22.7 C
Copenhagen
søndag 20. juli 2025

Tusindvis af medarbejdere må bruge deres arbejdstid på indlæggelser, der kunne have været forebygget

0

Mere end 66.000 gange blev en borger over 64 år indlagt akut i 2022, selvom det ofte kunne have været forebygget. Det svarer til en omkostning for hospitalerne på omtrent 2,2 milliarder kroner og næsten 4.500 sygeplejerskers arbejde i et helt år, viser beregninger fra Danske Regioner.

Blærebetændelse, dehydrering, lungebetændelse og forstoppelse er nogle af de hyppigste årsager til såkaldte forebyggelige indlæggelser. Det er akutte indlæggelser af personer på 65 år eller mere, som mange gange kunne have været undgået. Hvis sygdommen var blevet håndteret i tide.

Alene sidste år forekom en forebyggelig indlæggelse 66.189 gange. En beregning fra Danske Regioner viser, at sidste års forebyggelige indlæggelser summede op til 2,2 milliarder kroner for regionerne.

– Det her viser med al tydelighed, at presset på hospitalerne og særligt akutmodtagelserne ville blive mindre, hvis mere sygdom blev forebygget. Kan vi bare forebygge halvdelen af de her indlæggelser, vil det gøre en stor forskel for hospitalerne. Jeg mener faktisk heller ikke, vi kan være det bekendt overfor de mennesker, der bliver indlagt akut, når det mange gange kunne have været undgået, siger Anders Kühnau, der er formand for Danske Regioner.

Bedre brug af medarbejdernes tid

Omregnet til arbejdstid svarer de 2,2 milliarder kroner, som forebyggelige indlæggelser sidste år kostede regionerne, til, at 4.400 fuldtidsansatte sygeplejersker har brugt al deres arbejdstid netop på indlæggelser, der mange gange kunne have været forebygget.

– Det er alment kendt, at vi på hospitalerne har udfordringer med at rekruttere alle de medarbejdere, vi har behov for. Og det er særligt sygeplejersker, vi mangler. Derfor har vi som arbejdsgiver også en helt særlig forpligtelse til at sørge for, at medarbejderne bruger deres tid på den mest meningsfulde måde, siger Anders Kühnau og fortsætter:

– Og indlæggelser, der kunne have været forebygget, er i mine øjne et rigtig godt eksempel på noget, vi burde bruge langt mindre arbejdstid på.

Regionerne understøtter det forebyggende arbejde

En af forklaringerne på, hvorfor så mange danskere over 64 år bliver akut syge af sygdomme, der kunne have været håndteret tidligt er, at der ikke er nationale kvalitetskrav til sundhedsbehandling i den kommunale del af sundhedsvæsenet, som vi kender det fra hospitalerne.

Samtidig spænder lovgivningen somme tider ben for at etablere et endnu tættere samarbejde om at løse opgaven mellem de forskellige dele af sundhedsvæsenet, og derigennem sørge for, at kommunerne understøttes fagligt.

– Det er helt oplagt, at en sundhedskommission kigger på, hvordan lovgivningen nogle steder ikke er tidssvarende og bør opdateres med fokus på at dele data og drive ting i fællesskab. Rammerne for sundheds- og ældreområdet skal selvfølgelig give kommunerne de bedste muligheder for at løfte ældres sundhed, så ingen bliver akut syge, hvis det kan forebygges.

Regionerne gør allerede i dag meget for at forebygge indlæggelser i det primære sundhedsvæsen. Det handler blandt andet om 72-timers behandlingsansvar og forskellige ordninger med medarbejdere fra hospitalerne, der kører ud lokalt og behandler borgere i eget hjem.

– Vi stiller meget gerne kompetencer til rådighed for at hjælpe til med udfordringerne om de mange forebyggelige indlæggelser. Det gør vi i regionerne allerede på flere forskellige måder. Og jeg har en forventning om, at vi via klyngesamarbejdet i endnu højere grad fremover kan understøtte kommunerne i deres arbejde med forebyggelse, siger Anders Kühnau. 

Ny analyse peger på udfordringer i psykologordningen

0

En ny analyse af psykologordningen viser stigende ventetider og et stigende antal konsultationer, til trods for at færre patienter behandles.

Ventetiden til psykologbehandling med offentligt tilskud er steget de senere år. Danske Regioner satte sig derfor i 2022 i spidsen for en analyse af psykologområdet, som Implement Consulting Group og VIVE i fællesskab har foretaget.

Analysen viser, at ventetiden til psykologbehandling er steget fra i gennemsnit 8-10 uger i 2017 til i gennemsnit 15-17 uger i 2021. Ventetiden på psykologhjælp er steget, selvom der er ubrugte midler inden for ordningens økonomiske ramme.

Analysen viser også, at der gennem de senere år gives flere konsultationer, men til færre patienter. Antallet af patienter er faldet fra over 80.000 i 2017 til godt 77.000 i 2021. Det til trods for at antallet af konsultationer er steget i samme periode.

Tallene understreger et behov for, at den nuværende psykologordning bliver forbedret. Det mener Danske Regioners formand, Anders Kühnau. Han glæder sig derfor over, at Danske Regioner sammen med Dansk Psykolog Forening netop har indgået en aftale, som løser nogle af de mest åbenlyse problemer i ordningen.

– Vi har reelle udfordringer i den måde, vi imødekommer behovet for hjælp til borgere med psykiske problemer. Derfor er jeg glad for, at vi har indgået en aftale, som griber fat i blandt andet udfordringerne med ventetid. Men der er stadig behov for at tænke nyt, hvis vi skal imødekomme det stigende behov for psykisk og mental hjælp. Derfor ser vi fra regionerne frem til at spille ind i det arbejde om psykologsystemet, som er beskrevet i regeringsgrundlaget, siger Anders Kühnau.

Regionerne vil komme med anbefalinger

Analysen peger i sine anbefalinger på en række mulige indsatser, som kan supplere de klassiske én-til-én konsultation med fysisk fremmøde. Det kan eksempelvis være mere hjælp til selvhjælp, oprettelse af virtuelle tilbud samt mere brug af gruppeforløb. Analysen peger desuden på, der er brug for bedre viden om effekten af de nuværende tilbud.

– Vi vil nu dykke ned i analysen og komme med regionernes anbefalinger til, hvordan vi kan udvikle psykologområdet fremadrettet. Vi skal finde en måde at sikre, at flere borgere får den hjælp, de har brug for ved psykiske problemer, siger Anders Kühnau.

LÆS MERE: Analyse af psykologordningen (regioner.dk)

FAKTA
Hvis en læge i almen praksis vurderer, at en patient har behov for psykologbehandling med tilskud hos en praktiserende psykolog, kan lægen henvise til psykologbehandling. Hos privatpraktiserende psykolog ydes et tilskud på 60 pct. af regningen for udvalgte grupper med henvisning fra egen læge, mens 100 pct. af psykologens honorar dækkes, hvis man er ml. 18 og 24 år og henvist med depression eller angst. Ud over dette kan voksne, børn og unge borgere henvende sig til en privatpraktiserende psykolog og få behandling for egen regning. Samtidig har flere og flere private sundhedsforsikringer, hvor der ofte også kræves lægehenvisning.

Lastbiluheld på Fynske Motorvej

0

Onsdag klokken 00.28 modtog Fyns Politi en meddelelse om en væltet lastbil på Fynske Motorvej i vestgående retning mellem afkørsel 56 Ejby og afkørsel 57 Nørre Aaby.

Lastbilen havde påkørt en skiltevogn og væltede derfor ind over et autoværn. Lastbilen blev totalskadet, men der skete umiddelbart kun få skader på føreren, som blev kørt på Kolding Sygehus til et rutinemæssigt tjek.

Færdselsuheldet gav et stort udslip af maling og olie fra lastbilen.

1 mio. kr. skal gøre Trekantområdets kommuner bedre til at skabe ungekultur

0
Sidste år kunne de besøgende ved Trekantområdets Festuge gå på opdagelse i oplevelsestunnelen lavet af unge design- og lyddesignerstuderende med støtte fra ungepuljen. Foto: Emil Lyngbo

Kulturkonsulenter og medarbejdere på kulturinstitutioner i de syv kommuner i Trekantområdet bliver i 2023 klogere på ungekultur – og hvordan man fremmer den.

Det bliver ét af resultaterne af, at den regionale kulturaftale mellem Kulturministeriet og Kulturregion Trekantområdet har sat 1 mio. kr. af til et akademi for ungekultur.

Et andet udkomme bliver kulturoplevelser for de unge, der forbruger kultur – og nyttige erfaringer for de unge, der skaber ungekulturoplevelser.

-Alle kommuner i Trekantområdet er optagede af, hvordan vi gør det attraktivt for unge at bo og uddanne sig i vores område. Derfor har vi valgt at sætte spot på ungekultur som en af vejene til at skabe oplevelser, udvikling og fællesskaber for unge, siger formand for Kulturregion Trekantområdet, Kjeld Thrane, der også er formand for udvalget for Kultur og Fritid i Haderslev Kommune.

Trekantområdets Akademi for Ungekultur er først og fremmest et tiltag, der gennem øget viden om udfordringer og muligheder på ungekulturområdet, og gennem erfaringer med prøvehandlinger, skal gøre kulturaktører og unge kulturskabere bedre til at lave kultur, der engagerer unge.

Ungdomsbureauet kortlægger ungekulturen

Til at gøre kommunernes kulturmedarbejdere klogere på ungekultur har Kulturregion Trekantområdet allieret sig med Ungdomsbureauet, der gennem interviews, workshops og observation skal kortlægge ungekulturen i Trekantområdet – og formidle fundene til kulturaktører og kulturskabere i Trekantområdet.

-Vi kommer til at kortlægge, hvad der især kendetegner ungdommens fællesskaber lokalt. Og vi ser frem til at undersøge og formidle de fund, der kommer ud af projektet, siger direktør i Ungdomsbureauet, Anna Asghari.

Pulje på 500.000 kr. åben nu

Som en del af Trekantområdets Akademi for Ungdomskultur er der afsat en pulje på 500.000 kr., der kan søges af både kommunale og frivillige kulturaktører og af kulturskabere.

Puljen støtter aktiviteter og prøvehandlinger, der styrker viden, netværk og oplevelser inden for ungdomskultur.

  • Det kan for eksempel være at samle unge kulturskabere fra Trekantområdet til fælles kompetenceudvikling og inspiration. Det kan være at afprøve nye metoder til at engagere de unge i lokale kulturfællesskaber. Det kan også være netværksmøder for fagprofessionelle på ungekulturområdet, siger kultur- og eventchef i Trekantområdet Danmark, Pernille Holmskov.

Puljen kan søges nu via Kulturregion Trekantområdets hjemmeside:

https://www.trekantomraadet.dk/samarbejder-initiativer/bosaetning-kultur-og-events/kulturregion-trekantomraadet

19-årig mand anholdt for forsøg på manddrab i Esbjerg

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Retten i Esbjerg fremstiller i dag en 19-årig mand i grundlovsforhør sigtet for forsøg på manddrab

En 19-årig mand bliver i dag klokken 9.30 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg sigtet for forsøg på manddrab på Skolebakken i Esbjerg den 26. februar i år. Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre.

Politiet har siden anmeldelsen efterforsket sagen intensivt og det førte i går til anholdelse og sigtelse af den 19-årige mand. Det er tale om den anden anholdelse i sagen. En 28-årig mand blev den 16. marts fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg sigtet for drabsforsøg på Skolebakken i Esbjerg. Den 28 årige blev fængslet i fire uger.

Politiet modtog søndag den 26. februar en anmeldelse om knivstikkeri på Skolebakken. En 21-årig mand fra Varde blev stukket med kniv og blev efter overfaldet indlagt på hospitalet i kritisk tilstand. Den 21-årige mand er nu uden for livsfare.

Da der er tale om en verserende sag, har politiet ikke yderligere oplysninger i sagen.

Børnehaver i Fredericia og Middelfart undersøges for PFAS-stoffer

0

Børnehaver i Fredericia og Middelfart er blandt de børnehaver og legepladser, der nu undersøges for PFAS. Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse torsdag morgen. Regionen slår dog fast, at man ikke forventer at finde risikomængder på lokationerne.

Region Syddanmark har ved en gennemgang af børnehaver, vuggestuer og offentlige legepladser i regionens databaser identificeret 10 steder, der skal undersøges nærmere for PFAS. Undersøgelserne går i gang 30. marts og fortsætter hen over påsken. Resultatet af undersøgelserne ligger klar i løbet af maj måned.

Fem børnehaver og offentlige legepladser på Fyn og fem i Jylland skal undersøges for PFAS, da regionen ikke kan afvise risikoen for PFAS-forurening uden yderligere undersøgelser. Alle 10 institutioner, der fx ligger nær en tidligere fabrik eller losseplads, er tidligere blevet undersøgt og frikendt for forurening, men det var før, PFAS blev en del af de stoffer, regionen undersøger for.

Poul Erik Jensen (S), der er formand for Miljøudvalget i Region Syddanmark understreger, at regionen ikke forventer at finde riskomængder af PFAS-stoffer.

– Jeg vil gerne understrege, at regionen ikke på forhånd forventer at finde PFAS-stoffer i jorden i mængder, der kan udgøre en risiko for børnene. Men ved en gennemgang af en række forskellige børnehaver, vuggestuer og legepladser har regionen altså identificeret 10 steder, hvor risikoen for PFAS-forurening ikke kan afvises. Det skal selvfølgelig undersøges, så vi er på den sikre side, siger Poul Erik Jensen.

Selve undersøgelserne foregår med manuelle håndboringer, hvor der udtages jordprøver i forskellige dybder ned til 50 cm under jordens overflade. 

Alle berørte er blevet orienteret

Regionen orienterede de berørte kommuner tirsdag 28. marts. De 10 børnehaver og offentlige legepladser har fået tilsendt informationsark om PFAS-undersøgelsen og gode råd til at undgå kontakt med mulig PFAS-forurenet jord. Regionen har desuden tilbudt, at en fagmedarbejder kan komme ud og svare på spørgsmål fra forældre og ansatte.

– De forskellige undersøgelser er planlagt, så de starter på legepladserne i denne uge, mens undersøgelserne ved børnehaverne starter i næste uge op til påsken for at genere børn, forældre og ansatte mindst muligt. Det er vores fagfolks vurdering, at PFAS ikke udgør en akut risiko for børnenes leg med jorden. Derfor kan legepladserne godt benyttes som hidtil, indtil vi har modtaget undersøgelsernes resultater, uddyber Jensen.

De pågældende kommuner og børnehaver vil modtage en rapport med resultaterne for deres lokalitet i løbet af maj måned. Regionen vil naturligvis følge op med videregående undersøgelser og evt. oprensning, hvis undersøgelserne mod forventning viser bekymrende fund af PFAS i jorden.

Regionen har bedt de 22 kommuner i Syddanmark om at melde ind, hvis der skulle være legepladser eller institutioner med risiko for PFAS-forurening, som ikke optræder i regionens databaser. Det betyder også, at listen med de 10 børnehaver og legepladser kan blive udvidet.

Se listen her

Rekordmange medlemmer i landets idrætsforeninger

0

Det samlede antal medlemmer i foreningerne i DIF og DGI er steget markant og ligger nu på det højeste niveau nogensinde.

I to år stak coronapandemien en kæp i aktivitetshjulet, men i 2022 kom de danske idrætsforeninger for alvor tilbage. Også når det kom til antallet af medlemmer.

Faktisk er foreningerne i Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI kommet så stærkt tilbage, at de nu samlet set har flere medlemmer end før coronapandemien. De netop offentliggjorte medlemstal for 2022 viser nemlig, at idrætsforeningerne havde en samlet fremgang på 110.878 medlemmer i forhold til året før og dermed kom op på 2.339.654 medlemmer – det højeste antal nogensinde.

– Det er en fantastisk udvikling og vidner om, at danskerne har savnet de gode idrætsfællesskaber. Vi skylder en stor tak til de mange frivillige i foreningerne, som har holdt fanen højt i nogle svære år med mange nedlukninger. De gør et uvurderligt stykke arbejde, siger DIF-formand Hans Natorp.

I 2019 sneg det samlede medlemstal sig for føste gang lige over 2,3 millioner medlemmer. I coronaåret 2020 mistede idrætsforeningerne i DIF og DGI 90.000 medlemmer, mens det følgende år bød på en lille fremgang trods fortsatte restriktioner og flere nedlukninger. I 2022 blev tabte medlemmer så vundet tilbage – og endnu flere kom til.

– Idrætsforeningernes flotte medlemstal i 2022 understreger, hvor meget aktive fællesskaber betyder for børn, unge og voksnes liv. Med coronaårene som bagtæppe er det rekordstore medlemstal særlig glædeligt, fordi aktive fællesskaber bidrager positivt til vores fysiske, sociale og mentale sundhed, siger DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen.

Visionsarbejdet fortsætter
Siden 2015 har DGI og DIF arbejdet sammen om ’Bevæg dig for livet-visionen’ med støtte fra Nordea-fonden og TrygFonden. Målet er få flest mulige borgere til at bevæge sig, og visionen er at gøre Danmark til verdens mest idrætsaktive nation.

