Lise Nørgaard giver os ‘Det sidste ord’

0

Forfatter og journalist Lise Nørgaard sov stille ind på årets første dag. Forinden sin død gav Lise Nørgaard et særligt interview til Mikael Bertelsen, der nu bliver sendt på TV 2 og TV 2 PLAY.

Lise Nørgaards mange ord og fortællinger har fyldt meget i danskernes liv gennem tiden. I et interview med Mikael Bertelsen tager hun nu ordet og fortæller en sidste gang.

Interviewet er en del af programserien ’Det sidste ord’, som i tre omgange har været vist på TV 2, og som adskiller sig ved at have den særlige præmis, at programmet først må sendes efter den medvirkendes død. Derfor bliver interviewet med Lise Nørgaard nu til en udsendelse, som vises på TV 2 og TV 2 PLAY søndag 8. januar klokken 20.

– Da jeg interviewede Lise Nørgaard til ‘Det sidste ord’, var hendes stemme hæs og ved at forsvinde. Hun mente selv, at det var fordi, hun havde talt uafbrudt i over hundrede år. Men selvom stemmebåndene svigtede, så var hun energisk og meget opsat på at medvirke. Lise Nørgaard var bevidst om at efterlade sig en slags manual til fremtidens kvinder med hendes egne erfaringer og råd til, hvordan man kan gøre sig selv fri og uafhængig. Og selvom hun var lille af statur i det store tv-studie, så håber jeg, at det kan ses, at hun var en stor og stærk personlighed. Da jeg på et tidspunkt var ved at være træt under optagelsen, havde Lise Nørgaard stadig masser af energi og sagde, at hun var klar til at ‘synge og danse hele natten’. Jeg er taknemmelig og glad for, at jeg nåede at opleve det,’ siger Mikael Bertelsen. 

Alt råmateriale arkiveres på Det Kgl. Bibliotek 

Som samarbejdspartner i projektet ‘Det sidste ord’ står Det Kgl. Bibliotek for at arkivere optagelserne for eftertiden. Kun nogle ganske få ansatte på Det Kgl. Bibliotek har adgang til dem, og først 20 år efter personens død kan bibliotekets brugere få adgang til optagelserne.

– Hele interviewet, der er noget længere end det, som bliver sendt, kan udgøre et interessant kildemateriale for forskere i fremtiden. Det er ikke mindst interessant, fordi konceptet inviterer til mere intense samtaler og dermed potentielt også viden, som ikke kan findes andre steder, siger Tonny Skovgård Jensen, vicedirektør og chef for kulturarv på Det Kgl. Bibliotek.

For TV 2 betyder det meget, at Lise Nørgaard valgte at medvirke i ’Det sidste ord’, forklarer TV 2s faktachef, Thomas Breinholt.

– Med Lise Nørgaard har Danmark mistet en af sine helt store personligheder. Som få har hun præget sit land og fortalt danskerne stærke, underfundige, levende og underholdende historier i bøger, aviser, film og tv. På TV 2 er vi stolte af, at hun også ville fortælle sin egen historie om, hvad livet har bragt hende af store øjeblikke, glæder, kærlighed og sorger i ‘Det sidste ord’. TV 2s ambition er, at samle danskerne om de store øjeblikke. Lise Nørgaards farvel til os alle sammen er ét af dem, siger Thomas Breinholt.

Tidligere har Bent Fabricius-Bjerre, Uffe Ellemann-Jensen og Povl Dissing været med i programserien. ‘Det sidste ord’ med Lise Nørgaard bliver dermed det fjerde i rækken og kan ses på TV 2 og TV 2 PLAY søndag 8. januar kl. 20.

Landsholdsspiller i isolation

0
Foto: DHF

Der kan være tale om gammel infektion, men for en sikkerheds skyld er den talentfulde bagspiller, Simon Pytlick isoleret indtil en ny prøve er foretaget.

