Ministeren har drøftet millionbonusser

Af

-

20:48 - 22. marts

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard mødtes i dag med repræsentanter fra branchen i lyset af mediernes dækning af millionbonusser i et energihandelsselskab.

Den seneste tid har meldinger om op mod trecifrede millionbonusser hos enkelte medarbejdere i et energihandelsselskab været dækket af danske medier.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard har derfor her til eftermiddag holdt møde med brancheorganisationen Green Power Denmark og de to andelsejede energikoncerner Andel og Norlys for at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen.

På mødet har brancheaktørerne redegjort for den pågældende sag.

– Jeg har gjort det klart, at jeg forventer, at branchen og de enkelte selskaber agerer ansvarligt, er transparente og følger reglerne for god selskabsledelse ift. aflønning og bonusser. Repræsentanterne fra branchen har meddelt mig, at de tager afstand fra og ikke udbetaler de trecifrede millionbonusser, der er nævnt i sagen, samt at branchens politik er, at der skal være loft over bonusser, som kan forsvares og forklares af sektoren. Andet vil i min optik være uansvarligt for både kunderne og ejerne, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

– Det er nu min forventning, at alle selskaber sikrer sig, at de lever op til branchens standarder. Det vil sige, at der sættes loft over bonusser, som kan forklares og forsvares, og at man på selskabsniveau er transparent over for både ejere og kunder. Dertil vil jeg følge, om brancheorganisationen strammer op på sit arbejde med anbefalingerne for god selskabsledelse, som den har lovet mig i dag – og at medlemmer hos Green Power Danmark og i alle andre selskaber, der agerer på det danske energimarked, følger anbefalingerne og generelt opfører sig anstændigt.

Ny rekord: 2 mia. flasker og dåser pantet i 2022

Af

Mille Dyhrberg

-

19:02 - 22. marts

0

Mængderne af pantflasker og -dåser, der kom retur i pantsystemet, har sat ny rekord i 2022 og for første gang rundet 2 milliarder. Det svarer til, at stort set hver dansker hver dag panter en flasker eller dåse.

Netop som verden har fejret Global Recycling Day har Dansk Retursystem offentliggjort sin seneste årsrapport med tal for, hvor meget der er kommet retur i pantsystemet.

Allerede tilbage i juli sås de første tegn på, at 2022 ville blive endnu et godt pantår. På blot én måned blev der returneret 200 mio. pantflasker og -dåser, og det var første gang, der kom så meget retur på en enkelt måned. Nu viser resultatet fra Dansk Retursystem, at pejlingen holdt stik for hele året. Antallet af afleverede pantbelagte flasker og dåser til øl, vand, juice og saft mv. steg til 2 milliarder stk., hvilket er 3,9% mere end i 2021, som også var et rekordår.

Holder fast i gode pantvaner

– I sommer takkede vi sammen med bryggerierne og vores øvrige bagland danskerne for at pante, så deres flasker og dåser kan blive genanvendt til nye til gavn for klima og miljø. Noget kunne tyde på, at forbrugerne har taget godt imod anerkendelsen af deres indsats, og at de fortsat holder fast i de gode pantvaner, siger Dansk Retursystems administrerende direktør, Lars Krejberg Petersen.

– I Dansk Retursystem er vi selvsagt taknemmelige for de rekordstore mængder. For det er jo i kraft af forbrugernes opbakning, at vi kan sørge for, at flasker og dåser genanvendes til nye. Alene i 2022 har det betydet, at vi har reduceret udledningen af CO2 med 223.000 tons ved at genanvende materialerne i forhold til, hvis der skulle produceres nye flasker og dåser af jomfrueligt plast, glas og aluminium. Besparelsen svarer til, hvad alle indbyggere i Rønne udleder i løbet af et år. Og det kommer jo os alle sammen til gode, siger Lars Krejberg Petersen.

Fortsat blandt verdens bedste pantsystemer

I 2022 kom der for hver 100 flasker og dåser med pant, der sælges på det danske marked, 92 tilbage til pantsystemet. Dermed er Danmark med en returprocent på 92 fortsat blandt verdens bedste til pant og har en af verdens højeste returprocenter.

Samtidig bygger Dansk Retursystem på en cirkulær økonomisk forretningsmodel, hvor målet er, at alle emballager bærer deres egen omkostning, og Dansk Retursystems udgifter til indsamling, sortering og klargøring af materialerne til genanvendelse modsvares af indtægter, herunder den pris virksomheden får for de genanvendelige materialer.

Tryghedsvagter skal opretholde ro og orden

Af

Maj-Britt Andreassen

-

14:55 - 22. marts

0

Justitsministeren fremsætter i dag et lovforslag, der fra den 1. juli 2023 giver kommunerne mulighed for som led i en forsøgsordning at anvende tryghedsvagter. Tryghedsvagterne kan supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden i det offentlige rum. De kan blandt andet henstille til gruppe unge, at de skal skrue ned for festen, hvis den tager overhånd og forstyrrer områdets beboere.

Det er afgørende for regeringen, at alle kan færdes trygt og frit i det offentlige rum. Derfor fremsætter justitsminister Peter Hummelgaard i dag et lovforslag, der giver kommunerne et nyt værktøj til at sikre øget tryghed i det offentlige rum. Med lovforslaget åbnes der for, at kommunerne som led i en treårig forsøgsordning kan ansætte tryghedsvagter, der kan supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden.

– Jeg er glad for, at tryghedsvagterne nu er kommet et stort skridt nærmere. Jeg er overbevist om, at uniformerede tryghedsvagter, som kan hjælpe politiet med at holde ro og orden, vil hjælpe med at øge trygheden lokalt. Det handler i bund og grund om, at vi skal have flere ansvarlige voksne i det offentlige rum, siger Peter Hummelgaard (S).

Tryghedsvagterne kan f.eks. hjælpe med at sikre trygheden i områder, hvor der sker mange indbrud. De kan også henstille til en gruppe unge, at de skal skrue ned for festen, hvis den tager overhånd og forstyrrer områdets beboere.

