16.9 C
Copenhagen
tirsdag 29. juli 2025

Regionerne er klar til at øge kapacitet og løse udfordringer i sundhedsvæsenet

0
(Foto: AVISEN)

Danske Regioner ser positivt på de initiativer og midler, som regeringen har fremlagt i sin nye sundhedspakke. Det er godt, at regeringen anerkender behovet for at investere i sundhed, siger Danske Regioners formand Anders Kühnau.

Danske Regioner tager godt imod den opprioritering af sundhed og de initiativer, som regeringen i sin nye sundhedspakke har fremlagt for at øge kapaciteten i sundhedsvæsenet og særligt på kræftområdet.

Det fortæller Anders Kühnau, der er formand for Danske Regioner:

-Jeg er begejstret for den sundhedspakke, som regeringen har præsenteret. Regeringen har lagt op til nogle gode initiativer og et meget vigtigt økonomisk løft til hele sundhedsvæsenet på langt sigt. Det er vigtigt, at regeringen tager fremtidens udfordringer alvorligt og også planlægger et varigt løft, siger Anders Kühnau.

Gode initiativer på kræftområdet

Danske Regioners formand byder også regeringens konkrete initiativer for at udvikle og løfte kræftområdet velkomment.

Det samlede antal udredninger og behandlinger på kræftområdet er steget voldsomt. I 2022 blev der igangsat over 160.000 kræftpakkeforløb, hvilket er ca. 40.000 flere end for ni år siden og svarer til en vækst på ca. 33 pct. siden 2014.

Anders Kühnau ser på den baggrund regeringens sundhedspakke som et udtryk for, at man anerkender behovet for at understøtte regionernes arbejde for at udvide kapaciteten.

-Kapaciteten i sundhedsvæsenet er presset, og det gælder også på kræftområdet. Jeg er meget glad for, at regeringen vil understøtte regionernes arbejde med at øge kapaciteten, så vi kan behandle endnu flere patienter. Vi ser frem til at drøfte den konkrete model og initiativerne nærmere med regeringen, siger Anders Kühnau.

Fortsat behov for at løse udfordringer på kort sigt

Selvom det er positivt, at regeringen har lagt op til at løfte økonomien i sundhedsvæsenet på længere sigt, er det fortsat afgørende, at man tager hånd om de udfordringer, som sundhedsvæsenet står med netop nu, påpeger Anders Kühnau.

Han henviser til, at Danske Regioner netop nu forhandler om regionernes økonomi for 2024 med regeringen.

-Regeringen siger jo meget klart, at der er behov for handling her og nu. Jeg tror og håber derfor, at regeringen også er lydhøre i forhold til de helt centrale udfordringer vi har foran os – lige nu og i 2024.

-Vi ser blandt andet hastigt stigende udgifter til medicin, og der er også lagt op til besparelser, som i sidste ende vil ramme patienterne. Det er jo helt skævt, hvis vi skal spare netop nu, hvor alle kan se, at sundhedsvæsenet er meget hårdt presset. Jeg forventer, at regeringen på den baggrund vil tage besparelserne på sundhed af bordet for 2024, siger Anders Kühnau.

DI: Erhvervslivet har skabt øget råderum

0
Administrerende direktør for Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen

Et stærkt erhvervsliv har fået flere i arbejde, og derfor kan Finansministeriet opjustere det finansielle råderum med 16 mia. kroner, og Dansk Industri ønsker at geninvestere i erhvervslivets rammer, så den positive udvikling kan fortsætte

Finansminister Nicolai Wammen (S) har præsenteret det såkaldte ”konvergensprogram”, der indeholder en fremskrivning af dansk økonomi. Konvergensprogrammet viser en mere positiv udvikling i de offentlige finanser end i sidste vurdering, og derfor bliver det finanspolitiske råderum frem mod 2030 opjusteret med 16 mia. kroner. De 6 mia. kroner kommer fra afskaffelsen af store bededag og som konsekvens af at den tidligere regerings vinterhjælpspakke var overfinansieret.

I Dansk industri peger man på, at det resterende ekstra råderum på cirka 10 mia. kroner er udløst af en kombination af særligt to faktorer: Tidligere politiske beslutninger om at øge arbejdsudbuddet og i lige så høj grad dansk erhvervslivs fokus på Danmark.

-Dansk økonomi høster nu frugterne af et bomstærkt dansk erhvervsliv. Danske virksomheder satser nemlig på Danmark, vinder ordrer og skaber nye job. De sidste 10-15 år er der hvert år kommet knap 30.000 ekstra medarbejdere i de private virksomheder i gennemsnit. De har drevet samfundet fremad og skabt nye løsninger, som kommer os alle til gode, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

-Derfor skal vi også fremadrettet sikre, at der er arbejdskraft nok i Danmark. Økonomien er bedre, men der er forsat en mangel på hænder, der kalder på reformer af vores samfund.

Det seneste år har dansk erhvervsliv overrasket alle og fået endnu flere med i arbejdsfællesskabet trods historisk usikre tider med krig i Europa, meget høj inflation og galoperende renter. Der er blevet tiltrukket flere internationale medarbejdere og fastholdt flere ældre medarbejdere i arbejde frem for at gå på efterløn.

