17.9 C
Copenhagen
fredag 25. juli 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Hjemtagning af lægevagten om natten: Det er ikke groet i vores have

Af
Christian Runge Fris
-
0

Regionrådet har den 24. april 2023 truffet en beslutning om at undersøge flere muligheder for organiseringen af betjeningen af lægevagten om natten. Dette sker ved at sende natbetjeningen i udbud og delvist udbud, samt ved at undersøge en tredje model. Et stort flertal i regionsrådet stemte for forslaget, heriblandt SF og Enhedslisten, som dog stemte imod at sende den samlede lægebetjening om natten i udbud.

Jette Damsø Henriksen (A), medlem af regionsrådet, har udtalt sig om sagen og giver udtryk for en pragmatisk tilgang til spørgsmålet om organiseringen af lægevagten om natten.

– Det er ikke groet i vores have, at vi skulle tage den hjem, det er en del af forhandlingen. Hvis vi tog den hjem om natten, så kunne vi lave en god aftale på det eksisterende. Det er en mulighed og en udfordring, siger Jette Damsø Henriksen.

Henriksen anerkender, at beslutningen nu er truffet, og ser dette som en mulighed for at finde den bedste løsning for lægebetjeningen om natten, hvad enten det indebærer en hjemtagning, en blanding af egen drift og en ekstern leverandør eller noget helt tredje.

– Men nu er det besluttet, derfor ser jeg det som en mulighed for at man hjemtager det, eller laver en blanding af at vi selv klarer noget og at en ekstern leverandør også tager noget. Det er dog ikke ukompliceret, siger hun.

Henriksen påpeger, at der skal være fokus på at sikre tryghed og kvalitet for borgerne i forbindelse med organiseringen af lægevagten om natten.

– Inden vi får lavet udbudsmaterielt skal vi være sikre på at alle kan føle sig sikre i det. Det er en mulighed for at tænke nye tanker, siger Jette Damsø Henriksen.

Hun understreger også, at opgaverne om natten kan være anderledes end dem om dagen, hvilket kan have betydning for, hvordan lægevagten skal organiseres.

– Måske der ikke er så meget tryk på om natten, men det er muligvis de lidt tungere opgaver der ringes med, spørger Jette Damsø Henriksen.

Jette Damsø Henriksens udtalelser viser en åbenhed over for forskellige løsninger og en forståelse for, at der ikke nødvendigvis er én rigtig måde at organisere lægevagten om natten på. Det er vigtigt at finde den bedste model, der kan sikre tryghed og kvalitet for borgerne samt tage højde for de særlige udfordringer, der kan opstå i forbindelse med natarbejde.

Regionrådets beslutning om at sende natbetjeningen i udbud og delvist udbud samt undersøge en tredje model er et skridt i retning af at finde den optimale løsning for betjeningen af lægevagten om natten. Det er afgørende, at regionrådet og de involverede parter arbejder sammen om at finde en model, der både tilgodeser patienternes behov og sikrer en effektiv og bæredygtig drift af lægevagten.

Som Jette Damsø Henriksen pointerer, er det vigtigt at tænke nye tanker og ikke låse sig fast på én bestemt model. I stedet bør man udnytte den nuværende situation til at undersøge forskellige løsninger, der kan bidrage til at forbedre betjeningen af lægevagten om natten og samtidig opretholde et højt niveau af tryghed og kvalitet for borgerne.

I denne proces er det vigtigt at inddrage erfaringer fra både hjemtagning og outsourcing af lægevagten, så man kan finde frem til en model, der tager højde for de særlige udfordringer og krav, der er forbundet med natarbejde i sundhedssektoren. Det er også afgørende at lytte til både læger og patienter for at få et indblik i, hvad der fungerer godt og mindre godt i det nuværende system.

I sidste ende er målet at finde en løsning, der sikrer en effektiv og tryg betjening af lægevagten om natten, samtidig med at der tages højde for de særlige udfordringer, der kan opstå i forbindelse med natarbejde.

Stay Cool vækster og åbner nu også i Odense

Af
Christian Runge Fris
-
0

Kanalbyen i Fredericia er hjemsted for en række innovative virksomheder, og Stay Cool er en af dem. Med deres avancerede cryokammer tilbyder Diana List Nielsen og Anette Dal kunder en forfriskende kryoterapibehandling. AVISEN besøgte Stay Cool og fik et indblik i denne alternative behandlingsform og de to iværksætteres visioner for virksomheden.

Undertegnede blev inviteret til at prøve en behandling hos Stay Cool.

Da jeg trådte ind i Stay Cool i Fredericias Kanalbyen, var jeg spændt på at prøve kryoterapi for første gang. Diana List Nielsen og Anette Dal, ejerne af klinikken, havde inviteret mig til at prøve deres cryokammer og opleve, hvordan den ekstreme kulde kan forvandle kroppens velvære og energiniveau.

Inden jeg gik ind i kryokammeret, gav Anette mig nogle råd om, hvordan jeg skulle trække vejret og håndtere kulden. “Træk vejret ned i maven,” sagde hun, og jeg nikkede ivrigt, klar til at tage udfordringen op.

Da jeg trådte ind i selve cryokammeret, var det som om, at min krop straks reagerede på den ekstreme kulde. Jeg kunne mærke, at mine muskler begyndte at trække sig sammen, og at min vejrtrækning blev hurtigere og mere overfladisk. Det føltes nærmest som om, at jeg var blevet lukket inde i en stor fryser.

Jeg fulgte Anettes råd og fokuserede på at trække vejret dybt ned i maven, hvilket hjalp mig med at håndtere den bidende kulde. Efter de første 40 sekunder begyndte jeg at vænne mig til kulden, og jeg kunne mærke, hvordan min krop langsomt begyndte at slappe af. Jeg lukkede mine øjne og forsøgte at fokusere på min vejrtrækning.

Stay Cool og deres vision

Diana og Anette fortæller, at de har haft stor succes med at tiltrække kunder fra Fredericia og omegn. De har udnyttet deres netværk i byen og arrangeret events for at øge kendskabet til deres behandlinger.