– Jeg håber, at forsøgsordningen vil blive taget godt imod af landets kommuner, som nu får et nyt værktøj i deres arbejde med at skabe tryghed for borgerne, tilføjer Justitsministeren.

Med lovforslaget er der lagt op til, at der som noget nyt kan udøves vagtvirksomhed med henblik på at opretholde ro og orden, hvilket ellers som det klare udgangspunkt er en politimæssig opgave. Tryghedsvagterne skal ikke erstatte politiets arbejde eller patruljering, ligesom tryghedsvagterne ikke bliver tildelt politimæssige beføjelser. Tryghedsvagter kan være godkendte kommunalt ansatte vagter eller godkendte vagter i autoriserede vagtvirksomheder, som har indgået aftale med kommunen. Der lægges op til, at tryghedsvagterne skal gennemgå en supplerende uddannelse, inden ansættelsen træder i kraft.

Tryghedsvagterne vil kunne sættes ind i områder, hvor borgerne oplever særlig utryghed, f.eks. i områder med mange udendørs fester og forsamlinger. De vil også kunne sættes ind på stationsområder eller i boligområder, hvor der er særlig risiko for indbrud.

Tryghedsvagterne kan bidrage til at sikre tryghed i kraft af deres tilstedeværelse i gadebilledet og ved at agere ekstra ”øjne og ører” for politiet. Desuden kan de henstille til personer at stoppe forstyrrende adfærd og ved hjælp af kameraer dokumentere forstyrrelser af den offentlige orden eller øvrige strafbare forhold med henblik på overdragelse til politiet.

Middelfarter dømt for mere 160 tilfælde af seksuelle overgreb mod børn og unge

Af

Patrick Viborg Andersen

-

11:27 - 22. marts

0

Retten i Odense Danmarks Domstole — Foto: Thomas Max - avisen.nu

En 59-årig mand fra Middelfart kommune er i dag ved Retten i Odense idømt 8 års fængsel for besiddelse af en større mængde børneporno og for mere end 160 forhold om seksuelle overgreb mod børn og unge via grooming på forskellige sociale medier og chatfora. Manden blev desuden idømt et kontaktforbud.

Den 59-årige mand fra Middelfart kommune begik de mange forhold i perioden 2013 til 2020, hvor Fyns Politi ransagede mandens adresse på baggrund af mistanke om besiddelse af børnepornografisk materiale. Her beslaglagde politiet bl.a. mandens computer mv.

Manden blev anholdt og sigtet, efter politiet skaffede sig adgang til bl.a. computeren og altså opdagede, at manden udover at besidde børnepornografi, også selv havde medvirket til at producere det.

Fyns Politi har sikret mere end 54.000 videoer, og der ligger et omfattende efterforskningsarbejde til grund for sagen.

– Vi har brugt mange ressourcer på at efterforske sagen og strukturere det meget omfattende videomateriale, der er i sagen. Vi har arbejdet på at identificere ofre, og tilvejebringe beviser for, at den 59-årige ikke bare har været i besiddelse af større mængder børneporno, men også har begået overgreb og produceret børneporno. Der er tale om en meget alvorlig sag, og vi er tilfredse med, at have efterforsket sagen med høj kvalitet, så der nu kan komme en afslutning i form af en domfældelse, siger Politikommissær Morten Ravn fra Fyns Politi.

Den 59-årige mand fra Middelfart kommune blev idømt 8 års fængsel og et kontaktforbud i dag ved Retten i Odense. Manden er dømt for besiddelse af en større mængde børneporno og for seksuelle overgreb mod børn og unge via grooming herunder også for tilfælde af medvirken til voldtægt og for tilfælde af voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

Anklagemyndigheden ved Fyns Politi er tilfredse med dommen

– Jeg er meget tilfreds med, at Retten i Odense har fulgt anklagemyndighedens bevisvurdering og juridiske vurdering af sagen, og har udmålt en mærkbar og passende straf. Det er en alvorlig og omfangsrig sag, og vi er tilfredse med, at straffens længde afspejler sagens alvor, siger specialanklager Daniel Dokkedahl fra Anklagemyndigheden ved Fyns Politi.

Den 59-årige mand ankede dommen til landsretten med påstand om frifindelse.

Den 59-årige mand er varetægtsfængslet frem til behandling i landsretten.

Ambitiøst program om bæredygtig omstilling for mere end 4.000 danske produktionsvirksomheder

Af

Matthias Runge Madsen

-

07:00 - 22. marts

0

Trekantområdet er afsæt for nyt ambitiøst program om bæredygtig omstilling for mere end 4.000 danske produktionsvirksomheder.

Den danske produktionssektor gemmer på et gigantisk potentiale. Udviklingen af bæredygtige og cirkulære produkter og værdikædesamarbejder er vejen til et bedre miljø og klima, men også til nye markeder og konkurrencekraft. Industriens Fond griber muligheden med et langsigtet og eksperimenterende program.

Gennem lokalt forankrede og specialiserede ‘labs’, der hjælper virksomheder med at udvikle og teste bæredygtige løsninger, adgang til nye netværk, 1:1 ekspertrådgivning og kompetenceudvikling gennem konkrete værktøjer, skal 4.250 danske produktionsvirksomheder – svarende til ca. 40.000 jobs – skal virksomhederne i 2030 have omstillet store dele af deres forretning i en bæredygtig retning

Det er ambitionen og tilgangen i det nye program Afkobling 2030, der efter et pilotprojekt i 2022, nu udvides markant til otteårig indsats, hvoraf Industriens Fond har afsat 32 mio. til de første to år.

