere, som stod i kø for at få en rute og en indsamlingsbøsse.

Det er 25. gang, at Folkekirkens Nødhjælps indsamling finder sted. Der har været indsamlingssteder cirka 600 forskellige steder rundt i hele Danmark, og op mod 10.000 indsamlere har valgt at bruge et par timer af deres kolde, solrige søndag på at samle ind til mennesker i nød.

En indsamler samler i gennemsnit 1000 kroner ind på en rute. De penge kan blandt andet blive til en nødhjælpspakke med mad og hygiejneartikler til en familie i Ukraine i to uger og til kontant nødhjælp til en familie i Etiopien, der lider under sultkatastrofen.

Folkekirkens Nødhjælps indsamling har i år fokus på tre højaktuelle kriser.

På Afrikas Horn dør et menneske af sult hvert 48. sekund, og her hjælper Folkekirkens Nødhjælp med både akutte og langsigtede løsninger, så familier står stærkere over for den ekstreme tørke. Det er blandt andet ved at give klimastærke frø, så høsten ikke går tabt.

I Ukraine hjælper Folkekirkens Nødhjælp i flygtningecentre og støtter værtsfamilier, der huser mennesker på flugt. Desuden hjælper organisationen med generatorer og varmeforsyning, minerydning og juridisk hjælp til ofre for at kunne dokumentere krigsforbrydelser. Arbejdet i Ukraine handler både om den akutte hjælp og de mere langsigtede indsatser.

I det nordlige Syrien uddeler Folkekirkens Nødhjælp akutte forsyninger som mad, rent vand, tæpper og hygiejneprodukter til mennesker, der har mistet alt i jordskælvet. Det er svært at få nødhjælp ind i de ramte områder, men Folkekirkens Nødhjælp samarbejder med lokale organisationer, der i forvejen arbejder i det nordlige Syrien og derfor kunne rykke hurtigt ud.

Danskerne bliver narret for et trecifret millionbeløb af svindlere på nettet

Af

Mille Dyhrberg

-

18:54 - 12. marts

0

Titusindvis af danskere bliver narret for store pengesummer, når svindlere kontakter dem via e-mails, sociale medier, datingssider og over telefonen. Især danskere over 40 år bliver svindlet for store beløb, viser en ny, omfattende undersøgelse. Danskerne skal rustes bedre til at beskytte sig mod online kriminalitet, lyder det fra Det Kriminalpræventive Råd.

Omkring 157.000 danskere blev udsat for it-kriminalitet i 2021. Heraf blev 67.000 udsat for misbrug med betalingsoplysninger, 63.000 blev udsat for bedrageri ved handel på nettet, mens 18.000 blev udsat for kontaktbedrageri – det dækker over danskere, der narres gennem kontakt med svindlere via e-mails, sociale medier, datingssider og over telefonen. Det viser en netop offentliggjort offerundersøgelse, som Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd står bag i samarbejde med Københavns Universitet.

Undersøgelsen viser som noget nyt, at særligt de 40-74-årige bliver svindlet for store pengebeløb på 10.000 kr. eller mere. Samlet set er onlinesvindlen så omfattende, at der er tale om et samfundsproblem.

– Hvert år bliver danskerne bedraget for et trecifret millionbeløb på nettet. Alle kan blive udsat for kriminalitet på nettet, men den nye undersøgelse giver os ny, detaljeret viden om de økonomiske tab. Det er især dem over 40 år, som bliver narret for store pengesummer. Det er derfor vigtigt, at alle bliver bedre til at beskytte sig mod online svindel. Udlevér fx aldrig dine personlige oplysninger til nogen, du ikke kender, siger analytiker Helena Juul Kanafani fra Det Kriminalpræventive Råd.

Helena Juul Kanafani peger på, at det ikke alene er den enkelte borger, der skal rustes bedre til at beskytte sig mod online svindel. Der er også brug for forebyggende tiltag på samfundsplan, fx tekniske løsninger, som kan være med til at forebygge online kriminalitet.

– For eksempel kan bankerne sænke beløbsgrænsen for straksoverførsler. På den måde kan bankerne også være med til at minimere risikoen for online svindel og for store økonomiske tab for den enkelte dansker, siger Helena Juul Kanafani.

Den nye offerundersøgelse viser, at særligt kontaktbedrageri er et område, hvor danskerne snydes for rigtig mange penge. Kontaktbedrageri er, når man overfører penge til en person, som man har fået kontakt til fx på internettet, og som senere viser sig at være en bedrager. Ofre for kontaktbedrageri mister i gennemsnit 8.300 kr. Til sammenligning mister ofre for snyd ved nethandel i gennemsnit 2.300 kr.