-Flere i arbejde og færre på efterløn betyder flere skatteindtægter og færre offentlige udgifter og dermed et større råderum, som er skabt af erhvervslivet. Det betyder, at politikerne har fået flere penge til at lave politik for, og skal vi fortsætte den fremgang, skal vi også være sikre på, at erhvervslivet har rammerne til at fortsætte udviklingen, lyder analysen fra DI-direktøren.

Danmark risikerer at blive hægtet af

Han peger på, at fremtidig fremgang og udvikling i dansk erhvervsliv er udfordret af den benhårde globale konkurrence, der det seneste år er spidset til bl.a. med USA’s klimapakke, Inflation Reduction Act (IRA) og stor geopolitisk usikkerhed, hvor lande konkurrer hårdt om medarbejdere, teknologier og vækst i en tid, hvor mange virksomheders forsyningskæder omlægges.

-Hele Europa kan risikere at blive hægtet af den grønne og digitale udvikling, hvis vi ikke nidkært holder øje med vores konkurrencekraft. Amerikanerne giver deres egne grønne virksomheder skatterabatter og tilskud, i Tyskland får de energitunge virksomheder statsstøtte i milliardklassen, og kineserne står på spring i hele verden. Hvis vi skal stå stærkt også i fremtiden, er vi nødt til hele tiden at vurdere dansk konkurrencekraft og hurtigt være i stand til at fjerne barrierer, der bremser virksomhedernes muligheder, herunder også skatter og afgifter, siger Lars Sandahl Sørensen.

-Et eksempel er favorable vilkår for forskning og udvikling, som er blevet helt almindeligt i de lande, vi konkurrerer med. Dette problem er til at løse her og nu.

-En stærk konkurrencekraft er afgørende for dansk økonomi. Og vi har brug for et stærkt erhvervsliv og en stærk økonomi for at gennemføre den grønne omstilling, betale de stigende forsvarsudgifter og for at udvikle vores samfund. Det er ikke bare i erhvervslivets, men i hele Danmarks interesse.

Region Syddanmark sætter gang i udvidet amputationsundersøgelse

0

Region Syddanmarks udvidede undersøgelse af benamputerede patienter går i gang 22. maj 2023. Undersøgelsen ser på alle forløb 10 år tilbage, hvor patienter har fået foretaget amputation ved hofte, lår, knæ eller underben. Undersøgelsen skal give patienter vished om, hvorvidt de har modtaget den rette behandling.

  1. maj sætter Region Syddanmark gang i en udvidet undersøgelse af patientjournalerne for ca. 2.500 benamputerede patienter. Der er tale om patientforløb på regionens sygehuse, som har ført til amputation ved hofte, lår, knæ eller underben i perioden 15. juni 2013-31. december 2022. Amputationer, som var uundgåelige, f.eks. på grund af en ulykke, vil ikke blive undersøgt.

Undersøgelsen tager hensyn til, at patienter skal kunne nå at søge om erstatning hos Patienterstatningen, inden forældelsesfristen på 10 år udløber.

Regionen forventer, at undersøgelsen er færdig inden årets udgang.

Undersøgelse på baggrund af resultat fra 2022
Region Syddanmark satte i august 2022 gang i en journalgennemgang af patientforløb fra 2019 til 2022, hvor patienter havde fået foretaget amputation ved hofte, lår, knæ eller underben uden at være blevet tilset eller vurderet af en karkirurg inden for de seneste 12 måneder før amputationen.

På baggrund af sidste års resultater valgte regionen at sætte gang i en udvidet undersøgelse. Undersøgelsen fra 2022 fandt, at 11 patienter ud af 187 patientforløb skulle erstatningsvejledes. Derudover valgte regionen at erstatningsvejlede yderligere to patienter, som var blevet vurderet af en karkirurg, men hvor der ud fra de tilgængelige oplysninger er tvivl om, hvorvidt de burde være henvist til sygehuset tidligere, og om amputation derved kunne være undgået.

Koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen siger:

-Vi undersøger nu alle patienter, der siden 15. juni 2013 er blevet amputeret ved hofte, lår, knæ eller underben på grund af dårligt kredsløb. Den udvidede undersøgelse skal give patienterne en sikkerhed for, at vi har undersøgt deres sag, så patienterne har vished for, at de har fået den rette behandling. I de tilfælde, hvor lægerne er usikre på, om der er givet den rette behandling, skal vi give patienterne vejledning og mulighed for at søge erstatning. Regionen tager sagen meget alvorligt og handler derefter, da det handler om tillid og tryghed for den enkelte patient.

Samarbejde med Region Sjælland
Region Syddanmark samarbejder med Region Sjælland om den udvidede undersøgelse, der går 10 år tilbage. Begge regioner vil benytte sig af lægefaglige eksperter fra andre regioner end deres egen til gennemgangen.

Kurt Espersen siger:

-Vi samarbejder tæt med Region Sjælland for at sikre en ensrettet journalgennemgang og størst mulig tryghed for de patienter og pårørende, der kan blive berørt af undersøgelsens resultater. Patientforløbene undersøges af 15 karkirurgiske og ortopædkirurgiske speciallæger fra andre regioner end Region Syddanmark for at sikre en uvildig gennemgang af patientjournalerne.