– Vi kan se, at dansk industri belaster vores klode mere og mere, og samtidig møder virksomhederne stigende krav fra kunder og lovgivning. Pilotprojektet bekræftede os i, at Afkobling 2030 kan noget helt nyt, når det handler om at løse de udfordringer – bl.a. at klima- og miljøhensyn skal integreres centralt i forretningsudviklingen, siger Anders Ziegler Kusk, programleder for bæredygtig produktion, Industriens Fond. Han tilføjer:

– Derfor er vores ambition nu sammen med en stærk partnergruppe at hjælpe danske produktionsvirksomheder med at styrke deres position i en verden, hvor evnen til at skabe værdi gennem bæredygtighed har afgørende betydning for konkurrenceevnen.

Virksomhederne i Trekantområdet er klar til omstilling

I programmets to første år er der særligt fokus på Trekantområdet. Området er med sin koncentration af 2.784 produktionsvirksomheder et oplagt sted at sætte ind.

– Trekantområdet er Danmarks produktionscentrum med mere end 40.000 industrijobs. Derfor ser vi det som helt naturligt, at vi går forrest i den bæredygtige transformation af industrien, der er nødvendig af hensyn til både den fortsatte konkurrencekraft og de globale klimamål, siger Morten Rettig, direktør for Trekantområdet Danmark.

Iris Group afdækkede med rapporten “Industriel konkurrencekraft i Danmarks produktions- centrum” i juni 2021, at 82 procent af virksomhederne i Trekantområdet forventer, at klima og krav fra omgivelserne om lavere CO2-udledning i høj eller nogen grad vil påvirke dem. Dertil forventer 96 procent af alle virksomhederne i høj eller nogen grad at skabe innovation.

Virksomhederne i området har altså den helt rette indstilling til for alvor at komme i gang med den bæredygtige omstilling.

– Industrien er omdrejningspunktet for den stærke vækst, der gennem årtier har været i Trekantområdet. Efter finanskrisen vendte industrien i området nedturen til en optur gennem innovation, fleksibilitet og nye samarbejder. Vi står nu i en klimakrise – hvor industrien igen skal vende krisen til ny konkurrencekraft gennem grøn omstilling og bæredygtige forretningsmodeller. Til inspiration for hele Danmark, siger Morten Rettig.

Virksomhed: ”Vi får brug for hjælp”

HL repro er en af de virksomheder, der deltog i pilotprojektet sidste år. De ønsker også at deltage i Afkobling 2030, siger Thomas Hartvigsen, CDO Development Manager:

– Vi er motiveret til at deltage i programmet, fordi vi har svært ved at finde de sidste procenter i CO2-reduktionen. Vi vil gerne være neutrale inden 2030. Vi har taget de lavthængende frugter. Nu står vi overfor de store udfordringer, hvor vi ikke kender løsningerne. Vi skal innovere endnu mere, prøve noget nyt, lave nogle fejl, indgå i nye partnerskaber, gøre ting vi ikke har gjort før og sætte det i en ny kontekst. Og vi får brug for hjælp.

Programmets overordnede sigte er netop at hjælpe virksomheder med at ’afkoble’ deres produktion og omsætning fra ressourceforbrug:

– Industriens samlede klima- og miljøbelastning skal reduceres. Det er en bunden opgave – uanset hvordan det går med den økonomiske vækst. Det er det, som kaldes absolut afkobling. Men hvis det skal lykkes, skal bæredygtighed helt ind i hjertet på den enkelte virksomheds strategi og forretningsmodel – og helt ud i produktionen og værdikæderne. Det er den mission, vi arbejder på i Afkobling 2030, forklarer Line Poulsen, Mission Director for Afkobling 2030, DDC – Dansk Design Center.

Fremtidssikring af virksomheder og klima

Projektet er det første af sin slags. Ambitionen om at omstille en hel sektor og gøre det på en eksperimenterende og fleksibel måde, hvor indsatsen løbende tilpasses virksomhedernes behov, er unik. Det gælder også tidsrammen, som med sine otte år reelt gør det muligt at arbejde grundigt og langsigtet med virksomhederne og deres udfordringer.

– Hvis vi skal indfri produktionssektorens miljø-, klima- og forretningsmæssige potentialer, skal vi samarbejde på andre måder og med andre tidshorisonter, end vi plejer. Vi præsenterer derfor ikke et fast format, som virksomhederne skal deltage i. I stedet tilpasser vi forløb og tilbud til deres behov, og vi hjælper også med implementering efterfølgende, siger Morten Rettig, direktør, Trekantområdet Danmark.

En virksomhed er fx i gang med en bæredygtig omstilling, hvis de kortlægger deres værdikæde, omlægger deres produkt- og forretningsmodel, så den bliver bæredygtig og måske ligefrem cirkulær, udvikler og tester nye bæredygtige løsninger på tværs af deres værdikæde, og opkvalificerer deres medarbejderes kompetencer indenfor bæredygtighed. Alt det får virksomhederne hjælp til i de lokalt forankrede og specialiserede labs.

De første virksomheder forventes at gå i gang med programmet i foråret 2023.

Fakta om programmet

Industriens Fond har bevilget 32 mio. kr. til programmet til og med 2024 med en ambition om at bruge op til et trecifret millionbeløb frem mod 2030.

Programmet drives af følgende partnere: DDC – Dansk Design Center, Trekantområdet Danmark, Alexandra Instituttet, DANDY Business Park, Teknologisk Institut og FORCE Technology.

Målet for programmet frem mod 2030 er: At 650 virksomheder har taget markante skridt på vej mod absolut afkobling, og derudover at 3.600 virksomheder har langt konkrete planer for deres bæredygtige omstilling og taget den rådgivning og de værktøjer, programmet stiller til rådighed i brug. I de første to år er der særligt fokus på Trekantområdet, fordi der netop i dét område er en særlig høj koncentration af virksomheder i programmets målgruppe.

En virksomhed er i gang med en bæredygtig omstilling, hvis de fx kortlægger deres værdikæde, omlægger deres produkt- og forretningsmodel, så den bliver bæredygtig og måske ligefrem cirkulær, udvikler og tester nye bæredygtige løsninger på tværs af deres værdikæde, og opkvalificerer deres medarbejderes kompetencer indenfor bæredygtighed. Alt det får virksomhederne hjælp til i de lokalt forankrede og specialiserede labs.