– Vi troede nok, at vi skulle kæmpe mere for at få kunder. Men vi har rigtig mange kunder fra andre byer. Vi har et stort netværk her i byen, så det har spredt sig hurtigt, siger Diana.

Anette og Diana supplerer hinanden godt med deres forskellige baggrunde inden for drift og markedsføring. De har i alt 11 ansatte, herunder sygeplejersker, fysioterapeuter og massører, som alle har gennemgået en eksamen designet af Stay Cool.

– Vi laver også flere events hernede. Generelt har vi lavet rigtig mange tiltag. Der er blevet kæmpet rigtig meget for det, siger Anette.

Kryoterapi er en alternativ behandlingsform, og Stay Cool benytter avanceret teknologi udviklet af Nokia. Behandlingerne kan hjælpe personer med smerter og forbedre præstationer inden for sport. Flere lokale sportsklubber, herunder FC Fredericia og FHK, benytter sig af behandlingerne hos Stay Cool.

Både Diana og Anette værdsætter deres placering i Kanalbyen og nærheden til East Coast Surfers, da det skaber en afslappet atmosfære og understreger, at kryoterapi ikke er en eksklusiv skønhedsbehandling, men en behandlingsform, der kan kombineres med mange forskellige aktiviteter.

Fremtidsplaner

Stay Cool er i fuld gang med åbningen af deres nye afdeling i Odense og har fundet det perfekte lokale ved Brandts Passage, så snart maskine. Priserne for kryoterapibehandlinger hos Stay Cool ligger på 450 kr. pr. behandling eller 2.500 kr. for et 10-klipkort.

Stay Cool er et eksempel på den innovative ånd og det lokale engagement, der præger Kanalbyen. Med deres unikke kryoterapibehandlinger og iværksætterånd bidrager Diana og Anette til den positive udvikling og diversitet, som området oplever.

Diana og Anette har skabt en virksomhed, der kombinerer deres forskellige kompetencer og tilbyder et alternativt behandlingstilbud til folk i Fredericia og omegn.

Med deres kommende ekspansion til Odense og engagement i at skabe et inkluderende miljø, hvor både mænd og kvinder kan nyde godt af kryoterapi, er Stay Cool et spændende eksempel på, hvordan innovative behandlingsformer og iværksætterånd kan blomstre i Kanalbyen.

To gange hver dag er et barn offer i en voldssag, hvor mor, far eller stedforælder er sigtet

Af
Mille Dyhrberg
-
0

På bare to år har 1.550 børn under 18 år været ofre i sager om vold, hvor forældre eller stedforældre er sigtet i sagen – det er gennemsnitligt to børn hver dag. Mere end hvert tredje barn fik ingen hjælp af kommunen hverken før eller efter voldsepisoden. Det viser ny rapport fra Børns Vilkår.

Selvom vold mod egne børn har været strafbart i 26 år, er børn og unge stadig udsat for vold fra deres nærmeste voksne. I 2019 og 2020 oplevede 1.550 børn under 18 år, at deres forælder eller stedforælder blev sigtet i en sag om vold mod dem. For fire ud af ti af de børn var der hverken lavet en underretning eller igangsat hjælp og støtte af kommunen i året op til voldsepisoden.

Det viser rapporten ’Vold i hjemmet – får vi øje på det, og får børnene den rette hjælp?’, som Børns Vilkår offentliggør 27. april.

– Hvordan kan fire ud af ti børn gå fuldstændig under radaren? Her har ingen pædagoger, lærere, naboer eller andre voksne lavet en underretning. Og kommunen har hverken givet hjælp eller støtte til barnet. Det er rystende. Lige meget hvad årsagen er, skal og kan vi som samfund gøre det meget bedre, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Rapporten viser, at mere end hvert tredje barn i gruppen hverken forud for eller i året efter voldsepisoden fik iværksat en indsats fra deres kommune. De står derfor helt uden støtte fra det offentlige et år efter volden.

I den slags sager kan en indsats fx være familiebehandling, døgnophold, pædagogisk støtte i hjemmet eller anbringelse. Det er dog tilbud, som familien frit kan takke nej til, medmindre det er en tvungen indsats.

– Det går galt mange steder i kæden. For få ser børnene, og hvis de gør, er det ikke alle, der bliver underrettet på. Hvis der så bliver underrettet, kan vi til gengæld se, at kommunerne i mange tilfælde ikke gør nok. Når familier siger nej til støtte, må man prøve at hjælpe barnet på en anden måde. Det er simpelthen ikke godt nok, at så mange står helt uden indsats, siger Rasmus Kjeldahl.

Volden er svær at opspore

Sidste år offentliggjorde Børns Vilkår en undersøgelse, hvor hver femte blandt de 1.156 adspurgte elever i 8. klasse svarede, at de inden for det seneste år havde oplevet en eller flere voldsepisoder fra deres forældre eller stedforældre. 41 pct. havde aldrig fortalt nogen om volden.

Det mønster genkendes på BørneTelefonen og HØRT, der årligt har ca. 2.000 samtaler om vold. Når børn og unge åbner op om volden over for de frivillige rådgivere, er det ofte første gang, de fortæller om det.

– Der er en stor gruppe af udsatte børn, vi som samfund slet ikke registrerer. Dem har vi et kæmpe ansvar for at få fundet og hjulpet. Men det er svært, hvis voksne ikke tør handle på bekymringer for børn i deres nærhed. Alle har pligt til og skal turde blande sig, når der er mistanke om, at børn og unge er udsat for fysisk eller psykisk vold, siger Rasmus Kjeldahl.

Fakta:

– Rapporten ’Vold i hjemmet – får vi øje på det, og får børnene den rette hjælp?’ bygger på en registeranalyse af underretninger samt forebyggende indsatser og anbringelser for børn under 18 år, hvis forælder eller stedforælder er blevet sigtet for vold mod dem. Voldsepisoderne, der har ført til en sigtelse, er foregået i 2019 eller 2020.