Her har ’Bevæg dig for livet’ blandt andet nytænkt en række idræts- og motionsaktiviteter og skabt koncepter som ’Fodboldfitness’, ’Five-a-side Håndbold’ og ’Voksenfjer’, hvor de fleste kan være med. Derudover er der iværksat en lang række indsatser i de såkaldte visionskommuner, hvor der blandt andet er fokus på aktive fællesskaber for unge under uddannelse, på tiltag for langtidsledige og socialt udsatte samt på motionstilbud for ældre og meget mere.

Samarbejdet med kommuner, idrætsforeninger og andre partnere fortsætter, og DIF og DGI vil skubbe på for at få endnu flere med i foreningernes fællesskaber. Foreløbigt er der glæde over den flotte fremgang i 2022, hvor en lang række idrætter bidrager til den samlede medlemsfremgang.

FAKTA OM MEDLEMSTALLENE
Det samlede medlemstal for DGI og DIF er renset for, at flere idrætsforeninger/klubber er medlemmer af begge organisationer. Tallet er for kalenderåret 2022, og et medlem tæller med i statistikken, når der er tale om et medlemskab i mindst tre måneder af året.

Det er muligt at dykke ned i tallene for de to organisationer på henholdsvis www.dif.dk/medlemstal og www.dgi.dk/medlemstal.

Medlemstal for 2022 (udvikling fra 2021 i parentes):
Samlede unikke medlemmer på tværs af DGI og DIF 2.339.654 (+110.878)
Danmarks Idrætsforbund: 2.016.260 (+84.195)
DGI: 1.771.646 (+123.116)

Medlemsudvikling for aldersgrupper (årgange/medlemmer/udvikling/udvikling i procent):
0-6 år 214.024 +22.145 +11,5%
7-12 427.537 +22.505 +5,6%
13-18 283.173 +10.682 +3,9%
19-24 161.132 +4.104 +2,6%
25-39 309.619 +20.732 +7,2%
40-59 490.681 +13.252 +2,8%
60-69 224.362 +6.489 +3,0%
70+ 229.126 +10.969 +5,0%
I alt 2.339.654 +110.878 +5,0%

Medlemstal fordelt på køn:
Kvinder: 1.007.823 (+58.190)
Mænd: 1.328.038 (+48.895)
Anden kønsidentitet: 3793 (N/A) *

Største idrætter:
Fodbold: 369.9444 (+14.797)
Gymnastik: 282.897 (+22.854)
Svømning: 250.532 (+27.394)
Fitness: 180.255 (+23.601)
Golf: 169.554 (+1.425)

Regionale medlemstal:
Fyn: 201.790 (8.758)
Hovedstaden: 672.547 (+35.290)
Midtjylland: 579.351 (+29.656)
Nordjylland: 243.608 (+11.066)
Sjælland: 331.396 (+14.708)
Sønderjylland: 306.184 (+11.386)

Om Bevæg dig for livet
Danmark skal være verdens mest idrætsaktive nation. En ambitiøs vision, som DGI og DIF arbejder for at indfri med støtte fra TrygFonden og Nordea-fonden. ’Bevæg dig for livet’ er den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie, og startskuddet lød i 2015. Siden har ’Bevæg dig for livet’ blandt andet udviklet nye idrætskoncepter, tilbudt rådgivning, gennemført kampagner og stået bag events som Royal Run. Derudover er der indgået aftaler med en lang række såkaldte visionskommuner, som har forpligtet sig til at arbejde målrettet med visionen.

– Kategorien “anden kønsidentitet”: Her skal vi understrege, at tallet beror på bedste skøn fra foreningsrepræsentanten (formand).

Ny rapport sammenligner nedslidning blandt seniorpensionister, førtidspensionister, efterlønnere og folk på Arne-pension

0

Rapporten sammenligner selvvurderet helbred, følelsen af fysisk og psykisk nedslidning, arbejdsevne, smerter og stress på tværs af forskellige former for tidlig tilbagetrækning.

Hvor mange på tidlig pension (Arne-pensionister) føler sig nedslidte?
Hvad er de primære årsager til, at efterlønnere trækker sig tilbage?
Og hvor mange af seniorpensionisterne har daglige smerter?

Svarene på spørgsmålene findes i en ny rapport, der sammenligner, selvvurderet helbredsforhold og årsager til tilbagetrækning blandt efterlønnere, Arne-pensionister, seniorpensionister og førtidspensionister.

Rapporten kommer fra forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv, der undersøger fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet.