Da Håndboldherrerne mandag mødte ind til VM-forberedelserne, var nytårscigaren erstattet af en vatpind, da alle spillerne blev testet for corona.

Det udløste desværre et kedeligt svar til Simon Pytlick, der blev testet positiv og straks derefter isoleret fra resten af holdet for en sikkerheds skyld.

– Det er en svag positiv test, og derfor håber vi, at der er tale om en gammel infektion. Men vi går med livrem og seler, så Simon er isoleret, indtil vi får lavet en ny test i morgen, som gerne skulle afklare det endeligt, siger landsholdslæge Morten Storgaard.

Selvom pandemien har lagt sig i samfundet, kræver Det Internationale Håndboldforbund fortsat test af alle spillere og staben både op til VM, hvor Danmark spiller første kamp 13. januar, samt efter det indledende gruppespil og igen efter mellemrunden.

Det er derfor, Dansk Håndbold Forbund også allerede ved indgangen til VM-forberedelserne har testet hele holdet for at minimere risikoen for smitte.

Selv er Simon Pytlick ved godt mod og symptomfri på hotelværelset.

– Det er enormt ærgerligt ikke at kunne træne med holdet, men jeg er trods alt glad for, at det er så tidligt i forberedelserne, at jeg kan nå at blive helt klar til VM. Heldigvis har jeg ingen symptomer, så forhåbentlig kan jeg snart forlade isolationen og være med igen, siger han.

Danmark spiller i optakten til VM to landskampe ved NORLYS Cup mod Saudi-Arabien, torsdag i Odense og lørdag i København.

I dag begraves fodboldlegende

0

Fodboldlegenden Pelé døde den 29. december 2022 som 82-årig. På et døgn havde 27.000 fans, allerede været forbi til en sidste afsked med deres helt store fodboldidol.

Køen var lang, da man mandag aften kunne tage en sidste afsked med fodboldlegenden Pelé, der var anbragt i hans kiste på stadionet Santos i hjemby, til en mindeceremoni midt på banen.

Her begyndte den store stjerne også sin fodboldkarriere som 16-årig i 1956, hvor han hurtigt blev til et stort fodboldnavn. Pelés ansigt kom til udtryk over hele byen, hvor fans hang spillertrøjer med Pelés navn og ansigt op i gaderne.

I dag, tirsdag, vil der foregå endnu en stor mindeceremoni, hvor Pelés kiste vil blive båret gennem hans hjembys gader, og forbi hans mors nabolag, hvor fodboldlegendens mor på 100 år endnu bor. Pelé vil derefter blive begravet til en privat ceremoni.

Han skal begraves i dag. Brasiliens præsident, Luiz Inácio da Silva, tager desuden afsked kl 10

Er i kritisk tilstand efter hjertestop

0

Den 24-årige amerikanske footballspiller Damar Hamlin, der spiller i NFL for Buffalo Bills, kollapsede på banen under en kamp, da han blev tacklet så brutalt, at det resulterede i et hjertestop, oplyser NFL i en pressemeddelelse efter den voldsomme hændelse.

Holdet oplyser tirsdag morgen, at Damar Hamlin stadig er i kritisk tilstand og bedøvet:

– Damar Hamlin fik et hjertestop efter en tackling i vores kamp mod Bengals. Hans hjerterytme blev genoprettet på banen, og han blev overført til ‘UC Medical Center’ til yderligere test og behandling. Han er i øjeblikket bedøvet og betragtes som i kritisk tilstand, skriver Buffalo Bills. Hvorvidt, der er tale om kunstigt koma, nævner Bills ikke.

Analyse: Meget få topskattebetalere i offentlige faggrupper

0
Vordingborg Denmark - June 26. 2016: Danish Motorcycle police officer riding in the nature landscape on the countryside

Blandt offentligt ansatte, der har ét arbejde på normal tid og én lønindtægt, er der meget få topskattebetalere, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Analysen nuancerer den offentlige debat om topskat.

