Over 93.500 er tilmeldt Royal Run, der i dag finder sted i Aabenraa, Herning, Nyborg, Nykøbing Falster og København/Frederiksberg. Kronprinsen er netop selv kommet i mål i Aabenraa.
Kronprins Frederik, Royal Run 2023.
Interessen for dette års Royal Run har været stor. I dag er 93.624 tilmeldt det populære royale event, hvor H.K.H. Kronprinsen netop selv har åbnet ballet ved at løbe One mile (1,609 km) i Aabenraa. Efter sit besøg i det sønderjyske går turen til Herning, hvor Kronprinsen skal løbe 5 km, og så runder han dagen af ved at løbe 10 km i København/Frederiksberg.
H.K.H. Kronprinsessen begynder dagen i Nyborg, hvor hun løber One mile, hvorefter hun tager til Nykøbing Falster, og som noget helt nyt har Kronprinsessen valgt at gå 5 km.
– Royal Run er for alle, og hver femte deltager har i år valgt at gå en af vores tre distancer. Så det glæder os, at Kronprinsessen ved sin deltagelse i Nykøbing Falster viser, at alle uanset niveau kan deltage i Royal Run, siger Morten Mølholm Hansen, der er administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund og med i Royal Runs styregruppe.
Foto: Lars Møller
Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet i et samarbejde mellem DGI, Danmarks Idrætsforbund og Dansk Atletik, og i år har eventet det højeste antal deltagere.
Foto: Lars Møller
– Vi er utroligt glade for opbakningen fra så stor en del af Danmarks befolkning. Nu er vi i gang, og vi ser frem til at vise danskerne, hvor sjovt det kan være at bevæge sig i fællesskab, siger administrerende direktør i DGI, Jens Otto Størup, der ligeledes sidder i Royal Runs styregruppe.
Kronprinsparrets program for dagen:
10:50 H.K.H. Kronprinsen løb One mile i Aabenraa
11:40 H.K.H. Kronprinsessen løber One mile i Nyborg
13:50 H.K.H. Kronprinsen løber 5 km i Herning
16:15 H.K.H Kronprinsessen går 5 km i Nykøbing Falster
19:00 H.K.H. Kronprinsen løber 10 km i København/Frederiksberg
Deltagertal fordelt på byerne:
København/Frederiksberg: 40.561
Herning: 18.433
Aabenraa: 14.586
Nyborg: 9.988
Nykøbing Falster: 10.056
Royal Run i alt: 93.624
OM ROYAL RUN
Royal Run afholdes 2. pinsedag, den 29. maj 2023.
Royal Run ’23 finder sted i Aabenraa, Herning, Nyborg, Nykøbing Falster og København/Frederiksberg.
I år har Royal Run nået deltagerrekord med 93.624 deltagere fordelt på de fem byer
Der var tilmeldt 91.763 deltagere til Royal Run ’22.
32,60 procent af de tilmeldte har angivet, at det er første gang, de deltager i et motionsløb.
Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet – et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik. TV 2 og Regionerne er mediepartner på Royal Run, og Trygfonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.
For tolvte år i træk har de danske kommuner holdt sig inden for den samlede serviceramme, med en samlet udgift på 280,7 mia. kr. på service i 2022, viser en ny analyse fra VIVE. Dette inkluderer meropgaver som følge af Covid-19 og ukrainske flygtninge. Dog er det klart, at det specialiserede socialområde er det område, hvor kommunerne konsekvent har sværest ved at holde budgetterne.
Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, forklarer, at “rammerne er fastsat for at sikre en styring af de samlede offentlige udgifter og dermed en sikring af, at den er i overensstemmelse med de overordnede mål, finanspolitiskholdbarhed. Udfordringen for kommunerne er, at det på den korte bane kan give mindre fleksibilitet.
Den konsekvente udfordring på det specialiserede socialområde kan skyldes kombinationen af stigende efterspørgsel og udgifts- og resultatstyringen. Som Andersen bemærker, at kommunernes budgetlofter og dermed økonomiske rammer er således afhængig af en politisk prioritering – med andre ord så afspejler lofterne samlet set den politiske prioritering. Med andre ord, det pres kommunerne oplever er et politisk spørgsmål, der kan løses gennem hårde prioriteringer.
Der er dog udsving mellem kommunerne, når det kommer til budgetoverholdelse. VIVE’s analyse viser, at det i 2022 var mange af de samme kommuner, der kæmpede med at overholde budgetterne til voksne med særlige behov, som det var i 2021. Disse konstante budgetoverskridelser kan være knyttet til problemer med budgetmodellerne, håndtering af dyre enkeltsager, og målgrupper med sammensatte og komplekse behov.