Patientjournaler fra 2013 gennemgås først
Den udvidede undersøgelse vil gennemgå patientforløb fra 15. juni 2013 og frem. Undersøgelsen starter med journalforløb fra 2013 og starter med at gennemgå alle de sager, hvor patienterne fortsat er i live. Derefter følger gennemgangen af afdøde patienter.

Regionen vil løbende tage kontakt til levende patienter via digital post, hvis undersøgelsen viser, at der kan være tvivl om, hvorvidt de har fået den rette behandling, og de derfor skal vejledes i at søge erstatning. Regionen vil, med hjælp fra skifteretten, kontakte pårørende til afdøde patienter.

Kurt Espersen siger:

-Vi er meget opmærksomme på, at der er en forældelsesfrist på 10 år for Patienterstatningen, som vi ikke kan ændre på. Patienter og pårørende, hvis forløb ligger tæt på forældelsesfristen, må gerne være ekstra opmærksomme på, om de modtager brev eller henvendelser fra regionen de kommende uger. Jeg vil også gerne opfordre patienter, der nærmer sig forældelsesfristen og føler sig usikre på, om de er blevet behandlet korrekt, til at kontakte Patienterstatningen. De behøver ikke at afvente regionens undersøgelse.

Patienterstatningen vil have adgang til patienternes sygehusjournal, patientjournalen hos egen læge samt eventuelle oplysninger fra hjemmepleje eller fra plejehjem. Patienterstatningen vil således have adgang til flere oplysninger om patienterne, end regionen har til rådighed i undersøgelsen.

Alle relevante patienter informeret
Region Syddanmark sendte i december 2022 brev ud til alle nulevende patienter, som har fået foretaget en amputation siden 2013. Brevet indeholdt klage- og erstatningsvejledning, resultatet af 2019-2022-journalgennemgangen og nyheden om den udvidede undersøgelse, regionen nu sætter i gang.

Alle patienter eller pårørende, som er bekymrede eller har en konkret mistanke om mangelfuld behandling på et af regionens sygehuse, kan altid kontakte Region Syddanmarks patientvejledere og få rådgivning og vejledning om deres rettigheder, herunder om hvordan de klager og søger erstatning. Patientkontoret kan kontaktes på tlf. 76 63 14 90 mandag-torsdag kl. 8.30-12.30 og fredag 9.00-12.30.

Patienter kan også altid søge om erstatning hos Patienterstatningen, hvis de mener, at de ikke har fået den rette behandling på et af regionens sygehuse via https://patienterstatningen.dk/

Regionen vil desuden ugentligt fra uge 23 rapportere, hvordan undersøgelsen skrider frem, og offentliggøre antallet af udpegede patienter, der modtager erstatningsvejledning. Rapporteringen bliver tilgængelig via regionens hjemmeside fra 5. juni 2023. Man kan også læse mere om selve undersøgelsen på regionens hjemmside.

Fakta
Region Syddanmark sætter gang i en udvidet undersøgelse af amputationsager. Regionen undersøger alle sager mellem 15. juni 2013 og 31. december 2022, hvor patienter har fået foretaget amputation ved hofte, lår, knæ eller underben. Der er tale om ca. 2.500 patienters journaler, og undersøgelsen dækker forløb, hvor patienten er blevet tilset af en karkirurg, og forløb, hvor det ikke har været tilfældet.

Forløbene gennemgås af 15 karkirurgiske og ortopædkirurgiske auditorer fra andre regioner end Region Syddanmark. Auditorerne starter med at gennemgå forløbene fra 2013, og alle forløb for de patienter, der er levende, gennemgås først.

Levende patienter, der skal erstatningsvejledes, vil modtage brev via digital post, så snart deres forløb er færdiggennemgået. Pårørende til patienter, der er afgået ved døden, vil blive kontaktet med hjælp fra skifteretten.

Alle erstatningssager sagsbehandles af Patienterstatningen. Ifølge opgørelser fra Patienterstatningen 15. maj. 2023 afventer 39 sager om amputationer fra Region Syddanmark behandling hos Patienterstatningen. Syv sager er blevet afvist. Én sag har fået tilkendt erstatning. De patientforløb, der blev udpeget til at modtage erstatningsvejledning sidste år, er ikke automatisk en del af Patienterstatningens sager, da det er op til den enkelte patient – eller de pårørende, hvis patienten er afdød – at søge om erstatning.

I Region Syddanmark bliver der hvert år gennemført ca. 300 benamputationer.

Milliardoverskud hos Monjasa

0

En kombination af overophedede shippingmarkeder, høj volatilitet og ændrede handelsmønstre medførte et meget dynamisk marked for skibsbrændstof og påvirkede Monjasa Holding A/S årsregnskab 2022 positivt.

Igennem 2022 blev forsyningskæderne sat på prøve i havne rundt om i verden, men med den rette globale organisation og maritime logistik på plads var Monjasa i stand til at levere de efterspurgte produkter og støtte kunder og leverandører i et udfordret marked. For Monjasa betød dette stigende markedsandele og højere marginer, som afspejlede den øgede volatilitet og ubalance mellem udbud og efterspørgsel.

