0.9 C
Copenhagen
lørdag 15. marts 2025

Råd fra bilforhandler: Køb bil efter behov

0
Jon Slot Hansen, Medindehaver af Kraft Biler. Foto: AVISEN

2023 er i gang, og hos Kraft Biler i Fredericia ser man lyst på året, hvilket der også er god grund til efter et godt januarsalg. Bilbranchen er ramt af et nyt fokus, hvor de danske bilister oplever et positivt fokus mod el-biler, men det er slet ikke sikkert, at el-bilen er så grøn, som reklamerne giver udtryk for. Samtidig er det danske el-bilmarked blevet ramt af en kæmpe bombe, da Tesla for nylig satte prisen ned med 100.000 kroner, men hvordan ser forhandlererne bilmarkedet anno 2023?

Da jeg træder ind ad døren hos Kraft Biler, bliver jeg som altid overvældet af, hvor blank man kan polere en bil, lyset og den specille duft, der kan give alle lyst til at sætte sig ind bag rattet. Måske det bare er mig, men jeg synes, det er en spændende og imponerende oplevelse, når man går rundt mellem alle de mange biler. Jeg kan høre en motor gennem væggen fra værkstedet og ovre i hjørnet er sælgerne samlet, de ser TV2 News og drikker kaffe, de er ved at være klar til en ny dag. Jon, medindehaver af Kraft Biler, kigger op og vinker mig over.

Jon er også bestyrelsesmedlem i AutoBranchen Danmark, og dermed kan han, udover den lokale vinkel, give et større indblik i, hvordan det rent faktisk går i bilbranchen, hvor den ene nyhed afløser den anden.

– Vi er overbevidste om, at man i 2023 kan møde et stille første kvartal i bilsalget generelt. Det er dog ikke den oplevelse, vi har fået her i firmaet. Vi har haft en kanon januar måned. Det er også baseret på, at vi har et godt varelager til tiden. Det redder os i forhold til mange andre bilforretninger, fortæller Jon Slot Hansen.

Det er særligt den markante prisnedsættelse på Teslaen, der koster lige nu, og der har Kraft Biler været noget mere konservative i sit indkøb inden, så man står ikke med et stort varelager af eksempelvis Teslaer.

– Da jeg kørte hjem fra skiferie i søndags, holdt der minimum 30 autotransportere ved grænsen, der ventede på at køre ind i Danmark. De må ikke køre dernede i Tyskland om søndagen. Det viser igen, at der er nogle bilhandlere, der bliver ramt af, at man skal binde 100.000 kroner i enden af en Tesla lige nu. Det bliver bilforhandlerne hårdt ramt af nu.

På værkstedet hos Kraft Biler. Foto: AVISEN

Der er flere årsager til, at man ikke har satset på at købe stort ind af el-bilerne endnu hos Kraft Biler. Jon Slot Hansen peger på, at infrastrukturen, der skal bakke det nye bilmarked op slet ikke er på plads i praksis endnu.

– Generelt så fungerer de nye grønne biler ikke for mig. Hvis jeg skal til møde i København, videre til Aarhus og videre igen, så skal jeg lade rigtig mange gange, og selvom jeg har en lader, så tager det bare tid. Jeg kan også se, at ladestationerne er overbebyrdet, og det sikkerhedsnet, der skulle være med, at man kan lade hurtigt, det fungerer ikke endnu.

Kraft Biler sælger en tredjedel af alle biler til bilister i lokalområdet, og derfor tror Jon Slot Hansen også, at det er vigtigt, at man ved, hvad kunderne efterspørger, hvis man vil have succes.

– Det er ikke fordi, vi ikke satser på el-bilerne. Jeg tror mere, at det handler om, at vi er en gammel bilforretning, der har eksisteret siden 1986. Vi har siden starten altid haft det gode købmandsskab for øje. Vi har købt det, folk har efterspurgt. Når krisen er ovre, og alle ville køre de store biler, som eksempelvis BMW, så har vi nogle af dem, men ikke mange. Vi er bedre til Hr. og Fru Danmark. Skolelærerne, dem der arbejder i byen, på værftet, Carlsberg, raffinaderiet og så videre. Hver tredje bil vi sælger, sælger vi i lokalområdet. Vi prøver derfor at købe de biler, som kunderne efterspørger, siger han.

Og den lokale satsning og tilstedeværelse bliver bemærket af kunderne, der belønner bilforretningen med gode anmeldelser på eksempelvis værkstedsdelen.

– Vi har en score på 4,9 ud af 5 mulige. Alle byens lokale håndværkere får serviceret biler hos os, fordi vi altid kan tilbyde dem en låne bil, fordi vi er hurtige og effektive. Vi har et sindsygt godt team over hele linjen. Vi holder vores medarbejdere i mange år. Nogen har 20-, 25- og 30-års jubilæum, siger Jon Slot Hansen.

Jon Slot Hansen er heller ikke sikker på, at el-biler bliver fremtidens vinder blandt bilisterne.