– Den nye viden fra undersøgelsen kalder på, at vi er nødt til at få online svindel mere frem i lyset. Kun hver fjerde anmelder det, hvis de er blevet kontaktet og narret af en svindler på nettet. Vi ved, at nogle føler, at det er skamfuldt at blive narret. Men man skal huske, at alle kan blive udsat for denne type kriminalitet, og at svindlerne er trænet i at lokke penge ud af folk. Derfor er det vigtigt, at man anmelder det, så vi kan forebygge, at flere bliver snydt online, siger Helena Juul Kanafani.

Hun opfordrer derfor danskerne til at være opmærksomme, hvis folk man ikke kender, beder en om at overføre penge på nettet.

– Folk skal huske at være skeptiske, hvis en person, de aldrig har mødt, beder en om penge, og man skal være sikker på, hvem man overfører penge til, før man gør det, siger Helena Juul Kanafani.

Gode råd til at undgå at blive udsat for it-kriminalitet

– Vær skeptisk, hvis en person, som du aldrig har mødt, beder dig om penge
– Vær sikker på, hvem du overfører penge til, før du gør det
– Sig nej til at udlevere dine betalingskortsoplysninger, MitID eller andre personlige informationer
S- pær straks dit betalingskort, hvis du har mistanke om svindel

FAKTA
– Omkring 157.000 danskere blev udsat for it-kriminalitet i 2021, viser undersøgelsen ’Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, 2005-2021’, som Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd står bag i samarbejde med Københavns Universitet.

– Undersøgelsen viser, at 67.000 blev udsat for misbrug med betalingsoplysninger i 2021, cirka 63.000 blev udsat for bedrageri ved handel på nettet, mens 18.000 blev udsat for kontaktbedrageri i 2021.

– I forhold til alder er der en større andel af de 40-74-årige ofre for it-kriminalitet, der har mistet 10.000 kr. eller mere, sammenlignet med de yngre aldersgrupper.

Hvad er kontaktbedrageri?
Kontaktbedrageri er tilfælde, hvor offeret har overført penge til en person, som offeret fik kontakt til via internettet, og som senere viste sig at være en bedrager. Det kan fx være rejseudgifter eller udgifter i forskud for at modtage et større pengebeløb, fx en arv for et ukendt familiemedlem, en lotterigevinst eller penge på en glemt konto. Bedrageren kan være en person, offeret ikke kender, en person, der udgiver sig for at være en offeret kender, eller en person, offeret har mødt online, fx på en datingsside.

Ofre for kontaktbedrageri mister i gennemsnit 8.300 kr. Til sammenligning mister ofre for snyd ved nethandel i gennemsnit 2.300 kr., mens ofre for misbrug af betalingskortoplysninger i gennemsnit mister 4.800 kr.

Sådan finder kontaktbedrageri sted

Via e-mail (24 %).
Sociale medier (36).
Via datingside (11 %).
Andet (29 %).

Danmarksdemokraterne: Sekterisk eller nyvunden politisk samtale?

Af

Matthias Runge Madsen

-

08:00 - 12. marts

0

Danmarks nyeste parti, Danmarksdemokraterne, var ikke mere end fire måneder gammelt, da der var valg til Folketinget d. 1. november 2022. Men ikke desto mindre fik Inger Støjberg med hendes parti sparket døren ind hos en gruppe, der måske ikke ellers brugte tid på den politiske samtale. Nu melder spørgsmålet sig så bare: Er det tættere på at være en sekt end en positiv nyvunden samtale om politik?

Hun har været i gamet i mange år. Rigtig mange år. Hun har betrådt de bonede gulve. Hun har siddet i de fineste kontorer midt på Slotsholmen i København. Hun har været bannerfører for den liberale ideologi i årtier. Hun har været en indgroet del, af den københavnske elite hun selv taler så meget om. Med en lejlighed tæt ved Skt. Annæ Plads, et godt stenkast fra Kongens Nytorv, kommer man vist ikke meget tættere på de saloner, hun nu foragter så meget.

Inger Støjberg er på mange måder et politisk studie værdigt. Hun har formået at arbejde sig til toppen af dansk politik, inden hun tog et fald fra tinderne. Men inden hun nåede jorden, ja vel faktisk før hun nåede helt til toppen, blev hun som båret af en folkelig medvind, der ikke blot gav hende en faldskærm, men vel nærmere gav hende vinger til at flyve endnu højere og længere.