Hvad er absolut afkobling?

Afkobling handler om sammenhængen mellem økonomisk vækst og klima- og miljømæssig påvirkning. Absolut afkobling betyder, at den relevante klima- og miljøbelastning bliver mindre, uanset at virksomhedens omsætning bliver større. Eller med andre ord, at virksomhederne belaster naturen mindre i absolutte tal. Relativ afkobling betyder, at kurven for klima- og miljøbelastning blot stiger langsommere end kurven for økonomisk vækst.

Mangel på svejsere i den grønne omstilling: SDU-forskere får 13 millioner til at udvikle robot, der kan løse problemet

Af

Mille Dyhrberg

-

19:08 - 21. marts

0

Et nyt forskningsprojekt på Center for Large Structure Production (LSP) på Syddansk Universitet har fået en bevilling på godt 13 millioner kroner til at udvikle en mobil robotkran, der bl.a. kan svejse. Sådan én kan nemlig blive nødvendig, hvis vi skal nå i mål med udbygningen af grøn energi fra havvindmøller.

De rager mere end 250 meter op i luften og er på størrelse Storebæltsbroens pyloner. Vingerne er godt 100 meter lange. Og så kan en enkelt af dem i løbet af et år producere strøm til op imod 20.000 husstande.

Kæmpevindmøller.

Frem mod 2050 skal der sættes 10.000 af de allerstørste vindmøller op i Nordsøen. Som minimum. Det besluttede Danmark, Holland, Belgien og Tyskland sidste år.

Men konventionelle havvindmøller skal stå på fundamenter på havbunden, og når efterspørgslen på møllerne stiger, skal der også laves flere og flere og stadig større fundamenter. Der er derfor behov for at øge produktionen markant.

Det har forskerne på SDU’s Center for Large Structure Production (LSP) sammen med deres partnere tænkt sig at gøre noget ved. Nu har de også fået 13,3 millioner fra Energistyrelsens udviklingspulje, EUDP, til det.

Mangel på svejsere
Forskerne vil i samarbejde med Inrotech, der laver svejserobotter, og Bladt Industries, som laver fundamenter til havvindmøller, udvikle en ny type robot, der kan svejse i 15, 20 og måske endda helt op til 50 meters højde.

Sådan en er der i den grad brug for, lyder det fra Bladt Industries, for der er massiv mangel på svejsere i industrien.

– Vi har svært ved at skaffe nok kvalificeret arbejdskraft, og det er derfor, vi skal automatisere så meget, som vi overhovedet kan. Der kommer stadigvæk til at være behov for dygtige smede og svejsere i fremtiden, men vi når ikke helt i mål uden automatisering, siger Nis Hansen, der er ledende svejseingeniør hos Bladt Industries.

– Vi har heller ikke faciliteterne til at udvikle og afprøve nye teknologier, fordi vi skal bruge al den plads, vi har, til vores produktion. Det er også derfor, vi er så glade for at indgå i det her projekt, tilføjer Henrik Victor Hansen, fabrikschef i Bladt Industries.

Afgørende for grøn omstilling
Robotten vil kunne gøre produktionen af vindmøllefundamenter både hurtigere og billigere og dermed blive en vigtig brik i den grønne omstilling. Det siger Hans Jørgen Brodersen fra Energy Cluster Denmark.

– I den grønne energi omstilling haster det med at nedsætte tiden fra projektidé til produktion og igangsættelse af den kæmpe opskalering, der er brug for, hvis vi skal nå i mål med klima- og energiindsatsen, siger Hans Jørgen Brodersen.

Energy Cluster Denmark er som klyngeorganisation for energisektoren involverede i projektet, ligesom Odense Robotics er det for robotindustrien.

– Lykkes vi med at udvikle og indsætte store automatiserede mobile robotløsninger med multiværktøj, der kan præcisionssvejse og samle megakonstruktioner som vindmølletårne, fundamenter og de store energianlæg, kan vi bedre klare både opskaleringen og den tidshorisont, vi arbejder op imod, siger Hans Jørgen Brodersen.

Modelbaseret kontrolsystem
Men udviklingen af robotten bliver ikke nogen helt nem opgave, forklarer professor Christian Schlette fra SDU.

Han er leder af LSP, der fokuserer på at automatisere produktionen af store konstruktioner, blandt andet vindmøller og skibe, ved hjælp af robotteknologi.

– Svejsning ser måske groft og enkelt ud, men det er i virkeligheden et meget præcisionskrævende stykke arbejde. Og det bliver ikke nemmere af, at du er 15, 20 eller 50 meter oppe, fordi strukturer og kraner i den højde bevæger sig, siger Christian Schlette.

Robotten kommer derfor til at bestå af en mobil platform nederst. Oven på den kommer der en kran. Og øverst på kranen sidder så en robotarm med et svejseværktøj. På den måde er der tre bevægelige dele, som kan kompensere for både for egne bevægelser og bevægelser i stålkonstruktionerne.

– Men det kræver selvfølgelig, at de tre dele er synkroniserede, siger Christian Schlette.

– Den eneste måde, vi kan gøre det på, er ved at lave et modelbaseret kontrolsystem baseret på en matematisk model for, hvordan materialerne og alle delene opfører sig, som vi så sætter ind i robotten, så den ved, at hvis noget bevæger sig på en bestemt måde, så skal den reagere på den og den måde.

Mange anvendelsesmuligheder
Der findes allerede svejserobotter, der kan svejse store konstruktioner højt oppe over jorden. Men der er flere udfordringer med de eksisterende teknologier, fortæller Christian Schlette.

– De eksisterende løsninger er nødt til at være meget store og derfor også dyre. Man sætter for eksempel svejseværktøj på portalkraner eller på løftetårne. Tit bliver de også lavet specifikt til én type produkt eller opgave, og de er fikserede et bestemt sted. Vores platform bliver mobil og kan bruges flere forskellige steder, siger professoren.

