Andelen af danskere, der sparer på strømmen, er steget eksplosivt det sidste år, viser en ny undersøgelse. Dog er det vigtigt at spare de rigtige steder, for at komme både privatøkonomien og den grønne omstilling til gode, lyder det fra siger ekspert.
Det seneste år har danske forbrugere frygtet elregningen, og det med god grund. Store prisstigninger på strøm har nemlig gjort, at millioner af danskere er blevet ekstra opmærksomme på, hvordan de kan spare mest muligt på strømforbruget i hjemmet.
En ny undersøgelse viser, at antallet af danskere, der har ændret deres strømforbrug det seneste år, er steget med hele 85 %. For et år siden var det blot hver anden dansker, der havde fokus på sit strømforbrug, mens det tal nu er steget til mere end otte ud af ti.
Undersøgelsen er lavet af Kantar Gallup for Gjensidige og NRGi.
Selvom det ikke er overraskende, at forbrugerne er blevet mere opmærksomme på deres forbrug, er det alligevel positivt at se,hvor stor en stigning, der er sket det sidste år, lyder det fra skadedirektør i Gjensidige, Henrik Sagild.
– Inflationen og de stigende strømpriser har fået rigtig mange mennesker til at være mere opmærksomme på deres forbrug for at passe på privatøkonomien. Selvom den opmærksomhed er kommet på en ærgerlig baggrund, vil mange forhåbentligt også opdage, at man kan bruge færre ressourcer i sin hverdag uden at det går væsentligt ud over livskvaliteten, mens man samtidig bidrager til den grønne omstilling.
Spar de rigtige steder
Undersøgelsen viser også, hvor det er danskerne, forsøger at spare de ekstra kilowattimer for at gøre regningerne mere overskuelige.
Hele 63 % svarer, at de er opmærksomme på ikke at lade lyset brænde, mens 43 % kun bruger vaske- og opvaskemaskinen, når den er helt fyldt. Hver tredje dansker bruger derudover deres tørretumbler mindre eller aldrig.
Den største stigning ses dog i andelen af danskere, der har valgt at reducere brugen af deres komfur, for i stedet at lave større portioner eller flere retter på en gang. Denne del af befolkningen er steget med hele 250 % det seneste år.
Bo Halm Andersen, der er energikonsulent og byggesagkyndig i NRGi, ser positivt på, at danskerne er blevet mere opmærksomme på, hvor der er penge og ressourcer at spare i hjemmet. Han peger dog også på, hvor danskerne kan få ekstra meget ud af besparelserne.
– Først og fremmest kan jeg kun bifalde, at flere og flere jagter besparelser i deres hjem. Og et af de steder, jeg altid anbefaler at kigge på, er køkkenet. Her kan man ofte spare penge ved at ændre ens vaner og bruge energien fornuftigt, siger Bo Halm Andersen, som anbefaler følgende:
– Indstil temperaturen korrekt i køleskabet og fryseren, fyld opvaskemaskinen helt op, lav store portioner, når du laver mad, og kog kun det vand, du har brug for. Det er blot nogle af de ting, du kan gøre for at spare. Og ellers er det også en klassiker at kigge på ens brug af vaskemaskine og tørretumbler. Der er næsten altid en gevinst at hente, hvis du eksempelvis hænger dit tøj til tørre udenfor, sørger for at fylde vaskemaskinen helt op og vasker ved lavere temperatur.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.711 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af Kantar Gallup for Gjensidige og NRGi i november og december 2022.
Tunesien kom foran 5-2 mod Danmark, men Nikolaj Jacobsens tropper gik ikke i panik og vandt sikkert med 34-21. Dermed er danskerne i mellemrunden med maksimum point.
Danmark havde i de to første gruppekampe været suveræne, men i den tredje og sidste gruppekamp fik danskerne mere modstand – i hvert fald i starten af kampen. Tunesien var pisket til at vinde, hvis de ville videre fra gruppen og det kunne ses. De kom med en stort tryk, der gav det danske forsvar problemer. Forsvaret så passivt til, da tuneserne skød det ene skud i mål efter det andet i kampens indledning. Samtidig haltede det danske angrebsspil, og det gav nordafrikanerne en føring på 5-2.