– Når vi sammenholder de fire tilbagetrækningsformer, er der markant forskel på, hvor mange der føler sig nedslidte. Vi kan se, at rapporteringen af dårligt helbred, nedslidning, nedsat arbejdsevne, smerte og stress er væsentligt mere udbredt hos personer på seniorpension og førtidspension end hos personer på efterløn og Arne-pension, siger professor Lars L. Andersen fra NFA, der har lavet rapporten.

Fire former for tilbagetrækning

– Efterløn – er en rettighedsbaseret tilbagetrækningsform, som man kan opnå, hvis man opfylder en række krav. Herunder at man er nået efterlønsalderen, som gradvist forhøjes, og at man har betalt til a-kasse i 30 år.
– Arne-pension – også kaldet ’ret til tidlig pension’ er en rettighed med mulighed for op til tre års tidligere tilbagetrækning til borgere, der har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet.
– Seniorpension – er en visitationsbaseret ydelse, som kan gives til nedslidte borgere, der har mindre end seks år til folkepensionsalderen og har en varigt nedsat arbejdsevne til højst 15 timer i ugen.
– Førtidspension – er for de meget nedslidte eller for dem, der af en anden årsag har en meget begrænset varigt nedsat arbejdsevne. Man skal visiteres til førtidspension. Et kriterie er, at arbejdsevnen skal være varigt og så væsentligt nedsat, at man ikke kan arbejde i et almindeligt job eller i et fleksjob.

Hvorfor trækker du dig tilbage?

I undersøgelsen er de +50-årige spurgt ind til årsagen til, at de gik på henholdsvis efterløn, Arne-pension, seniorpension og førtidspension.

– Vi kan se, at førtids- og seniorpensionisterne har trukket sig tilbage på grund af dårligt helbred og deraf problemer med at klare arbejdet. Det gælder for mere end 2 ud af 3 af førtids- og seniorpensionister, siger Lars L. Andersen, der uddyber:

– For dem på Arne-pension og efterløn ser det noget anderledes ud. Her er den primære årsag, at familie og fritid trækker, dog med undtagelse af mændene, der er på Arne-pension, hvor dårligt fysisk helbred sammen med muligheden for selv at bestemme, hvad man skal foretage sig, er de primære årsager.

Svarpersoner kan være forudindtaget

Det er sandsynligt, at visitationsprocessen ift. tilkendelse af førtidspension og seniorpension kan medvirke til at bekræfte og bestyrke selvvurderingen af et dårligere helbred, fysisk nedslidning, nedsat arbejdsevne mv. Det kan derfor ikke udelukkes, at dette kan forklare en mindre del af den observerede forskel i oplevelsen af dårligt helbred, nedslidning, nedsat arbejdsevne, smerte og stress på tværs af seniorer på seniorpension, førtidspension, efterløn og Arne-pension.

– For eksempel kan personer, som er visiteret til seniorpension og førtidspension, være bekræftet i, at de er nedslidte på grund af behandlingen af deres sag. Dette gør sig ikke gældende for personer på de rettighedsbaserede ordninger. På den anden side er vi som mennesker rigtig gode til at mærke, hvis helbredet skranter, siger professor Lars L. Andersen.

På jagt efter nye fortællinger om Europas grænser

0

Grænser præger vores syn på Europa og kan både forene og adskille os europæere. Et nyt EU-projekt med SDU i spidsen skal udforske, hvilke fortællinger vi som europæere konstruerer og bærer rundt på.

Migrationskrisen, coronapandemien, Brexit og en tiltagende euroskepticisme.

Det er alt sammen en del af en større europæisk historie om, at EU-landene i stigende grad ser indad og lukker sig om sig selv.

Med til historien hører, at grænser spiller en central rolle for vores forestillinger om Europa, og nu vil et europæisk forskningsprojekt med SDU i spidsen undersøge forholdet nærmere. Projektet er støttet med i alt 22 mio. kroner fra EU og Storbritannien.

– Vi har i en lang årrække haft åbne grænser i Europa, men med flygtningestrømme og pandemien har vi set et skifte, hvor der igen er blevet lagt vægt på mere kontrol af de europæiske grænser. Grænser er blevet problematiseret på en måde, mange troede var et overstået kapitel i europæisk historie, og spørgsmålet er, om og hvordan den udvikling præger vores opfattelse af Europa og det europæiske projekt. Det er det, vi skal undersøge, siger Dorte Jagetic Andersen, der er lektor ved Center for Grænseregionsforskning.

Skepsis i grænseregioner
Et spørgsmål, som forskerne vil afdække, er, hvordan borgerne i de europæiske grænseregioner lever med og forholder sig til grænser, og hvordan det influerer deres forestillinger om Europa.