– Over tid vil bilparken i Danmark skifte, men om det bliver el-biler, brintbiler eller rent faktisk dieselbiler, der bliver vinderen, det ved man ikke. Det kan jo være, at dieselbilen ikke forurener så meget samlet set. Det kan være, at billedet er anderledes, hvis man ser på processen fra man starter med at producere en bil til den ender i graven. Der er slet ikke lavet målinger nok på, hvor meget en el-bil eksempelvis kommer til at forurene fra start til slut, fortæller Jon Slot Hansen.

Politisk blæser vindene mod de løsninger, der jo markedsføres som mere grønne, så hvad vil du mene, at forbrugerne skal vælge af biltype?

– Jeg har altid haft den holdning, at man skal købe bilen ud fra det behov, man har i dag. Jeg venter eksempelvis selv på den længere rækkevidde for el-biler. Jeg var til bestyrelsesmøde i San Francisco, hvor vi besøgte Tesla og en bilfabrikant, der hedder Lucid. De havde en flot el-bil med en rækkevidde på 900 kilometer, men det kostede også 1,5 millioner kroner, hvis den skulle til Danmark. 900 kilometer, så giver det mening med en opladning, men for mig er de normale el-biler med 300 kilometer på en opladning, når det er varmt og lidt mindre, når det er koldt vejr, er det ikke mange kilometer, hvis du skal til Italien, København eller Skagen, men nu ser vi, fortæller Jon Slot Hansen og slutter:

– Vi er meget positive på året 2023, og vi tror på fremgang. Vi kan hurtigt købe flere biler ind, hvis vi skal. Vores styrke er, at vi har været her i mange år, og har et værksted, der er klar til at servicere kunderne, så vi er klar på året. Vi glemmer måske noget hurtigt, som danskere, at der er penge nok i samfundet. Familien Danmark har aldrig været så rige før, så normalt vil mange sige, at det ser fornuftigt ud. Der betyder de nuværende renter mindre, end de gjorde i vores forældres generationer, hvor renterne lå på 18 procent og op. Det er stadig meget billigt at købe en bil på afbetaling. I dag får man meget bil for pengene, og der er mange spændende brugte biler på markedet.

Læs også:

Den politiske kultur trænger til en ny motor

0

I kølvandet på Folketingets åbningsdebat, efter dannelsen af flertalsregeringen med dens omfattende regeringsgrundlag, som vi tidligere har omtalt og debatteret, er der god grund til, allerede nu at stoppe op med et opråb til vores politikere, fagbevægelsen og medierne om ikke alene at skifte fra ”MOL” til ”DUR” i samfundsdebatten, men om behovet for en helt ny politisk kultur. Det handler denne uges artikel om.

Behovet

Lise Nørgaard havde ret. Det duer ikke med mol, hverken i det levede liv eller i samfundsdebatten. Vi skal have sat mere ”DUR” på samfundsdebatten, så vi i fællesskab udvikler de politiske og helt praktiske løsninger til hurtigst mulig implementering. Men det er ikke nok. De første uger i den nye flertalsregerings levetid viser, at der er behov for en helt ny politisk kultur.

De udfordringer, som vi står overfor, ikke bare som land og rige, men også som verdenssamfund, er for alvorlige til, at vi sætter nogen uden for fællesskabet, eller som Rasmus Modsat sætter sig uden for på tværs af de reformer og forandringer, som er nødvendige. Ønsker vi at skabe en bedre verden for de næste generationer, så skal der tages politisk ansvar og konkret handling til.

De gamle kort over og forestillinger om det politiske landskab i Danmark er forældede. Det blev de med dannelsen af den nye flertalsregering med det omfattende regeringsgrundlag og den heraf opståede opposition. Det handler ikke bare om Store Bededag. Det handler om noget meget større. Det handler om, at tiden er ved at løbe fra den hæderkronede danske demokratiske model. Vi skal have et skift. Men det handler ikke bare om et gearskifte. Det handler om at udvikle en helt ny motor for dansk demokratiudvikling, der kan matche den verden, som vi lever i netop NU – i det 21. århundrede. En motor, som sætter nye mål for den demokratiske udvikling i Danmark og i verden omkring os.

Det omfattende regeringsgrundlag taler – med andre ord – om det samme. Samfundsdiagnosen er de fleste sikkert enige i, og medier og presse er ekvilibrister til at pege på det, der ikke virker, og pege fingre ad dem, der søge at påtage sig ansvaret for at bringe konkrete løsninger i spil. Som borgere er vi desværre over tid også blevet dygtigere og dygtigere til at sluge sidstnævnte pege-fingre – råt for usødet. Derfor er et gearskifte ikke nok. Der må sættes en ny motor i samfundsma-skineriet.