Det fik ikke danskerne til at gå i panik. Anført af Mikkel Hansen angrebsmæssigt, og større koncentration i defensiven, gjorde at danskerne hurtigt kom tilbage i kampen og fik udlignet til 5-5 og da danskerne kom foran 6-5, så gav de ikke føringen fra sig igen i resten af opgøret. Klasseforskellen på de to nationer blev tydelig som kampen skred frem.
Danskerne modtog, som i de foregående kampe, stor opbakning i Malmö Arena, og de mange danske fans på lægterne kunne se deres helte gå til pause foran med 19-14.
I anden halvleg buldrede Danmark videre. Hurtigt blev det et spørgsmål om, hvor stort danskerne ville vinde, og selvom der blev roteret, ændrede det ikke på, at Danmark kom i front med 30-20. I den sidste del af kampen blev der blandt andet spilletid til Michael Damgaard, der blev skiftet ind i den danske trup i stedet for skadede Rasmus Lauge, og Damgaard formåede at komme på måltavlen tre gange. Det samme var tilfældet for Jacob Holm, som også fik vist sig fint frem i den danske sejr, der endte med at blive på 34-21. Dermed er danskerne klar til mellemrunden med maksimum point.
Danmark møder i mellemrunden Kroatien, USA og Egypten.
Byens Rens begærede sig selv konkurs. Pengekassen var ved at være tom, og derfor tog indehaver Ricky Kenbjerg den svære beslutning. Via stor opbakning fra kreditorer og en rørende folkelig opbakning, lavede Kenbjerg en omkonstruktion, der betød, at renseriet mandag den 16. januar igen kunne genåbne.
Det har været en hård omgang for Ricky Kenbjerg, men nu er der smil på læben igen. Renseriet på Jupitervej kører igen på fuld damp. Der ligger store bunker af tøj og duge, der er i kø for at blive renset og klargjort til kunderne. Forud for det er der gået en hård tid for Kenbjerg og medarbejderene. Han fortæller over en kop kaffe på kontoret, hvad der gik forud for omkonstruktionen.
– Vi har fået nogle mavepustere. Vi købte renseriet for 5,5 år siden og satte tæring efter næring på Danevirkevej, og havde relativ lave omkostninger. For 3,5 år siden var vi pressede på plads, da vi stod i hovedet på hinanden. Konceptet virkede og vi så et potentiale, men vi kunne ikke tage flere kunder ind. Vi fik en investor, og kunne se væksten ville komme. Vi kunne se en investering, der ville komme hjem om 5-6 år forude fra nu. Det skete i december 2019, hvor vi tog beslutningen. Fra da jeg lagde røret og sagde vi gør det, så ringede jeg til direktøreren for Dagli’Brugsen og pitchede ham, og han sagde vi skulle mødes. Jeg ringede også til Dagrofa og Salling Group, der også sagde go til ideen. Vi rykkede ind på Jupitervej, og vi støbte gulvet, og den 9. marts 2020 kom coronanedlukningen. Omsætningen gik 92 procent ned. Det var en kæmpe mavepuster, husker Ricky Kenbjerg.
Hele Danmark lukkede ned. Det betød, at Byens Rens måtte følge med i regeringens udmeldinger, der bød på både genåbninger og lukninger igen. Det pressede renseriet, der som mange andre virksomheder, måtte tage imod de coronalån, der kom og det var med til at slå Byens Rens ud af kurs.
– Det var at udskyde tingene, men vi tog imod hjælpepakkerne. Jeg har oplevet, at man tror noget som arbejdsgiver og virksomhed, hvor regeringen sagde, at man holder hånden over virksomhederne. Men når de sagde holder hånden under virksomhederne, så er der flere ting, som man kan reflektere over. Der var rod omkring pakkerne, hvor der var noget med tolkningen og jeg fik først kvitteringen for slutafregningen i december 2022. Der gik halvandet år. Vi fik tæsk i perioden og stod med en energikrise. Jeg kigger hver dag på gasprisen, og hvis man kigger på den historisk, så har den altid været stabilt på en krone. Pludselig smadrede de den op, og der har været dage med 35 kroner. Det var så hård en mavepuster, da det er vores primære kilde til energi. Når man kigger på strømapp’en kan man se den stabile pris i 2018, 2019 og frem, men ser man 2022, så ryger den eksplosivt i vejret. Det kunne vi ikke kapere som virksomhed, fortæller Ricky Kenbjerg.