Det gælder bl.a. graden af euroskepticisme, der endnu ikke er blevet belyst i en grænseregionskontekst, men kun på landeniveau.

– Der har længe været en fortælling om, at borgere i grænseregioner er supereuropæere og langt mindre skeptiske overfor EU, fordi de har deres daglige interaktion ved grænsen. Men som valgresultater i bl.a. Danmark og Frankrig har vist, har de euroskeptiske partier klaret sig godt i grænseregionerne i de senere år, så det modsætningsforhold vil vi gerne blive klogere på, siger Martin Klatt.

Han er koordinator for projektet ved Center for Grænseregionsforskning, mens han samtidigt fortsætter som forskningsleder ved det dansk-tysk finansierede European Centre for Minority Issues i Flensborg.

Hvad tænker unge?
Også unges syn på Europa er centralt i projektet.

– Unge er fremtidens europæere og dem, der især bliver berørt af, hvilken retning EU udvikler sig i. Derfor bliver det interessant at finde ud af, om de har en anden tilgang end andre til det europæiske projekt, siger Martin Klatt.

– Ideen er at forsøge at få nogle nye narrativer frem, og vi tror og håber på, at de unge ikke bare vil tale ind i de ofte meget nationale narrativer, som vi allerede kender fra eksempelvis kulturarv, medier og politik generelt i Europa, tilføjer Dorte Jagetic Andersen.

Fokus på det, der samler os
En vigtig del af projektet bliver altså at få nogle nye fortællinger om det europæiske projekt frem i lyset – fortællinger, der handler mere om det, der forener, end det der adskiller os europæere.

– Vi vil gerne genoplive eller afsøge grænseoverskridende fortællinger om, hvad vi har tilfælles. Fortællinger der måske også kan gøre det mere attraktivt at udvikle og bo i grænseregionerne, siger Martin Klatt.

Et eksempel på en af de helt store udfordringer, som EU bør stå sammen om, er klimaforandringerne.

– Klimaforandringerne er en problematik, som rækker ud over grænser. Men når vi taler grænser, skærer de ofte igennem de naturlige landskaber, hvor der som regel er det samme landskab på begge sider af grænsen. Hvis EU vil bidrage til at løse klimaudfordringerne, kræver det, at vi giver naturlandskabet plads og bliver bedre til at se hen over grænser, så forskellige indsatser kan blive knyttet bedre sammen, siger Dorte Jagetic Andersen.

Et andet eksempel er mindretal i grænseregioner, som føler sig kulturelt og sprogligt knyttet til nabolandet. Antagelsen er, at grænsen påvirker dem på en helt anden måde end borgere, der identificerer sig med bopælslandets kultur. Hvis folk identificerer sig med nabolandets sprog og kultur, betyder det særligt meget, at grænsen er åben og ikke opfattes som barriere.

Hvor står det europæiske projekt om nogle år?
Forskerne håber, at fortællinger som disse kan være med til at styrke den europæiske integration på ny.

Og Martin Klatt og Dorte Jagetic Andersen forventer, at den udvikling er på vej.

– Jeg er er sikker på, at det europæiske integrationsprojekt bliver fornyet, og at vi igen kommer til at lægge større vægt på det, vi har tilfælles og kan opnå sammen, siger Dorte Jagetic Andersen.

I den forbindelse kommer vi heller ikke uden om krigen i Ukraine, som netop er et forsøg fra Ruslands side på at forskubbe nogle eksisterende grænser, men som også har vist EU-landene, at de er nødt til at holde sammen.

– Både krigen i Ukraine og det anspændte forhold mellem USA og Kina har vist, hvor vigtigt det er, at EU står sammen, og at det ikke længere er op til Tyskland og Frankrig at bestemme det hele, men også mindre lande får mere indflydelse i beslutningsprocesserne. Så jeg mener bestemt, at vi står et sted, hvor integration, fællesskab og en koordineret indsats, ikke mindst udenrigs- og sikkerhedspolitisk, er mere aktuelt end nogensinde, siger Martin Klatt.

Når forskningsresultaterne og narrativerne er i hus, vil de bl.a. blevet samlet og formidlet i et interaktivt kort, alle kan tilgå, og der vil blive afholdt en happening og udstilling i grænseregionerne.

Planen er også at udvikle et koncept, som museer, kulturinstitutioner, politikere og andre aktører i kulturarvsindustrien kan bruge til af præsentere regioner i grænseoverskridende fortællinger.