Kravene

Men det er ikke nok at sætte en ny motor i samfundsmaskineriet. Det viser oppositionens modtagelse af det nye regeringsgrundlag. Vi kan ikke bare sætter en ny formel 1 motor i samfundsmaskinen uden også, at vi træner og uddanner kørerne (vores politikere), deres teams (partierne) og samarbejdspartnere (arbejdsmarkedets parter, organisationer, foreninger m. fl.). Men det er heller ikke nok. For de konkurrerende teams (oppositionen/oppositionerne) skal også trænes og ud-dannes i at håndtere det nye terræn, som folder sig ud undervejs, så de kan agere som dygtige, kritiske og konstruktive opponenter med konkrete, alternative løsninger. Opposition og regering skal dermed spille hinanden langt bedre.

Det vil også sige, at for at vi kan bevare vores position, som et af verdens bedste demokratiske samfund og levested for os alle, så bliver vi nødt til at foretage de nødvendige ”motorskift” rettidigt. Det er nødvendigt for at bevare den danske demokratiske model i en opdateret version til-passet den nye verden, som vi står midt i og over for, inden det er for sent. Det er ikke let og kræver mod, indsigt og vilje. Det kræver også det, som Lise Nørgård var inde på. Det kræver, at vi alle overgår til at leve vores liv mere i DUR end det modsatte. DUR-modellen er den ”motorolie”, som får den nye formel 1 motor (regeringsgrundlaget) op i gear og yde maksimalt.

Metoden

Men som sagt. Det kræver, at både regering og opposition tager ordentligt fat. Det kræver, at pressen og medierne tager fat, og det kræver, at vi borgere tager fat på en ny måde. Recepten er enkelt, men har vist sig ikke særlig let, for så var det sikkert allerede sket.

Recepten er DUR-modellen. DUR-modellen er den helt særlige måde, som vi tilgår det levede liv på. Durmodellen er den måde, som vi taler med hinanden på, involverer hinanden og debatterer på, finder fælles fodslag på, opnår komplekse kompromisser på, håndterer en uforudsigelig verden på og skaber det samfund, som vi ønsker.

I stedet for at tale om det vi ikke vil have (fx taler oppositionen næsten kun om Store Bededag), så skal vi sætte fokus på at tale, om det vi ønsker samfundet skal udvikle sig til, hvordan det skal ske, og hvad de første, næste skridt skal være, og slutte med at handle derfra.

Det er ikke nok med at tale om det. Der skal eksekveres. Der skal handles konkret. I debatforummet om Det Ønskede Samfund har vi fra begyndelsen søgt – gennem eksemplets magt – at følge recepten til inspiration for andre.

Paradigmeskiftet

Paradigmeskiftet kræver ærlighed, vilje, mod, loyalitet, initiativ og handlekraft af os alle. Ikke mindst de politikere, som vi har valgt til at træffe de nødvendige beslutninger til gavn for hele samfundet.

Ved det repræsentative demokrati, som det danske, anerkender og vedstår vi flertallets beslutningskraft, når der tages hensyn til og lyttes til mindretallet/oppositionen. Det kræver på den anden side også, at den siddende opposition til en hver tid respekterer flertallets beslutninger. Og det er vel det helt grundlæggende for den danske demokratiske models overlevelse og gunstige videreudvikling.

Næste debataften

Torsdag den 26. januar 2023, kl. 19-21 Zooooooomer vi ind på debatten om ”Hvordan skaber vi borgertrivsel blandt de unge, som en del fremtidens velfærdssamfund”. Du er meget velkommen til at give dine indspark i debatten og tilmelde dig til Erik via mail på es@es-leadership.dk.

Blokering af beløb på forbrugernes konti sker uden samtykke

0

Forbrugerombudsmanden har behandlet en række sager om virksomheders reservationer af beløb på forbrugernes konti og konstateret overtrædelser af betalingsloven og god skik. Virksomhederne ændrer praksis.

Hoteller har i en årrække reserveret beløb på forbrugernes betalingskort, så de er sikre på, at regningen bliver betalt ved hotelopholdets afslutning. De senere år har Forbrugerombudsmanden også modtaget klager over reservation af beløb i en række andre brancher, herunder blandt andet tankstationer, parkering og billeje samt ved køb i webbutikker.

Når beløb bliver reserveret på forbrugernes konti, mister forbrugerne rådigheden over de reserverede penge i den tid, hvor reservationen er opretholdt. Der sker altså en såkaldt formueretlig disposition over forbrugernes penge, og det kræver en aftale.

Ofte ved forbrugerne ikke, at der bliver reserveret et beløb på deres konti, og de kan derfor ikke have accepteret reservationen. Forbrugerne skal være klar over, at der sker en reservation af et beløb i forbindelse med betaling og have accepteret dette.

Der kan reserveres beløb, når forbrugerne betaler med internationale betalingskort som for eksempel Visa og MasterCard, men ikke ved betaling med Dankort.

Ofte har de forbrugere, som har klaget til Forbrugerombudsmanden, først opdaget, at der er reserveret et beløb, når de anvender deres betalingskort, og kortet bliver afvist. Det hænder, at det reserverede beløb på grund af tekniske fejl i betalingssystemet først bliver frigivet længe efter, at det skulle være frigivet, også selvom det endelige købsbeløb er blevet trukket fra forbrugerens konto.  