– Der er ikke noget lette løsninger. Selvfølgelig kan øget effektivitet og produktivitet løse nogle problemer, og det er altid vigtigt at forholde sig til, om man løser de rigtige opgaver og gør det på den bedste måde, påpeger Andersen.
Kommunerne står dermed i en svær situation, hvor de både skal styre udgifterne under budgetloftet og samtidig møde borgerens forventninger til offentlige services. Udfordringen ligger ikke kun i øget effektivitet og produktivitet, men også i den politiske vilje til at håndtere den demografiske forandring og efterspørgsel efter service på en holdbar og retfærdig måde.
Ny økonomiaftale er indgået
Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2024. Aftalen kommer i kølvandet på udfordringer med den kommunale økonomi, der er belastet af en ekstraordinær inflation på 1,9 mia. kr. Samlet set tilfører aftalen den kommunale økonomi 2,4 mia. kr.
KL’s formand, Martin Damm, beskriver aftalen som stram, men nødvendig, givet det øgede pres på kommunernes økonomi på grund af en stigende befolkning af ældre og børn, samt flere danskere med diagnoser og andre behov for hjælp. Damm påpeger, at aftalen må forholde sig ærligt til kommunernes økonomiske udfordringer.
Jacob Bundsgaard, KL’s næstformand, fremhæver, at det har været afgørende at få nogle penge på bordet, men også at få nogle realistiske billeder af, at det bliver svært at opretholde samme velfærdsniveau.
I aftalen er det lykkedes KL at få hævet anlægsrammen, så kommunerne i 2023 kan bygge og renovere for 19,3 mia. kr. i 2024. Samtidig er der indført en 3-årig lånepulje, der giver kommunerne bedre muligheder for at prioritere det specialiserede socialområde og investere i egen botilbudskapacitet.
Parterne er enige om, at der skal ryddes op i overflødige regler og bureaukrati, og at kommunernes udgifter til administration skal reduceres med 700 mio. kr. i 2024 for at finansiere en ramme til løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor.
Aftalen indeholder desuden en forhøjelse af særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner med yderligere 100 mio. kr., så den samlet udgør 734,4 mio. kr.
Kommunerne kompenseres for samlet set 1,4 mia. kr. for merudgifter til at håndtere COVID-19-indsatsen og fordrevne fra Ukraine i 2022. Derudover afsættes der 0,9 mia. kr. for at dække udgifterne til modtagelsen af fordrevne fra Ukraine i 2023.
Alt i alt afspejler aftalen et forsøg på at skabe balance mellem kommunernes stramme budgetter og befolkningens behov og forventninger til den offentlige velfærdsservice.
Per Jørgensen er et synonym med Middelfart Boldklub. Som formand har hans engagement og lidenskab for byens fodboldhold gjort ham til en uundværlig skikkelse i klubben, der ligger dybt i hjertet af Melfarhus på Alsvej.
Gennem det store logo, der pryder indgangen – en kombination af Middelfart Boldklubs logo og Melfarhus’ kendte mærke – indfanges det perfekte billede af Jørgensens verden. En verden, der strækker sig langt ud over kontorets fire vægge, hvor han tager imod med et glimt i øjet og spørger: “Har I en gave med?” Et spørgsmål, der kun får et svar: “Vi er en gave i os selv.”
Det er her, historien om Per Jørgensen begynder at folde sig ud. Fra kontoret til et mødelokale, hvor han dykker ned i sin fodboldhistorie, der startede som en seksårig dreng, fodboldstøvlerne snøret og øjnene fulde af drømme.
I dag er tiden en anden. Fodboldstøvlerne er sat på hylden, og han har en strategisk rolle bagved, idet han er formand for Middelfart Boldklubs 3. divisionshold, der netop har sikret sig oprykning til 2. division.
– Når vi tænker på førstehold, er jeg primusmotor. I den her omgang har jeg været med i 25-30 år. Det har altid haft min interesse, siger Per.
Men der er en understrøm i Jørgensens samtale, en bekymring for fremtiden for fodboldklubber som hans. Budgetter eksploderer, og når man ser tilbage på hans tid i 3. division for 15 år siden, var budgettet en tredjedel af det, det er i dag.
– Vi smider fire gange så mange penge i, og ligger langt nede ad stien, siger Per. Han fortæller om de store beløb, der er involveret i de højere divisioner – millioner og millioner, der er svære for mindre klubber som Middelfart at matche.