Fast del af verdens 10 største leverandører

Samlet set endte 2022 med et rekordhøjt aktivitetsniveau og en volumen på 6,4 mio. tons skibsbrændstof (2021: 5,7 mio. tons) leveret til rederier og operatører i hele verden, en samlet omsætning på DKK 39 mia. (2021: DKK 23 mia.) og et nettoresultat på DKK 1,209 mia. (2021: DKK 156 mio.).

Fra at levere 3,5 mio. tons i 2017 har Monjasa øget den samlede volumen med 83% henover de seneste fem år og opnået en solid placering blandt verdens 10 største bunkersleverandører.

– Vi er meget tilfredse med årets resultater og at levere 12% mere brændstof i et år med stor ubalance på olie- og shippingmarkederne. For Monjasa har det seneste år handlet om at være helt tæt på vores kunder og matche det konstant skiftende udbud og efterspørgsel i shipping-hubs rundt om i verden – og her spillede vores samlede logistik og flåde på 30 skibe en afgørende rolle, siger Group CEO, Anders Østergaard og uddyber:

– Monjasas organisation er skabt til at navigere i vanskelige lokale markeder og samtidig forstå sammenhængen med vores kunders samlede forretning på tværs af regioner og geografi. Sidste år så vi hvordan denne evne, sammen med et tæt internt samarbejde, gjorde at Monjasas service var mere efterspurgt end nogensinde før. Sammen med vores markant forbedrede økonomiske fundament står Monjasa i en stærk position til at bidrage til industriens vigtigste dagsordener, herunder shippings grønne omstilling sammen med vores partnere.

En fremtid med bæredygtige partnerskaber

Med en placering midt i værdikæden mellem brændstofproducenter og rederier har Monjasa en klar ambition om at bidrage til shippings grønne omstilling ved at binde industrien sammen og levere logistik og nye produkter til slutkunderne. I 2022 udvidede Monjasa sit leverandørnetværk og leverede bio-fuel til shippingindustrien i Mellemøsten og Latinamerika og indgik også et partnerskab med HØST PtX Esbjerg for, på længere sigt, at fremme tilgængeligheden af grøn ammoniak i Europa. I fremtiden vil Monjasa fortsætte med at opbygge nye relationer og indgå partnerskaber som matcher fremtidens efterspørgsel på grønt skibsbrændstof på kort, mellem og lang sigt.

Positive økonomiske udsigter

Med en forbedret solvensgrad på nu 46% (2021: 31%) og mere end en fordobling af egenkapitalen i løbet af det seneste år, står Monjasa på et stærkt økonomisk fundament. Samtidig valgte Monjasa at tilbagebetale alle langfristede gældsforpligtelser i februar 2023. I forhold til den samlede bankfinansiering har Monjasa opretholdt og udvidet sine kreditfaciliteter i løbet af 2022 og står dermed godt rustet til at fortsætte udviklingen. 

I 2023 forventer Monjasa endnu et positivt år med et nettoresultat i størrelsesordenen DKK 280-560 millioner.

Nøgletal for Monjasa Holding A/S årsregnskab 2022

  • Volumen: 6,4 mio. tons (2021: 5,7 mio. tons)
  • Omsætning: DKK 39 mia. (2021: DKK 23 mia.)
  • EBIT: DKK 1,317 mia. (2021: DKK 205 mio.)
  • Nettoresultat: DKK 1.209 mia. (2021: DKK 156 mio.)
  • Egenkapital: DKK 2,251 mia. (2021: DKK 1,081 mia.)
  • Solvensgrad: 46 % (2021: 31 %)
  • Samlet antal leveringer: 13.425 (2021: 12.266)
  • Flåde: 30 tankskibe og pramme (2021: 23 tankskibe)
  • Samlet antal havne: 817 (2021: 737 havne)

Politiindsats skal stoppe kørsel over for rødt lys

0
Foto: AVISEN

Politiet og Rådet for Sikker Trafik sætter i denne uge (uge 21) fokus på de trafikanter, der kører over for rødt lys. Dem er der for mange af i trafikken, viser to undersøgelser fra Rådet for Sikker Trafik.

Politiet holder i denne uge ekstra øje med trafikanter, der kører over for rødt.

De fleste respekterer det røde lys i trafikken, men der er også en hel del, der ikke gør.

I den her uge sætter en stor del af landets politikredse ind med kontrol i lyskrydsene for at få flere til at respektere det røde lys. Indsatsen bakkes op af Rådet for Sikker Trafik, der lancerer en indsats på sociale medier, hvor alle bliver mindet om, at rødt lys betyder stop.

Det er der brug for. For i to undersøgelser, gennemført af Rådet for Sikker Trafik i 2022, er der blevet afdækket bekymrende tal om antallet af bilister og cyklister, der kører over for rødt lys.

– Undersøgelserne viser, at der er brug for en indsats på området, og derfor er det meget positivt, at politiet sætter ind med kontroller. For trafikken er et stort fællesskab, hvor vi skal kunne regne med hinanden og være sikre på, at andre stopper, når de har rødt lys, siger Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik.