Forbrugerombudsmanden har behandlet en række sager, der er omtalt neden for, og har fortsat sager under behandling.

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen siger:

– Tidligere var det navnlig de dyre hoteller, som forhåndsreserverede beløb på forbrugernes betalingskort til sikkerhed for betaling, men i dag blokeres beløb på forbrugernes konti ofte, fordi teknologien har gjort det muligt. Man må selvfølgelig kun foretage sådanne dispositioner over andres penge, hvis man har en aftale om det.

– I flere af de sager, som vi har behandlet, er der reserveret beløb, uden at forbrugerne har været klar over det. Reservationerne foretages derfor også uden forbrugernes accept.

– Det er alvorligt, når forbrugernes penge kan blokeres, uden de er klar over det og har accepteret det. Forbrugerne tror, de har flere penge til rådighed på deres konti, end de faktisk har. Det er naturligvis navnlig problematisk for den enkelte forbruger, når blokerede beløb ikke frigives rettidigt på grund af tekniske fejl.

FC Fredericia sælger profil til udlandet

0

En af FC Fredericias største profiler, Alexander Jensen, er fortid i klubben, da han skifter til den svenske klub, Brommapojkarna.

Jensen kom til FC Fredericia i sommeren 2020 fra Vejles ungdomsafdeling, og siden har han udviklet sig til at være en profil på holdet. Med en arbejdsindsats, som der aldrig kan sættes en finger på, har han været i en udvikling, som kun er gået fremad i FC Fredericia.

21-årig Alexander Jensen er oprindeligt central midtbanespiller, men i løbet af tiden i FC Fredericia er han blevet omskolet til højre back, hvor han med en stor løbekapacitet, har løbet frem og tilbage langs sidelinjen, og det har også givet et offensivt output. I alt er det blevet til 12 assists og fire mål i 83 kampe i FC Fredericia, men mere bliver det ikke til.

Brommapojkarna, der er nyoprykker til den svenske liga, Allsvenskan, oplyser på deres hjemmeside, at de er nået til enighed med Alexander Jensen om en tre-årig aftale.

– Det er op skridt op (fra den danske 1. division til Allsvenskan, red.). Der er bedre træning, bedre holdkammerater og bedre modstandere. Det er en udfordring jeg er sikker på, at jeg kan klare, siger Alexander Jensen til klubbens hjemmeside.

Suveræne Danmark er i semifinalen

0
Foto: DHF

Danmark var Ungarn fuldstændig overlegne i VM-kvartfinalen og vandt med 40-23.

Ikke på et eneste tidspunkt var Ungarn foran i kampen. Fra start til slut var det dansk dominans, og det var særligt med en solid dansk defensiv i en hovedrolle og med Mathias Gidsel som den offensive arkitekt.

Danskerne foldede sig ud, ligesom det var tilfældet mod Egypten i den afgørende kamp i mellemrunden. Intet blev overladt til tilfældighederne, da et særdeles veloplagt dansk mandskab gik til pause foran med 21-12.

De fik ikke Nikolaj Jacobsen til at ville have Danmark til at træde på speederen. Landstræneren krævede koncentration kampen igennem, og imodsætning til tidligere i turneringen, hvor de danske reserver ikke har leveret på det forventede niveau, var det tilfældet mod Ungarn.

I midten af anden halvleg blev blandt andet Lukas Jørgensen, Jacob Holm og Kevin Møller sat på banen, og til sidst fik Mathias Gidsel sig et velfortjent hvil. Det betød, at Niclas Kirkeløkke fik angrebsminutter på favoritpositionen højre back, hvilket han udnyttede til at score fem mål, hvilket var med til at give en dansk sejr på 40-23.

I semifinalen, der spilles på fredag, møder Danmark Spanien.

Person sigtet for at henkaste større mængde affald to steder

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Fyns Politi har sigtet en 32-årig mand fra Odense Kommune for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven ved i to tilfælde at have henkastet større mængder af affald i naturen den 16. og den 18. januar 2023.

Det første gerningssted er ved transformatorstationen på Findingevej i Fåborg-Midtfyn kommune. Det andet gerningssted er ved Naturskolen Ålykkestedet i Davinde, Odense kommune. Ud over sigtelsen er manden blevet pålagt at få fjernet affaldet straks.

Politikommissær Michael Løkke, leder for Fyns Politis Særlovssektion siger: – Vi ser desværre nogle gange borgere, der fejlagtigt tror, at de ustraffet kan smide affald, hvor de vil. Politiet ser på disse anmeldelser med stor alvor, men det kan være sager, som er svære at efterforske, fordi der ikke altid er spor eller vidner. I disse to sager fik vi nogle rigtig grundige observationer fra anmelderen, der altså har ført til, at vi meget hurtigt har kunne sigte en person. 

Det henkastede affald viste sig i begge tilfælde at stamme fra det samme dødsbo, hvor pårørende til afdøde havde aftalt med den nu sigtede person, at vedkommende skulle stå for at tømme dødsboet for indbo.