Han bakkes op af Thomas Bøgner, der er salgschef hos Inrotech:

– Vi er stolte af at være en del af dette spændende projekt med SDU, hvor vores samarbejde endnu en gang beviser videreudvikling af svejseteknologier.

Robotten kommer imidlertid også til at kunne bruges til mange andre ting end lige netop svejsning.

– Du kan sætte alle mulige andre værktøjer på den og for eksempel bruge den til at male, slibe eller skære, ikke bare i energisektoren, men også i byggebranchen, siger Christian Schlette.

Målet er, at robotten står færdig og klar til brug, når forskningsprojektet er afsluttet om 3,5 år.

Fakta
– Udviklingen af en mobil robotkranplatform har fået 13.339.485 kroner i støtte fra EUDP.
– Den skal udvikles af forskere på SDU’s Center for Large Structure Production (LSP) i samarbejde med Bladt Industries, der også bliver slutkunden, Inrotech, der står for svejsedelen, Odense Robotics, der vil stå for at involvere robotindustrien, og Energy Cluster Denmark, som vil trække energisektoren med ind i projektet.
– I første omgang skal robotten bruges til at svejse fundamenter til vindmøller på havet – både de såkaldte monopiles, der består af en stor stålcylinder, som sættes ned i havbunden, og de såkaldte jackets, der er en mere åben konstruktion i stil med tårne til højspændingsledninger.
– En betragtelig del af omkostningerne ved produktion af vindmøller går til svejsning, og samtidig er der mangel på kvalificerede svejsere. Robotten kan altså blive særdeles vigtig for den grønne omstilling.

Nyt autismecenter skyder snart op i Fredericia

Af

Patrick Viborg Andersen

-

12:58 - 21. marts

0

Tirsdag var der første spadstik til et nyt autismecenter på Nymarksvej i Fredericia. Det er Region Syddanmark, der står bag autismecentret, der kommer til at rumme 21 specialboliger på den 11.000 m2 store grund.

Region Syddanmark opfører et nyt højt specialiseret bo- og beskæftigelsestilbud til voksne med autisme i Fredericia. Tilbuddet er beliggende på en 11.000 m2 grund og kommer til at rumme 21 boliger, et beskæftigelseshus, der skal anvendes til dagtilbud for centerets beboere og en centeradministration. Centeradministrationen skal udover at huse Autismecenter Syddanmarks administration og konsulentfunktion, også anvendes til kursusaktivitet.

Tirsdag blev spaden stukket i jorden. Det skete ved en seance, hvor først fungerende formand for regionsrådet i Region Syddanmark, Bo Libergren (V), tog ordet.

– Det er altid en speciel fornøjelse at stå på en næsten bar mark og så forestille sig der vil være et moderne hus færdigt snart. Vi har haft en konstruktiv dialog med kommunen og naboerne. Jeg håber, at man vil følge nysgerrigt med, og at man glæder sig til det færdige resultat, sagde Libergren og fortsatte:

– Det er enkelt, hvorfor vi står her. Vi er som region forpligtet til at levere højt specialiserede pladser, og når efterspørgslen er stigende, har vi manglet pladser når vi kommer til autisme. Når vi som region planlægger nye anlæg, er jeg glad for det her byggeri har tænkt gode tanker ind med ønsker og kursusaktivteter til blandt andet kommunens medarbejdere, og det vil øge vidensdelingen.

– Vi ved, at viden ændrer det. I de seneste par måneder har man på DR og i biografen set og hørt, om hvordan tilbud til de svageste i samfundet har været. Det har været en tilfældig diagnosering af dem, og det vækker gru hos alle at se det. Egentlig er det også et vidnesbyrd om, hvad der er sket. I dag er det naturligt at leve op til vores ansvar, og vi har indhentet vidne og inspiration fra socialstyrelsen, landsforeningen for autisme og i psykiatrien. Det har vi gjort for at få den nyeste viden og hvad der tilgodeser det bedst muligt.

Efter Bo Libergren tog Mette Bossen Linnet (V), der er formand for Psykiatri- og Socialudvalget, ordet.

– Jeg er glad for, at vi står her og sætter en spade i jorden så vi officelt kan begynde at glæde os. Det er rigtig spændende det der skal ske. Det har stor betydning for kvaliteten på det sociale område så vi kan understøtte svage borgeres behov. Vi tager ansvar som region og derfor skal vi rumme forskellige målgrupper, og det kan vi, sagde Linnet og fortsatte:

– Vi kan samarbejde endnu mere tværfaglig med psykiatrien. Vi kan bedre sikre den borger, der faldt mellem to stole. Man får en unik og tryg mulighed for at blive klar til at bo i egen bolig. Jeg glæder mig til samarbejdet med psykiatrien for de borgere, der skal bo her.

– De grønne omgivelser og placeringen tæt på byen give beboerne muligheder for, at den enkelte borger kan få det bedre og tage næste skridt i borgerens udvikling. Det stemmer fint overens med vores værdier i regionen inden for socialområdet. Det handler blandt andet om tryghed og relationer.

For Pernelle Jensen (V), der sidder både i Fredericia Byråd og sidder i regionsrådet i Region Syddanmark, er der ligeledes glæde at spore over, at der inden længe står et autismecenter klar på Nymarksvej.

– Det er glædeligt det ligger her så vi kan løse den her opgave for regionen. Det en oplagt placering her, og så kan man se flere og flere får konstateret autisme, så det er vigtig vi har tilbud til dem, og det her center bliver bygget fra nyt og kan tage højde for alle ting og så bliver der kursusaktiviteter for kommunerne så det er rigtig fornuftigt, at vi kan klæde andre på inden for området, fortæller Jensen.

Karsten Byrgesen (D) sidder også i Fredericia Byråd og i regionsrådet i Region Syddanmark. Derfor er han også optaget af placeringen i Fredericia.