Fakta:

– Forskningsprojektet med titlen ’Borders as central factor shaping perceptions of European Societies (B-SHAPES)’ er støttet med 19,7 mio. kroner fra Europa-Kommissionen under Horizon Europe-programmet og 2,5 mio. kroner fra UK Research and Innovation.
– Det løber fra 1. april 2023 og 3 år frem.
– Center for Grænseregionsforskning på SDU leder projektet, som gennemføres i samarbejde med 13 samarbejdspartnere.
– Ud over SDU tæller projektets partnere Brunel University, Halmstad University, Oulu University, Wroclaw University, Strasbourg University, – ELTE University i Budapest, Technical University Liberec i Tjekkiet og en række foreninger og kulturinstitutioner, heriblandt det bulgarske Museum of National History, et kunstnerkollektiv i Sydtirol-Italien og the Association of European Border Regions.

17-årig mand anholdt i forbindelse skudafgivelse i går aftes

0

Fyns Politi har anholdt en 17-årig mand fra Århus Kommune i forbindelse med en afgivelse af skud på Strandvejen i Seden i Odense i går aftes kl 21.30. Den anholdte fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Odense netop nu.

Tirsdag aften kl 21.13 fik Fyns Politi en anmeldelse om, at der var hørt skud på Strandvejen i bydelen Seden i Odense. Første patrulje er fremme kort efter og kan her anholde den 17-årige. Manden fremstilles i grundlovsforhør fra kl 11.30.

Sagen efterforskes
Fyns Politi efterforsker bredt. Blandet andet undersøger politiet, om skudafgivelsen hænger sammen med de to sprængninger, der har været to forskellige steder i Odense inden for de sidste 3 uger.

– Vi undersøger, om skudsagen her hænger sammen med de to hændelser, vi har haft med kanonslag, der er blevet sprunget foran to forskellige adresser i Odense, men det er for tidligt at konkludere på det, siger vicepolitiinspektør Claus Andkjær.

Fyns Politi anser ikke skudsagen fra i går aftes som en del af en bandekonflikt. I stedet anser politiet det for at være relateret til en konkret konflikt i det kriminelle miljø.

– Der pågår en efterforskning nu, med henblik på at klarlægge det præcise hændelsesforløb for i går aftes yderligere. Herunder taler vi med vidner og undersøger de tekniske spor, der er blevet sikret på gerningsstedet, siger Claus Andkjær.

Tryghedsskabende indsats
Fyns Politi har iværksat en tryghedsskabende indsats i området på baggrund af hændelsen, ligesom man har været i kontakt med den skole, der ligger i området. Fyns Politi vil derfor have en løbende tilstedeværelse i Seden dagen igennem og vil bl.a. være ved Fjordager Hallen ml. kl 19-21, hvor borgere kan komme forbi og tale med politiet, hvis man har behov for det, eller hvis man har oplysninger til sagen.

Betalingskaos i hele landet – Nets ramt af stort nedbrud

0
FINANS. Mange danskere oplever lige nu, at deres kortbetalinger afvises, når de forsøger at betale i butikker. Problemet har ramt hele landet lørdag aften,...

Middelfart henter ny træner fra OB

0
SPORT. Når Middelfart Boldklub mandag den 21. juli møder ind til træning på klubbens anlæg, vil der være et nyt ansigt i trænerteamet. Klubben...

Varmt sommervejr vender tilbage – weekend med op til 27 grader i vente

0
VEJRET. Efter nogle dage med skiftende vejrforhold er sommeren nu på vej tilbage med solskin og varme temperaturer. Ifølge DMI bevæger et lavtryk over Polen...

Farvel til OB: Målfarlige Kjerrumgaard klar til udlandseventyr

0
SPORT. En af OB’s helt store profiler forlader nu klubben for at prøve kræfter med fodbold i udlandet. Angriberen Luca Kjerrumgaard, der især i...

Fyns Politi måtte rykke ud til indbrud, tyverier og uheld

0
KRIMI. Onsdag eftermiddag klokken 14.59 skete der et færdselsuheld i Faaborg på Telemarken. En bilist overså sin ubetingede vigepligt og kørte ud foran en...

Ét år i Europa-Parlamentet: »Tempoet er højt, men der er stadig mere at kæmpe...

0
POLITIK. For nøjagtigt et år siden satte Niels Flemming Hansen for første gang sine ben i Europa-Parlamentet som nyvalgt medlem af den store konservative...