Maskinen til duge har noget at se til. Ricky Kenbjerg siger, at mange duge venter på at komme igennem den. Foto: AVISEN
Vækst i normal tid
En af de ting, der gør, Ricky Kenbjerg har tro på tingene, er en periode i 2022, hvor renseriet lavede penge, da der ikke var nogen former for krise.
– Så vi har en bekræftelse af, at det kan lade sig gøre. Vi har fået en detailkrise nu, hvor folk holder igen, så jeg kunne se, da vi nærmede os december, at vi skulle have en god måned, men det skete ikke, da alle holdt igen. Jeg besluttede derfor at reagere, da vi i slutningen af januar ikke ville kunne betale vores kreditorer. Når man indgiver en egenkonkursbegæring, er det ordentligt i forhold til, hvis andre gør det for en. Vi havde kun 30.000 kroner ude at hænge. Man kunne så spørge, hvem der er blevet snydt, men alle bakker op. Har man ikke opført sig pænt, så får man ikke hjælp, men det er noget andet, hvis man har gjort det på en ordentligt måde. Alle var klar på en version 2,0, så det har været forløbet i det, siger Kenbjerg og fortsætter:
– Jeg sammenligner det med at være kronisk syg, som vi har været i tre år. Det er ikke hårdt at gå på operationsbordet. Jeg vidste, at enten vågnede vi ikke op imorgen ellers kom tingene til at køre igen. Det var mere op til, at det var hårdt. Både Pia (Rickys hustru, red.) og jeg er arbejdende mennesker, men vi har været ramt af stress, tror jeg. Vi ansatte derfor folk til at aflaste os, men jeg har stadig stress i kroppen den dag i dag. Min telefon skal derfor ikke ringe alt for meget, før min puls stiger. Vi har det under kontrol og vi trives, og har haft det fint i ni måneder nu.
Stakken af ordre er stor. Foto: AVISEN
Ville bevare de 60 arbejdspladser
Ricky Kenbjerg har specielt i den seneste periode tænkt meget på de 60 ansatte på renseriet. Han ville sørge for, at de stadig har en arbejdsplads.
– Vi har 60 medarbejdere, og det unikke er, at ingen af vores ansatte havde et job, før de fik et her. Jeg ansætter primært folk, der ikke er i job, hvor det har været igennem Jobcentret. Det er 60 mennesker, som vi har skabt en arbejdsplads til, og jeg ville ikke sende dem på “gaden”. Heldigvis er de trænet så godt, at de kunne få et andet job, men der er flere, der ikke taler så godt dansk, seniorer, fleksjobbere og ungarbejdere. Derfor vil det være hårdt at sige farvel til dem, siger Ricky Kenbjerg.
Næsten samtlige faste virksomhedskunder har sagt ja til at fortsætte hos Byens Rens. Ud af 800 faste, har kun en sagt stop.
– De andre har valgt at bakke os op, og det er vi taknemmelige for. Havde eksempelvis TØJeksperten-kæden sagt, at de ikke gider det, så kunne vi lukke og slukke. Omsætningsmæssigt er det minimalt, hvad det har betydet, da folk bare har udskudt det en uge. Da vi tog ordre ind i sidste uge udefra, så er det bare eksploderet, men det har virkelig været hårdt. Det er alt fra nyt CVR-nummer, til en ny bankkonto, til aftale med forsyningsselskab, et brændstofkort, og dankortterminaler. Der er så mange ting, der skal genstartes. Det er ikke bare lige til, når man er helt ny, udtaler Ricky Kenbjerg.
Da Byens Rens slog døren op igen, så var det med både lykønskninger og gavekurve fra kunderne. Og også, da det blev offentliggjort, at Byens Rens havde indgivet en konkursbegæring, var der stor opbakning til virksomheden.
– Reaktionerne var rørerende, og der var en grad af skamfølelse. Folkedomstolen kalder dig enten idiot eller skriver, det er synd. Man bliver dømt inde eller ude, og vi blev dømt inde. Hver kommentar er noget, der varmer, så det var dejligt at mærke opbakningen og det giver os lyst til at give den gas, siger Ricky Kenbjerg.
Der knokles i produktionen. Foto: AVISEN
Selvrefleksion
Et af de helt store spørgsmål er, hvad der gør, at Ricky Kenbjerg og kreditorerne nu tror på Byens Rens skal drive en sund forretning.
– Den gæld vi har været plaget af, har vi slanket, og generelt har vi en slankere virksomhed. Vi har mere normale tilstande nu, og så har vi en aftale med banken, der giver os en afdragsfrihed, så vi kan komme i gang igen. Med det konservative budget vi har lagt, så hænger det sammen. Kommer der en atomkrig, så får vi et problem igen, men forholder det sig i det leje, vi er i nu, og der ikke kommer mærkelige udefrakommende ting, så gør det, at vi tror på det hænger sammen. Der er luft til, at tingene kan blive 40 procent værre end nu, men man skal også lave en selvrefleksion, sige Ricky Kenbjerg og slutter:
– Det kan ikke kun være alle andres skyld. Jeg har også kigget på mig selv. Noget af det jeg skal være bedre til er at styre mine omkostninger, og det har jeg ikke været god nok til. Det skal styres på dagsbasis. Den anden del handler om at øge omsætningen. Jeg skal ud at vækste og dermed sælge. Det har jeg gjort før, så skal jeg hente nogle penge, så kan jeg godt det. Jeg skal tilbage til, hvor det sidst virkede, og det er en sætning, som jeg har taget til mig fra Anders Østergaard fra Monjasa (Ricky Kenbjerg var i sin tid CEO for Monjasa red.). Det virkede sidst, da jeg var, da vi lavede salg. Virksomheden kører som den skal, men vi skal have flere kunder ind. Vi skal være mere digitale, og bruger for meget tid på papirnoter. Vi er i gang med et nyt bookningssystem, som vi ruller ud om tre uger, og en anden ting vi skal er at øge kendskabsgraden. Jeg er ikke god nok til sociale medier, og skal måske ud og kigge på influencere, der kan øge kendskabsgraden.
Kaffenkoppen er tom, men det er vaskemaskinerne og de andre maskiner, der holder Byens Rens kørende ikke. Ricky Kenbjerg er taknemmelig for at kunne holde renseriet kørende, og håber på en fremtid, hvor der ikke kommer udefrakommende faktorer i spil, som det har været tilfældet i de seneste år.
Den stærkt skydende bagspiller fra SC Magdeburg, Michael Damgaard, kommer til Malmö som gardering for Rasmus Lauge.
Håndboldherrerne får en ekstra holdkammerat til VM efter søndagens overbevisende sejr over Bahrain. Michael Damgaard er nemlig blevet indkaldt af landstræner Nikolaj Jacobsen, efter Rasmus Lauge endnu ikke er blevet sine småproblemer med læggen helt kvit.
Damgaard skiftes ind i truppen i stedet for Lauge, der dog forbliver med landsholdet, så han vil kunne bringes i spil senere under mesterskabet. I alt har Nikolaj Jacobsen fem udskiftninger at gøre godt med under VM.
Allerede mandag eftermiddag træner Michael Damgaard med holdet. Den 32-årige bagspiller, der til daglig tørner ud for de tyske mestre fra SC Magdeburg, har landsholdshåndbolden i frisk erindring, da han senest var med under samlingerne i både marts og april.
– Jeg glæder mig til at komme til VM – det er jo det ypperste, at man kan få lov til at repræsentere sit land ved et stort mesterskab. Samtidig ønsker jeg selvfølgelig Lauge god bedring og håber, at han snart bliver klar igen. I mellemtiden vil jeg yde mit bedste for holdet, siger Michael Damgaard.
Foreløbig er det blevet til 87 landskampe for Damgaard, der blandt andet var med til at vinde OL-guld i 2016 i Rio.
TV 2 har sammen med DR sikret sig rettighederne til vinter-OL i 2026 og 2030 samt sommer-OL i 2028 og 2032. Dermed kan danskerne se masser af OL på TV 2s platforme i de kommende ti år.
De Olympiske Lege vendte tilbage til TV 2 allerede sidste år, hvor DR og TV 2 sammen dækkede De Olympiske Vinterlege i Beijing. Med i pakken af OL-rettigheder, som TV 2 købte af Discovery i 2020, er også det kommende sommer-OL i Paris i 2024, som dermed også kan ses på TV 2s platforme. Nu har TV 2 og DR via en aftale med EBU sikret sig OL-rettighederne til yderligere fire OL frem til og med 2032.
– OL er en af de allerstørste events i verden, og derfor glæder det mig naturligvis, at vi på TV 2 har sikret os rettighederne til yderligere fire udgaver af denne store sportsevent helt frem til og med 2032. Det betyder meget for TV 2, at vi kan samle danskerne – og det kan OL i den grad, siger Frederik Lauesen, sportschef på TV 2, og fortsætter:
– De mange nye muligheder, vi har på TV 2 PLAY, betyder, at vi kan give danskerne endnu mere OL. Her har vi et mål om at gøre så mange sportsgrene som muligt fra OL tilgængelige for danskerne på vores mange ekstra kanaler på TV 2 PLAY – samt selvfølgelig også på vores sportskanaler og TV 2s hovedkanal, siger Frederik Lauesen.
OL blandt de mest sete sportsbegivenheder i Danmark
TV 2s investering i OL-rettighederne er en del af TV 2s strategi, TV 2 PLAY til alle, der handler om at sikre danskerne adgang til masser af dansk public service-indhold inkl. stor sport, samtidig med at danskernes tv-sening rykker over mod streaming. Her er TV 2 PLAY omdrejningspunktet, og her investerer TV 2 markant i både indhold og produktudvikling.
På indholdssiden handler det om investeringer i nyt kvalitetsindhold, public service, partnerskaber og premium sport, og her hører OL til blandt de vigtigste og mest sete sportsbegivenheder i Danmark.
Omfattende sportsudbud på TV 2 PLAY
På TV 2 PLAY har TV 2 opbygget et udvidet sportstilbud og en særlig sportspakke til danskerne med nye rettigheder, to sportskanaler, en lang række ekstra live-kanaler og masser af unikt sportsindhold – både live og on demand. Alle disse platforme inkl. TV 2s hovedkanal og TV2.DK kommer i brug under dækningen af OL.
Ud over OL-rettighederne har TV 2 en lang række rettigheder, som vises på TV 2s kanaler, og som brugerne får med i sportspakken på TV 2 PLAY:
Fodbold: Herrelandsholdets kampe – inkl. samtlige kampe i den kommende kvalifikation til Euro 2024, samt de kommende to EM-slutrunder og VM i 2026, og topkampe under UEFA inkl. Nations League. Derudover LaLiga, Serie A og UEFA Europa League
Cykling: Tour de France, Vuelta a Espana, VM og mange flere
Amerikansk fodbold: Syv NFL-kampe om ugen fra gruppespillet, alle NFL-kampe fra slutspillet, NFL RedZone og Super Bowl
Tennis: WTA- og ATP-kampe
Håndbold: Samtlige herre- og kvindelandskampe, også uden for EM- og VM-slutrunderne, samt de danske ligaer for både herrer og kvinder
Basketball: NBA-kampe direkte fra USA
Badminton: De største badmintonturneringer fra World Touren
Skiskydning
…og meget mere.
TV 2 og DRs OL-aftale med EBU er en del af en større, international aftale, hvor Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har solgt OL-rettighederne i Europa til European Broadcasting Union (EBU) og Warner Bros. Discovery.
Birthe Rønn Hornbech, tidligere integrations- og kirkeminister, har meldt sig ud af Venstre efter at have været medlem i 48 år. Det meddeler hun til Ritzau i en pressemeddelelse.
Hornbech begrunder sin udmeldelse med, hvordan partiet har ageret i regeringens planer om at afskaffe store bededag.
– Jeg synes, at det der er sket i de sidste uger, hvor man går ind og vil bestemme over arbejdsmarkedets parter ved at afskaffe store bededag, det er så u-liberalt, siger Hornbech ifølge Ritzau.
Forslaget om at afskaffe store bededag har fået kritik både fra arbejdsmarkedets parter, oppositionen i Folketinget og folkekirken. Hornbech mener også, at Venstre lader staten gribe ind i kirkens indre anliggender og ser store bededag som et symptom på en forrykning i forholdet mellem stat og kirke.
Hornbech er også stærkt kritisk over for, at forsvarsminister og Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen har gjort det til adgangsbillet til forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig.
– Det hele er for mig så fuldstændigt forrykt, og rykker ved Venstre og kapper Venstres rødder over, siger hun.
Venstres politiske ordfører Morten Dahlin er ked af Hornbechs holdning til forslaget, men mener, at det skal ses i sammenhæng med behovet for at styrke det danske forsvar.
– Forslaget skal ses i sammenhæng med behovet for at styrke det danske forsvar. Det kræver, at man foreslår noget, som skaffer en konkret finansiering. Den slags forslag er meget ofte upopulære, og vi synes da heller ikke, det er sjovt at afskaffe en helligdag, men lederskab handler ikke om at gøre det populære, slutter ordføreren sin besked til Ritzau.
Jesper Beinov tiltræder 1. februar som direktør i SMVdanmark. Han har en stribe fremtrædende stillinger bag sig, senest som strategisk chef i Det Konservative Folkeparti. Tidligere har han bl.a. været direktør i Danske Gartnerier, pressechef i Dansk Folkeparti og særlig rådgiver for to ministre.
Jesper Beinov får som direktør det øverste ansvar for politik, analyse og kommunikation og skal dermed være en spydspids for SMVdanmarks indsats for at forbedre de små og mellemstore virksomheders vilkår i Danmark.
Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, er begejstret for at få Jesper Beinov med på holdet:
– Med Jesper Beinov har vi fået en af Danmarks mest erfarne profiler inden for politisk kommunikation og interessevaretagelse. Jesper vil som direktør styrke SMVdanmarks i forvejen stærke netværk på Christiansborg og blive en helt central figur i forhold til at sikre, at SMV’erne – der udgør 99 pct. af erhvervslivet – bliver hørt i medier og på Borgen, siger han.
Jesper Beinov glæder sig til at komme i gang:
– Politik, kommunikation og analyse hænger sammen, når man skal forbedre forholdene for de små og mellemstore virksomheder, som udgør rygraden for fremtidig vækst og innovation og dermed fremtidig velstandsskabelse. Jeg har fulgt, hvor markant og dygtigt mine nye kolleger i SMVdanmark har gjort det i de seneste år under svære vilkår med corona og økonomisk afmatning ovenpå krigen i Ukraine, og er derfor super glad for at blive en del af holdet, siger han.
Ud over sin baggrund på Christiansborg og i centraladministrationen har Jesper Beinov gennem 10 år desuden været redaktør på Berlingske.
Som ventet var der klasseforskel mellem Danmark og Bahrain. Danskerne endte efter en disciplineret indsats med at vinde 36-21.
Søndag aften skulle håndboldlandsholdet igen i aktion i Malmö Arena, og denne gang var det med Mads Hoxer på holdkortet og dermed fik den unge højre back VM-debut. Til gengæld var det danske hold fortsat uden Rasmus Lauge, der tidligst kommer i aktion i mellemrunden.
Fra tilskuerpladserne kunne Lauge se holdkammeraterne få en drømmestart på kampen. 8-1 viste måltavlen efter 15 minutter. Niklas Landin var outstandning i målet, og i angrebet var det særligt Mathias Gidsel, der var i hopla.
Som kampen skred frem fik Bahrain lidt mere hul på bylden, men det ændrede ikke på, at danskerne bevarede en stor føring. Havde det ikke været for ukoncentrerede aktioner i det danske angrebsspil, så var Danmark gået til pause foran med en større føring end 16-9.
Ligesom det var tilfældet i Danmarks åbningskamp mod Belgien, så blev der efter de første 30 minutter fyraften til flere spillere. Emil Jakobsen og Hans Lindberg satte sig til rette på bænken, og bortset fra når der var straffekast, var der også fyraften til Mikkel Hansen.
En, der heller ikke kom ind igen, men hvor det ikke var hensigten, var Henrik Møllgaard. Den rutinerede forsvarsspiller udgik, da han vred om på foden, men hvor slemt det er endnu vides ikke.
Udskiftningerne og skaden til Møllgaard til trods, så buldrede Danmark videre. Den danske føring var med et kvarter til nået op på 25-12, og den store føring gav mulighed for endnu flere danske udskiftninger. Kevin Møller kom ind i det danske mål, og ligesom det var tilfældet i slutningen af første halvleg, kom Mads Hoxer på banen, og det var noget de danske fans på lægterne kunne lide. Begge spillere blev tiljublet, da de blev skiftet ind, og særligt Hoxer fik sat sit præg på kampen med tre mål i sejren, som endte med at blive på 36-21.
Danmark spiller sidste gruppekamp på tirsdag mod Tunesien.
Styrketræner du én time om ugen, kan du halvere dine smerter og antallet af dage med spændingshovedpine. Det viser forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
Næsten alle kender den. Hovedpinen, der kommer snigende efter et par timer foran computeren.
Spændingshovedpine er den mest almindelige form for hovedpine. Den skyldes ofte ømme muskler i nakke og skulder og er meget almindelig, når man arbejder ved computer. Men heldigvis er der noget, du kan gøre.
En times styrketræning om ugen kan halvere smerterne og antallet af dage med hovedpine. Effekten er den samme, uanset om du laver øvelser for nakke og skulder en time i træk én gang om ugen, tre gange om ugen i tyve minutter eller ni gange om ugen i syv minutter.
Det viser en undersøgelse blandt 573 kontoransatte lavet af NFA, hvor træningen er afprøvet.
– Det gør ikke nogen forskel, om træningen deles op i bidder eller ej. Det vigtigste er, at man træner og gør det regelmæssigt hver uge, men der er fleksibilitet i forhold til at træne, som det passer bedst, siger professor Lars L. Andersen fra NFA, der er en af forskerne bag undersøgelsen.
Kun konkrete handlinger og varig ændret adfærd skaber de forandringer vi, som samfund og som borgere i samfundet, har brug for, både på kort og lang sigt. Ønsket om status quo og en nej-sigende opposition er ikke det, vi har brug for. For i en verden, der konstant forandrer sig, må vi beslutte og handle hurtigere end verden omkring os, hvis vi ønsker et bedre liv, et bedre samfund og selv ønsker indflydelse på forandringen. Det handler denne uges artikel om.
Det er fint med demokratiske samtaler, inddragelse og positive dialoger. Det er vi selv stærke fortalere for, som også vores debatter og mange artikler om det ønskede samfund er holdt og skrevet med baggrund i og udtryk for. Men hvis de demokratiske samtaler ender ud i ingenting og intetsigende beslutninger eller overlades til andre eller andet, så gør de kun ondt værre. Så bliver de en trussel mod selve demokratiet og det velfærdssamfund, som på mange områder stadig er godt og skal videreføres, men som også på mange områder nu halter bagefter den udvikling, som vi ser omkring os, og den udvikling, som vi egentligt ønsker os.
Vi savner en forandringsledelse, som omfavner alle samfundsborgere. En forandringsledelse, der skaber konkrete forandringer og resultater, og som kan ses, høres og mærkes. Det gennemsyrer hele samfundet, og som går i en fælles bæredygtig retning, baseret på det bredest mulige politiske flertal. Og det har den nye flertalsregering, så det er bare med at komme i gang – kære politikere. Og som vi har skrevet før – det kan ikke gå for hurtigt, og vi giver gerne et par forslag med på vejen.
Forandringsledelse
Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvordan ledelse af forandringer gennemføres. For grundlæggende er den menneskelige hjerne ikke særligt glad for forandringer. Hjernen elsker vaner og gentagne mønstre, et forenklet verdensbillede, og foretrækker at agere i bevidsthedens system 1, som Daniel Kahneman skriver om i bogen ”At tænke – hurtigt og langsomt”.
Det betyder, at når vi vil lave og lede konkrete og robuste forandringer, så er en af de første ting, vi må gøre, det er at forberede alle involverede og berørte parter og borgere på den kommende forandring. Den forberedelse skal gennemføres, så de er klar, uddannet og forberedte til at blive og være aktive medskabere af og ambassadører for forandringen. Ideelt set, bør det ske samtidig med, at vi fastsætter de forandringsmål, som vi ønsker at nå, og hvordan vi ønsker at nå forandringsmålene. Derfor er tidligst mulig involvering af alle parter i planlægning og gennemførelse af forandringer utrolig vigtig, og involveringen er en forudsætning for forandringers succes. Det skal være og opleves som en holdindsats af hele samfundet, så det ikke kun bliver forankret i en snæver kreds omkring en isoleret magtelite. Jo større forandring, jo vigtigere.
Regeringen kunne med fordel have sat denne involvering af relevante parter og aktører forrest og ikke bagerst i det ellers udmærkede regeringsgrundlag. Så havde oppositionen måske også læst det, inden de to til orde som de gjorde umiddelbart efter fremlæggelsen.
Meget mere kan siges om GOD FORANDRINGSLEDELSE, for med en verden i konstant forandring, skal forandringsledelse være en helt naturlig og integreret del af den daglige GOD LEDELSE. Det gælder både i den private og offentlige sektor, hos trepartsforhandlerne, NGOer og foreninger, i familierne og helt personligt. Men det må vente til en anden god gang. Der er nemlig stadig meget mere ledelsespotentiale at hente her. Det peger vores egne ledelseserfaringer tydeligt på.
Forandringsprocessen
Det er vigtigt at selve forandringsprocessen kommer godt i gang. Her trækker vi bl.a. på vores tidligere fremsatte idéer om visionsprocesser. Her vil vi nævne fire pointer, som er afgørende for forandringsprocessens succesfulde forløb.
For det første skal forandringsprocessen ske hurtigere end verden omkring os forandrer sig. Ellers bliver (eller forbliver) vi aldrig frontløbere og rollemodeller for verden omkring os, hvilket er afgørende for det danske velfærdssamfunds beståen og udvikling.
For det andet skal forandringsskridtene vi tager, skridt for skridt, ikke være større end de er lette og hurtige at tage. Derved kommer vi godt fra start, indledende små succeser bliver hurtigt til større og større, og det er lettere at få alle samfundsborgere med og tage ejerskab til forandringerne.
For det tredje skal forandringsprocessen undervejs revurderes ved passende lejligheder. Er målet og retningen stadig relevant, eller skal de justeres? Skal nye ting sættes i gang eller skal takten i de skridt, som vi har planlagt, justeres? Derved bliver det en dynamisk evolutionær forandringsproces – en iterativ proces, hvor vi kontinuerligt revurderer de igangsatte og fremtidige forandringstiltag, ud fra den foranderlige verden vi lever i.
For det fjerde skal forandringsprocessens forløb og aktuelle indhold kommunikeres ud og italesættes undervejs, massivt og kontinuerligt. ”Talk the Walk” and ”Walk the Talk” – ”Sig hvad du gør og hvorfor” og ”Gør det du siger” er den meget simple recept for GOD FORANDRINGSKOMMUNIKATION. Men det er ikke enkelt, for kommunikationen og interaktionen mellem alle involverede og påvirkede af forandringer i verden må betragtes som selve limen, der holder forandringsforløbet sammen og gør ledelsen heraf mulig. Det vender vi også gerne tilbage til.
Næste debat
Vi glæder os til første debataften torsdag den 26. januar 2023, kl. 19-21 på Zoom. Temaet afslører vi omkring den 15. januar, når vi har mere styr på årets mange mulige temaer.
Du er meget velkommen til at give dine indspark i debatten og forslag til aktuelle temaer, som vi kan tage op til en god demokratisk debat.
Et trekløver af dansk herrehåndbolds mest betydningsfulde skikkelser skal fejres i forbindelse med landskampen mod Frankrig.
De 5.000 håndboldfans der har fået billetter til den...
For at give produktionsdanmark et rygstød skal der etableres nye industriparker rundt i landet. Og nu kan interesserede kommuner indmelde arealer, der kan blive...