– Det er et spørgsmål om at styre udviklingen i det. Det er vigtigt at have noget, der passer til Middelfarts niveau, siger Per, der til gengæld ser gode muligheder for at udvikle ungdommen endnu mere:
– De får midler fra Rock Under Broen, og det samarbejde er unikt. Det kan man udnytte endnu mere, men det er ikke mig, der bestemmer det, siger Per.
Foto: AVISEN
For Jørgensen handler det om at navigere i et landskab, der konstant ændrer sig, et landskab af økonomi, politik og fodbold. Og selvom han længes efter faciliteter som dem i Jylland og Storkøbenhavn, forstår han også, at succes ikke altid måles i fysiske strukturer.
– Det er ærgerligt at se jyderne og storkøbenhavns faciliteter. Det handler om økonomi og politik. Jeg forstår ikke, man i Odense ikke har et moderne stadion og arena. Generelt synes jeg ikke, at man på Fyn vil elitesporten nok, når man kigger på andre steder i landet, siger Per.
Hans tone indikerer en stille frustration, men også en pragmatisk forståelse af, hvordan tingene fungerer. Men han er ikke en mand, der lader sig slå ud af udfordringerne. I stedet har Middelfart Boldklub fundet veje til at navigere gennem disse udfordringer, med Yasmin Juel Amer som sponsoransvarlig og Søren Godskesen som sportschef. Men hvad så når Per Jørgensen selv trækker stikket og læner sig tilbage?
– På et tidspunkt skal vi løse det efter mig. Det tænker jeg, vi klarer. Det kommer an på, hvad der sker, og indtil da kører vi videre i det regi, vi har. Vi laver bedre og bedre arrangementer som Take That. Vi skal nok kunne lave det setup, der passer. Vi kan ikke give den gas og blive et 1. divisionshold. Når vi kigger på 2. division, som vi rykker op i, har toppen meget større budgetter end os, siger han.
Med det indrammer Per Jørgensen en vision om at finde balance mellem ambition og bæredygtighed. For ham er fodbold ikke bare en sport, det er en måde at give tilbage til samfundet på, og hans fokus forbliver klart på at gøre det bedste for Middelfart Boldklub og dens ungdom.
Der er godt nyt for alle, der har planer om at nyde den udendørs pinsesolen i år. DMI lover nemlig masser af solskin og temperaturer, der stiger til mellem 15 og 20 grader i de varmeste dele af landet.
– Lørdagen begynder med enkelte tågebanker, men de forsvinder hurtigt, når solens stråler begynder at varme overfladen op forklarer meteorolog Anna Christiansson fra DMI på DMIs hjemmeside. Derefter bliver det sol til de fleste.
De varmeste temperaturer forventes over Østjylland og Østsjælland, hvor vindens lange strækning over landet giver den bedste mulighed for opvarmning.
– Vi har en vind der kommer fra nordvest og vest. Da havet stadig er køligt, trækker den kold luft ind med pålandsvinden, forklarer Anna Christiansson. – De steder, hvor luften har længst strækning over land, er der størst mulighed for opvarmning.
I løbet af lørdag eftermiddag nærmer en svag koldfront sig Danmark fra nordvest, men det er et højtryk over Nordsøen, der vil dominere vejret. DMI forudser en “kamp” mellem den svage front og højtrykket, men i denne omgang ser det ud til, at højtrykket vinder.
– Pinsedag starter ud med lidt flere skyer, især over den østlige og sydlige del af landet, men det klarer op, og bliver en dag med nogen eller en del sol og op til 18 grader, siger Anna Christiansson.
– Vi kan forvente en fortsættelse af det dejlige vejr på 2. Pinsedag, som lover sol og temperaturer op til 20 grader. Det ser ud til at blive en strålende pinse for alle, der har planer om at tilbringe den udendørs.
Så tag solcremen frem, find din yndlingsplads under åben himmel, og nyd en solrig pinse. Husk at følge de lokale vejrråd og forholde dig ansvarligt i solen.
Poul B. Jakobsen, direktør og grundlægger af ingeniør og rådgivningsvirksomheden Process Engineering, var en af mange deltagere i ugens konferencer om den grønne omstilling. Han føler en stærk forpligtelse til at bidrage til den grønne omstilling.
Som en integreret del af virksomhedens deltagelse i Energy Cluster, har Process Engineering valgt at investere i TEA (Triangle Energy Alliance red.)