Så mange cykler over for rødt
Undersøgelserne, som Rådet for Sikker Trafik har gennemført blandt både cyklister og bilister i 2022, giver et dybere indblik i problemets omfang.

Blandt de 3.266 voksne cyklister, der blev interviewet, erkender hele 8 % af dem, at de cykler over for rødt lys meget ofte, ofte eller en gang imellem. Og når man spørger cyklister, om de kører til højre for rødt lys, så svarer 41 %, at det gør de meget ofte, ofte eller en gang imellem.

Når man dykker ned i tallene, kan man se, at det er værst blandt de cyklende mænd og blandt de 18-35-årige cyklister. Og ser man på regionerne, så er problemet værst i Region Hovedstaden, hvor 12 % af cyklisterne siger, at de meget ofte, ofte eller en gang imellem cykler lige over for rødt lys.

Hver 10. bilist har kørt overfor rødt lys

Blandt bilisterne viser en anden undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik har gennemført blandt 5.070 bilister, at hele 11 % af dem inden for det seneste år bevidst har kørt lige over for eller til højre for rødt lys mindst én gang.

Problemet forekommer i hele landet, men er størst i København og på Københavns Vestegn, viser undersøgelsen.

– Det siger sig selv, at der er en stor risiko ved at køre over for rødt lys, da andre ikke forventer det. Desuden er det et ualmindeligt dårligt signal, som man sender til andre i trafikken, når man ikke respekterer det røde lys. På den måde er man også en dårlig rollemodel for de børn og unge, der færdes i trafikken, siger Mogens Kjærgaard Møller, adm. Direktør i Rådet for Sikker Trafik.

43.000 unge er uden job og uddannelse – færre går i gang med en uddannelse

0
Foto: Felicia Buitenwerf

Det seneste år er der sket en lille stigning i antallet af unge uden job og uddannelse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Flere unge uden uddannelse er kommet i beskæftigelse, men færre er gået i gang med en uddannelse. Det betyder, at den politiske 2030-målsætning er langt væk.

UNGE UDEN JOB OG UDDANNELSE

Efter tre år, hvor gruppen af unge uden job og uddannelse er blevet mindre, er den positive udvikling vendt. Der var således knap 43.000 unge uden job og uddannelse i september 2022. I samme måned året før var der lidt mere 42.000.

Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af nye data fra Danmarks Statistiks registre. Det er første gang, at nogen har opgjort antallet af de unge uden job og uddannelse frem til 2022.

– Det er bekymrende, at 43.000 unge står uden både job og uddannelse. Lige nu er vi i en højkonjunktur, men hvis tingene vender, vil de unge uden uddannelse, være meget sårbare, og så kan vi godt forvente en stigning i antallet, siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

43.000 unge svarer til 6,4 procent af alle 15-24-årige. Det er langt fra den politiske 2030-målsætning på 3,5 procent.

Et politisk flertal i Folketinget aftalte i 2018 en målsætning om, at andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet, skulle være halveret i 2030 fra det daværende niveau på 7,0 procent. Altså må andelen højest være 3,5 procent i 2030.

Færre unge er i gang med en uddannelse
Analysen viser, at en større andel af unge uden uddannelse er i beskæftigelse sammenlignet med 2016, men samtidig er der blevet færre unge, der er i gang med en uddannelse.

– Vi er overraskede over, at der ikke er blevet færre unge uden job og uddannelse. De seneste års opsving på arbejdsmarkedet har godt nok betydet, at flere af de unge er kommet i job, men desværre ser vi et fald i antallet af unge, der begynder på en uddannelse, siger Emilie Agner Damm.

– Hvis vi lykkes med at uddanne flere unge, vil det stille de unge langt bedre på arbejdsmarkedet, også når efterspørgslen efter arbejdskraft falder. Men det kræver, at vi tager problemet alvorligt, siger Emilie Agner Damm.

– Det paradoksale er, at mange af de unge faktisk har været i gange i med en uddannelse. Det gælder ikke mindst erhvervsuddannelserne. Men alt for ofte falder de fra. Så hvis vi kan nedbringe frafaldet blandt de sårbare unge, er vi langt, siger Emilie Agner Damm.

– Der er brug for, at politikerne skaber nogle mere fleksible rammer i uddannelsessystemet for især sårbare unge, så de ikke falder fra. For eksempel bør man tænke i at tilbyde de unge at tage deres uddannelse på nedsat tid, og så skal folkeskolen styrkes, så færre forlader 9. klasse uden basale færdighed i dansk og matematik, siger Emilie Agner Damm.

Analysens hovedkonklusioner
– I 2022 var der cirka 43.000 unge uden job og uddannelse. Efter fald i antallet i både 2019, 2020 og 2021 er der sket en lille stigning i 2022.
– Flere unge end tidligere er i beskæftigelse, mens færre er under uddannelse. Dermed er gruppen fortsat meget konjunkturfølsom.
– Hvis færre unge fremadrettet skal stå uden job og uddannelse, kræver det nytænkning på uddannelsesområdet. Folkeskolen skal styrkes, så færre forlader 9. klasse uden de basale læse-, skrive- og regnefærdigheder. Derudover bør der investeres i erhvervsuddannelserne, og det skal være lettere at tage en uddannelse på fleksible vilkår.

Andreas Mogensens rejse ud i rummet skal bringe flere tættere på forskningens verden

0

Den danske astronaut Andreas Mogensens anden tur i rummet skal samtidig være en affyringsrampe for den brede interesse for naturvidenskab. Til et stort kick off-event i dag bliver sløret løftet for hvordan.

10… 9… 8… til august begynder nedtællingen på Kennedy Space Center i Florida USA, når Andreas Mogensen skal på sin anden mission i rummet. Men også nede på jorden bliver der høj aktivitet i forbindelse med missionen.

Et nyt samarbejde, der er blevet døbt ”Rumrejsen”, skal øge børn og unges interesse og nysgerrighed for videnskab, teknologi, ingeniørkunst og matematik (STEM). Ved dagens kick off-event i Industriens Hus præsenteres de undervisnings- og formidlingsevents, der skal afholdes før, under og efter, at Andreas Mogensen er på ISS.

På den internationale rumstation ISS skal Andreas Mogensen udføre en række danske forsøg. Han skal blandt andet undersøge kæmpelyn i atmosfæren og lave 3D-print i metal i vægtløshed.

Nede på jorden skal børn og unge blandt andet prøve kræfter med at udvikle fremtidens rumstation, undersøge hvad der skal til for at blive astronaut, og hvordan man kan komme til at udvikle udstyr til rummissioner og klimaforskning.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:

-Andreas Mogensen rejser hundredvis af kilometer ud i rummet for at finde svar på nogle af de spørgsmål, vi stiller hernede på jorden. Det er spørgsmål om klimaforandringer eller landets sikkerhed, og vores samfund har i høj grad brug for den nysgerrighed og søgen efter ny viden, som missionen repræsenterer. Som uddannelses- og forskningsminister er jeg optaget af, at Huginn-missionen bliver en inspiration for mange. Både til at følge deres ambitioner uanset hvor høje, de må være, og til at søge svar på deres spørgsmål uanset hvor krævende, det må blive.

Adm. direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, siger:

-Danske virksomheder sender allerede nu afgørende teknologi ud af atmosfæren, teknologi, som kan være med til at afvæbne store kriser og f.eks. skabe mere rent drikkevand. Derfor skal vi selvfølgelig blive ved med at sætte skub på dansk forskning, virksomheder og studerende indenfor naturvidenskaben. For det gør os ikke alene klogere på det ydre rum, det hjælper os også med at gøre vores verden grønnere og bedre rustet til fremtiden.

Fakta
– ”Rumrejsen” er et samarbejde mellem en række forskellige aktører og udspringer af arbejdet i Space Exploration Danmark partnerskabet. Styregruppen består af repræsentanter fra UFM, DTU, Astra, Naturvidenskabernes Hus, Danske Universiteter, Danmarks Tekniske Museum og DI.
– Formålet med partnerskabet er at understøtte STEM aktiviteter i grundskolen og på gymnasieniveau og generel formidling, der udnytter missionen. Partnerskabet sekretariatsbetjenes af DTU og støttes bl.a. af fondsmidler.
– Andreas Mogensen opsendes efter planen i august 2023 med SpaceX fra Kennedy Space Center i Florida.

Beskæftigelsen slog for 8. gang i træk rekord i marts måned

0
Ane Halsboe-Jørgensen. Foto: AVISEN

I marts 2023 var der 2.986.500 personer i job. Det er 4.800 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,2 procent. Siden marts 2022 er der dermed samlet set kommet 46.100 nye beskæftigede til.

Ser man på den private sektor, er der kommet 3.300 flere lønmodtagere fra februar til marts måned. I samme periode er der kommet 1.400 flere offentligt ansatte.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

-Beskæftigelsen slog for 8. gang i træk rekord i marts måned. Det er positivt, fordi en høj beskæftigelse jo gør det muligt for den enkelte at forsørge sig selv og sin familie, men også fordi vi som samfund har brug for, at alle, der kan, bidrager.

-I regeringen har vi allerede taget initiativ til at få flere med i arbejdsfællesskabet. Vi har gjort det muligt at få udbetalt efterlønnen, hvilket bevirker, at flere bliver på arbejdsmarkedet et par år mere. Vi har fjernet modregningen for pensionister, og inden længe kan også efterlønnere i sundhedsvæsenet arbejde ved siden af uden at blive modregnet.

-Det er også regeringens mål at skabe et endnu mere rummeligt arbejdsmarked, hvor alle kan bidrage med dét, de nu kan. Flere skal gå fra deltid til fuldtid, flere indvandrere skal i arbejde og flere skal opkvalificeres og efteruddannes.

-Og så arbejder vi på, at ledige skal have mere hjælp fra deres a-kasse, som kender det relevante jobmarked. Desuden vil vi forhøje beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere, så endnu flere ser et incitament til at bidrage på arbejdsmarkedet.