Affaldet fra transformatorstationen blev forud for identificering af nu sigtede foranlediget fjernet af pårørende til afdøde fra dødsboet. Affaldet fra naturskolen er efterfølgende blevet fjernet af sigtede.

Officielt: FHK henter profileret keeper

0

Den 28-årig målmands, Sebastian Frandsen, skifter til Fredericia Håndboldklub, oplyser klubben i en pressemeddelelse.

AVISEN kunne allerede i december afsløre, at Frandsen skifter Porto ud med FHK, og nu bekræfter den fredericianske klub skiftet, der kommer til at sætte en ny kurs for FHK. Sebastian Frandsen har i de fem seneste sæsoner, som han har spillet i Danmark, været i top-5 blandt keeperne målt med redningsprocenter, og der er derfor tale om en profileret keeper, der kommer til at gøre Thorsten Fries og Emil Tellerup ved selskab. I denne sæson har Fries taget FHK med storm, men når han har haft dagen, har der redningerne generelt set været en mangelvare, og det vil FHK lave om på med tilgangen af Frandsen.

 – Frandsen har fået international erfaring fra to sæsoner i Porto, hvor han har vundet mesterskabet og spillet med i Champions League. I de fem seneste sæsoner, hvor han har spillet i Danmark, har han været en top-5 keeper, og vi er derfor utroligt stolte over at kunne tiltrække så stor en kapacitet som Sebastian Frandsen. Det er virkelig en blåstempling af vores projekt om at få FHK helt tilbage i toppen af dansk håndbold, siger administrerende direktør i Fredericia Håndboldklub, Thomas Renneberg-Larsen. 

Med en højde på 204 cm rager Sebastian Frandsen godt op i vejret, og er typemæssigt derfor et godt supplement til de øvrige keepere i truppen til næste sæson. 

– Han har et utroligt højt niveau, og har igennem karrieren vist, at han er svær at få bolden forbi. Kontinuerligt har han stået på det niveau i en del sæsoner, og det vil derfor komme til at rykke FHK i den rigtige retning. Det er en spiller, der i flere år har været på vores ønskeliste, og derfor er vi rigtig glade for at være nået til enighed om en aftale. Sammen med Emil Tellerup og Torsten Fries kommer Frandsen til at udgøre en stærk målmandstrio til næste sæson, fortæller Thomas Renneberg-Larsen. 

28-årig Sebastian Frandsen, der har seks landskampe på bagen, ser frem til at skifte til FHK. 

– Jeg vælger at skifte til Fredericia, da det passer godt ind i min karriere og i mit privat liv. Det er en spændende klub, der har været på en rejse i et stykke tid, og jeg vil gerne være med til at spille Fredericia helt op, hvor det er sjovt. Inden jeg skiftede til Porto nåede jeg at spille et par gange i thansen ARENA, hvor der virkelig var tryk på, og efter min vurdering, er det landets bedste fans der er i Fredericia. Jeg synes, at det kunne være en fed ting at blive en del af, siger Sebastian Frandsen. 

Tidligere i Frandsens karriere har FHK været i dialog om en aftale, men dengang blev det ikke til noget. Selv mener Sebastian Frandsen, at det er en endnu stærkere udgave af ham, som FHK nu får. Fredericia Håndboldklub, Vestre Ringvej 100, 7000 Fredericia – cvr.nr. 13738319 – www.fhk.dk Side 2 

– Da vi talte sammen sidst siden fik jeg en anden mulighed, som jeg forfulgte. Vi har holdt kontakten ved lige siden, og med den oplevelse jeg har fået i Porto, er det en endnu bedre udgave af mig, der kommer til at spille i Fredericia. Den dialog, der har været, vidner om, at FHK virkelig gerne ville have mig, og det er noget jeg sætter pris på. Planerne, som klubben har fremlagt, er rigtig spændende. Jeg vil altid spille med om medaljer og være med, hvor det er sjovt i pokalturneringen. Hvornår det kommer till at ske i Fredericia ved jeg ikke, men jeg vil gøre mit til, at ambitionerne bliver indfriet, fortæller Sebastian Frandsen. 

Sebastian Frandsen har blandt andet spillet ungdomshåndbold i Århus Håndbold, og i seniorkarrieren har han spillet i Vejle Håndbold, Ribe-Esbjerg, Bjerringbro-Silkeborg og TTH Holstebro foruden Porto, som han spiller i nu. 

Så meget mere koster den nye lægevagtsaftale

0

Det var ikke med med fuld opbakning, at den nye lægevagtsaftale mellem PLO-Syddanmark og Region Syddanmark blev vedtaget. Flere partier påpegede, at det var en dyr løsning, og et enkelt medlem af regionsrådet valgte at gå imod sit eget parti og stemte imod vedtagelsen.

Tirsdag den 17. januar blev der indgået en ny lægevagtsaftale mellem PLO-Syddanmark og Region Syddanmark efter langtrukne forhandlinger. 