Poul B. Jakobsen. Foto: AVISEN
– Jeg er ikke nødvendigvis overbevist om, at medlemsskabet og investeringen vil generere direkte arbejde til os, men det er afgørende for os at støtte og facilitere den grønne omstilling. Vores forestillinger om den grønne omstilling, som ofte er fokuseret på vindmøller og lignende, er ikke nødvendigvis noget, der fanger vores interesse. Men nu ser vi områder, hvor vi kan bidrage – der er tale om rør og pumper, og det er områder, hvor vi kan se os selv engageret, forklarer Poul B. Jakobsen.
Selvom Process Engineering ikke har mange aktuelle projekter i Fredericia, er de aktive i regionen. De deltager i et projekt på raffinaderiet, hvor de arbejder med CO2-fangst, og er også involveret i arbejdet med biomasse.
– Der er ingen anden by i Danmark, der kan matche Fredericia når det kommer til CO2-fangst. Fredericia er i denne kontekst det mest spændende aspekt, fordi der ikke er noget tilsvarende sted i Danmark som denne by. Helt tilbage i 60’erne blev startede man rejsen med CO2-fangst – dette er helt unikt. Det var Pendair – tidligere UNION, der stod for dette arbejde og de opførte i øvrigt CO2-terminalen på havnen. Vi har selv for nylig etableret en ny CO2-terminal på havnen i Odense, fortæller Poul B. Jakobsen.
– Denne rige historie og vores aktive bidrag til den grønne omstilling er en stor del af vores virksomheds DNA. Vi er engageret i at støtte bæredygtige initiativer og være med til at forme fremtiden for den grønne omstilling i vores branche, tilføjer han.
En rundtur i Fredericias energiinfrastruktur
For dem, der er interesserede i at dykke dybere ned i den grønne omstilling i Fredericia, var det en unik mulighed på Energy Crawl 2023. Dette event bød på en bustur, der besøgte flere spændende virksomheder i området.
Trekantområdet, med Fredericia i centrum, har de absolut bedste forudsætninger for at blive ét af Danmarks førende CO2-hubs samt knudepunkt for produktion og afsætning af grønne brændstoffer. Med sin ideelle infrastruktur, store energivirksomheder, et raffinaderi, varmetransmission, en kommende brintfabrik, og aftagere af grønne brændstoffer inden for luftfart, skibsfart og vejgodstransport, er Fredericia en vigtig aktør i den grønne omstilling, fortalte arrangørerne til AVISEN.
Energy Crawl 2023 begyndte ved Hotel Fredericia, og tog deltagerne med på en tur til blandt andet Airco Process Technology, Energinet, Arla og mange andre energirelaterede aktører i Trekantområdet. Turen sluttede på Crossbridge Energy — raffinaderiet i Fredericia, der i øvrigt har en vision om at blive CO2-neutral.
Rainer Gassner, har dedikeret sit liv til at skabe mad, der vækker sanserne. Hans kulinariske rejse startede i en tidlig alder i en lille flække i det sydlige Tyskland, hvor han bagte kager til sin mor og naboer. Hans interesse for madlavning voksede, og førte ham til München, hvor han tog sin kokkeuddannelse.
– Jeg startede tidligt med at bage kager da jeg var 9-10 år, husker han. Han troede også, at han skulle være konditor, men sådan gik det ikke.
– Langsomt blev det til, at jeg skulle være kok. Jeg tog min 10. Klasse, og så nød jeg ellers glæden ved at tilberede mad til andre. Jeg kom i lære i München små 50 kilometer fra min hjemstavn. Dengang boede der 150 mennesker i min fødeby, men millioner i München. Jeg var 15 år. Det var hårdt arbejde, men det var også fair arbejde.
Rainer Gassner har en klar filosofi omkring det hårde arbejde i gastronomiens verden. Det er en verden af muligheder, hvor man med slid og slæb kan tilegne sig store oplevelser.
– Vores branche, den er altså ikke så frygtelig. Hvis det var så galt i branchen, hvorfor søger folk så stadig ind i den her verden med så stor begejstring. Generelt er det en fantastisk branche, hvor der er mange muligheder, for dem som vil, siger han.
Derudover er der også bedre arbejdsforhold i dag, end i tiden, hvor han selv stod i lære. Det er positivt, slår han fast.
