Fyns Politi efterlyser en gerningsmand til et røveri begået den 24. august 2023 mod Coop 365 i Årup. I mulig relation til samme sag søger Fyns Politi oplysninger om en person med mistænkelig adfærd.

Fyns Politi efterlyser en gerningsmand til røveri begået den 24. august 2023, kl. ca. 1943 mod Coop 365, på Indre Ringvej 9, 5560 Aarup.

Manden indfandt sig i butikken, hvorefter han truede kassemedarbejderen ved at pege med en pistol mod kassemedarbejderen. Han tog selv kontanter fra kassen.

Politiet har en formodning om, at manden flygtede til fods ad Indre Ringvej, mod rækkehusene øst for butikken, hvorefter han igennem et mindre skovstykke endte på Skovkrogen, hvor han muligvis har haft et køretøj parkeret.

Gerningsmanden beskrives som:

A: Mand, 40-50 år gammel, 170-175 cm høj, almindelig
til kraftig af bygning, muligvis af østeuropæisk udseende og talte gebrokken engelsk. Han sås iført grå hue, grålig halsedisse,
mørkeblå trøje, mørke bukser, hvide kondisko, grå arbejdshandsker med hvidt logo og bevæbnet med en sort
pistol.

Person med mistænkelig adfærd

I forbindelse med sagen efterlyser Fyns Politi også identiteten på en ukendt person, som har udvist mistænkelig
adfærd den 02. august 2023, hvor han stod på Inde Ringvej og observerede mod butikken.

Personen beskrives som:

Mand, anslået højde under 180 cm. høj, almindelig til kraftig af bygning og med fuldskæg, muligvis østeuropæisk af udseende. Han sås iført mørk hue, grå hasledisse, sort dunjakke, mørk trøje og sorte joggingbusker. Han sås kørende i en hvid Suzuki Swift med tildækkede nummerplader, som holdt parkeret ved rækkehusene på Inde Ringvej.

Fyns Politi ved ikke om der er en sammenhæng mellem røveriet og personen i den hvide Suzuki Swift. Fyns Politi ønsker hjælp til at indentificere både røveren og personen i bilen.