– Det vi ser i alle landsdele er, at antallet af borgere med særlig kompetent hjælp til at køre hverdagen er stigende, og det gælder også autisme, og derfor er jeg glad for at vi har tage t første spadestik til de 21 specialdesignede boliger, og så kommer der et kursuscenter. Det er virkelig godt det her, og jeg kan kun bifalde placeringen. Det ligger godt i det her område, og er ikke i et typisk villakvarter, men er samtidig også bynært, siger Byrgesen.

Autismecenter Syddanmark får overrakt nøglerne fra Dansk Boligbyg i foråret 2024.

Politikere gør ikke mere ved partileders uberettigede tilskud

Af

Patrick Viborg Andersen

-

12:51 - 21. marts

0

Medlemmerne af Præsidiet er enige om, at Folketinget ikke skal foretage sig yderligere i sagen om Alex Vanopslaghs medlemsbolig. Lederen af Liberal Alliance fik uberettiget tilskud til dobbelt husførelse og en lejlighed stillet til rådighed af Folketinget.

Folketingets Præsidium har på et møde den 21. marts 2023 afsluttet sin behandling af henvendelsen om sagen om Alex Vanopslaghs (LA) brug af en medlemsbolig.

– Vi har i Præsidiet haft en grundig drøftelse af sagen, og vi er enige om, at Folketinget ikke skal foretage sig yderligere, siger Folketingets formand Søren Gade.

Det daværende Præsidium afsluttede en lignende sag i 2015 med at tage til efterretning, at det pågældende medlem frasagde sig en medlemsbolig og tilbagebetalte godtgørelsen for dobbelt husførelse for den periode, hvor medlemmet ikke var berettiget til en medlemsbolig.

– De to sager ligner hinanden, og vi har lagt vægt på, at de blev afsluttet med samme resultat, siger Søren Gade.

Præsidiet satte sagen på dagsordenen, efter at Peder Hvelplund (EL) tirsdag den 14. marts 2023 skrev til Folketingets formand med baggrund i pressens behandling af sagen om Alex Vanopslaghs medlemsbolig.

I sin henvendelse bad Peder Hvelplund Præsidiet tage stilling til, hvorvidt der var grundlag for at anmelde Alex Vanopslagh til politiet for hans uretmæssige brug af en bolig, som Folketinget havde stillet til rådighed.

– Der er gode principielle grunde til, at Folketinget er – og generelt bør være – meget tilbageholdende med at indgive politianmeldelse mod et medlem af Folketinget. Det hænger bl.a. sammen med, at det også er Folketinget, der – hvis der i en sag eventuelt måtte blive rejst tiltale – skal tage stilling til spørgsmålet om samtykke til tiltalen. Det følger af grundlovens regler om parlamentarisk immunitet, siger Søren Gade.

Havneselskab med bedste årsresultat nogensinde

Af

Matthias Runge Madsen

-

10:11 - 21. marts

0

COO Morten Højrup, CEO i Taulov Dry Port A/S Jesper Gemmer, CEO i ADP A/S Rune D. Rasmussen og CFO Michael Overgaard Andersen

ADP fortsætter væksten og leverer i 2022 selskabets bedste årsresultat nogensinde med rekordhøj vækst i både omsætning og indtjening. I et år med en markedssituation præget af større usikkerhed som følge af stigende inflation og et energimarked i forandring leverer ADP’s samlede kerneforretning i 2022 på et historisk højt niveau. Flere forretningsområder leverer tocifrede vækstrater i tonnagen. Den fortsatte historiske vækst tydeliggør ADP-havnenes store betydning for vækst og jobskabelse for ejerkommuner og for samfundet som helhed.

Med en samlet omsætning på 195,8 MDKK svarende til en fremgang på 10,2% og et tilfredsstillende driftsresultat (EBITDA) på 94,2 MDKK, som er 6,6% bedre end i 2021, bliver 2022 et historisk godt år. Driftsresultatet er eksklusive værdireguleringer på ejendomme.

Det meget tilfredsstillende 2022-resultat indstilles til godkendelse på ADP-generalforsamlingen den 28. marts 2023.

ADP leverer i 2022 et resultat efter skat på 106,1 MDKK mod et 2021 resultat på 104 MDKK. Resultatet efter skat indeholder værdiregulering på selskabets investeringsejendomme.

Den samlede godsomsætning på havnene i Nyborg og Fredericia ender på 8,2 mio. tons gods mod 7,6 mio. tons i 2021, hvilket er en vækst på 7,9 %.

Styrket markedsposition og all-time high på containere

De seneste års vækstinitiativer og igangsatte investeringer har styrket ADP’s markedsposition med nye forretningsområder, stigende godsmængder, en ejendomsportefølje i hastig udvikling samt en fremtidssikret havneinfrastruktur. ADP har i 2022 mærket effekten af havnenes store betydning for Danmarks forsyningssikkerhed og for opretholdelse af forsyningskæderne for produktions Danmark i en tid med stigende uforudsigelighed på flere markeder.

Med vores havnekapacitet, vanddybde, udstyr, faciliteter samt dedikerede medarbejdere på havneterminalerne har vi håndteret rekordhøje volumener på ADP-havnene, hvor især containere og fast-bulk har ligget på et meget højt niveau igennem året.

Fast bulk har leveret en samlet vækst på 22,9 % svarende til 270 tusind tons. Med en fremgang på 113 tusind tons svarende til en vækst på 22,2 % leverer agribulk et væsentligt bidrag hertil.

Containerforretningen har igennem hele året ligget på et ”all time high” niveau og sætter endnu en rekord med 110.646 TEU mod 104.284 TEU i rekordåret 2021, svarende til en stigning på 6,1 %.