Forhandlingsdelegationen har fra Region Syddanmarks side bestået af Bo Libergren (V), Jette Damsø Henriksen (S), Dan Skjerning (S) og  Carsten Sørensen (DF). Forhandlingsdelegationens mandat har været at sikre, at PLO Syddanmark fortsat varetager driften af lægevagten, at sikre et nært og tilgængeligt lægevagtstilbud samt at sikre god kvalitet i lægevagtsordningen, herunder sammenhæng til det øvrige akutberedskab.

Aftalen indeholder følgende hovedelementer:

Konsultationssteder

Der vil fremover være 19 konsultationssteder i Region Syddanmark:

  • Heraf bemander PLO-Syddanmark senest den 1. februar 2024 i alt 16 konsultationssteder i Odense, Kolding, Esbjerg, Aabenraa, Sønderborg, Vejle, Svendborg, Faaborg, Assens, Nyborg, Middelfart, Fredericia, Haderslev, Varde, Brørup og Rudkøbing. Frem til den fulde indfasning bemander PLO-Syddanmark mindst ti konsultationssteder.
  • Lægevagtskonsultationerne i Ribe og Ringe nedlægges og konsultationsstedet på Fanø erstattes med sygebesøg.
  • Region Syddanmarks to skadeklinikker i Tønder og Grindsted inddrages i lægevagten. Klinikkerne bemandes af regionale sygeplejersker med lægefaglig back up fra lægevagten.
  • Lægevagtskonsultationen på Ærø bemandes som hidtil af læger fra Ærø Sygehus.

Aftalens samlede merudgift forventes at udgøre 28,4 mio. kr. årligt, når aftalen er fuldt indfaset, samt forventet 4,7 mio. kr. i etableringsomkostninger i 2023. Der er dog en usikkerhed om den økonomiske konsekvens af visse af aftalens elementer. Dertil kommer formentlig en netto merudgift til overtagelse af natten. Der vil blive fremlagt særskilt sag om finansiering heraf.

Kameler blev slugt

Som følge af aftalen, vil Region Syddanmark genoptage betalingen af driftstilskuddet til vagtsekretariatet samt øvrige funktioner, der bortfaldt med regionsrådets beslutning den 19. december 2022.

– Aftalen sikrer, at vi fortsat har en lægevagt med speciallæger i almen medicin. Det er den bedste faglighed til en svær opgave. Det er en aftale, der sikrer tilgængelighed, som var et kernepunkt i forhandlingerne. Både fysisk og telefonisk. I den aftale vi indgår, har vi 16+2 steder. De +2 er skadeklinikker der inddrages i lægevagten. Der sikres hjælpepersonale på en anden måde end nu. Akutknappen, hvis man benytter den, skal 95 procent af de opkald der sker, skal besvares inden for to minutter. Det er et servicemål vi kan stå ved. Der bliver bedre vilkår for de kørende læger også. Vi har givet indrømmelse, som at vi må lukke Ribe og Ringe. Vi har måtte tage ansvaret for dækningen fra klokken 23-08. Det har været en forhandling, og det gør vi skal i gang med en proces for at løse den opgave. En gang imellem giver det en regning, som man kan se, sagde Bo Libergren (V).

Jette Damsø Henriksen forklarede om den forhandlingerne, hvor Region Syddanmark ikke har kunne have en åben proces.

– Det har været godt at opleve fortroligheden i processen. Vi har været tålmodige, hvor vi ikke har kunnet dele så meget, men I har haft tillid til os. Under hele forløbet har det været magtpåliggende, at en ny aftale skulle være bedre end den gamle. Vi krævede en modernisering og ville fastholde det nære. Med aftalen får vi bedre samarbejde med PLO, og kan løse eventuelle opståede problemstillinger, fortalte hun.

De Konservatives Morten Weiss-Pedersen medgav, at aftalen er dyr.

– Jeg vil gerne takke for et godt arbejde. Aftalen er god geografisk, den koster skillinger, når resultatet er som det er, sagde han.

SF’s Annette Blynel mente, at det overordnet set er en god aftale.

– Det har været en sej proces. Efter vores mening er der gode elementer i aftalen. Vi mener, at PLO går meget langt i deres områder. PLO-formandens forsikringer om, at der ikke har været økonomi i det, tror jeg ikke på. De får regionaltbetalt behandling om natten nu. Vi har 19 steder og det giver nærhed, og vi får en akutknap. Det er supergodt. Det er godt, at lægerne sikrer bedre tilgængelighed i dagtimerne. Sammenlagt, på trods af kameler, mener vi, at det er en ok aftale, forklarede Blynel.

Lars Mogensen fra Enhedslisten mener, at aftalen er bedre end den nuværende.

– Når vi endelig skulle aftale noget med dem, er aftalen udemærket, selvom den er dyr. Den giver os bedre muligheder, sagde Mogensen.

Dansk Folkepartis Carsten Sørensen, der var en del af forhandlingsgruppen, løftede sløret for, at han troede der var ventede nogle nemme forhandlinger, da Region Syddanmark gik ind i dem.

– Da vi for ti måneder startede, så tænkte jeg vi har et let arbejde. Jeg ved ikke om jeg skal sige om den proces nu er sværere, men det går lige op. Der venter et stort politisk arbejde med at drive natten nu. Jeg forstår godt de negative stemmer, men vi skal se det i lyset af PLO’s krav. Vi endte med 19 åbner steder – de ville have syv åbne steder. Det har været kompliceret at forhandle. Vi kan sige, at vi fik en lægevagt, der dækker det godt geografisk. Jeg mener, at den gør det. Når vi godkender aftalen, skal vi kunne se os selv i øjnene, sagde Sørensen.

Stemte imod sit eget parti

Karsten Uno Petersen fra Socialdemokratiet tog ordet, og valgte at gå imod sit eget partis indstilling om at godkende aftalen.

– Jeg vil gerne anerkende udvalget for deres forhandlinger. Der er et minus. Fra Broager til Tønder er der ikke mulighed for at få en lægebehandling i nattetimerne. Det handler ikke om tilgængelig og nærhed i det tilfælde. Der er for lang tid til det hele genåbner. Det er en dyrere og dårligere aftale, synes jeg. Jeg stemmer imod aftalen, sagde Uno Petersen.

De Radikales Anne Marie Geisler Andersen knyttede også en kommentar til aftalen.

– Det har været forhandlinger men jeg synes vi er kommet godt ud. Jeg har tillid til, at vi har gjort det bedste for at lande en god aftale, fortalte hun.

Venstres Bo Libergren igen ordet.

– Vi har lavet den vurdering, at de steder, hvor der er to visitationssteder , har vi valgt hvilke steder vi ville opretholde. Det er ikke en blomst, der er groet i vores baghave, men det er en kamel at sluge. Vi har indgået en forhandling, hvor der er en modpart, sagde Libergren.

Slutteligt konstaterede Regionsrådets formand, Stephanie Lose (V), at samtlige undtagen Karsten Uno Petersen, stemte for lægevagtsaftalen, der gav anledning til debat i regionsrådssalen i Vejle, da den koster 28,4 millioner kroner mere end den nuværende aftale.

Styrkelse af børne- og ungdomspsykiatrien skal nu i høring

0

Region Syddanmark sender et forslag i høring vedrørende fremtidig organisering af børne- og ungdomspsykiatrien efter at have afholdt dialogmøder med samarbejdspartnere og brugere af den syddanske børne- og ungdomspsykiatri.

Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark er udfordret på grund af en stigende efterspørgsel på udredning og behandling samt mangel på speciallæger. En af konsekvenserne heraf er, at det ikke er muligt at overholde udredningsretten, samt at ventetiderne på behandling er for lange.

Lang række tiltag skal stabilisere behandlingstilbuddet til patienterne

Regionsrådet besluttede i maj 2022 at igangsætte en proces, forankret i Psykiatri- og Socialudvalget, der skulle resultere i et forslag til håndtering af de aktuelle udfordringer, herunder den fremtidige organisering af området.

Forslaget er nu klart til at blive sendt i høring hos de foreninger, råd og organisationer, som repræsenterer børne- og ungdomspsykiatriens brugere og samarbejdspartnere.

Forslagets hovedelementer:

  • Ændring af aldersgrænse for børne- og ungdomspsykiatrien fra 19 til 17 år. Det betyder, at voksenpsykiatrien overtager behandlingsansvaret for de 18-19 årige.
  • Samling af nuværende børne- og ungdomspsykiatriske sengefunktioner i Esbjerg og Aabenraa til en fremtidig sengefunktion i Aabenraa. Det vil betyde, at sengefunktionen i Esbjerg lukkes, men al ambulant behandlingsaktivitet fortsætter uændret i Esbjerg.
  • Akutmodtagelse hele døgnet i Odense og kl. 08.00-18.00 i Aabenraa.
  • Styrkelse af forebyggelse og opfølgningsindsatsen i samarbejde med kommunerne – herunder forslag om udbygning af fremskudt funktion og indførelse af STIME (en model for et tværsektorielt samarbejde i Region Hovedstaden om børn og unge i mistrivsel).
  • Samlet ledelse af Region Syddanmarks børne- og ungdomspsykiatri.
  • Styrkelse af den ambulante kapacitet.

Stedfortrædende udvalgsformand for Psykiatri- og Socialudvalget Sarah Andersen (V) glæder sig over den velvilje, der har været hos brugere og samarbejdspartnere til at bidrage til en robustgørelse af børne- og ungdomspsykiatrien:

– Vi ønsker alle en velfungerende og robust børne- og ungdomspsykiatri, og det er en ambition, som jeg har mødt hos alle vores samarbejdspartnere, i de dialoger vi har haft omkring udfordringerne, vi står midt i. Jeg har oplevet et stort engagement og en velvilje i forhold til at nå et fælles mål – også selvom nogle af de løsninger, der er på bordet og indgår i høringsforslaget, for nogle betyder mærkbare ændringer i hverdagen. Desværre er ændringer nødvendige, når vi skal løse de udfordringer, vi står med.