– I 2019 og 2020 oplevede 1.550 børn under 18 år at blive udsat for vold fra en eller flere forældre eller stedforældre, hvor episoden blev anmeldt til politiet og førte til en sigtelse.

– 2019 og 2020 er valgt for at have mulighed for at se på data, der ligger et år før og et år efter voldsepisoden. Derudover giver to år flere data at analysere på, end hvis kun et enkelt år indgik i analysen.
38 pct. blandt de 1.550 børn har oplevet, at ingen voksne underrettede kommunen i året op til voldsepisoden.

– For 36 pct. blandt de 1.550 børn, er der hverken forud for eller året efter voldsepisoden iværksat en indsats fra kommunen. Denne gruppe er derfor helt uden hjælp og støtte fra det offentlige i året efter den anmeldte voldsepisode.
For 43 pct. af de 1.550 børn har voksne underrettet kommunen, som dog ikke har iværksat indsatser til barnet eller familien.

– For 19 pct. af de 1.550 børn har der været iværksat en indsats forud for den anmeldte voldsepisode, men indsatsen har altså ikke kunnet forhindret den anmeldte voldsepisode.

– Blandt de 0-3 årige børn, er der i 50 pct. af sagerne lavet en underretning til kommunen i året op til voldsepisoden. Det er den aldersgruppe, der underrettes mindst om. For 28 pct. af børnene handler underretningen specifikt om vold og overgreb.

FHK-ikon blev tiltalt af kulturen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fra 2005 og frem til 2009 vogtede Jan “Tromle” Nielsen målet i Fredericia Håndboldklub. Den nu pensionerede håndboldmålmand var ikke en af klubbens “egne”, men endte med at få ikon-status. Den dag i dag fortæller “Tromle”, at han blev tiltalt af arbejdekulturen i den fredericianske klub.

I dag er Jan Nielsen 50 år og bor i Brejning. Livet i håndboldverdenen er skiftet ud med en stilling som partner- og eventchef i DGI. På trods af, at håndbolden er mere på afstand, og der bliver længere og længere tid mellem, at Jan begiver sig ud i en håndboldhal for at se en kamp, kan han ikke lade vær med at følge FHK og fanklubben HK Ultras.

– FHK har en fanklub, man ikke kan købe sig til, som de kan være stolte af. Ser man HK Ultras i et større perspektiv, leverer de et fedt fællesskab. De har været trofaste igennem mange år. Når jeg ser forberedelserne på kampdage, hvor Frank (trommeslager Frank Jensen, red.)  lægger billeder op af trommerne, der skal have tæv, så morer jeg mig. Jeg ved, hvor travlt han har i hverdagen med firmaet, som står for vinduespudsningen hos os, siger Jan Nielsen og fortsætter:

– Min mor kommer faktisk fra Fredericia. Da hun fortalte om Glassalen og om hvordan man bakkede op, kan jeg sige, at den fortælling og det billede af en kultur går igen i dag. HK Ultras holder altid ved, også da klubben var nede at vende i rækkerne. Med stor kærlighed vinder man måske ikke mesterskaber, nogle smutter hvis det ikke går godt, men HK Ultras er loyale.

Inden Jan Nielsen blev hentet til FHK i 2005, da karismatiske Mik Hagenbo blev træner, spillede han i Bjerringbro. Det var faktisk i den forbindelse, at han stødte på HK Ultras for første gang.

– Jeg mødte HK Ultras i en pokalkamp. Der sad pludselig 15 rablende gale mennesker, og råbte ad mig i en hel halvleg. Dem var ingen af os vant til. Det var dejligt, at de gjorde op med klappølser og udforskede, hvor stregen gik. De forsøgte at lave sjov og havde noget kørende med Mikkel Aagaard, Torsten Laen, Bo Spellerberg og Andreas Toudahl i ligaen, der skulle stå model til lidt og hvert. Før kampene hygger man, under er man fjender, og bagefter kan man grine sammen. Det er det fede ved det, siger Nielsen.

At Jan “Tromle” endte med at havne i Fredericia var ikke nogen tilfældighed.

– Jeg var tiltrukket af den hårde og ærlige arbejderkultur. Der var en klar sammenhæng med en by, der havde værdier og en klub, som havde værdier, og en fankultur, der var gjort af det samme. Jeg nød, at der ikke var så lang afstand mellem spillerne og fansene, som vi kunne drikke en øl med efter kampene, siger Jan Nielsen.

Sportsligt var FHK tæt på at komme i pokalfinalen et enkelt år, og der har også været andre enkeltstående kampe, men “Tromle” ser mere tilbage på tiden som en stor oplevelse i hans håndboldliv.

– Det er faktisk ikke kampene, man tænker mest tilbage på, men jeg husker da mange oplevelser, som da vi slog FCK, der var ubesejret i ti kampe på et brændt straffekast efter tid. Det var en god tid, hvor vi var med til at flytte FHK hen mod noget andet, end man var vant til, siger han.

I fremtiden vil FHK givetvis spille med om medaljer. Strategisk er Jan Nielsen ikke tæt nok på FHK til at vurdere mulighederne for de store titler, men overordnet har han et par råd til klubben.

– Det er vigtigt med et solidt fundament. Man skal ikke glemme at bygge organisationen op, og så kan man tale medaljer. Man skal have en god bestyrelse og have styr på alt omkring klubben, hvor økonomien er en stor del af gamet. Når fundamentet så er bæredygtigt, står man godt stillet, slutter Jan “Tromle” Nielsen.

Jan “Tromle” Nielsen var i en årrække også direktør for Århus Håndbold.

Kunsten at lede

Af
Erik Schwensen og Uffe Steiner Jensen
-
0

I sidste uges artikel pegede jeg på, at samfundsudviklingen på alle planer er dybt afhængig af god ledelse. Før vi kaster os ud i debatten om god ledelse og dens mange aspekter, bliver vi dog lige nødt til at stoppe op og overveje, hvad ledelse egentligt handler om? Det handler denne uges artikel om.