Dansk forsøg afslører: Du kan blive mæt ved blot at se billeder af mad på din telefon

0
Happy woman in the night checking smart phone at home

Resultaterne kan måske lede til en form for behandling mod overspisning i fremtiden.

Nettet flyder over med billeder af mad: På nyhedssites, på sociale medier og i bannerreklamer, der popper op overalt.

En stor del af madbillederne bliver lagt op for at sælge specifikke madvarer. Tanken er, at vi får lyst til eksempelvis en burger fra McDonalds, når vi ser billeder af den på Facebook eller Instagram. Billedet skal med andre ord vække vores sult.

Ny forskning fra Aarhus Universitet viser nu, at billederne faktisk kan have den modsatte effekt. I hvert fald hvis vi ser billeder af den samme vare gentagne gange.

En række forsøg afslører, at vi kan få en mæthedsfornemmelse, når vi ser det samme billede 30 gange. Det forklarer Tjark Andersen, der lige har forsvaret sin ph.d. ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet.

-I vores forsøg viste vi, at når deltagerne ser det samme madbillede 30 gange, føler de sig mere mætte, end før de havde set billedet. De deltagere, der fik vist billedet mange gange, valgte desuden en mindre portion, end dem, der kun fik madbilledet vist tre gange, da vi efterfølgende spurgte, hvor stor en portion, de havde lyst til, siger han.

Snyd din hjerne mæt
Det lyder måske underligt, at deltagerne følte sig mætte uden at have fået noget ned i maven. Men det er faktisk ganske naturligt, forklarer Tjark Andersen. Hvordan vi tænker om mad, spiller en stor rolle på vores appetit.

-Din appetit hænger tættere sammen med din kognitive opfattelse, end de fleste af os tror. Hvordan vi tænker om vores mad, spiller en stor rolle, siger han og fortsætter:

-Der er studier, som har vist, at hvis man gør folk opmærksomme på farven på Jelly Beans, vil de, hvis de har spist sig mætte i røde Jelly Beans stadigvæk have lyst til de gule. Selvom de smager fuldstændig ens.

Indenfor hjerneforskningen forklares sådanne fund med den såkaldte grounded cognition-teori. Hvis du for eksempel forestiller dig at sætte tænderne i et æble, vil ifølge teorien de samme områder i hjernen blive aktiveret, som når du rent faktisk tager en bid af et æble.

-Du får en fysiologisk respons på noget, du blot har tænkt. Det er derfor, vi kan føle os mætte helt uden at spise noget, siger han.

Stort online forsøg
Tjark Andersen og hans kolleger er ikke de første, der opdager, at vi kan få en mæthedsfornemmelse blot ved at se på billeder af mad. Det har andre forskergrupper tidligere vist.

Det nye i forskningen fra Aarhus Universitet er, at de undersøger, hvor mange gentagelser der skal til – og om variation i billederne fjerner mæthedsfølelsen.

-Vi ved fra tidligere studier, at når folk ser billeder af forskellige former for mad, er der ikke den samme effekt på mætheden. Derfor kan du spise dig mæt i hovedretten og stadig have lyst til dessert. De søde sager er en helt anden type mad, siger han.

For at undersøge om variationen af madvarer helt fjerner mæthedsfornemmelsen, designede Tjark Andersen og hans kolleger en række online forsøg. Digitale forsøg som de endte med at få mere end 1000 mennesker igennem.

Først viste de et billede af én orange M&Ms. Nogle deltagere fik vist billedet tre gange, andre 30 gange. Den gruppe, der så flest billeder af M&M’s, følte sig mest mæt bagefter, forklarer Tjark Andersen.

-De skulle svare på, hvor mange M&Ms mellem 1 og 10, de havde lyst til. Gruppen, der havde set 30 billeder af orange chokoladeknapper, valgte en mindre mængde, end den anden gruppe.

Bagefter gentog de forsøget. Denne gang med M&Ms i forskellige farver. Farverne ændrede ikke på resultatet. Til sidst skiftede de M&Ms ud med Skittles. I modsætning til chokoladeknapperne smager Skittles nemlig forskelligt alt efter farven.

-Når farven ikke spillede en rolle, måtte det være den forestillede smag. Men faktisk fandt vi heller ikke en stor effekt her. Noget tyder altså på, at flere parametre end blot farve og smag skal være anderledes, før det påvirker effekten af mæthed, forklarer han.

Kan måske bruges som slankestrategi
Siden 1975 er antallet af overvægtige på verdensplan blevet tredoblet. Ifølge WHO er overvægt en af de største sundhedsudfordringer, vi mennesker står overfor. Og årsagen til at vi bliver for tykke er, at vi spiser for meget og for usundt og rører os for lidt.

Her kommer Tjark Andersens resultater ind i billedet. Måske kan de bruges som en metode til at styre din appetit, vurderer han.

-Hvis man nu lavede en app, der var baseret på en Google-søgning. Lad os sige, du havde lyst til pizza. Du åbner appen. Vælger pizza – og så viser den en masse billeder af pizza, mens du forestiller dig, at du spiser det. På den måde kunne du få en mæthedsfornemmelse og måske helt holde dig fra at spise pizza.

Måske kan hans resultater bedst bruges til at sikre, at du ikke påbegynder et måltid. Deltagerne i studiet valgte nemlig kun lidt færre Skittles eller M&Ms svarende til under 50 kalorier.

-Den store kaloriebesparelse får du først, hvis du helt afholder dig fra at påbegynde et måltid. Men det kan også være, at metoden her kan bruges til det. Det kunne være spændende at undersøge, siger han.

Sociale medier flyder over med mad
Når Tjark Andersen og en række andre forskere undersøger, hvordan madopslag på sociale medier påvirker os, er det fordi de, vi konstant bliver konfronteret med lækker mad.

For nogle år siden forsøgte en amerikansk forskningsgruppe at finde ud af, hvor mange opslag med mad, vi i gennemsnit støder på, når vi er på sociale medier. Forskerne fulgte en række unge mennesker og kortlagde, hvad de stødte på af indhold.

I gennemsnit så de unge 6,1 madrelaterede opslag på 12 timer. Langt de fleste af opslagene var billeder af mad – og mere end en tredjedel var opslag om desserter eller andre søde sager.

Internettet og i særdeleshed sociale medier kan altså være en medvirkende årsag til at vi bliver mere og mere overvægtige. Men det kan måske også være løsningen.

Det vil fremtiden vise.

Facebook-ejer Meta modtager bøde på ni milliarder for overtrædelse af dataregler

0

Det teknologiske konglomerat Meta, kendt for sit ejerskab af det populære sociale medie Facebook, har fået pålagt en bøde på omkring ni milliarder kroner af det irske datatilsyn, Ireland’s Data Protection Commission (DPC). Det er blevet annonceret at selskabet planlægger at appellere bøden.

DPC, som optræder på vegne af EU, har udstedt bøden med baggrund i Metas overtrædelse af den europæiske databeskyttelseslov ved at overføre brugerdata til USA. Ifølge tilsynet har Meta forbrudt sig mod europæiske regulativer og har nu fem måneder til at stoppe med denne praksis.

Nyhedskilder såsom Reuters og AFP har rapporteret at Meta ikke accepterer afgørelsen, og beskriver den som “ubegrundet og unødvendig”. Ifølge disse kilder har Nick Clegg, præsident for globale anliggender i Meta, udtalt: “Vi har til hensigt at appellere kendelsens indhold, herunder bøden, og vil søge om lov til at sætte implementeringsfristen på pause.”

Bøden til Meta er blevet betegnet som den største af sin slags, og dette markerer ikke første gang en stor tech-virksomhed er blevet straffet for overtrædelse af dataregler. Amazon blev i 2021 pålagt en bøde på 5,5 milliarder kroner for ligeledes at have overtrådt de europæiske dataregler.

Meta har været under efterforskning siden 2020 for dets dataoverførselsmetoder over Atlanten. Det irske tilsyn konkluderede, at Meta ikke havde taget de nødvendige skridt til at afbøde risici forbundet med disse dataoverførsler, risici som blev belyst i en tidligere, lignende EU-dom. Meta er tidligere blevet ramt af flere bøder i hundrede-millioners euro klassen, som resultat af overtrædelse af databeskyttelsesreglerne via Facebook. Siden starten af året har Meta nu modtaget tre bøder.

Med sit hovedkvarter i Dublin, Irland, er det DPC’s ansvar at håndhæve databeskyttelsesreglerne over for Meta. Udover at appellere bøden, er det ventet at Meta vil fortsætte med at arbejde tæt sammen med DPC for at sikre overholdelse af fremtidige dataregulativer.

Kraftig regn og risiko for skybrud rammer Vest- og Sydvestjylland i...

0
VEJRET. Efter en tirsdag, der starter relativt roligt med enkelte solstrejf og få byger, står især Vest- og Sydvestjylland nu over for et kraftigt...

Grøn 2025 takker af med rekordtal – og ekstremt vejr som uventet hovednavn

0
KULTUR. Årets udgave af Grøn-turnéen var historisk på mange fronter. Fra den hæsblæsende billetsalgsstart til vejrets lunefulde temperament, der både gav publikum bagende sol...

Dansk EU-politiker om ny handelsaftale med USA: »Endelig får vi noget forudsigelighed«

0
BUSINESS. Den netop indgåede handelsaftale mellem EU og USA har mødt hård kritik fra dansk erhvervsliv. Men fra Europa-Parlamentet lyder der nu også optimistiske...

SU og bolig i studiebyerne – når økonomien bliver for stram i Odense og...

0
STUDIE. For mange unge mennesker er sommeren synonym med nye begyndelser. Tusinder har netop modtaget beskeden om, at de er optaget på deres drømmeuddannelse,...

Store forskelle på fynske plejehjem: Natten er hård i Nyborg – lettere i Svendborg...

0
ÆLDRE. Mens natten langsomt sænker sig over de fynske plejehjem, træder en stilhed frem. Det er timerne, hvor mange af os slukker lyset og...

Kyniske københavnere tæmmede optimistiske vejlenseres drømme i Parken

0
SPORT. Det var et københavnsk hold med skarpladt skyts, der lørdag aften tog imod et ellers håbefuldt Vejle-mandskab i Parken. FC København vandt sikkert...