– Vi er meget opmærksomme på, at forslaget også har betydning for voksenpsykiatrien, og at voksenpsykiatrien på tværs af regionen også er et presset område. Derfor lægges der i høringsudkastet op til – på den korte bane – dels at tilkøbe ekstra pladser fra ”de særlige pladser” på Fyn, dels vi at vi genåbner de 15 senge, der midlertidigt er lukket i Aabenraa. Disse senge vil kunne aflaste ved overbelægning primært i Vejle og Esbjerg. Endelig lægges der op til en pulje på 3,5 mio. kr., som gør det muligt at tilføre ekstra ressourcer til voksenpsykiatriske afdelinger, som har høj belægning. På den lidt længere bane ser vi frem til, at der på det nye OUH etableres 32 nye voksenpsykiatriske senge.

– Jeg håber, at mange vil gøre brug af høringsperioden, også de, som ikke føler, at de er blevet hørt endnu, så vi sikrer, at sagen bliver belyst fra alle sider, inden vi træffer de endelige beslutninger om, hvordan vores børne- og ungdomspsykiatriske område skal indrettes fremadrettet.

Høringen slutter 27. marts 2023, og på baggrund af de indkomne høringssvar vil det endelige notat blive forelagt regionsrådet til godkendelse 24. april 2023.

Økonomi

Høringsforslaget indebærer, at det ambulante område inden for børne- og ungdomspsykiatri styrkes med 9,5 mio. kr. Der lægges også op til, at det voksenpsykiatriske område styrkes med 9,6 mio. kr. (døgnpsykiatri).

Allerede i budgetaftalen for 2023 afsatte regionsrådet 5 mio. kr. til et mere intensiveret samarbejde med kommunerne.  Det er disse midler, der foreslås anvendt til udbygning af fremskudt funktion og indførelse af STIME (en model for et tværsektorielt samarbejde i Region Hovedstaden om børn og unge i mistrivsel). Dette skal aftales nærmere med kommunerne.

Samlet set indebærer forslaget en merøkonomi på 7,4 mio. kr., som foreslås finansieret via den akut-kapacitetspakke, der indgår i aftalen om 10-års planen, som blev indgået i september 2022.

Det er forventningen, at der også i overslagsårene vil kunne findes finansiering inden for midlerne afsat i 10-års planen. Hvis dette ikke viser sig tilfældet, vil finansiering skulle håndteres som led i budget 2024.

Folketingsmedlem melder sig ud af Nye Borgerlige

0
Foto: AVISEN

Mikkel Bjørn er fortid i Nye Borgerlige og har meldt sig ind i Dansk Folkeparti.

Bjørn valgt ind i Folketinget for Nye Borgerlige, men pr. dags dato er han fortid i partiet. Det sker som følge af, at Pernille Vermund har meddelt, at hun ikke længere vil være formand og går af senest ved næste årsmøde.

– Jeg har kunnet købe 100% ind på den linje, som Pernille fra start har defineret for partiet – og troværdigt har repræsenteret de sidste snart syv år som partileder. Det kræver sin person både politisk, men ikke mindst også menneskeligt – at kunne navigere i forskellige individuelle positioner og udstikke en retning, som er den rigtige for Danmark og som tilpas mange mennesker samtidig kan se sig selv i, skriver Mikkel Bjørn på Facebook.

– Nu har Pernille smidt taktstokken – og efterladt partiet i en situation, som det slet ikke er organisatorisk eller politisk klar til at håndtere. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over Pernilles beslutning. Den er med sikkerhed velbegrundet – ligesom man altid bør vægte hensyn til børn og familie over politik, skriver han videre.

Politiet måtte trække peberspray ved AC Horsens-Esbjerg fB

0
Det gik hedt for sig, da Esbjerg fredag aften gæstede AC Horsens i NordicBet Ligaen. Kampen var en neglebider for vestjyderne, der var presset...

En passion for at skabe fællesskab og oplevelser

0
Direktør og medejer af EventC, Ulrich Nicolaisen kan i denne uge fejre 15 år som koncertarrangør og leder af virksomheden, der begyndte med en...

Regionaltog aflyst mellem Odense og Fredericia frem til kl. 20 – togbusser indsættes

0
Passagerer på Fyn og i trekantområdet må væbne sig med tålmodighed, for DSB har sendt regionaltogene på ufrivillig pause. En fejl på et sporskifte...

Tung morgentrafik – op til en times forsinkelse

0
Morgentrafikken på E20 Fynske Motorvej er hårdt ramt af lange køer efter et uheld syd for Odense. Ifølge Vejdirektoratet er venstre spor spærret i...

Nu kan kommuner indmelde arealer til nye industriparker i Danmark

0
For at give produktionsdanmark et rygstød skal der etableres nye industriparker rundt i landet. Og nu kan interesserede kommuner indmelde arealer, der kan blive...

Trekantområdet Danmarks bestyrelse besøger København

0
Trekantområdet Danmarks bestyrelse tager torsdag til fredag på en fælles tur til København. Formålet med turen er at få ny inspiration og viden fra...