Ledelse som kunstart

Gennem tiden har et utal af forskere, filosoffer, ledere, skribenter m. fl. forsøgt at sætte god ledelse på formel, også jeg selv. Men jeg må ud fra min egen ledererfaring og studier af andres erfaringer erkende, at det i sidste ende ikke lader sig gøre fuldstændigt. Ledelse af mennesker er for kompleks og for dynamisk til at sætte på en entydig formel, i en verden hvor selv kaosteorier kommer til kort, når det handler om at lede mennesker.

Jeg medgiver, at når vi taler om, hvad ledelse er, så kan vi komme langt ad ”formel-vejen” ud fra et rationelt perspektiv. Men når vi taler om, hvordan ledelse konkret udføres og bør udføres, så kommer vi hurtigt i forklaringsproblemer, både når vi anvende de rationelle tilgange, og når vi anvender de mere socialkonstruktivistiske teorier. Den menneskelige mangfoldighed er simpelthen så uendelig kompleks og så dynamisk, at vi må gribe til andre kunstgreb, hvis vi skal blive bedre til at forstå, hvad god ledelse er, og ikke mindst hvordan god ledelse udøves af det enkelte menneske og den enkelte organisation.

”At lede” betragter jeg derfor mere som en kunstart. Ledelse er kunsten til at lede mennesker til at gøre noget de ellers ikke ville have gjort, og kunsten at lede mennesker i en retning, de ellers ikke ville have valgt at gå. ”At lede” bygger på færdigheder, fantasi, intuition, følelsesmæssig kraft, ideer og uendeligt mange andre forhold, som skaber en anden adfærd, end hvis der ikke blev ledt. Ledelsesbegrebet er stadig præget af mange ord og begreber fra den militære verden, hvor vi jo netop også taler om udøvelse af krigskunst. Ledelse er noget, der er uendeligt formbart, foranderligt og præget af tilfældighed, fordi ”The Map is not the Territory”, som Alfred Korzybski i sin tid formulerede det. ”Kortet er ikke som terrænet”, og det er terrænet, der tæller.

At definere ledelse som kunstart, tvinger os til at acceptere mangfoldigheden og åbenheden i ledelsesbegrebet. Det betyder også, at der, som i enhver anden kunstart, er mange forskellige ”ledelsesprincipper og -teknikker”, som kan anvendes i udøvelse af god ledelse. Kunsten består i at iscenesætte og orkestrere ledelsesprincipperne og ledelsesteknikkerne ud fra lederen, som ”Dirigenten”, og ud fra konteksten, 100% situationsbestemt, så den anvendte ledelse og ledelsesstil opleves som en naturlig del af og i samklang med helheden. Det vender jeg stærkt tilbage til i kommende artikler.

Ledelse – et tveægget sværd

Når jeg oplever ledere i dag, så oplever jeg ofte ledelse som et tveægget sværd mellem og en ubalance mellem det at lede andre og det at lede sig selv.

For mig handler god ledelse om at holde begge sider af ”ledersværdet” skarpe og i balance. For når du er god til at lede dig selv, så har du skabt en væsentlig forudsætning for at kunne lede andre godt. Det er ikke den eneste forudsætning, men det er den vigtigste. Evnen til god ledelse kræver derfor, at begge sider ”ledersværdet” vedligeholdes, slibes og holdes skarpe.

Sanseskarp ledelse

Ledelse handler om at være i stand til at træffe de bedst mulige beslutninger, tage ansvar for dem og gennemføre dem, ofte gennem andre mennesker, så beslutninger bliver til virkelighed og til en ændret adfærd, ud fra det ”terræn” de lander i.

Lederens beslutningsgrundlag er derfor afgørende for at skabe bedst mulige beslutninger. Det vil sige, at lederen er dybt afhængig af både sine egne evner til modtage, forstå og bearbejde det beslutningsgrundlag, der kommer udefra, og afhængig af sine evner til søge mere information og flere data for at kunne træffe den bedst mulige beslutning. Det kræver en stærk sanseskarphed hos lederen, både på det lederen modtager ”udefra” gennem sine egne sanser (ser, hører, føler og fornemmer, lugter og smager, samt tid- og rumfornemmelser), og på det lederen modtager af data og informationer ”indefra”, fra sine egne kropssignaler (fysiologien, energierne i bevægelse, følelserne og tankerne).

Evnen til god sanseskarp ledelse kommer ikke af sig selv. Sanseskarpheden skal trænes og vedligeholdes hele livet, ellers mister vi over tid den medfødte sanseskarphed, der udvikler sig i vore første leveår.

Bevidst ledelse

Ledelse handler også om at være bevidst om sin egen og andres måder at lede på. Det gælder både evnen til at lede sig selv og andre.

Bevidst ledelse handler hele tiden om at være bevidst om, hvad du gør som leder, hvordan du gør det, og hvorfor du gør det, du gør. Bliver ledelse først rutinepræget – og det tror jeg de fleste af os har prøvet – så mister vi nuancerne i den ledelsesinformation, som sanseskarpheden ellers giver os. Information som er så betydningsfuld for at træffe de bedst mulige beslutninger.

Bevidst ledelse hjælper os også til at lede os selv og andre, så vi ikke bliver forledt, afledt, vildledt, forført, eller bortledt fra de beslutninger vi træffer.

At lade sig inspirere

Ledelse handler om at lade sig inspirere af andre ledere til brug for at udvikle ens eget lederskab. Rå kopivarer om ledelse holder ikke. Dertil er vi mennesker for unikke. At lade sig inspirere af andre ledere, og koble inspirationen op mod egne tanker om ledelse, er derimod givende og udviklende for egen lederstil.

Det går dog begge veje, for når du selv søger at inspirere andre ledere med din lederstil, så får du testet den, gennem den feedback du modtager, og dermed er ringen sluttet.

Bidrag og kommentarer er derfor også meget velkomne til es@es-leadership.dk.

Myretuer er meget vigtigere for biodiversiteten, end vi tidligere troede

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Der er flere myrer end måger. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Hedens, skovens og havens myretuer er små oaser af liv. Varmen og næringen fra kolonien gør, at helt særlige planter og dyr kan leve der. Det viser ny dansk forskning.