Hun var minister på et svært område. Et område en efterfølger har beskrevet som ”Mordors ring”, med henvisning til Ringenes Herre, og ringen, der bringer ondskaben frem. Hun strålede, da hun var Udlændinge- og Integrationsminister. Den hårde linje bekom hende vel, og hun fik en hidtil uset platform som minister for Venstre, der ellers hidtil havde været tættere på en slapper-linje.

Men her skete det, der ikke måtte ske. Hun overtrådte sine beføjelser som minister, det har vi Rigsrettens ord for. Men i stedet for, at hun skulle trække sig som minister eller have en næse, holdt et politisk flertal hånden over hende. Det skulle vise sig, at blive rigtig dyrt. For havde man taget konsekvensen dengang, så var Rigsretten aldrig kommet på tale. Det er en ting, der er helt sikkert. Men Rigsretten viste sig ikke at være så skidt for Inger Støjberg, som man kunne forvente.

Hun fik nemlig en helt enorm opbakning. En opbakning fra mennesker, der ikke nødvendigvis deltog i den politiske samtale før. En opbakning, der mest af alt handler om personen, og mindst af alt handler om det politiske indhold. Ganske rigtigt kom de på grund af en politisk sag, men siden er det forduftet og kun mennesket i front er det samme.

Inger fremfor politik

Nogle har tidligere været medlemmer i Dansk Folkeparti. Nogle har været politisk engagerede før. Mange af dem har blot sympatiseret med partiet og dets holdninger, men uden nødvendigvis at være en del af den politiske samtale. Der er en bred følelse af marginalisering. Et fokus på storbyerne fremfor det jævne Danmark. Det er en følelse, der viser sig tydeligt i Danmarks Radios dokumentar om rejsen for Danmarksdemokraterne.

Det er en følelse, som Inger Støjberg taler lige ned i. Hun har tilmed tillagt sig en noget mere jysk dialægt end før. Ja, hun er næsten ikke til at kende, når man hører på hende. Men det er én ting. Noget andet er, at den politik som hun agter at føre nu, står i skærende kontrast til det, hun hidtil har lavet i dansk politik.

Det er her hele kernen kommer ind. Det handler nemlig slet ikke om det politiske indhold. Det handler om personen i front. Det gør det for medlemmerne og tilhængerne i det jyske. Men det gør det også for den store del af folketingsgruppen, der i mange år har været dyb modstander af ting, som de nu end ikke stiller sig kritiske overfor.

Det handler om Inger. Den gæve jyske kvinde, der har kæmpet for, hvad hun har kært. Hun er bogstaveligt talt gået i fængsel for det, hun tror på. Selvom jeg dog ikke tror på, at hun havde truffet de valg hun gjorde, hvis hun kendte konsekvensen. Men det er Inger, det handler om. Det er hendes retoriske evner. Hendes evne til at tale lige ind i sjælen på de danskere, som man fra Christiansborg ellers ikke får ramt. Dem som ikke lader sig smigre af penge, udflyttede uddannelser og lignende.

Det er ikke et problem, at det handler mere om Inger end om det politiske indhold. Ja, faktisk synes jeg, at vi skylder Inger Støjberg en tak. En tak for at brede den politiske samtale ud. En tak for at engagere mennesker, der ellers ikke var engageret. Det hun har gjort, har andre forsøgt sig på i årevis. Uden held. Inger har formået at samle folk. Få dem til at føle sig hørt. Det er hun eminent til.

Men det forplumrer også det politiske billede på Christiansborg. Særligt for de folk vi har været vant til altid stod på en stram udlændingepolitik, en hård retspolitik og deslige. De står nu og stemmer for statsborgerskab, de støtter EU og konventionerne skal også følges. Det er i stor kontrast til det, de kommer fra. Til gengæld har de fået en folkeforfører som formand. En formand man har svært ved at have noget imod, fordi hun er – eller i hvert fald fremstår som – en del af folket som de er flest. Så glemmer vi lejligheden midt i København og hendes politiske fortid. Hun har skiftet ham. Det skal der vel være plads til. Særligt fordi hun har udbredt en politisk samtale. Inger gør meget godt. Men det må gøre ondt på nogle af dem, hun har med sig.

Ny undersøgelse: Rekord få danskere frygter kriminalitet

Af

Mille Dyhrberg

-

20:17 - 11. marts

0

Danskernes bekymring for at blive udsat for kriminalitet er rekordlav – den har ikke været lavere de seneste omkring 50 år. Det viser en ny offerundersøgelse, som Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd står bag i samarbejde med Københavns Universitet.

En netop offentliggjort offerundersøgelse viser, at danskerne ikke har været mere trygge i årtier. Kun 9 procent er ’ofte’ eller ’næsten hele tiden’ bekymret for personligt at blive udsat for kriminalitet. Tilsvarende er 13 procent af danskerne ’meget’ bekymret for vold og anden kriminalitet i samfundet. Det er det laveste niveau siden de første målinger for omkring 50 år siden.

– Danskerne er meget trygge; ganske få er bekymrede for at blive udsat for kriminalitet. På specifikke steder, fx S-togstationer, stier og udsatte boligområder, er der problemer med utryghed, og det skal vi som samfund tage seriøst og sætte målrettet ind, men det er afgørende, at samfundsdebatten tager afsæt i realiteterne. Trygheden er på et historisk højt niveau, siger Det Kriminalpræventive Råds formand Erik Christensen.

Selvom langt de fleste danskere er trygge, er der udfordringer på specifikke områder. Kvinder bekymrer sig oftere om at blive udsat for kriminalitet end mænd, og unge på 16-24 år er tilsvarende mere bekymrede end ældre aldersgrupper, viser offerundersøgelsen.

– Forholdsvis mange unge kvinder er utrygge efter mørkets frembrud, og der kan derfor være god grund til lokalt at lave målrettede indsatser; fx bedre lys på stier og i parker. Ny viden peger på, at gadelys ikke skal skrues op på fuldt blus for at skabe tryghed – det skal være dæmpet. Der kan også være behov for, at man lokalt undersøger, hvilke steder der skaber utryghed, siger Ingrid Soldal Eriksen, analytiker i Det Kriminalpræventive Råd.

Også i Europa ligger Danmark i top, hvad angår tryghed. Forskning viser, at den danske velfærdsstatsmodel er særlig god til at mindske den utryghed, der kan opstå, hvis man bliver offer for kriminalitet. Det skyldes bl.a., at vi har høj tillid til politi og retsvæsen samt stor lighed økonomisk, socialt og uddannelsesmæssigt.

– Når vi som samfund vil højne trygheden, så handler det ikke kun om at bekæmpe kriminalitet eller fjerne utryghedsskabende personer fra gaden. Der er bl.a. brug for, at vi styrker borgernes tillid til politi og domstole og har fokus på, at fx unge trives, får en god skolegang og kommer med i fællesskabet, fx i foreningslivet, for det øger borgernes tryghed, siger Erik Christensen.

FAKTA
9 pct. af danskerne (16-74 år) er næsten hele tiden eller ofte bekymret for deres personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet. Det er det laveste niveau siden de første målinger i 70erne. 13 pct. bekymrer sig meget for vold og anden kriminalitet i samfundet. Det er det laveste niveau siden de første målinger i 80erne.

Kilde: Undersøgelsen ’Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, 2005-2021’, som Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd står bag i samarbejde med Københavns Universitet.

I 2015 var 28 pct. af 18-29-årige kvinder utrygge ved at færdes ude efter mørkets frembrud. I 2021 var det vokset til 38 %. Samtidig er kvinders frygt for seksuelle overgreb steget fra 8 til 19 pct.

Kilde: TrygFondens tryghedsundersøgelse, 2021

88 pct. af danskerne er trygge i deres nabolag. De utrygge er især utrygge ved stationer og stoppesteder (21,2 pct.) og på stier i nabolaget (20,7 pct.).

Kilde: Tryghedsundersøgelse 2021, Justitsministeriets Forskningskontor

Hvordan øges trygheden – eksempler

– Man kan arrangere tryghedsvandringer i ens boligområde og udpege steder, der kan gøres mere trygge.
– Flere ’beskyttende øjne’ i bylivet (borgere, Natteravne, politi, dørmænd og vagter) kan øge trygheden.
– Byens rum kan indrettes via kriminalpræventive principper, så trygheden øges.

Retsordfører: Det svækker følelsen af retssikkerhed

Af

Matthias Runge Madsen

-

20:00 - 11. marts

0

Karina Lorentzen Dehnhardt, SF, Socialistisk Folkeparti (Foto: AVISEN)

Danmarks Radio har efter lang research lavet en podcast, der hedder ”En beklagelig fejl”. Det er en podcast-serie, hvori der fremkommer en række uafhængige historier, der alle har ét til fælles: Administrative fejl i Politiet har gjort, at sagerne aldrig er kommet for retten. Det er ikke godt nok, forklarer retsordfører for SF, Karina Lorentzen Dehnhardt.

Voldtægtssager har i mange år været en udfordring for både politiet, forurettede og domstolene. Det er i mange tilfælde ord mod ord, hvor det kan være svært at bevise nogens skyld eller uskyld. Et flertal i Folketinget har vedtaget en samtykkelovgivning, der skulle gøre det lettere, at finde frem til skyld eller uskyld.

I en podcast-serie fra Danmarks Radio bliver der fortalt en række gribende og rørende fortællinger, om unge kvinder der, ifølge dem selv, har været udsat for overgreb. Og det er netop her problemstillingen opstår. For de har ikke kunnet få rettens ord for, at det de siger er sandt. Ej heller har de anklagede mænd kunnet få rettens ord for, at de har den uskyld de bedyrer. Alt sammen fordi der er sket ”beklagelige fejl” i politiet.

Ordfører: Jeg bliver vred

Karina Lorentzen Dehnhardt kender retsområdet bedre end de fleste. I mange år har hun arbejdet med det på Christiansborg som ordfører og medlem af Folketingets retsudvalg. Det gør hende vred, at Danmarks Radio har kunnet påvise så mange tilfælde af sager, hvor administrative fejl har gjort, at sagerne aldrig har set en dommer.

Hvilke tanker og følelser går gennem dig, når du hører DR’s podcast om ”En beklagelig fejl”?

– Først og fremmest bliver jeg vred. Jeg synes ikke, vi kan være det bekendt over for de ofre, som bliver udsat for det her. Det er ikke dybt beklageligt – det er forfærdeligt og utilgiveligt. Når nu vi taler om, at vi i Danmark har verdens bedste retsstat, så synes jeg, det er frygteligt, at der er så mange kvinder, som står frem i podcastserien, og som er blevet glemt i politiets systemer. Og når de så er blevet fundet, så er det alt for sent. Det er bare ikke godt nok, svarer Karina Lorentzen Dehnhardt.

Da man i sin tid lavede lovgivningen med de nuværende klagefrister var en af overvejelserne, at den anklagede ikke skulle vente for længe med at blive sat foran en dommer. Særligt for anklagede der selv mener, at de er uskyldige, vil et langt spil være ødelæggende for deres liv. Karina Lorentzen Dehnhardt mener godt, at man kan udvide klagefristerne uden at ødelægge retssikkerheden for den anklagede.

Hvad vejer tungest, retssikkerheden for den forurettede eller for den anklagede?

– Jeg synes faktisk, det gælder for begge parter. For den forurettede er en afklaring vejen til at komme videre. Men det også de anklagede skal videre med deres liv, som for begge parter gælder, at de har behov for en afslutning. Det er uholdbart for retssikkerheden, og derfor vejer det mindst ligeså tungt hos gerningsmanden, som risikerer at blive frikendt og have siddet uberettiget fængslet, som hos offeret, svarer Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det er som bekendt Folketinget der vedtaget love i Danmark, og derfor bærer de også et ansvar, når lovgivningen ikke er optimal. Derfor er Karina Lorentzen Dehnhardt klar til at se på reglerne.

Hvordan bør Folketinget forholde sig til, at der i en række tilfælde er sket “fejl” i en sådan grad, at flere voldtægtssager ikke kommer for en dommer?

– Vi har tidligere talt om, at vi skal udvide tidsfristen for at kunne klage over udfaldet af en sag, man har anmeldt. Det tror jeg vil kunne løse lidt af problemet. Og så tror jeg også, at en erstatning for det retstab, man som offer lider på grund af myndighedernes fejl vil virke præventivt i forhold til at holde hus med sagerne. Men grundlæggende handler det jo om igen at få styrket tilliden til politiet for de kvinder, der bliver voldtaget. Hver andet voldtægtsoffer føler sig dårligt behandlet, når de melder deres sag. Det er på alle måder skidt, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Da man i sin tid, for ikke så mange år tilbage, lavede samtykkelovgivningen var det med den baggrund, at flere voldtægtsofre skulle stå frem og at flere voldtægtsforbrydere skulle blive dømt. Men hvordan påvirker en dokumentar som denne befolkningens opfattelse af retssikkerheden? Kræver det egentlig mere psykisk at anmelde en voldtægt end selve voldtægten? Karina Lorentzen Dehnhardt forstå godt, hvis det skaber utryghed.

Med samtykkelovgivningen blev der sat et øget fokus på voldtægt og overgreb. Hvordan tror du, at en sådan dokumentar påvirker de kvinder, der måtte blive udsat for et overgreb?

– Det tærer på tilliden til retsstaten, når den slags sager kommer op. Og det giver jo ikke ligefrem tiltro til, at de sager, man anmelder bliver ordentligt behandlet. I sidste ende kan det være, at nogle opgiver at anmelde, og det er jo ikke i orden, svarer Karina Lorentzen Dehnhardt.

Menneskerettighedsdomstol beder om redegørelse

En af de medvirkende i Danmarks Radios podcast, Emma, har efter udtømte klagemuligheder i Danmark taget sagen skridtet videre. Hun har lagt sag an ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der allerede nu udtrykker bekymring. De har bedt den danske stat om en redegørelse.

Det drejer som om eventuelt brug på fire artikler i menneskerettighedskonventionen. Det er Artikel 3: Om at ingen må underkastes nedværdigende behandling, Artikel 6: Om at enhver har ret til en retfærdig rettergang, Artikel 8: Om at enhver har ret til respekt for sit privatliv, og Artikel 13: Om at enhver, der har fået krænket sine menneskerettigheder, skal have adgang til effektive retsmidler.

HK og DI enige om ny overenskomst for 8.000 ansatte

Af

Redaktionen

-

11:49 - 11. marts

0

HK Privat og HK Handel har indgået aftale med Dansk Industri om fornyelse af Funktionæroverenskomsten for Handel, Transport og Service. Aftalen giver lønnen et nøk op og styrker den lokale løndannelse fremadrettet.

HK Privat, HK Handel og Dansk Industri (DIO II) har sat underskrifter på en ny overenskomstaftale, der omfatter omkring 8000 ansatte, som blandt andet tæller administrative medarbejdere i speditions- og logistikfirmaer og lageransatte i byggemarkeder.

Formand for HK Privat, Simon Tøgern, glæder sig over aftalen.

– Flere penge på lønsedlen har været det altoverskyggende overenskomstønske fra vores medlemmer, og det er jeg glad for, at vi leverer på. Med aftalen sikrer vi en god bund, og så skal resten hentes ved de lokale lønforhandlinger. Det har vi også sikret nogle bedre rammer for, siger han.

Aftalen sikrer 4 procents lønstigning til alle i overenskomstperioden. I år sker forhøjelsen i form af ændret pension, hvor arbejdsgiver hæver indbetalingen til 10 procent, hvorimod lønmodtagers indbetaling sænkes fra 4 procent til 2 procent.

Til næste år hæves arbejdsgivers indbetaling til fritvalgskontoen fra 7 procent til 9 procent. Med den kan lønmodtagere selv bestemme, om de vil have summen udbetalt, sætte mere ind på pension eller veksle til eksempelvis senior- eller omsorgsdage. Med de 9 procent overstiger summen af arbejdsgiverindbetalt fritvalg hen over et år en månedsløn.

Funktionæroverenskomsten er forhandlet i samarbejde mellem HK Privat og HK Handel. Formand for HK Handel, Mette Høgh, glæder sig også over aftalen.

– Jeg er godt tilfreds med, at vi har skabt en overenskomst, som giver tillidsrepræsentanterne nogle rigtig gode værktøjer, de kan bruge, når de skal hjælpe deres kolleger med at forhandle løn lokalt. Det giver et rigtig godt udgangspunkt for nogle konstruktive lønforhandlinger, siger hun.

Styrkelse af tillidsrepræsentanterne og den lokale løndannelse

Aftalen styrker tillidsrepræsentanterne på flere punkter. Blandt andet sikres de mulighed for at få indblik i virksomhedens økonomi. Det og flere andre tiltag skal give bedre rammer for reelle lønforhandlinger og bedre muligheder for at hjælpe kolleger – uanset om lønforhandlingerne er kollektive eller individuelle.

Valggrundlaget for en tillidsrepræsentant sættes desuden ned til færre medarbejdere, og valg af tillidsrepræsentant kan foregå i arbejdstiden.

Derudover skal HK-tillidsrepræsentanten orienteres, hvis en medarbejder, som er omfattet af Funktionæroverenskomsten for Handel, Transport og Service, bliver skrevet ud af overenskomsten. Formålet er at sikre, at det ikke sker på et forkert grundlag.

Derudover indeholder overenskomsten blandt andet:

4 ugers ekstra barsel med løn. 2 af ugerne er øremærket far/medforælder, og 2 uger kan frit fordeles mellem forældrene. Derudover ændres barselsbestemmelserne til at følge den nye barselslov
Lønnen for elever, KVU-studerende og laborantpraktikanter stiger med 4,5 procent pr. 1. marts 2023 og 3,5 procent pr. 1. marts 2024
Stigning fra 85 til 100 procents løndækning under selvvalgt uddannelse
Ret til at udpege en uddannelsesrepræsentant på arbejdspladsen. Uddannelsesrepræsentanten har til opgave, sammen med virksomheden, at styrke kompetenceudvikling og uddannelse af kollegaerne
Skærpede regler for natarbejde, herunder for gravide

Danske VM-guldvindere skifter til Flensburg

Af

Patrick Viborg Andersen

-

09:24 - 11. marts

0

Både Simon Pytlick og Lukas Jørgensen skifter til sommer GOG ud med Flensburg-Handewitt.

Begge spillere var med til at vinde VM med Danmark tilbage i januar, og særlig Pytlick spillede en stor rolle. Selvom han var slutrundedebutant var han fra start til slut en nøglespiller for Nikolaj Jacobsens mandskab, og det blev også bemærket, da han fik en plads på VM’s All Star-hold.

Siden er interessen blevet endnu større for Simon Pytlick, der i denne sæson også har vist sig frem i Champions League. Nu er Flensburg-Handewitt blevet enige med GOG om en overgangssum, der gør, at Pytlick til sommer skifter GOG ud med en kontrakt med Flensburg-Handewitt gældende frem til sommeren 2027.

Lukas Jørgensens kontrakt gælder frem til sommeren 2026.

Hvad er kunstig intelligens – og hvilken betydning kan teknologien få i vores samfund?

Af

Mille Dyhrberg

-

22:45 - 10. marts

0

Det spørgsmål har vi stillet vores ekspert i kunstig intelligens, forsker og lektor Luís Cruz-Filipe, der også er uddannelsesleder af bacheloruddannelsen Kunstig intelligens på Syddansk Universitet i Odense.

De fleste mennesker har efterhånden hørt om kunstig intelligens – eller AI. Mediernes dækning af den kunstige intelligens ChatGPT siden efteråret 2022 har gjort begrebet til allemandseje, men hvad er det helt nøjagtigt begrebet dækker over?

Udover at være navnet på en ny bacheloruddannelse på SDU i Odense, så er kunstig intelligens også navnet på en teknologi, der bruger avancerede matematiske algoritmer og dataanalyse til at træne computersoftware til at tænke og lære nyt – på en måde der minder om mennesker måde at lære på.

– Det betyder, at systemer baseret på kunstig intelligens, såkaldte AI-systemer kan træffe beslutninger, løse problemer og fuldføre opgaver, der tidligere krævede menneskelig intelligens, tid og energi.

Det forklarer forsker i kunstig intelligens Luís Cruz-Filipe, der selv blev dybt fascineret af teknologien, da han første gang stiftede bekendtskab med den på et valgfag under sine bachelorstudier i Portugal.

– Jeg tog et valgfrit kursus i introduktion til kunstig intelligens og blev grebet af det. I samme periode fik jeg læst jeg nogle bøger, om hvad man eksperimenterede med på det tidspunkt, og så blev jeg endnu mere interesseret, siger Luís Cruz-Filipe.

I takt med at hans interesse for kunstig intelligens voksede, tog han i løbet af sin studietid flere specialiserede kurser og fag om emnet. I dag forsker og underviser han selv i kunstig intelligens.

– Efter min mening er det mest spændende ved kunstig intelligens den konstante refleksion over, hvad det egentlig betyder at være intelligent, siger han.

– Den oprindelig tanke var, at vi ville udvikle kunstig intelligens ved at skrive computerprogrammer, der nogenlunde kopierede den menneskelige tankegange. Nu oplever vi tit, at programmer, der opfører sig enormt klogt, faktisk “tænker” på en hel anden måde end mennesker. Det synes jeg, er både overraskende og enormt spændende.

De fleste AI-systemer vi møder er begrænsede af de data og input, de er trænet på. Selvom der ofte er tale om enorme datasæt, så er der ofte også tale om få aspekter og en snæver kontekst, mens mennesker kan trække på en meget bredere vifte af erfaringer og viden.

Det betyder, at kunstig intelligens kan have svært ved at træffe beslutninger eller forudsigelser i situationer, den ikke tidligere har stået over for.

Ligeledes har disse AI-systemer også en mere begrænset kreativitet. For selvom AI-systemer kan generere nye idéer og løsninger baseret på de data, den er trænet på, så kan de ikke “tænke ud af boksen” eller komme med helt originale idéer på samme måde, som mennesker kan.

Fremtidsperspektiver
Kunstig intelligens har allerede revolutioneret flere industrier, herunder sundhedsvæsenet, finanssektoren, detailhandelen og transportsektoren. Men potentialet strækker sig langt ud over disse områder.

– Vi bruger allerede kunstig intelligens inden for mange forskellige fagområder, og vi kommer til at gøre det mere og mere. Det er et ekstremt stærkt værktøj, da computere kan analysere meget mere data end mennesker og dermed træffe mere informerede beslutninger, end vi nogensinde kan drømme om at kunne selv, forklarer Luís Cruz-Filipe.

Teknologien kan også bidrage til at tackle nogle af samfundets største udfordringer, herunder klimaforandringer og folkesygdomme.

– Med kunstig intelligens kan man analysere store mængder sundhedsdata for at hjælpe med at diagnosticere sygdomme tidligt og forudsige, hvilke behandlinger der vil være mest effektive for en given patient, siger han.

– Ligeledes kan kunstig intelligens også hjælpe med at bekæmpe klimaforandringer ved at analysere data om vejr, energiforbrug og forurening for at identificere de mest effektive måder at reducere CO2-udledninger og forbedre energieffektiviteten på.

AI-systemer med fordomme
Selvom potentialet for kunstig intelligens er enormt, er der stadig nogle udfordringer, som skal håndteres. En af de største bekymringer er, at teknologien vil overtage folks arbejde, da mange rutineprægede opgaver kan udføres af kunstig intelligens.

Derudover er der god grund til bekymring, når det kommer til databeskyttelse og privatlivets fred, fordi AI-systemer kan indsamle og analysere store mængder personlige data.

– Samtidig er der risiko for, at vi kommer til at stole for meget på teknologien, siger Luís Cruz-Filipe.

I såkaldte blackbox systems, kender man til det datainput, som et givent AI-system bearbejder. Man får også et output i form af et resultat, en beslutning eller en løsning. Men man ved ikke, hvordan systemet er nået frem til sin konklusion.

– Og det er en udfordring, fordi man ikke ved, hvilken bias og hvilke fordomme AI-systemet har udviklet i løbet af sin træning, siger han.

– Men hvis man håndterer disse udfordringer på en god måde, er potentialet for kunstig intelligens enormt. Og hvis man bruger teknologien konstruktivt, så kan den bidrage til at løse nogle af samfundets største udfordringer og forbedre livet for millioner af mennesker over hele verden.

Som samfund mener Luís Cruz-Filipe derfor, at vi bør intensivere indsatsen med at udforske og udvikle kunstig intelligens.

– Heldigvis er der en stigende interesse for såkaldt forklarlig kunstig Intelligens, der ikke kun kan træffe beslutninger, men som også kan forklare dem til mennesker, siger han.

Disse systemer kan begrunde og underbygge deres konklusioner, hvis man udfordrer deres konklusioner – og de kan lære fra deres fejl.

– Fordi man kan forstå deres tankegange, er de meget mere troværdige. Det er også nemmere at vurdere, om de udviser bias og fordomme. Og dermed kan man bedre modvirke dette, siger Luís Cruz-Filipe.

ODENSE

McDonald’s genvinder retten til varemærket ’Big Mac’

Rokade hos Venstre giver nye roller

Gavmilde danskere donerer 11 millioner kroner til mennesker i verdens brændpunkter

Danskerne bliver narret for et trecifret millionbeløb af svindlere på nettet

Danmarksdemokraterne: Sekterisk eller nyvunden politisk samtale?

Inger fremfor politik

Ny undersøgelse: Rekord få danskere frygter kriminalitet

Retsordfører: Det svækker følelsen af retssikkerhed

Ordfører: Jeg bliver vred

Menneskerettighedsdomstol beder om redegørelse

HK og DI enige om ny overenskomst for 8.000 ansatte

Danske VM-guldvindere skifter til Flensburg

Hvad er kunstig intelligens – og hvilken betydning kan teknologien få i vores samfund?

FC Fredericias kamp mod Randers bliver første med ny hooliganlovgivning

Mistænkt for brandbombe mod beboere

Socialdemookratiet vil fratage kriminelle udlændinge førtidspension

37-årig fremstilles i grundlovsfor efter frihedsberøvelse af spædbarn

Stor politiaktion i Odense

42-årig mand optrådte aggressivt

Mette Frederiksen varsler nyt udlændingeudspil

Fredericia er blandt landets hurtigste til at godkende en byggetilladelse

Skarpt træk af FHK’s ledelse

42-årig varetægtsfængslet for momssvig for mindst 27 millioner kroner