– Vores samlede kerneforretning har leveret på et ekstraordinært højtniveau, hvor både helårs effekten af udlejningsaktiviteterne i Taulov Dry Port og rekordhøje godsmængder inden for flere forretningsområder som containere, agribulk og biobrændsel bidrager til det historisk gode resultat. De rekordhøje volumener på havneterminalerne igennem 2022 er en påmindelse om, at ADP-havnene spiller en vigtig rolle i samfundet, siger Rune D. Rasmussen, CEO i ADP A/S og fortsætter:

– På trods af at 2022 har været et år med stor usikkerhed i den kommercielle værdikæde, finansiel ustabilitet med stigende renter og urealiserede tab på værdipapirer, er det rigtigt fornuftigt, at vi leverer det bedste årsresultat nogensinde. Vores medarbejdere har – ligesom under de to foregående Corona-år – skulle vænne sig til en ny situation, hvilket har krævet en ekstraordinær holdindsats af alle medarbejdere.

Udvikling af havneinfrastruktur med stor respekt for nærområder

Den kommende havneudvidelse i Fredericia og den fortsatte udvikling af Taulov Dry Port – med det store fokus på bæredygtighed og klimahensyn i ejendomsinvesteringerne – er med til at fremtidssikre kapaciteten til fremtidens vækst, miljørigtige transportformer og den grønne omstilling. Udviklingen af ADP-havnene er tænkt ind med stor respekt for nærområder.

ADP’s havne ligger i vækstområder, og den historiske vækst i både omsætning og indtjening viser havnenes store betydning som drejeskive for vækst, udvikling og jobskabelse i ejerkommuner og nærområder.

I ADP’s bestyrelse er der stor tilfredshed med årets resultat, og Bestyrelsesformand Erik Østergaard udtaler i forbindelse med selskabets årsresultat:

– Bestyrelsen glæder sig over, at ADP leverer endnu et historisk godt resultat med høj vækst i omsætning og et særdeles solidt driftsresultat. ADP har aldrig stået stærkere som et moderne havne- og infrastrukturselskab, og med årets erhvervspris 2022 i Fredericia modtog alle i ADP en velfortjent anerkendelse for de gode resultater. Planlagte investeringer i den kommende havneudvidelse i Fredericia og skalering af dry port konceptet giver et potentiale for yderligere vækst til gavn for nærområder og ejerkommuner i de kommende år. En stor tak til ADP’s medarbejdere og ledelse for en ekstraordinær indsats i 2022 og samtidig en stor tak til ADP’s aktionærer for det gode samarbejde, siger Erik Østergaard.

Næstformand for bestyrelsen, Borgmester i Fredericia, Steen Wrist, glæder sig også over det flotte resultat og den gode udvikling:

– Der er ingen tvivl om, at vi med ADP og Fredericia Havn har en enorm drivkraft i udviklingen af Fredericia. Specielt det store fokus på den grønne omstilling – bl.a. med udviklingen af Taulov Dry Port – er med til at tiltrække nye virksomheder og styrke Fredericia som transport- og logistikknudepunkt. En stor ros til alle medarbejderne hos ADP, der er nøglen til, at selskabet endnu engang leverer et historisk godt resultat i en svær tid.

ADP’s bestyrelsesmedlem Tommy Rachlitz Nielsen, medlem af Fredericia Byråd og formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget i Fredericia Kommune er meget tilfreds med årets resultat:

– ADP genererer et meget flot driftsoverskud på 94,2 MDKK og dermed igen udbytte til aktionærerne, men endnu vigtigere er det, at ADP er med til at skabe arbejdspladser og bidrage til en grønnere fremtid til gavn for borgerne, bl.a. med etablering af PtX-infrastruktur. Vi skal i Fredericia turde gå forrest med den grønne omstilling til gavn for hele Danmark, og her er ADP bestemt også et forbillede.

FN’s Klimapanel: Hellere i dag end i morgen

Af

Mille Dyhrberg

-

21:35 - 20. marts

0

FN’s klimapanel (IPCC) har i dag sat sidste punktum i sjette hovedrapport. Rapporten vil stå som en videnskabelig hjørnesten mange år frem og danne grundlag for fremtidens klimapolitik.

Den globale opvarmning har allerede alvorlige konsekvenser for mennesker og for kloden. Enhver stigning i den globale gennemsnitstemperatur fører til mere ekstremt vejr og øger risikoen for f.eks. tab af biodiversitet, fødevaresikkerhed og menneskeliv.

Det konkluderer FN’s Klimapanel, IPCC, der netop har offentliggjort en synteserapport samt et kort sammendrag til beslutningstagere – Summary for Policymakers (SPM) – der sætter punktum for den sjette hovedrapport.

– Videnskaben taler sit klare sprog. Den globale gennemsnitstemperatur stiger, hvilket allerede i dag har omfattende og irreversible konsekvenser for kloden og os mennesker – både vores sikkerhed og vores materielle værdier, siger Adrian Lema, der er chef for Nationalt Center for Klimaforskning på DMI og fortsætter:

– FN’s Klimapanel gør det klart for beslutningstagerne, at vi kender løsningerne til at modvirke klimakrisen, men understreger, at der skal handling til nu – tidlig indsats kan betale sig, sen handling straffes hårdt.

FN’s Klimapanel understreger, at den globale udledning af drivhusgasser skal mindskes markant, hvis Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale opvarmning til under 2 grader, helst 1,5 grader, i forhold til før-industrialiseringen skal overholdes.

– FN’s Klimapanel udtrykker det voksende hastværk meget tydeligt. Der er en kløft mellem løfterne om reduktioner i den globale udledning af drivhusgasser fra verdens lande, og de reduktioner der skal til for at indfri Parisaftalens målsætninger. Desuden er der ikke harmoni mellem de reduktioner, der trods alt er indmeldt, og dem, som på nuværende tidspunkt faktisk er implementeret. Rapporten fastslår, at der skal højere globale ambitioner til, hvis vi skal imødegå nogle af de voldsomme fremtidige konsekvenser af klimaforandringerne, afslutter Adrian Lema.

Adrian Lema er netop hjemvendt fra Schweiz, hvor han som leder af den danske delegation har været med til at godkende rapporten, der koger mange tusinde siders videnskab ind til en bouillonterning for beslutningstagere. IPCC’s Sjette Hovedrapport er et omfattende værk og det videnskabelige fundament under DMI’s klimavidenskabelige rådgivning af regeringen. Rapporten danner grundlag for fremtidens klimapolitiske beslutninger verden over og vil stå som en videnskabelig hjørnesten mange år frem i tiden.

Udvalgte budskaber fra IPCC’s Synteserapport

Menneskets udledninger fører til opvarmning, havniveaustigning og mere ekstremt vejr
Menneskers udledninger af drivhusgasser har ubestrideligt ført til global opvarmning, så den globale overfladetemperatur i 2011-2020 var 1,1 °C højere end i perioden 1850-1900. Stigning i havniveau er uundgåeligt i århundreder, måske endda årtusinder pga. den fortsatte opvarmning af dybhavet og afsmeltning af iskapper. Som følge af stigning i havniveau vil hændelser, der nu forekommer én gang hvert århundrede i år 2100 forekomme årligt ved flere end halvdelen af de steder, hvor vandstand måles.

Global opvarmning har alvorlige konsekvenser for mennesker og for kloden
Fortsatte udledninger vil lede til stigende global opvarmning, og enhver decimal, temperaturen stiger med, vil intensivere sammenfaldende farlige klima- og vejrhændelser. Globale temperaturstigninger forøger risikoen for, at arter uddør og for irreversible tab af biodiversitet i økosystemer. Nogle af de konsekvenser, der øges i den nærmeste fremtid, er varme-relateret sygdom og dødelighed, oversvømmelser i kystområder og et fald i fødevareproduktion i nogle regioner.

Muligheder for klimatilpasning begrænses af opvarmning
Der har været fremgang i planlægning og implementering af klimatilpasning i alle sektorer og regioner med dokumenterede fordele og varierende effektivitet. Tilpasningsmuligheder, der i dag er rentable og effektive, vil blive begrænset og mindre effektive med stigende opvarmning. Med stigende opvarmning vil nogle tilpasningsmuligheder nå sine begrænsninger, og for at undgå fejlslået tilpasning skal tilpasning være langsigtet og tværgående.

Dybe og hurtige reduktioner kræves for at overholde Parisaftalen
De reduktionsmål, landene har meldt ind til UNFCCC inden COP26, vil føre til en temperaturstigning på 2,8°C i år 2100. Det kræver større investeringer end de nuværende at nå klimamålene på tværs af sektorer og alle regioner.Globale drivhusgasudledninger skal toppe senest i 2025 og reduceres med 43 pct. i 2030 for at nå i mål med en maksimal temperaturstigning på 1,5°C i 2100.

Vedvarende energi er omkostningseffektivt
Investeringer i fossile brændsler er stadig større end investeringer i reduktion af udledninger og klimatilpasning tilsammen. Mange reduktionsmuligheder bliver stadig mere rentable. Fra 2010–2019 har der været et fald i enhedsprisen på solenergi på 85 pct. og vindenergi på 55 pct. Store reduktionsbidrag med lave omkostninger kommer fra sol, vind, energieffektivisering og metan.

Netto-nuludledninger er nødvendige og fossile brændsler skal udfases
Global netto-nuludledning af CO2 er nødvendig i midten af dette århundrede for at holde opvarmningen under 1,5°. Netto-nuludledning af CO2 i energisektoren kræver bl.a. en substantiel reduktion og minimal brug af fossile brændsler (uden CCS), CCS for tilbageblivende fossile brændsler, CO2-frie elsystemer, udbredt elektrificering, energibesparelser og -effektivisering, samt alternative energimuligheder.

Klimahandling og globale udviklingsmål hænger sammen
Acceleration i klimahandling og -tilpasning er en nødvendighed for bæredygtig udvikling og har store fordele i forhold til at opnå de globale udviklingsmål. Uden hastige, store og vedvarende globale udledningsreduktioner og acceleration i tilpasningsløsninger vil tab og skader fortsætte med at stige, og negative konsekvenser vil ramme de fattigste og mest sårbare befolkninger hårdest.

Fakta | Synteserapporten

Synteserapporten fra FN’s Klimapanel er et ca. 80 siders koncentrat af de tre delrapporter fra 2021-2022, som delegerede fra IPCC’s medlemslande i den forgangne uge har forhandlet på plads til et sammendrag på blot 34 sider. Synteserapporten, marts 2023, sammenstiller og opsummerer viden fra tre delrapporter og tre specialrapporter, der tilsammen udgør Sjette Hovedrapport.

ODENSE

Ministeren har drøftet millionbonusser

Ny rekord: 2 mia. flasker og dåser pantet i 2022

Tryghedsvagter skal opretholde ro og orden

Middelfarter dømt for mere 160 tilfælde af seksuelle overgreb mod børn og unge

Anklagemyndigheden ved Fyns Politi er tilfredse med dommen

Ambitiøst program om bæredygtig omstilling for mere end 4.000 danske produktionsvirksomheder

Virksomhederne i Trekantområdet er klar til omstilling

Virksomhed: ”Vi får brug for hjælp”

Fremtidssikring af virksomheder og klima

Fakta om programmet

Hvad er absolut afkobling?

Mangel på svejsere i den grønne omstilling: SDU-forskere får 13 millioner til at udvikle robot, der kan løse problemet

Nyt autismecenter skyder snart op i Fredericia

Politikere gør ikke mere ved partileders uberettigede tilskud

Havneselskab med bedste årsresultat nogensinde

FN’s Klimapanel: Hellere i dag end i morgen

FC Fredericias kamp mod Randers bliver første med ny hooliganlovgivning

Mistænkt for brandbombe mod beboere

Socialdemokratiet vil fratage kriminelle udlændinge førtidspension

37-årig fremstilles i grundlovsforhør efter frihedsberøvelse af spædbarn

Stor politiaktion i Odense

42-årig mand optrådte aggressivt

Mette Frederiksen varsler nyt udlændingeudspil

Fredericia er blandt landets hurtigste til at godkende en byggetilladelse

Skarpt træk af FHK’s ledelse

42-årig varetægtsfængslet for momssvig for mindst 27 millioner kroner