Myrer er irriterende at have kravlende rundt i haven. Det vrimler med dem, og glemmer du en mad på havebordet, er den sort af myrer, når du igen sætter dig efter at have hentet kaffe.

De fleste haveejere vil derfor gøre alt for at udrydde en myrekoloni, som har anlagt en tue i haven. Men måske bør vi lade myrerne være i fred. Ny forskning viser nemlig, at de gør en kæmpe indsats for biodiversiteten.

Sammen med en række kolleger fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet har Rikke Reisner Hansen undersøgt, hvad myretuerne på de danske heder helt konkret gør for andre insekter og planter. Og det er ikke småting.

– Myrerne slæber døde dyr hjem til tuen og tilfører på den måde kulstof og anden vigtig næring til jorden omkring. Tuen varmer desuden jorden op, og om foråret kan du se hugorme, firben eller biller, der ligger og varmer sig. Varmen og næringen skaber desuden nogle helt særlige betingelser, der gør, at en række plantearter, som ellers ikke kan vokse på heden, trives på tuen, siger hun.

Hun tog spaden med på heden
For at undersøge hvor stor en rolle myretuerne spiller for hedens dyre- og planteliv, tog Rikke Reisner Hansen en spade under armen og begav sig ud på heden. Her ledte hun efter to typer myretuer.

Tuer fra den røde hedemyre, der til forveksling ligner de tuer, man kan finde i skoven. I stedet for brune nåle fra grantræer er tuen dog bygget op af blade fra lyng og græs. Og hun ledte efter den gule engmyre. En mindre myre som bygger tuer af den mineralske jord på heden.

Når hun fandt en tue, tog hun spaden frem og gravede et dybt hul klods op af tuen. På den måde kunne hun undersøge, hvordan tuen påvirkede jord, rødder og dyreliv – både over og under den. Hun målte desuden temperaturen ovenpå og i tuen, og hun undersøgte jorden omkring og under den for, hvilke næringsstoffer den indeholdte.

– Det viser sig, at toppen af tuen fungerer som et slags “mini-Costa del Sol” for insekter og krybdyr. Dyrene udnytter den ekstra varme fra myrerne til hurtigere at få varmen i det tidligere forår og på kølige morgener, forklarer hun og fortsætter:

– Det samme gør planterne. Når en plante vokser på en tue, springer den hurtigere ud, sammenlignet med de artsfæller, der står på den omkringliggende hedejord. Det er en stor fordel for de insekter, som lever af pollen og nektar. De nyder godt af, at myretuerne skaber to blomstringssæsoner.

Sommerfuglen, der narrede en hel myrekoloni
Et af de dyr, der kun kan leve på heden, hvor der er myrer, er sommerfuglen ensianblåfugl. Sommerfuglens larve har nemlig udviklet en metode til at narre myrerne til at tro, at den er deres dronning.

– Ensianblåfugl lægger æg på den sjældne plante klokkeensian. De første tre stadier af larvens liv mæsker den sig i frøene på planten. Når den bliver stor nok, dumper den ned på jorden og begyndte at udsende en lugt og en lyd, der er identisk med en myrelarvedronnings, siger Rikke Reisner Hansen og fortsætter:

– Når arbejdermyrerne finder ud af, at der ligger, hvad de tror er en dronning, på jorden, slæber de sommerfuglelarven ned i boet. Her stopfodrer de den, og somme tider glemmer de endda deres eget afkom, og kolonien går under.

Sommerfuglelarven overvintrer nede i myreboet, og om foråret spreder den sine smukke blå vinger og forlader boet. I Danmark findes der 12 arter af blåfugle-sommerfuglen. 11 af de arter klarer sig bedst, hvor der også lever myrer. Og en håndfuld af disse vil slet ikke kunne fuldføre deres livscyklus uden myrernes hjælp.

Myretuerne er dog ikke kun vigtige for sommerfuglene. At passe på tuerne kan være en vigtig brik i at løse biodiversitetskrisen.

En vigtig brik for biodiversiteten
Lige nu står vi i Danmark – og resten af verden – i en alvorlig biodiversitetskrise. Arter forsvinder hurtigere end nogensinde før, fordi vi mennesker ødelægger deres habitater, når vi fælder skov, opdyrker hede eller dræner moser.

Alene i Danmark er 1.844 arter af dyr, planter og svampe truet med udryddelse. En af de arter, der har det svært, er ensianblåfuglen. På 40 år er den forsvundet fra mere end 15 procent af de steder, hvor den plejede at leve. Og det kan hænge sammen med, hvordan vi behandler heden, fortæller Rikke Reisner Hansen.

– Vi har en tendens til at behandle heden som ét stort ensartet landskab. Når vi i dag sørger for, at heden ikke gror til, sker det ofte med samme metoder over hele arealet. Det kan eksempelvis være græssende dyr i for stort antal. Eller store maskiner, der slår vegetationen. Det går desværre ofte ud over myretuerne.

For at få så mange forskellige planter og dyr på heden, er der brug for, at vi genskaber landskabet som det så ud, før vi mennesker kom til – eller i det mindste før den maskinelle teknologi overtog de gamle hedebønders måde at bruge heden på, forklarer hun.

Det foranderlige landskab
Før vi mennesker begyndte at opdyrke og omforme landskabet, var det meste af Danmark dækket af skov. Somme tider kunne et lyn slå ned i et træ, og det kunne blive starten på en voldsom skovbrand. En brand, som ryddede et stort område med træer – og fra de svedne stubbe og asken, voksede i stedet et hedelandskab op.

Langsomt. I løbet af årtier ville træerne generobre heden – og til sidst ville området igen være forvandlet til skov. På den måde opstod og forsvandt hederne rundt omkring i Danmark.

Fordi hederne altid var i forandring, bød landskabet på alle former for levesteder – og det summede af liv. Mange forskellige arter.

Det er, ifølge Rikke Reisner Hansen, den slags hedelandskab, vi skal forsøge at etablere i Danmark i dag, hvis vi vil gøre noget godt for biodiversiteten.