SKAT

I en række offentligt ansatte faggrupper arbejder langt de fleste, der betaler topskat, som ledere, i det private, bijobber eller lignende. Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af datagrundlaget fra Finansministeriets Lovmodellen.

– Fra tid til anden bliver sygeplejersker og politibetjente brugt som argument for at lempe topskatten. For eksempel hører vi ofte, at 4.000 sygeplejersker betaler topskat, og ens tanker falder måske på den almindeligt ansatte sygeplejerske på et offentligt sygehus. Men vores analyse viser, at langt de fleste topskattebetalende sygeplejersker også har indtægter fra andre jobs, overtid eller fuldtidsansættelse i den private sektor, siger Kristoffer Glavind, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– Det er et legitimt politisk ønske at ville lempe topskatten, men det forvrænger debatten, hvis man gør det med henvisning til de her velfærdsmedarbejdere uden at fortælle, hvor deres primære indtægter kommer fra, siger Kristoffer Glavind.

Få ”klassiske” offentlige lønmodtagere betaler topskat

Analysen undersøger topskattebetalerne i seks offentlige faggrupper. Faggrupperne er pædagoger, lærere, sygeplejersker, social- og sundhedsmedarbejdere, socialrådgivere og ansatte i politiet.

Blandt topskattebetalerne i hver faggruppe er der en gruppe, der er privatansat. En anden gruppe bijobber, mens en tredje gruppe er registeret som selvstændige. En fjerde gruppe modtager – ud over deres beskæftigelse i den offentlige sektor – honorarer, og en femte gruppe arbejder mere end fuldtid. En sjette gruppe har kapitalindkomster på over 50.000 kroner, mens en syvende gruppe er ansat som ledere.

– Topskattebetalerne i de her faggrupper har typisk indtægter fra andet end en almindelig lønmodtagerstilling i den offentlige sektor. Når vi først ser bort fra dem, der har indtægter fra andre steder, så er der ikke ret mange topskattebetalere tilbage blandt de klassiske lønmodtagere, siger Kristoffer Glavind.

5,9 procent af de ”klassisk” ansatte politibetjente betaler topskat – svarende til cirka 6 ud af 100 klassiske politibetjente. Blandt lærere, socialrådgivere og sygeplejersker er det cirka 2 ud af 100 af de ”klassisk” ansatte, som betaler topskat. For pædagoger er tallet 0,3 procent svarende til 3 ud af 1.000. For social- og sundhedsmedarbejdere er tallet 0,2 procent svarende til 2 ud af 1.000.

Analysens hovedkonklusioner

  • Der er meget få topskattebetalere blandt ”klassiske” lønmodtageransatte pædagoger, lærere, sygeplejersker, SOSU-medarbejdere, socialrådgivere og ansatte i politiet. En stor del af dem, der betaler topskat, har nemlig indtægter fra andet end deres almindelige arbejde i den offentlige sektor.
  • 100 ”klassiske” pædagoger betaler topskat svarende til 0,3 procent af alle ”klassisk” ansatte pædagoger. 
  • 700 ”klassiske” folkeskolelærere betaler topskat svarende til 1,9 procent af alle ”klassisk” ansatte lærere.
  • 300 ”klassiske” socialrådgivere betaler topskat svarende til 2,4 procent af alle ”klassisk” ansatte socialrådgivere. 
  • 200 ”klassiske” politibetjente betaler topskat svarende til 5,9 procent af alle ”klassisk” ansatte politibetjente.
  • 200 ”klassiske” social- og sundhedsmedarbejdere betaler topskat svarende til 0,2 procent af alle ”klassisk” ansatte SOSU-medarbejdere.
  • 500 ”klassiske” sygeplejersker betaler topskat svarende til 1,8 procent af alle ”klassisk” ansatte sygeplejersker.

Antallet af “klassisk” ansatte topskattebetalere inkluderer også pensionister, som arbejder sideløbende med, at de får udbetalt pension. Undlader man at medregne dem, ville antallet af “klassisk” ansatte topskattebetalere blive endnu mindre.