– Rent arbejdsmæssigt bliver der åbnet mere op for, at der tages hensyn til personalet i branchen. Nu har vi lige haft 1. maj, hvor mange taler om arbejderrettigheder. Men det er jo ikke os, der har besluttet at folk bliver gift om lørdagen. Det er bare, der folk bliver gift, så skal vi arbejde, siger han og tilføjer:
– Løsningen kunne være en fire-dages arbejdsuge, der sikrer, at personale er veludhvilet og har tid til deres familier. Selvom denne model medfører udfordringer, som når Mette (Gassners partner privat og på Ti Trin Ned red.) har fødselsdag og der er ikke noget der har åbnet på nogen restauranter, er det nødvendigt for at opretholde et sundt arbejdsmiljø.
Gassners madstil er en kombination af klassisk fransk med et touch af skandinavisk, men har han en nøgleingrediens?
– Tjah, alt hvad vi dyrker på vores gård Himmerigskov elsker jeg. Der er også en evig diskussion om lime i den her verden. Vi bruger lime, hvis det er nødvendigt. Der er ikke noget, der kan erstatte lime, siger Gassner og smiler, han trækker sin inspiration fra forskellige steder – fra gården, årstidernes skiften, nye sorter, til biler som passerer ham på gaden, men selvom han inspireres af alt, hvad han oplever, er alle trends ikke gode. Nye teknikker er ikke nødvendigvis hans ting.
– Alle de nye teknikker fra de sidste 10 år forsvinder igen. Smagen gik tabt i mange af dem. Et godt eksempel er sous vie, som mange har rost til skyerne. Men jeg er ked at sige det, det er bare ikke det bedste, man mister for meget smag. Grillen giver bare en god og bedre smag, mener han.
Hvordan balancerer du din kreativitet med at opretholde Michelin-standarderne?
– Det går som det går. Hvis vi mister vores stjerne, så tror jeg faktisk det gør mere ondt på kokkene end på mig. De er jo kommet for at arbejde med Michelin. Vi er i et ægteskab med Michelin, kan man sige. Det virker til guiden faktisk fornyer sig, engang var alt konformt. Men de flytter sig også. Vi har et team af dedikerede mennesker, der kæmper for sagen, svarer Rainer Gassner, der godt ved, at modgang og udfordringer er en uundgåelig del af kokkekarrieren:
– Selvfølgelig er der udfordringer på alle fronter, men for mig betyder det noget, at vi laver det mad, der er godt og lækkert. Vi laver ikke Michelin-mad, vi laver vores mad. Arbejdet med det, har kastet en stjerne af sig, hvilket vi er lykkelige for, men det er ikke udgangspunktet, når vi laver maden, og i den forbindelse betyder råvarerne også meget. Vi kender vores leverandører godt, og nogle gang er det svært at få alle med. Derfor bruger jeg nok længere tid på at overbevise dem om at levere hertil. Men samtidig har vi lokale leverandører som Lars, der fisker hummeren i Lillebælt. Det er også en stor del af vores historie, fortæller Gassner.
Til trods for de udfordringer, der kommer med at drive en restaurant, er Gassner ikke interesseret i at forfølge økonomisk vækst alene for vækstens skyld.
– Vi har det godt. Forretningen går godt, vi er jo ikke erhvervsmænd. Vi lever i den her verden og vi trives i den. Vi skal ikke øge vores indtjening med 2,4 procent hvert år. Heldigvis for det, når elregningen stiger fra 60 til 130 tusind pr kvartal, så rykker det jo lidt. Råvarer bliver mere bekostelige, men vores omsætning stiger ligeledes. Hvad angår fremtiden for restauranten og hans karriere, er Gassner optimistisk og klar til at imødegå nye udfordringer.
– Jeg nyder stadig at lave mad. Jeg nyder det hver eneste dag. Man prøver at forny sig og ser fremad og flytter sig. Vi er ikke så bange for at prøve noget nyt. Det er en fordel ved at have 1 stjerne, siger han.
Og hvad med en anden Michelin-stjerne?
– Vi er drevet af at gøre det bedste. Kaster det noget af sig så okay. Skal vi rende rundt med hvide handsker og lægge bestik på, så sker det ikke. Så længe vi har det godt er det det, som betyder noget. Det hele skal være ægte, man skal have sig selv med, slutter Rainer Gassner.
Gassners historie er en hyldest til lidenskaben for madlavning, det hårde arbejde og den kreative frihed, der kommer med at være en del af gastronomiens verden. Med sin urokkelige beslutsomhed og sit fokus på autenticitet. Den 12. juni er den finske by, Turku, vært ved årets Michelin Guide Nordic-uddeling. Det er altid en festaften, hvor nye talenter hyldes, nye stjerner findes og restauranter får stjernerne, der sætter dem på det prestigefyldte Michelin-verdenskort.
Regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale om regionernes økonomi for 2024 som sikrer, at der fortsat investeres i det danske sundhedsvæsen. Aftalen løfter sundhedsområdet med 1,35 mia. kr. Aftalen sætter samtidig en ansvarlig ramme for regionernes anlægsniveau på 6,95 mia. kr. i 2024. Det er også aftalt, at regionerne skal nedbringe deres udgifter til administration.
Regeringen og Danske Regioner er med aftalen enige om at løfte den regionale driftsramme til sundhed med 1,35 mia. kr. i 2024.
Aftalen indebærer samtidig, at regionerne skal nedbringe udgifterne til administration med 0,3 mia. kr. i 2024. De frigjorte midler skal anvendes til at finansiere en ekstraordinær ramme til løn- og arbejdsvilkår, så der kan fastholdes flere medarbejdere i den offentlige velfærd. Regeringen og Danske Regioner er i forbindelse hermed enige om at etablere et flerårigt samarbejdsprogram, der skal understøtte regionernes arbejde med at udvikle sundhedsvæsenet inden for de økonomiske rammer og reducere regionernes udgifter til administrative opgaver.
Regeringen har med aftalen desuden prioriteret 67 mio. kr. i 2024 og 165 mio. kr. i 2025 og frem til et samlet dobbeltdiagnosetilbud og omlægning af særlige pladser. Derudover kommer løftet af regionernes økonomi oven på regeringens udspil til en markant investering i sundhedsvæsenet med et løft på fem mia. kr. i 2030, hvoraf der prioriteres samlet 400 mio. kr. i 2023 og 2024 til en ekstraordinær indsats på kræftområdet og 600 mio. kr. fra 2025 og frem til en ny Kræftplan V.
Regeringen har tidligere afsat to mia. kr. i 2022-2024 med aftalen om akutplanen, der giver regionerne penge til at normalisere ventetiderne, gøre akutmodtagelserne mere robuste og styrke produktiviteten og aktiviteten i sygehusvæsenet. Med aftalen er regeringen og Danske Regioner enige om at fremrykke 350 mio. kr. fra akutaftalens prioritering i 2024 til 2023 med henblik på at fastholde det nuværende høje aktivitetsniveau i regionerne. Danske Regioner bekræfter, at den forudsatte normalisering af ventetiderne realiseres med udgangen af 2024 inden for de aftalte økonomiske rammer.
Aftalen skal samtidig ses i lyset af, at regeringen har sat et arbejde i gang, der skal sikre et velfungerende sundhedsvæsen og understøtte en fortsat udvikling af sundhedsvæsenet. Regeringen har blandt andet nedsat Sundhedsstrukturkommissionen, som skal opstille og belyse modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet for at understøtte et forebyggende og sammenhængende sundhedsvæsen.
Rambøll skriver i ny analyse, at der over de næste 10 år bliver behov for at investere minimum 27 milliarder i at genoprette nedslidte hospitalsbygninger.
31 pct. af bygningsmassen på de eksisterende sygehusbygninger i de fem regioner er i så dårlig stand, at deres tilstand kan betegnes som kritisk. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra Rambøll, som har foretaget en analyse af landets eksisterende sygehusbygninger på vegne af Danske Regioner.
Foruden den tredjedel af byggerierne, som allerede nu er i kritisk tilstand, vil mere end 50 pct. af sygehusbygningerne i løbet af de kommende år være så slidte, at deres tilstand også skal betegnes som kritisk, hvis ikke der sættes ind. Samlet set har 83 pct. af bygningsmassen derfor hårdt brug for renoveringer.
-Analysen fra Rambøll er stærkt bekymrende læsning. Når så stor en del af bygninger er i kritisk stand eller er tæt på, så vil det helt uundgåeligt kunne mærkes, både for personalet og for patienterne på hospitalerne. Det kan vi ikke være tjent med, siger Mads Duedahl, der er næstformand i Danske Regioner.
Investering skal genoprette de mest slidte bygninger
Rambøll vurderer i analysen, at der over de næste 10 år er behov for at investere mindst 27 milliarder kroner for at løfte de mest nedslidte sygehusbygninger op på et tilfredsstillende niveau. Hvis ikke der investeres hurtigt, vil investeringsbehovet blive større som følge af yderligere nedslidning.
Beløbet dækker imidlertid kun de investeringer, som er nødvendige for at løfte bygningerne op på et tilfredsstillende niveau, og omfatter derved ikke det løbende vedligehold af bygningerne, som sikrer, at de ikke forfalder yderligere. Inkluderet er heller ikke det behov, som regionerne løbende har for at foretage anlægsinvesteringer i eksempelvis nye bygninger, it-infrastruktur og medico-udstyr.
-Det sætter en tyk streg under, at regionerne har et stort efterslæb i forhold til vedligehold af vores bygninger. Det er bestemt ikke blevet bedre af de seneste års store prisstigninger på byggemarkedet, som presser regionernes anlægsbudgetter – samtidig med at vi også skal prioritere de systemer og det udstyr, som er mindst lige så vigtige, for at et hospital fungerer optimalt, siger Mads Duedahl.
Brug for både akut indsats og langsigtet løsning
Med tanke på at en tredjedel af sygehusbygningerne allerede nu er i kritisk stand, er det nødvendigt, at der sættes ind hurtigt, mener Mads Duedahl. Ellers vil den gennemsnitlige bygningstilstand naturligt nok falde yderligere.
-Det er klart, at pengene skal fordeles over en længere årrække. Men sandheden er, at vi er nødt til investere et massivt beløb de første år for at genoprette tilstanden for de bygninger, som allerede er i dårlig stand. Slitage og forfald er desværre problemer af den slags, som kun bliver større og værre af, at man ikke gør noget ved dem, siger Mads Duedahl.
De 27 milliarder, som Rambøll vurderer er nødvendige for at rette op på bygningsstandarderne på hospitalerne, skal ifølge analysens forslag fordeles ud over hele perioden 2024-2033, dog med størstedelen tidligt perioden.
Fakta
-Størstedelen af landets sygehusbygninger er af ældre dato. Mange af hospitalsbygningerne er over 50 år gamle. -31 pct. af de gamle bygninger er i såkaldt “kritisk” tilstand. Når en bygning er i kritisk tilstand, vil der oftere opstå akutte problemer, som forværrer tilstanden yderligere. -Uden investeringer i genopretning, vil vedligeholdelsesefterslæbet stige og behovet vil blive større end 27 milliarder, skriver Rambøll. -Rambølls analyse omfatter den del af de offentlige danske sygehuses bygningsmasse, som ikke er omfattet af Kvalitetsfonden eller forventes nedlagt indenfor de næste 5 år.
KL og regeringen har indgået en økonomiaftale for 2024. Der er tale om en stram aftale, men den giver et reelt grundlag for den kommunale budgetlægning. Nu har regeringen sammen med kommunerne en stor opgave i at afstemme med borgerne, hvilken velfærd de kan forvente i de kommende år, lyder det fra KL.
KL og regeringen har i dag indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2024. Aftalen er blevet til i en tid, hvor den kommunale økonomi generelt er udhulet af en ekstraordinær inflation på 1,9 mia. kr., hvilket udfordrer rigtig mange kommuner. Aftalen tilfører samlet den kommunale økonomi 2,4 mia. kr., og herudover har KL taget til efterretning, at regeringen ønsker at reducere kommunernes administrationsudgifter.
– Det er en stram økonomiaftale, vi i dag har indgået, hvor det ikke har været muligt fuldt ud at imødegå hele presset på kommunernes økonomi, når der kommer flere ældre og børn samt flere danskere med diagnoser og andre behov for hjælp. Kommunernes økonomiske situation betyder, at borgerne vil opleve stigende afstand mellem den offentlig service og de privatøkonomiske muligheder. Det har derfor været vigtigt for os, at aftalen forholdt sig ærligt til kommunernes økonomiske muligheder, og det synes jeg er landet sådan,” siger KL’s formand Martin Damm.
Jacob Bundsgaard, KL’s næstformand, siger:
– Vi har brugt rigtig mange kræfter ved forhandlingsbordet på at tale med regeringen om, hvad den her aftale kommer til at betyde for den velfærd, borgerne kan forvente. Det har været vigtigt at få nogle penge på bordet, men også at få nogle realistiske billeder af, at det bliver svært.
Et forhøjet anlægsniveau og lånepulje til botilbud
Med aftalen er det lykkedes KL at få hævet anlægsrammen, så kommunerne i 2023 kan bygge og renovere for 19,3 mia. kr. i 2024.
Samtidig er KL og regeringen enige om, at kommunerne skal have bedre muligheder for at kunne prioritere på det specialiserede socialområde. En af vejene hertil er at udvide den kommunale botilbudskapacitet. Derfor indeholder den forhøjede anlægsramme en 3-årig lånepulje, der giver kommunerne mulighed for at have et længerevarende fokus på at udbygge den kommunale botilbudskapacitet.
– Det har været vigtigt for os at få hævet anlægsrammen fra det historisk lave niveau i sidste års aftale, så kommunerne igen har mulighed for at investere i de fysiske rammer omkring vores velfærd. Særligt glad er jeg for, at vi har fået en ekstraordinær lånepulje på socialområdet, så kommunerne får bedre muligheder for at investere i egne botilbudspladser og dermed flere redskaber til at styre økonomien på området, siger Martin Damm.
Samtidig er parterne enige om, at kommunerne generelt skal have bedre muligheder for at prioritere på socialområdet. Derfor vil parterne arbejde videre med en række af de anbefalinger, som ekspertgruppen på socialområdet netop er kommet med.
Oprydning i overflødige regler og bureaukrati
Med aftalen tager KL også til efterretning, at de kommunale udgifter til administration skal reduceres med 700 mio. kr. i 2024 for at finansiere en ramme til løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor. De midler skal først og fremmest findes ved at luge ud i regler og tilsyn, der skaber bureaukrati i kommunerne.
– Det står nu meget klart, at hvis vi skal kunne reducere den kommunale administration i de kommende år, så kræver det, at vi i fællesskab får ryddet op i overflødig detailstyring og bureaukrati, som udhuler det lokalpolitiske og faglige handlerum. Det har vi efterspurgt i årevis, og det fremgår nu klart af aftaleteksten, at vi fællesskab skal sætte handling bag ordene, siger Jacob Bundsgaard.
Regeringen og KL er desuden enige om, at særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner forhøjes med yderligere 100 mio. kr., så den udgør 734,4 mio. kr.
Endelig er det aftalt, at kommunerne kompenseres for samlet set 1,4 mia. kr. for merudgifter til at håndtere fordrevne fra Ukraine i 2022. Derudover afsættes der 0,9 mia. kr. for at dække udgifterne i 2023, ligesom parterne er enige om at følge op på håndteringen for 2024 i næste års økonomiforhandlinger.
Ewii-direktør Lars Bonderup Bjørn i samtale med Danmarks Tekniske Universitets direktør, Claus Nielsen.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
Flere medarbejdere hos EWII A/S og Trefor Forsyningsselskaber er blevet afskediget på grund af “væsentlige tillidsbrud”, fortæller administrerende direktør Lars Bonderup Bjørn. Bortvisningerne skyldes direkte brud på virksomhedens regler.
– Det handler fundamentalt om at vise respekt for den rolle man er betroet, uanset jobfunktion eller afdeling. Mens mange medarbejdere i disse afdelinger arbejder utrætteligt og med høj integritet, har nogle enkelte ikke udvist den fornødne respekt, uddyber Bonderup Bjørn.
Konsekvenserne er dog alvorlige for de medarbejdere, der har brudt tilliden. Direktøren understreger dog, at virksomheden har været fair i sin håndtering af situationen.
– Vi nærmer os afslutningen på samtalerne med det involverede medarbejdere. Det er vigtigt, at alle får muligheden for at præsentere deres side af sagen. I visse tilfælde har vi behov for yderligere undersøgelser, for vi vil sikre os, at ingen bliver uretfærdigt behandlet, præciserer Bonderup Bjørn.
Han fremhæver vigtigheden af tillid i virksomhedskulturen og lover at gøre alt nødvendigt for at beskytte den.
– Vi bygger vores arbejdsplads på ordentlig adfærd. Hvis man ikke kan opretholde dette, har man ganske enkelt ikke sin plads her, fastslår direktøren utvetydigt.
Lars Bonderup Bjørn vil ikke kommer nærmere ind på hvilke medarbejdere der er tale om, eller hvad det præcist er de har gjort, men han bekræfter at drejer sig om et betydeligt antal medarbejdere, der alle har brudt virksomhedens tillid.
BOLIG. Der findes adresser, der allerede inden man træder indenfor, fortæller noget om den verden, der venter bag døren. Rudolf Steiner Allé i Snoghøj...
Fyns Politi gennemfører tirsdag formiddag en planlagt aktion på flere lokationer. Politiet oplyser, at indsatsen foregår kontrolleret, og at der ikke er anledning til...
Statsminister Mette Frederiksen følger med bekymring udviklingen i Mellemøsten og de stigende oliepriser. Det skriver hun i et Facebook-opslag, hvor hun samtidig varsler, at...
Fredericia Håndboldklub har truffet et klogt valg. Ansættelsen af Mathias Madsen som ny cheftræner fra sommeren 2026 er ikke bare et fornuftigt træk –...