– Vi skal lade myretuerne stå og sørge for ikke at gøre det samme over hele arealet, men variere hedeplejen. Græsning og afbrænding er vigtige redskaber. Det vigtige er blot at variere og tilpasse det. Sætter du en flok geder, får eller heste ud at græsse på den samme lille plet hele sommerhalvåret, æder de alt og skaber et meget homogent landskab, siger hun og uddyber:

– Det handler om at skabe variation i landskabstyper og strukturer. Laver man noget forskelligt, så får man noget forskelligt.

Lod selv tuerne i haven være
Mange steder i Danmark står kommunerne for at pleje og vedligeholde hedelandskaberne. De planlægger, hvad der skal gøres for at holde træbevoksningen nede – og de bør måske skele til Rikke Reisner Hansens nye resultater.

– På rådhusene rundt omkring sidder mange dygtige biologer. De ved godt, at det er vigtigt at variere hedeplejen. Desværre bliver det ofte et spørgsmål om økonomi – og det går ud over biodiversiteten, siger hun.

Kommunerne er dog ikke de eneste, der bør spidse ører. Også haveejerne bør gribe tingene lidt anderledes an. Hjemme i Rikke Reisner Hansens egen have har hun nemlig eksperimenteret lidt. Hun har ladet myretuerne være. Og det har skabt et liv uden sidestykke, fortæller hun.

– Efter jeg har ladet jordtuerne være og udsået nogle vilde hjemmehørende ærteblomster, har jeg fået mange flere af de almindelige blåfugle i haven. Det vrimler med smukke blå sommerfugle, siger hun.

I det hele taget forklarer hun, at det ikke er nok at plante lidt markblomster her og der i haven for at hjælpe biodiversiteten på vej. Det er vigtigt at tænke på, hvilke levestedsvilkår der skal være opfyldt for, at insektet kan fuldføre hele dets livscyklus. Mange insekter har brug for pletter af forskellige landskabstyper.

– Bierne har eksempelvis brug for lidt bar fasttrykket jord. Små varmepletter, hvor de kan lave redder. Andre insekter har brug for små jordvolde, vand eller dødt træ. Desuden er det vigtigt at have planter, der giver forskellig slags nektar. Nogle bier kan nemlig kun udnytte nektar fra en eller få blomsterarter – og nogle sommerfugle lever kun på bestemt plante. Det er vigtigt at tænke den slags små variationer ind i haven, både i tid og i rum, hvis vi vil have naturen i al dens mangfoldighed tilbage, slutter hun.

32-årig sigtet for et drab og en voldtægt

Af
Christian Runge Fris
-
0
Foto: AVISEN

Den 32-årige mand, som er sigtet i både sagen om den 13-årige og Emilie Meng, er nu også sigtet i en tredje sag. Det bekræftede politiinspektør Kim Kliver på et pressemøde onsdag. Den tredje sag drejer sig om et hidtil uopklaret overfald og forsøg på voldtægt i november sidste år i Sorø.

Søndag den 16. april blev en 32-årig mand fra Korsør anholdt og sigtet for langvarig frihedsberøvelse og voldtægt af en 13-årig pige. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har i forlængelse heraf selvfølgelig undersøgt, om den sigtede kan sættes i forbindelse med uopklarede sager, som har lighedstræk med den aktuelle sag – herunder ikke mindst drabet på Emilie Meng i 2016.

På baggrund af dette har politiet nu rejst sigtelse mod den 32-årige mand for frihedsberøvelse, voldtægt og drab på Emilie Meng samt trusler med kniv, forsøg på frihedsberøvelse og forsøg på voldtægt af en ung kvinde i november 2022 i Sorø.

– Da vi med anholdelsen af den 32-årige har haft mulighed for at fokusere vores efterforskning mod en konkret mistænkt, har en række yderligere efterforskningsskridt ledt frem til, at vi har fundet det rigtigst at rejse sigtelse mod ham for frihedsberøvelse, voldtægt og drab på Emilie Meng samt for trusler med kniv, forsøg på frihedsberøvelse og forsøg på voldtægt af en ung kvinde i Sorø sidste år, siger politiinspektør Kim Kliver og fortsætter:

– Vi har i dag på et møde med pressen fortalt mere detaljeret om baggrunden for sigtelserne af den 32-årige. Af hensyn til den videre efterforskning ønsker vi ikke på nuværende tidspunkt at redegøre yderligere for de omstændigheder, som har ført til sigtelserne. Vi henleder opmærksomheden på, at den 32-årige alene er sigtet, og at der således hverken er rejst en tiltale eller faldet en dom.

Efterforskningen af drabet på Emilie Meng har nu stået på i snart 7 år. Og trods de nye sigtelser har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi stadig et stort arbejde foran sig.

– Nu skal vi koncentrere vores kræfter om sagen, og af hensyn til efterforskningen kan vi ikke dele oplysningerne herfra med offentligheden, slutter Kim Kliver.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi beder således om arbejdsro og har for nuværende ikke yderligere oplysninger eller kommentarer til sagen. Så snart der er information, som er relevant for offentligheden, vil politikredsen selvfølgelig melde det ud.

Ifølge vicepolitiinspektøren kan de foreløbige undersøgelser sætte den 32-årige i forbindelse med overfaldet på en 15-årig pige, hvor han angiveligt truede og overfaldt hende med en kniv. Pigen gjorde dog så meget modstand, at hun slap væk. Den sigtede er desuden tiltalt for trusler med kniv og forsøg på frihedsberøvelse i Sorø-sagen.

Overfaldet fandt sted ved Sorø Gymnastikefterskole, hvor den 32-årige, som politiet nu mener er gerningsmanden, truede efterskoleeleven med en kniv og tvang hende ned på jorden. Hun gjorde dog modstand, hvilket fik manden til at flygte fra stedet. Efter overfaldet kontaktede hun selv politiet, og politiet afsøgte området med hunde og teknikere.

Den 32-årige nægter sig skyldig, oplyser hans forsvarsadvokat.