Læs analysen her

Brand og kommunikation styrkes hos Danske Digitale Medier A/S

0

Christian Runge Fris er pr. 1.1.2023 ansat som brand- og kommunikationsrådgiver hos Danske Digitale Medier A/S.

– Christian vil være en værdifuld tilføjelse til vores team og bringer med sig mange års erfaring inden for kommunikation og salg. Han er uddannet cand.merc. i strategisk kommunikation fra Aarhus Universitet og har arbejdet med brand- og annoncesalg hos Watch Media i Aarhus, udtaler direktør hos Danske Digitale Medier A/S, Andreas Dyhrberg Andreassen.

I sit job hos Danske Digitale Medier A/S vil Christian arbejde med virksomheders kommunikation, herunder hvordan de får mest muligt ud af deres digitale kommunikation og branding. 

– Jeg skal styrke og opbygge vores salg af annoncer og kommunikationsløsninger i Middelfart og Kolding, hvor jeg også får ansvar for at opbygge kendskabsgraden til Danske Digitale Mediers platforme, blandt andet middelfartavisen.dkkoldingavisen.dk, avisen.nu, og politika.dk. Det er arbejde, jeg ser frem til. Jeg brænder for at møde mennesker og virksomheder, udtaler Christian Runge Fris.

Inden for kommunikationsopgaver vil Christian indgå i vores team hos Interloqour – en del af Danske Digitale Medier A/S), der arbejder med strategisk kommunikation.

– Vi har allerede flere store kunder indenfor strategisk kommunikation, og i takt med informationsstrømmen i samfundet er blevet digital, har vi fået flere opgaver. Her vil Christian også via sin uddannelse og erhvervserfaring kunne bidrage positivt til vores kunder. Han ser muligheder frem for begrænsninger og har en stærk forståelse for forretningsprocesser. Det giver værdi, siger Andreas Dyhrberg Andreassen.

Arla dropper naturgassen

0
default

Arla energioptimerer sin mejeriproduktion i Taulov ved i flere trin at droppe naturgassen og koble sig på det lokale fjernvarme-system. TVIS skal forsyne rum- og procesvarme til produktionen af 60.000 tons ost om året som Danbo, Havarti og Maribo. Konverteringen til fjernvarme på Taulov Mejeri, der etableres i løbet af 2023, spares der 37 % af den nuværende CO2- udledning fra varmeforbruget.

Det er over halvdelen af naturgassen på Taulov Mejeri der elimineres, hvilket udgør 25.000 MWh eller hvad der svarer til 1.200 husstandes opvarmningsbehov. I løbet af 2023 vil der på mejeriet blive arbejdet videre med at undersøge mulighederne for erstatning af den resterende del af naturgassen således naturgassen også kan fjernes de resterende fire måneder om året.

Højlager hos Arla.

– Vi opvarmer omtrent 600 millioner kilo mælk om året, som vi laver til nogle af Danmarks mest kendte osteprodukter så som Klovborg og Riberhus, og vi eksporterer 36.000 tons af ost til hele verden. Det kræver meget energi, og vi har et mål om at reducere vores CO2 udledning med 63% i 2030, hvorfor investeringen i tilslutningen til fjernvarme på Taulov Mejeri er den rigtige langsigtede beslutning og en effektiv måde at reducere vores CO2-udledning med én enkelt manøvre. Det giver også en mærkbar økonomisk fordel med
de nuværende energipriser, og vi efterkommer vores interne ønske -også blandt vores kolleger – om at fokusere på energieffektive løsninger, siger Klaus Jeppesen, Mejeridirektør, Taulov Mejeri.

TVIS investerer i en ny nabobygning til Taulov Mejeri, som er en 10 MW vekslerstation på 80 kvadratmeter og forbinder den med en halv kilometer transmissionsledning til det 123 kilometer lange varmesystem på tværs af fire kommuner i Trekantområdet. Typisk er det fjernvarmeselskaberne, der forsyner nye forbrugere, men en mere fleksibel ejerstrategi fra 2021, gør det muligt at tilkoble virksomheder til TVIS-systemet, når fjernvarmeselskaberne har for langt.

– Vi er meget glade for aftalen med Arla, da interessen for fjernvarme stiger, og TVIS kan levere til både virksomheder og fjernvarmeselskaber, så de kan udfase olie- eller gasfyr. Der er et stort potentiale i at bruge fjernvarme til procesvarme, og vi har varme tilgængeligt, som kan understøtte produktionsvirksomheder. Det er ressourceeffektivt, grøn omstilling og giver økonomiske fordele – både for nye samarbejdspartnere og de eksisterende forbrugere, siger Jørgen Nielsen, direktør for TVIS.

Ambitiøs og omfattende investeringsplan udfaser gas

Byrådene i TVIS’ fire ejerkommuner har godkendt en samlet investeringspakke for de næste tre år, så TVIS kan investere i 12 konkrete fjernvarmeprojekter mellem 2023 og 2025. Både nye fjernvarmeforbrugere, overskudsvarmeleverandører og industrikunder, der skal bruge procesvarme til produktion, skal kobles på TVIS-nettet. Udover væsentlige reduktioner i gasforbruget og økonomiske besparelser hos forbrugerne, så vil alle projekter tilsammen reducere CO2-udledning fra varme med 460.000 tons.

– Det er en ambitiøs og omfattende investeringsplan, som ikke er set lignende siden TVIS blev etableret for 40 år siden, og investeringerne kommer på et meget afgørende tidspunkt. De sidste to år har vi udvidet TVISnettet med 40 kilometer til tre nye fjernvarmeselskaber, som udfaser gas og reducerer CO2-udledning med 186,000 tons. Nu tager vi tilløb til at udvide med yderligere mindst 21 kilometer, hvor vi understøtter vores ejerkommuner i deres strategier for at udfase fossile brændsler. Vi kommer ud til nye forbrugere, samtidigt
med, at det bliver billigere for eksisterende forbrugere i TVIS-nettet, siger Lars Schmidt, bestyrelsesformand for TVIS.

I Dansk Industri har man længe været varm fortaler for mere udnyttelse af overskudsvarme fra lokale virksomheder, derfor er det også en særlig positiv udvikling i den grønne omstilling, når overskudsvarme udnyttes til fjernvarme og i endnu højere grad, når den dernæst bliver til procesvarme.

– Vi skal først og fremmest udnytte de lavest hængende frugter i den grønne omstilling, fordi de giver de mest effektive og billigste Co2-reduktioner. Hvis virksomhederne har muligheder for det, så er fjernvarme til proces- og rumvarme en effektiv måde at komme fri af gas og olie til for eksempel fødevareproduktion, hvor der er god inspiration at hente i samarbejdet mellem TVIS og Arla. Det giver i forvejen mening at udnytte så meget overskudsvarme som muligt, og det bliver endnu mere værdifuldt, når den i sidste ende kan understøtte grønne og billigere produkter på grund af en effektiv energi-værdikæde, siger Troels Ranis, DI.

TVIS 2022

Lise Nørgaard er død

0
https://www.facebook.com/BenedikteMarieArt

Den kendte forfatter, Lise Nørgaard, er død i en alder af 105 år.

Efter kortere tids sygdom er hun afgået ved døden.

– Vi har alle nydt godt af hendes kærlighed, livserfaring, kloge råd og positive og humoristiske tilgang til tilværelsen. Vi er taknemmelige for at have fået lov at have hende i vores liv så længe, og hun efterlader et stort savn, siger hendes datter, Bente Flindt Sørensen.

Lise Nørgaard har blandt andet været journalist på Politiken, og er forfatter til bøger som “Kun en pige” og “De sendte en dame”, mens hun også er kendt som manuskriptforfatteren på tv-serien “Matador”.

3F: Alvorlig, håbefuld nytårstale

0

Kommentar fra 3F’s forbundsformand Henning Overgaard til statsministerens nytårstale

– Statsministerens nytårstale var alvorlig, men også håbefuld med tro på vores fællesskab. Krigens grusomheder mod den ukrainske befolkning og klimakrisen kræver vilje til handling. Samtidig vil regeringen skabe mere værdighed for de udsatte danskere og yde en særlig og tiltrængt håndsrækning til de børn og unge, der har det sværest. Det er klare og stærke budskaber fra statsministeren og den nye regering, siger 3F’s forbundsformand Henning Overgaard.

– Det er også vigtigt, at Mette Frederiksen italesatte den tårnhøje inflation og økonomiske usikkerhed. Det rammer ikke mindst de ledige og de mange tusinde flere ledige, som forventes i 2023, og forstærker udhulingen af købekraften for dagpengene. Derfor bør man fremrykke aftalen om et beskæftigelsestillæg på 3.600 kr. pr. måned i de første tre ledighedsmåneder. Det bør træde i kraft hurtigst muligt og ikke først til oktober.

3F’s formand fremhæver også, at der i talen lægges vægt på dygtige faglærte og værdien af godt håndværk.

– Det er et nødvendigt budskab og følges forhåbentlig hurtigt op med regeringens meldinger om at styrke erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne.

Statsministeren forklarede i nytårstalen, at regeringens ønske om at fremrykke investeringer i det danske forsvar har ført til, at man også foreslår at afskaffe en helligdag. Det vender 3F’s formand sig imod:

– Uden forudgående varsel og debat i valgkampen vil man nu gribe ind i overenskomsterne. Det er forkert og en ommer. At styrke dansk forsvar tre år tidligere medfører en éngangs-udgift, som både kan og bør finansieres på anden vis.

– Samtidig er det urimeligt at afskaffe en helligdag og forhøje danskernes arbejdstid generelt, mens politikerne i øvrigt fastholder, at folkepensionsalderen skal stige i de kommende årtier.

– Derfor må regeringen også – uanset farve – droppe, samlet set at forringe danskernes muligheder for tilbagetrækning. Hvis pensionsalderen skal stige mere, så må Tidlig Pension NU låses fast på pensionsalder, således at når pensionsalderen stiger med ét år, så udvides Arne-ordningen tilsvarende med ét år.

– Det har også skabt utryghed blandt 3F-medlemmer, at man vil svække efterlønnen ved at afskaffe seniorjob-ordningen. Det er et vigtigt sikkerhedsnet for ledige seniorer, som arbejdsgiverne åbenbart ikke har brug for!

– I 3F er vi også meget opmærksomme på regeringsgrundlagets brede formuleringer om reform af den offentlige sektor, blandt andet lægges der op til mere samarbejde mellem den offentlige og private sektor. Her peger vi på årtiers erfaringer med udlicitering af offentlige opgaver, hvor man alt for ofte kun fokuserer på pris. Herefter skal regningen betales af de medarbejdere, som skal udføre opgaverne og løbe endnu hurtigere for en lavere løn, siger Henning Overgaard.

DI-topchef efter ansvarlig nytårstale: 2023 skal være handlingens år

0
Adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI. Foto: Büro Jantzen, Mads Joakim.

Danmarks største erhvervsorganisation kvitterer positivt for en ansvarlig nytårstale fra statsministeren og er utålmodig omkring at få nødvendig handling realiseret i usikre tider.

Statsminister Mette Frederiksen har netop holdt sin nytårstale, hvor hun bragte flere temaer op, som man hæfter sig positivt ved i Danmarks største erhvervsorganisation, DI.

– Det var en alvorstung og ansvarlig nytårstale, som på mange måder rammer det nye år præcist ind. Vi står i usikre tider som samfund, hvor vi helt fundamentalt ikke kan tage den sikkerhed for givet, som vi ellers har været vant til i årtier. Det betyder også, at den velstand, velfærd og tryghed, vi alle ønsker os, kræver ekstraordinære indsatser fra os alle sammen. Derfor er det vigtigt og modigt, at det fremstår så tydeligt både i statsministerens nytårstale og i regeringsgrundlaget, at der kun er én vej frem, og det er, at vi alle løfter noget mere i fællesskab, siger DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.

– Usikkerheden opleves også i erhvervslivet. Når vi spørger vores medlemmer, svarer 6 ud af 10, at de i høj grad er bekymrede for, at usikkerhed fra udefrakommende faktorer vil påvirke deres aktiviteter i 2023. Det siger alt om den alvorlige situation, siger DI-direktøren.  

Nødvendig grøn handling

DI-topchefen roser nytårstalens fokus på reformer, som han glæder sig til at se realiseret:

– Jeg er meget enig med statsministeren i, at vi skal turde forandringer, og at flere skal arbejde mere. Længe har vi i erhvervslivet talt for, at vi bliver nødt til at få gjort op med de seneste års reformtørke, og derfor er det selvfølgelig også meget positivt, at reformbehovet gentages i nytårstalen. Men jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg også er utålmodig efter at se de konkrete løsninger ført ud i livet i 2023. Det er nu, den nye regering skal vise, hvor handlekraftig den er, siger Lars Sandahl Sørensen.

– Det er helt afgørende, at statsministeren slår fast, at den grønne omstilling ikke kun handler om sætte mål, men om at komme i mål. Hvilket jeg også selv længe har understreget nødvendigheden af. For i 2023 får vi virkelig brug for at få skruet op for grøn handling og eksekvering, hvis vi skal nå i mål med vores massive klimaambitioner. Derfor havde jeg også gerne set statsministeren være mere forpligtende og konkret på, hvor hurtigt og hvordan vi i praksis får taget de næste skridt til at få speedet den grønne omstilling op, uddyber Lars Sandahl Sørensen.

– Den grønne omstilling bygger ikke sig selv, og vi ved, at vi høj grad får behov for flere faglærte de kommende år. Derfor er jeg meget tilfreds med det tydelige fokus på erhvervsuddannelserne i nytårstalen og i regeringsgrundlaget generelt. Vi ser frem til at samarbejde med regeringen om at få løftet alle de centrale områder i det nye år, herunder det helt essentielle uddannelsesområde, slutter Lars Sandahl Sørensen.

Mikkel Hansen og Niklas Landin hyldes

0
Et trekløver af dansk herrehåndbolds mest betydningsfulde skikkelser skal fejres i forbindelse med landskampen mod Frankrig. De 5.000 håndboldfans der har fået billetter til den...

Regionaltog aflyst mellem Odense og Fredericia frem til kl. 20 – togbusser indsættes

0
Passagerer på Fyn og i trekantområdet må væbne sig med tålmodighed, for DSB har sendt regionaltogene på ufrivillig pause. En fejl på et sporskifte...

Tung morgentrafik – op til en times forsinkelse

0
Morgentrafikken på E20 Fynske Motorvej er hårdt ramt af lange køer efter et uheld syd for Odense. Ifølge Vejdirektoratet er venstre spor spærret i...

Nu kan kommuner indmelde arealer til nye industriparker i Danmark

0
For at give produktionsdanmark et rygstød skal der etableres nye industriparker rundt i landet. Og nu kan interesserede kommuner indmelde arealer, der kan blive...

Trekantområdet Danmarks bestyrelse besøger København

0
Trekantområdet Danmarks bestyrelse tager torsdag til fredag på en fælles tur til København. Formålet med turen er at få ny inspiration og viden fra...

Et andet perspektiv på Randers-sagen: psykiatrien er i dyb krise

Den 3. februar skrev Karin Liltorp, MF (M), i et læserbrev i Randers Amtsavis om sagen på psykiatrisk afdeling C i Randers. Hun mener,...