Varsling af oversvømmelser oprustes

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Regeringen og partierne bag finansloven for 2023 har besluttet at afsætte 189,6 millioner kroner til et varslingssystem for oversvømmelser. DMI er nu sammen med andre myndigheder i gang med at opbygge kapacitet til den nye opgave med trinvise tiltag. Den samlede løsning ventes klar i 2026.

Danmark er særligt sårbar over for pludselige oversvømmelser på grund af hyppige og ofte omfattende stormfloder, skybrud og langvarige perioder med regn.

Det problem bliver med stor sandsynlighed større, da vi på grund af klimaforandringer kan forvente flere og voldsommere tilfælde med ekstremt vejr.

For når havet står højere, og når himlen åbner for sluserne og sender stadigt kraftigere skybrud og længere perioder med regn ned over os, skal der mindre til, at vi rammes af oversvømmelser.

For at ruste Danmark mod oversvømmelser har regeringen og partierne afsat 189,6 millioner kroner til at løfte opgaven med at varsle for oversvømmelser fra 2023 til 2026. DMI, samarbejder med både danske og andre europæiske myndigheder for at løse opgaven.

– Oversvømmelser har mange årsager, og vandet flytter sig i et kompliceret samspil med talrige faktorer. At varsle for oversvømmelser er derfor en kompleks opgave. DMI er klar med viden og har allerede i dag et døgnberedskab, der varsler for farligt vejr. Vi har taget arbejdshandskerne på for sammen med andre myndigheder at ruste Danmark mod oversvømmelser, siger DMI’s direktør Marianne Thyrring.

Varsling af oversvømmelser er en ny opgave for DMI, der blev udpeget som myndighed for varsling af oversvømmelser af regeringen 1. januar 2022.

Ny varslingsopgave bygger på data fra forskellige myndigheder

DMI varsler i dag 24/7 året rundt for farligt vejr som for eksempel skybrud og stormflod. Disse varsler siger dog ikke i sig selv, om der er risiko for oversvømmelser, og hvor de i givet fald forventes at ramme.

Om et område oversvømmes afhænger af samspillet mellem talrige faktorer herunder lokale forhold som landskabets og kystens beskaffenhed samt vind og vejr – hvor meget nedbør er der faldet både inden for kortere og længere perioder, og hvor højt havet står. Det gælder især, når det trækker op til stormflod.

Derfor bygger IT systemet til varslingen af oversvømmelser på data fra forskellige myndigheder og aktører, der ved noget om vandets kredsløb, herunder DMI, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI), Miljøstyrelsen (MST), Kystdirektoratet (KDI) og Danmarks Miljøportal (DMP).

At opbygge kapacitet til at varsle oversvømmelser er et omfattende arbejde, der kræver udvikling af helt nye tiltag inden første version af det fulde varslingssystem for oversvømmelser står klar i 2025.

Fakta I Varsling af oversvømmelser

Frem mod 2026 opbygger DMI i samarbejde med andre myndigheder et modelbaseret varslingssystem for oversvømmelser, og en første version af den samlede løsning forventes klar i løbet af 2025. Allerede fra i dag og frem til 2025 laver DMI trinvise varslingstiltag, der i første omgang er målrettet beredskaberne.

Varslingssystemet skal hjælpe beredskab og borgere med at reagere i tide, når der er risiko for oversvømmelser ved f.eks. skybrud, stormflod, kraftig regn eller længerevarende regn.

Der er bevilliget i alt 189,6 millioner kroner (2023-2026) til at opbygge varslingssystemet, hvoraf Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) modtager 97,3 millioner kroner, mens den resterende del af bevillingen fordeles mellem De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI), Miljøstyrelsen (MST), Kystdirektoratet (KDI) og Danmarks Miljøportal (DMP).

DMI er fra 1. januar 2022 myndighed for varsling af oversvømmelser i Danmark.

Fakta | Trinvist implementerede tiltag

– Oktober 2022: DMI varsler beredskaberne for oversvømmelser fra stormflod.
– Forår 2023: DMI varsler beredskaberne for oversvømmelser fra skybrud.
– Sommer 2023: DMI laver de første varsler til beredskaberne for oversvømmelser fra vandløb.
– Efterår 2023: DMI varsler for oversvømmelser fra vandløb på baggrund af vejledende prognoser i samarbejde med andre europæiske myndigheder. Prognoserne videreudvikles løbende derefter.
– Sommer 2025: DMI leverer risikomeldinger og varslinger for oversvømmelser direkte til borgerene i DMI’s app og på dmi.dk, på samme måde man gør i dag ved risiko for andre farlige vejrhændelser såsom storm og skybrud.

Fakta I Hvorfor opstår oversvømmelser?

Oversvømmelser kan opstå som følge af mange forskellige hændelser – f.eks. nedbør efter skybrud og perioder med langvarig regn, forhøjet vandstand i åer og søer, forhøjet grundvand, forhøjet havvandstand og opstuvning i kloakker o.l.

Nogle oversvømmelser forårsages af ’koblede hændelser’, hvor der er flere kilder til oversvømmelsen. Det kan for eksempel være, når der både er høj vandstand i en å og i havet, og dette betyder ekstra høj vandstand ved åens udløb.

Både naturlige og menneskeskabte forhold kan have betydning for oversvømmelser. Det kan f.eks. være, hvor let vandet siver ned i jordbunden (er det sand eller ler eller er overfladen ligefrem befæstet med asfalt eller beton), landskabets udformning (især omkring vandløb og ud mod kysten), tilstrømning af vand fra vandløb og hav, dybden ned til grundvandet og kloakering.

Joe Biden genopstiller som præsidentkandidat

Af
Matthias Runge Madsen
-
0
Official portrait of Vice President Joe Biden in his West Wing Office at the White House, Jan. 10, 2013. (Official White House Photo by David Lienemann) This official White House photograph is being made available only for publication by news organizations and/or for personal use printing by the subject(s) of the photograph. The photograph may not be manipulated in any way and may not be used in commercial or political materials, advertisements, emails, products, promotions that in any way suggests approval or endorsement of the President, the First Family, or the White House.

USA’s præsident, Joe Biden, har annonceret, at han vil genopstille som Demokraternes præsidentkandidat til valget næste år. Biden offentliggjorde sin beslutning i en kampagnevideo, der blev udgivet for nylig.

I et tweet skrev han: – Hver generation har et øjeblik, hvor de har måttet stå op for demokratiet. Stå op for deres grundlæggende friheder. Jeg tror, dette er vores.

Han fortsatte: – Derfor stiller jeg op til genvalg som præsident for De Forenede Stater. Bliv med os. Lad os gøre arbejdet færdigt. http://JoeBiden.com“

Biden, som blev indsat som USA’s 46. præsident i januar 2021, søger dermed en anden præsidentperiode i Det Hvide Hus. Hans beslutning om at genopstille kommer ikke som en overraskelse, da præsidenter ofte søger genvalg efter deres første periode i embedet.

Det forventes, at Joe Biden vil fokusere på en række politiske spørgsmål i sin genvalgskampagne, herunder økonomisk vækst, klimaforandringer og social retfærdighed.

Skal Region Syddanmark have en ukrainsk venskabsregion?

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Det Konservative Folkeparti i Region Syddanmark fremsatte mandag et forslag om at etablere en venskabsregion i Ukraine, nærmere bestemt Vinnytsia-regionen. Forslaget blev drøftet i regionsrådet, men sendt tilbage i udvalget, da et flertal mente, at det ikke var grundigt nok udformet.

Forslaget fra Det Konservative Folkeparti argumenterede for, at Region Syddanmark bør sende et signal om opbakning til den ukrainske frihedskamp og tilbyde assistance og knowhow til genopbygningen af landet. Vinnytsia-regionen blev foreslået som en mulig samarbejdspartner, da den har mange lighedspunkter med Region Syddanmark og er en relativt velstående region med et stort landbrugspotentiale.

Morten Nielsen (C) udtalte sin bekymring over situationen.

– Forslaget er på en kedelig baggrund, da krigen raser i Europa. Vi er under angreb og forsøges at besættes af aggressive Rusland. Det truer hele den verden vi lever i, da de er tæt på os, sagde Morten Nielsen, da han læste forslaget op.

Bo Libergren (V) anerkendte forslagets sympatiske karakter, men havde nogle forbehold.

– Det er et sympatisk forslag, men jeg mener, at der er ting, som skal afklares. Vi skal se om ukrainerne efterspørger forslaget, og er den region den rigtige region at samarbejde med? sagde regionsrådsformanden.

Martin Schmidt Konradsen (Ø) var enig i at forslaget var værd at overveje, men udtrykte bekymring.

– Vi arbejder aktivt imod krig og for fred i Enhedslisten. Det giver mening at se ind i det. Vi er bekymret for at forhandle med et land i krig. Det er et fint og symptomatisk forslag, sagde Konradsen.

Karsten Byrgesen (D) påpegede en anden vinkel .

– Forslaget bærer snert af udenrigspolitik og derfor er jeg på linje med Bo, men det er et sympatisk forslag. Ukraine modtager massiv støtte fra vestlige lande, sagde Bygesen.

Carsten Sørensen (O) gav udtryk for sine egne forbehold.

– Det er sympatisk, men der er uafklarede spørgsmål. Jeg bakker op om at sende det retur til udvalget, forklarede Carsten Sørensen.

Mette With Hagensen (A) bemærkede forslagets positive aspekter, men påpegede også andre kriser

– Det er et positivt forslag. Krigen er ved at blive hverdag nu. Der er tab, som er små og store. Derfor er det positivt. Der er andre kriser, som Sudan og jordskælvsofre i Tyrkiet og Syrien, som vi også kunne fokusere på, sagde Hagensen.

Annette Blynel (F) stemte for at sende forslaget tilbage til udvalget.

– Vi (SF, red.) er grundlæggende af den holdning, at krig ikke fører til noget. Vi er selv splittet om forsvarsforliget. Det er en smuk by, ligner det. Den er udpeget som den mest børnevenlige by af Unicef, hvilket er et paradoks, når den bombes, men vi stemmer for, at den ryger tilbage i udvalget, sagde Blynel.

Efter en debat, hvor der var enighed om sympatien i forrslaget, blev det besluttet at sende forslaget tilbage til udvalget for at få afklaret nogle af de uafklarede spørgsmål og sikre en bredere enighed om forslaget. Der blev lagt vægt på at undersøge ukrainernes interesse og behov, og vurdere om Vinnytsia-regionen er den mest passende samarbejdspartner for Region Syddanmark. Debatten om etablering af en venskabsregion i Ukraine har åbnet op for en række overvejelser omkring internationalt samarbejde, humanitær bistand og Danmarks rolle i at støtte lande i konflikt.

1...324325326...371Side 325 af 371

Når mediernes ord vælter ud af proportioner

Andreas Andreassen - 0
LEDER. Mandag udsendte Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) et varsel af typen kategori 3, som ifølge deres skala betyder »meget farligt vejr«. Varslet gjaldt kraftig...

Fyn ramt af våd og kaotisk tirsdag: Her gik det galt

Thea Dyhrberg - 0
KRIMI. Fyns Politi måtte tirsdag rykke ud til en række hændelser, hvor både det våde sommervejr og påvirkede bilister satte deres tydelige præg på...

Kraftig regn sendte bilist ud af kontrol: Ramte autoværnet og snurrede rundt

Thea Dyhrberg - 0
KRIMI. De store mængder regn, der tirsdag aften faldt over Fyn, skabte endnu en gang farlige situationer på motorvejene. Denne gang gik det galt...

Pas på, hvor du træder: Regnvandet kan være fyldt med skadelige bakterier

Redaktionen - 0
SUNDHED. Massive mængder regn, der de seneste døgn har ramt store dele af Danmark, har fået Styrelsen for Patientsikkerhed til at udsende en klar...

Danskerne frygter nyt inflationsmareridt

Thea Dyhrberg - 0
FINANS. Privatøkonomien er blevet bedre hos mange danskere efter flere år med høj inflation og stigende renter. Alligevel frygter en stor del af befolkningen...
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER