Helt som traditionen byder, kan store som små også i år samles om ’Disney Juleshow’, som DR viser juleaftensdag klokken 16.00. Bagefter fortsætter julehyggen med ny nordisk animation i ’Snebørnenes Juletime’.
‘Disney Juleshow’ er klar på DR1 og DRTV juleaftensdag klokken 16.00. Det fortæller Peter Rosberg, der er chef for publicering i DR.
Animation er en vigtig genre for os i DR, og vi er glade for, at vi kan forsøde den lange juleventetid både med ’Disney Juleshow’ og nu også ’Snebørnenes Juletime’
– For rigtig mange danskere er det en elsket juletradition at se showet. Derfor er vi utrolig glade for, at aftalen med Disney nu er faldet endeligt på plads, så alle danskerne kan være helt sikre på én af julens faste traditioner.
Ny juletradition med nordisk animation
Men ikke nok med det. Efter ’Disney Show’ og afsnit 24 af ’Det magiske tivoliteater’ viser DR, hvad Peter Rosberg håber bliver en ny, stærk juletradition foran tv. Det er ’Snebørnenes Juletime’, som blev vist første gang sidste år. Showet fortæller julehistorier af Nordens største forfattere og med velkendte figurer som Søren og Ludvig (fra ’Bjergkøbing Grand Prix’) og ’Lille Frø’, ’Svinedrengen’ og Mumitroldene i julede historier med masser af sne, hygge og helt særlig nordisk julestemning.
– Animation er en vigtig genre for os i DR, og vi er glade for, at vi kan forsøde den lange juleventetid både med ’Disney Juleshow’ og nu også ’Snebørnenes Juletime’. Showet leverer et stærkt alternativ af indhold og historier, der har afsæt i dansk og nordisk liv, sprog og kultur.
’Disney Juleshow’ siden 1967 Aftalen om visningen af ’Disney Juleshow’ forhandles ofte først på plads sidst på året som en del af en større aftale mellem Disney og DR.
DR har vist ’Disney Juleshow’ siden 1967. Traditionen tro indeholder det blandt andet de klassiske Disney-tegnefilm ’Plutos Juletræ’ med Mickey Mouse, Pluto og Chip & Chap, samt ’Anders Ands Sneboldkamp’ med Anders And, Rip, Rap & Rup. Showet byder som altid også på en overraskelse.
100 års Disney-musik
Udover ’Disney Juleshow’ kan musikken fra 100 års Disney-film opleves på DRTV og DR2 lillejuleaften fra klokken 20.00. Det er en optagelse fra DR Koncerthuset fra begyndelsen af december, hvor over 120 medvirkende sangere, musikere og solister var på scenen med en perlerække af de kendte Disney-kompositioner.
Ny juletradition på DR
Snebørnenes Juletime’ sendes den 24. december klokken 17.25 på DR1 og 25. december klokken 17.00 på Ramasjang samt på DRTV fra 24. december klokken 6.00.
Det er et nyt juleshow, der havde premiere i 2022, som fortæller julehistorier fra hele Norden, skabt af de bedste animationsstudier og bygget over nye og moderne klassiske nordiske julehistorier – fra Astrid Lindgren og Tove Jansson til Kjell Akrust og Jakob Strid.
Showet byder på helt nye animationsfilm:
’Da julen kom til Mumidalen’ fra Finland
’Rekorden’ – med Søren og Ludvig (fra Bjergkøbing Grand Prix) fra Norge
’Juleskoen’ – fra Island
’Lille Frø’ (af Jakob Strid) – fra Danmark
’Den bedste gave’ – fra Finland
’Svinedrengen’ (af H.C. Andersen) fra Danmark
’Ræven og Nissen’ (af Astrid Lindgren) fra Sverige
Fredericia Håndboldklub er over de seneste fem kampe det bedste hold i ligaen. Lørdag kan de konsolidere denne statistik, når holdet på udebane møder Skjern.
FHK er godt kørende, og det har udmøntet sig i en foreløbig andenplads i ligaen. Med en målsætning om at ende i top-4 i grundspillet, ser det pt. godt ud i forhold til at indfri klubbens ambitioner. Disse ambitioner hænger sammen med, at en top-4 placering i grundspillet vil give en placering, der gør, at klubben skal spille europæisk håndbold næste sæson.
For at ende i top-4 skal man have et højt bundniveau, og sådan et har FHK for tiden. De spillere, der blev hentet ind i sommer, har vist sig som de forstærkninger, de var bebudet som, og det bærer nu frugt. Som sæsonen skrider frem, vil holdet formentlig blive endnu bedre sammenspillet.
Med til historien om andenpladsen hører, at især GOG har underpræsteret. GOG er inde i den sværeste periode siden deres tilbagevenden til den danske liga i 2013. Holdet er inden lørdagens kampe i ligaen på sjettepladsen. Undervejs har der været uventede bump på vejen. Det er blevet til nederlag i egen hule til Ribe-Esbjerg, SønderjyskE og FHK, foruden en gedigen øretæve mod Aalborg. Derudover har fynboerne tabt til Ribe-Esbjerg og Nordsjælland på udebane. Under normale omstændigheder ville det ikke forekomme, da GOG, selvom de har sagt farvel til profiler, på papiret har et hold, som burde være med omkring top-2 i ligaen.
Det, der kendetegner et tophold, har GOG ikke formået at vise, og på den anden side har FHK vist det. Fredericianerne har vundet kampe, hvor man har siddet tilbage med fornemmelsen af, at de ikke ramte deres topniveau, men alligevel har sikret en sejr. Det skete eksempelvis i den seneste hjemmekamp mod Lemvig, som FHK vandt med 28-21 over. Siden den 26. september har FHK spillet ti kampe, og det er kun lykkedes Aalborg at sætte en stopper for Gudmundur Gudmundssons tropper. I den mellemliggende periode har FHK vundet på udebane mod blandt andet BSH og GOG, der er hold, som man må formode, FHK kommer til at kæmpe direkte med i tabellen.
Holder FHK det niveau over hele sæsonen, og måske får lagt lag på i takt med, at de nye spillere bliver endnu mere integreret, bliver Gudmundssons tropper ikke sjove at have med at gøre i slutspillet, hvor det hele skal afgøres. Er det tilfældet, er FHK godt på vej til at indfri deres ambitioner om at spille europæisk håndbold næste sæson, og svaret på den forvandling, som gør det muligt, er især eksemplificeret ved de to tilgange, Evgeni “Effe” Pevnov og Sebastian Frandsen. Pevnov kommer med stor erfaring fra Bundesligaen, og har en indstilling uden lige, der smitter af på alle, og samtidig har han et meget højt niveau i begge ender af banen. I målet har Frandsen vist sig som den forstærkning, som FHK håbede, han ville være. 15 kampe inde i sæsonen er Sebastian Frandsen, rent statistisk, rangeret som den næstbedste keeper i ligaen og overgåes kun af Niklas Landin, der er i en liga for sig.
Pevnov, Frandsen og de øvrige FHK-spilleres præstationer for tiden gør, at de er ligaens mest formstærke hold set over de seneste fem kampe, hvor de som det eneste hold i hele ligaen har gjort rent bord.
Lørdag har FHK chancen for at udbygge statistikken til seks sejre i træk, når de klokken 14:00 møder Skjern på udebane.
Jesper Juelsgård er alderspræsident i FC Fredericia, og hans karriere nærmer sig sin afslutning, men en pokalsemifinale kan være i vente, hvis fredericianerne bevarer deres føring fra den første kvartfinale mod Lyngby.
FC Fredericia overraskede i den første kvartfinale og vandt 3-2 over Lyngby efter at have været foran 3-0 undervejs. Selvom det var irriterende for Fredericia, at Lyngby fik reduceret, var det tydeligt, at fredericianerne var stolte af deres indsats.
Nu venter en returkamp på Lyngby Stadion, hvor alt stadig er muligt, og det var målet. Men med en dåbsattest, der siger 34 år, og 35 til januar, er det ved at være sidste chance, hvis Juelsgård skal opleve noget stort i pokalturneringen. Og det ville være stort, hvis FC Fredericia når semifinalen for anden gang i klubbens historie.
– Nu skal vi først nå dertil. Det vil være stort og sjovt på dette tidspunkt i min karriere. Men der venter en hård kamp på søndag, understreger Juelsgård.
Han ser, på trods af udsigten til en hård kamp, muligheder for at avancere.
– Chancerne er endnu bedre end før kampen. Det er ikke dårligt at være foran før en returkamp, så jeg ser gode muligheder, siger Juelsgård.
Da Lyngby reducerede til 3-2 med 20 minutter tilbage, kunne man frygte et stormløb mod FC Fredericias mål, men det skete ikke. Faktisk var FC Fredericia selv tæt på at øge til 4-2 i slutningen af kampen.
– Vi spillede os frem til gode situationer. Vi havde gode chancer i anden halvleg, men kom også lidt under pres, da deres fight intensiveredes. Vi forsøgte at spille vores spil, og vi mistede også bolden i farlige situationer, forklarer Jesper Juelsgård.
På søndag er der ingen tvivl. Lyngby vil angribe, da de skal indhente FC Fredericias føring. Det betyder dog ikke, at FC Fredericia vil gå på kompromis med deres spillestil, som ikke er defensiv.
– Overhovedet ikke, afslutter Jesper Juelsgård uden tøven.
Returkampen mellem FC Fredericia og Lyngby spilles søndag kl. 18:00.
Torsdag meddelte skoleleder på Erritsø Fællesskole, afdeling Bygaden, John Jensen, i en besked på Aula, at de er bekendt med, at flere elever på skolen har prøvet at tage stoffer. En forælder kalder skolen et epicenter for narko i Erritsø-området.
Der er kommer mange reaktioner efter, at avisen torsdag eftermiddag kunne berette om narkobekymring hos skolens ledelse. Flere forælder med børn fortæller, at det er kendt blandt en del, at der er problemer med narkotika på skolerne i Fredericia, og ikke kun på Erritsø Fællesskole, afdeling Bygaden. En forælder, der ønsker at være anonym, og som har et barn på skolen, siger, at narkoproblemerne i Erritsø er i en omkreds fra skolen og hen til Møllebo Allé ved ungdomsboligerne.
– Hvis du tager en radius på to-tre kilometer fra skolen, så har du indrammet området med narko i Erritsø. Det er et slags epicenter, siger han bekymret.
Den anonyme forælder har snakket længe med sine børn over tid, og mener ikke at det er et nyt problem, selvom skoleledelsen først har gjort opmærksom på det nu. Samtidig er han dog glad for, at det nu kommer frem:
– Det er foregået i flere år, og det er unge helt ned til 13-14 år, der er involveret. Det foregår i bunden af Møllebo Allé ved ungdomsboligerne, og en enkelt gang har jeg sågar set, at der er blevet handlet på Erritsø Bytorv, hvor det var tydeligt, hvad der foregik, siger forælderen.
I disse måneder er problemerne taget til i Erritsø. Det skyldes, at de unge ikke længere hænger rundt udenfor i det centrale Fredericia, hvor særligt Østerstrand er et af de foretrukne steder at handle i sommermånederne.
– Her om vinteren foregår det på skolerne, og det er over én kam. Om sommeren foregår det på Østerstrand og nærområdet, i parkeringshuset og lignende steder. Det de gør, er at de sender en masse unge til at holde øje, og så snart SSP triller forbi, så er alt væk, fortæller forælderen.
For flere er det kommet som et chok, at der er narkotikaproblemer på en folkeskole, men forælderen mener ikke, at det er en overraskelse:
– Dem, der siger, de ikke ved noget, lyver. Alle på skolerne helt ned til 7. klasse ved det. De handler puffbars på Bygaden, der er hovedsædet for det, siger forælderen, der peger på, at der på Erritsø Fællesskole, afdeling Bygaden, ikke er tale om hårde stoffer, men mildere ting som puffbars:
– Men hvis du vil have hårdere ting, kan du nemt finde coke, amfetamin og lignende inde i byen. Det er meget bekymrende. Og man kan finde ud af det, hvis man kan tale åbent med sine børn.
På det overordnede plan mener forælderen, at man kan dele narkotikaproblemerne op i Fredericia. Der er Korskærparken, skolerne med de unge, og så er der midtbyen. Det er kendte problemer, men det får sjældent omtale. Derfor kritiserer den anonyme forælder også, at det bliver præsenteret som noget nyt:
– Dem i byen er i 20’erne og 30’erne og er danskere, og så er der de unge, der om sommeren kommer på Østerstrand og holder technofest til langt ud på natten, og så er der dem i Korskærparken, som ikke et etnisk danskere. Skolen skriver, som om det ikke er sket før, og det passer ikke. Det er sket i flere år – og det ved børnene også godt, slutter forælderen.
Professor Jan Hartvigsen fra Syddansk Universitet deltager i WHO’s arbejdsgruppe: ”I Danmark er rygsmerter årsag til 38% af alle førtidspensioner. Vi skal derfor opgradere indsatsen for rygsmerter – specielt for ældre”.
En ekspertgruppe under WHO med deltagelse af Jan Hartvigsen fra Syddansk Universitet har formuleret fire nye grundprincipper for behandling af mennesker med kroniske rygsmerter. Der er i anbefalingerne et særligt fokus på ældre. Foto: Pexels/Kindel Media I dag løfter Verdenssundhedsorganisationen (WHO) sløret for en ny og banebrydende vejledning inden for behandlingen af rygsmerter.
Vejledningen bygger på helt opdaterede videnskabelige synteser og retter særlig opmærksomhed mod en voksende global udfordring. Som noget nyt har gruppen under WHO formuleret fire grundprincipper for behandling af mennesker med kroniske rygsmerter.
Professor Jan Hartvigsen fra Syddansk Universitet (SDU) har spillet en nøglerolle i arbejdet med de fire nye grundprincipper og tilhørende anbefalinger vedrørende behandlinger. Målet har været at gøre retningslinjerne for behandling mere praktisk anvendelige i hverdagen.
Danmark lever ikke op til WHO’s principper
I rapporten anbefaler eksperterne en markant forandret tilgang til behandling af kroniske rygsmerter. En tilgang, som vi i Danmark ikke automatisk lever op til:
– I Danmark skal vi tage os sammen for at leve op til de principper for behandling, som nu er formuleret af WHO, fortæller professor Jan Hartvigsen fra SDU’s Center for Sundhed i Muskler og Led ved Institut for Idræt og Biomekanik.
– For eksempel har vi danskere ikke lige adgang til de behandlinger, der bliver anbefalet, og vi har i det danske behandlingssystem ikke en ordentlig koordinering af vores indsats over for mennesker med rygsmerter. Det kan vi ikke være bekendt, siger han.
WHO’s retningslinjer lægger vægt på fire grundlæggende principper:
Holistisk tilgang: Behandlingen skal tage højde for den enkeltes personlige og sociale kontekst. WHO fokuserer på at betragte mennesker som helheder, ikke blot som patienter med en dårlig ryg. Lige adgang uanset økonomisk status og alder: WHO understreger behovet for lige adgang til behandling, især for ældre mennesker, der ofte overses og diskrimineres i sundhedssystemet. Empatisk kommunikation: Sundhedspersonale skal lytte, udvise empati og undgå stigmatiserende sprogbrug. Mennesker med rygsmerter bør defineres af, hvad de kan i stedet for, hvad de ikke kan. Integreret og koordineret indsats: WHO opfordrer til en sammenhængende indsats på tværs af sundhedssektorer, så al informationen om patienterne når ud til alle relevante. Dette er især vigtigt hos ældre med flere samtidige sygdomme. Der skal være større fokus på ældre
Stigningen i antallet af ældre over hele kloden har fået WHO til at rette særlig opmærksomhed mod denne gruppe.
– WHO har specielt fokus på ældre mennesker ganske enkelt fordi, vi bliver flere og flere ældre og gamle over hele kloden. Samtidig har ældre ofte mere komplekse helbredsproblemer end yngre, siger Jan Hartvigsen.
– For alle anbefalinger har vi derfor specifikt vurderet, om en behandling er egnet til ældre. Forskningen tyder på, at ældre med kroniske rygsmerter ikke bliver tilbudt de bedste behandlinger, man kan sige, at de bliver diskrimineret. Det skal vi være opmærksomme på og rette op på, understreger Jan Hartvigsen.
Mangel på forskning i rygsmerter
– Vi evaluerede i alt 37 behandlinger, og vi fandt flere, hvor der ikke var nogen som helst forskning, der kunne hjælpe med at bestemme, om behandlingen hjælper eller er skadelig, fortæller Jan Hartvigsen
– Derfor er der behov for meget mere forskning inden for området, specielt forskning, der siger noget om, hvordan vi bedst behandler mennesker med kroniske rygsmerter, der samtidig har andre sygdomme, siger Jan Hartvigsen.
Om WHO’s arbejdsgruppe
WHO’s rapport hedder “WHO Guideline for the non-surgical management of chronic primary low back pain in adults in community and primary care settings.”
En international ekspertgruppe har i de sidste 3 år samlet og analyseret den nyeste videnskabelige evidens indenfor behandling af rygsmerter. Gruppen bestod af 25 videnskabelige eksperter, klinikere og patienter fra hele verden, der har arbejdet sammen under WHO’s ledelse. Jan Hartvigsen er eneste dansker i gruppen og har skrevet baggrundsdokumentet for retningslinjerne. Anbefalingerne er de første nogensinde vedrørende rygsmerter fra WHO.
Klimaindsatserne i de 22 syddanske kommuner vil medvirke til at løfte Danmark frem mod det nationale klimamål om at skære 70 pct. af CO2-udledningerne. Det viser en ny analyse, som også peger på, at det går langsomt med at høste CO2-besparelser inden for landbrug og transport. Analysen bliver nu delt med den øvrige verden på COP28 i Dubai.
Klimaambitionerne i de 22 syddanske kommuner er helt i top. En ny analyse af kommunernes DK2020-klimaplaner, som Syddansk Universitet (SDU) og Aalborg Universitet (AAU) har udarbejdet for Region Syddanmark, viser, at de syddanske kommuner i 2030 tilsammen forventer at have reduceret deres udledninger med 71 pct. ift. deres udledninger i 1990.
Fart på energisektoren
Og der skal fart på. Opgørelsen over CO2-udledningerne viser, at udledningerne blev reduceret med 9.1 mio. tons CO2 i perioden fra 1990 til 2019, hvilket betyder, at CO2-udledninger skal reduceres med yderligere 6.6 mio. tons CO2 frem mod 2030. Kommunernes CO2-udledningerne forventes i 2030 at være halveret ift. deres udledninger i 2019.
Det er især inden for energisektoren, at kommunerne realiserer udledningsreduktioner. Her forventer kommunerne, at de i 2030 tilsammen har mindsket deres CO2-udledningen med to tredjedele, og at de frem mod 2050 er så godt som klimaneutrale.
Analyseresultater præsenteres på COP28 i Dubai
Resultaterne bliver præsenteret ved et officielt arrangement i forbindelse med COP28 i Dubai af Nicola Tollin, der er professor i Urban Resilience ved SDU. Arrangementet med titlen “Raising the ambition of climate actions at urban level: recommendations for policymakers” finder sted 8. december kl. 15.00 (Dubai-tid).
Michael Nielsen (K), der er formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark, glæder sig over, at det høje ambitionsniveau i Syddanmark kan være med til at inspirere andre lande til klimahandling:
– Klimaforandringer er vor tids største udfordring og skal mødes med handlekraft og viljestyrke. Det er jeg glad for afspejler sig i kommunernes klimahandleplaner. Det høje ambitionsniveau viser et Syddanmark, der tager ansvar for at skabe en bæredygtig fremtid, og det er fantastisk, at de syddanske klimaplaner kan være med til at inspirere på globalt plan. Det er vigtigt, at vi deler vores viden om de udfordringer og barrierer, vi støder på, og at vi anderkender, at det kræver hårdt arbejde at komme i mål.
Udfordringer inden for landbrugs- og transportsektoren
Det er ikke alle kommuner, der forventer at kunne realisere en 70 pct. reduktion i 2030. Derudover er der stadig sektorer, hvor CO2-besparelserne går lidt trægt. Det er især inden for landbrugs- og transportsektoren, hvor der bl.a. er brug for nye løsninger, hvis kommunernes initiativer skal lykkes.
– Analysen peger på, at kommunerne baserer en del af deres målopfyldelse på teknologiske udviklinger og landvindinger. Det er nødvendigt, men også sårbart. Derfor vil vi sammen med kommunerne drøfte, hvordan den eksisterende teknologi kan bruges frem mod 2030, og hvordan vi i fællesskab og med klimapartnerskaber med det private erhvervsliv og interesseorganisationer får skabt den nødvendige viden og de rette kompetencer til at løfte opgaverne inden for både klimatilpasning og klimaforebyggelse. Vi skal have alle syddanske kommuner i mål, og vi skal have handlinger i alle sektorer, siger Michael Nielsen.
Region Syddanmark har delt resultaterne af analysen med alle de syddanske kommuner og med regionens partnere i Klimaalliancen. Sammen med dem vil regionen løfte de branchespecifikke udfordringer til den nationale dagsorden.
Find analysen, der er på engelsk, på SDU’s hjemmeside via undermenuen “Evaluation of Climate Action Plans”.
Direkte link til PDF-version af rapporten: Empowering Local Climate Action. Preliminary Analysis of Municipal Action Plans in the Region of Southern Denmark
Klimaalliancen hjælper klimahandlinger på vej Region Syddanmark og SDU fortsætter samarbejdet. Det vil ske i dialog med parterne i Klimaalliance Syd, så det bedst mulig sikres, at samarbejdet med SDU bidrager til, at alle får indblik i styrker og barrierer, og at der kan udpeges områder, hvor Klimaalliance Syd har en særlig interesse i at samarbejde.
De syddanske kommuners DK2020-klimahandleplaner sætter i de kommende år rammer og retning for klimaindsatser i kommunerne, der medvirker til, at Danmark kan komme i mål med 2030-målsætninger om 70 pct. reduktion af CO2-udledningerne i forhold til 1990.
Klimahandleplanerne indeholder også planer for, hvordan man skal imødegå og tilpasse sig de klimaforandringer, som allerede ses, og som vil blive en del af fremtiden. Det er f.eks. kyst-erosion, ekstrem vind og naturbrande samt oversvømmelser efterfulgt af øvrige ekstreme vejrforhold som f.eks. tørke og hedebølger.
Danske Regioner, KL og Realdania har under navnet Klimaalliancen forpligtet til et stærkt klimapartnerskab, så klimaplanerne kan omsættes til handling frem mod 2030.
DMI forudsiger en skyet start på dagen, men med minimal regn fra morgenstunden. Et nedbørsområde bevæger sig ind over landet fra sydvest omkring middagstid, med potentiale for tøsne, slud og regn. Midtjylland kan forvente den største chance for hvid nedbør, med muligheden for et par centimeter våd sne.
Vinden vil tiltage i løbet af dagen, og temperaturerne vil variere fra omkring frysepunktet til 3 grader.
I weekenden får nattefronten en pause, og dagtemperaturen stiger til mellem 3 og 6 grader. Skydække og regnperioder fortsætter dog i store dele af landet.
Landskabet, især i områder med mere sne, vil muligvis stadig have sne rester ved ugens start, på trods af weekendens regn og mildere temperaturer. Det anbefales derfor at nyde det snedækkede landskab, mens det varer.
FC Fredericia var foran 3-0 mod Lyngby i den første pokalkvartfinale. Lyngby fik reduceret til 3-2, men FC Fredericia holdt stand og endte med at vinde kampen.
I denne sæsons pokalturnering har FC Fredericia demonstreret styrke og evne til at overraske. Holdet har allerede opnået imponerende sejre ved at sende Bredballe, Dalum, AaB og OB ud af turneringen.
Torsdag aften stod de over for endnu en stor udfordring, da de mødte Superligaens nummer syv, Lyngby. Dette opgør var ikke kun en test af Fredericias evner og deres kampånd, men også en mulighed for at fortsætte deres overraskende og imponerende løb i pokalturneringen. Med deres tidligere præstationer i baghovedet, gik FC Fredericia ind til kampen med en blanding af selvtillid og en klar bevidsthed om den svære opgave, der ventede mod Lyngby..
I det sjette minut opstod der en spændende situation, som kunne have ændret kampens dynamik tidligt. Lyngby, der havde vist sig aggressiv i deres angrebsstrategi, fik tildelt et frispark lige på kanten af straffesparksfeltet. Dette øjeblik bød på en gylden mulighed for Lyngby at tage føringen og sætte pres på FC Fredericia.
Lyngbys sparker trådte op med en tydelig intention om at sende bolden i mål, mens Fredericias forsvar og målmand gjorde sig klar til at afværge forsøget. Tilskuerne holdt vejret i spænding, mens spilleren tog tilløb. Desværre for Lyngby, og til lettelse for FC Fredericia, manglede frisparksforsøget præcision og endte med at suse langt over målrammen. Selvom dette var en skuffelse for Lyngby, viste det også deres vilje til at angribe og sætte deres modstander under pres.
Et par minutter senere skabte FC Fredericias Sofus Berger en bemærkelsesværdig chance, som potentiel kunne have ændret spillets gang. Efter en periode med intensivt spil, hvor begge hold søgte at få overtaget, fandt Berger sig i en gunstig position foran Lyngbys mål.
Med en skarp blik for mål og en åbning i Lyngbys forsvar, tog Berger chancen og affyrede et skud mod mål. Selvom skuddet var velrettet, manglede det den nødvendige kraft og præcision for at udfordre Lyngbys målmand, Mads Kikkenborg. Kikkenborg, som var godt placeret, havde ingen problemer med at redde Bergers forsøg. Det var en let redning for Kikkenborg, og en situation hvor Berger utvivlsomt følte, at han kunne have udrettet mere.
I det 17. minut udspillede der sig en dramatisk scene, da Lyngby satte en hurtig kontra i gang. De fandt sig pludselig i en situation med massivt overtal, en gylden mulighed til at skabe en alvorlig trussel mod FC Fredericias mål. Med flere spillere klar til at angribe, og kun få forsvarsspillere til at dække op, så det ud til, at Lyngby kunne omsætte denne chance til et afgørende øjeblik i kampen.
Spændingen steg blandt tilskuerne, da Lyngby-spillerne stormede frem mod målet. Desværre for Lyngby, og til stor lettelse for FC Fredericia, blev denne lovende situation ikke udnyttet. En kritisk aflevering i angrebet blev fejlplaceret, hvilket effektivt afbrød kontraangrebet og tillod FC Fredericias forsvar at genoprette deres position og afværge faren.
I stedet for, at Lyngby kom foran, blev det FC Fredericia. Det hele startede, da Sofus Berger sendte et skarpt indlæg ind i Lyngbys straffesparksfelt. Frederik Christensen, med en præcis timing, steg til vejrs og headede bolden målrettet mod Tobias Bach. Dette skabte en anspændt situation for Lyngbys forsvar. Lyngby forsøgte at klare situationen, men deres forsøg var kun delvist succesfuldt. Bolden blev halvklares i feltet, hvilket skabte en hektisk situation lige foran Kikkenborg. I dette kaos formåede Tobias Bach at få kontrol over den løse bold og med en hurtig reaktion fik han sparket den i nettet.
25 minutter inde i kampen var det igen FC Fredericia, der stod for spillets afgørende øjeblik. Nicklas Røjkjær viste sin evne til at skabe spil, da han spillede en kort pasning til Emilio Simonsen. Simonsen forsøgte at sende et indlæg ind i Lyngbys straffesparksfelt, men hans første forsøg blev effektivt blokeret af Lyngbys forsvar. Ufortrøden af dette, fik Simonsen hurtigt bolden tilbage. Han viste derefter imponerende driblingsevner ved at manøvrere sig ind i feltet, hvor han fik afsluttet med et skud. Selvom skuddet ikke gik direkte i mål, skabte det en uro i Lyngbys forsvar. Bolden blev løs i feltet, og det var her, Sofus Berger viste sin angrebsmæssige skarphed. Berger var hurtig til at reagere, greb muligheden og fik placeret bolden i nettet.
I det 38. minut søgte Lyngby at svare igen på FC Fredericias offensiv. Parfair Bizoza, en af Lyngbys spillere, skabte en spændende mulighed for sit hold. Med en kombination af beslutsomhed og teknisk dygtighed, fandt Bizoza sig selv i en position, hvor han kunne afprøve sit held med et langskud. Med et kraftfuldt og ambitiøst forsøg bragede han bolden mod målet. Desværre for Lyngby og til stor skuffelse for deres tilhængere, fløj skuddet over målrammen. Selvom skuddet ikke resulterede i en scoring, demonstrerede det Lyngbys vilje til at presse på og forsøge at vende kampens forløb.
Som kampen nærmede sig halvleg, leverede FC Fredericia endnu et imponerende angreb. I det 40. minut var det Emilio Simonsen, der tog scenen med en bemærkelsesværdig aktion. Han brugte sin hastighed og driblingsevner til at bryde igennem Lyngbys forsvar og nærmede sig målet med beslutsomhed.
Simonsen affyrede et kraftfuldt skud mod målet, et forsøg så hårdt, at Lyngbys målmand, Mads Kikkenborg, havde vanskeligt ved at holde det. Kikkenborg kunne kun parere skuddet, hvilket resulterede i en returbold. Gustav Marcussen, der var hurtig til at reagere på situationen, udnyttede denne chance. Han var på det rette sted på det rette tidspunkt og formåede at sende bolden i målet, hvilket bragte FC Fredericia foran med 3-0.
Lige før pausen, i det 45. minut, lykkedes det for Lyngby at reducere føringen og tilføre noget spænding tilbage i kampen. Saevar Magnusson spillede en nøglerolle i denne vigtige fase af spillet. Han udnyttede en kontrachance, som gav Lyngby en mulighed for at komme tilbage i kampen.
Magnusson, med hans hurtighed og gode overblik, brød igennem FC Fredericias forsvarslinje og tog et beslutsomt kontrastød. Hans afslutning var både præcis og kraftfuld, og han formåede at sende bolden forbi målmanden og ind i netmaskerne. Dette mål for Lyngby var et vigtigt øjeblik, især lige før halvlegen, da det reducerede FC Fredericias føring til 3-1.
Pausen i kampen blev en tid for taktiske overvejelser og ændringer. Lyngbys træner, Freyr Alexandersson, udnyttede denne pause til at foretage markante ændringer i sit hold. Han valgte at lave en tredobbelt indskiftning, hvilket understregede hans utilfredshed med holdets præstation i første halvleg og hans ønske om at vende kampens forløb.
Denne beslutning indikererede en strategisk manøvre for at injicere frisk energi og nye taktikker i Lyngbys spil. Alexandersson så tydeligvis behovet for at ryste tingene op, især efter at have indkasseret tre mål i første halvdel og kun scoret ét selv. Det var et klart signal til både spillere og tilskuere om, at Lyngby ikke var klar til at give op og ville kæmpe for at vende kampen til deres fordel i anden halvleg.
I det 62. minut udspillede der sig en betydningsfuld hændelse for Lyngby. Kolbeinn Finnsson, en af holdets spillere, blev skiftet ud til fordel for Willy Kumado. Denne udskiftning syntes at frustrere Finnsson betydeligt. Han reagerede stærkt på beslutningen ved at udvise utilfredshed, hvilket resulterede i, at han slog eller sparkede til et objekt på banen.
Denne handling blev ikke overset af kampens dommer, Mads Kristoffer Kristoffersen, som vurderede Finnssons opførsel som overtrædelse af reglerne. Eftersom Finnsson allerede havde modtaget et gult kort tidligere i kampen, resulterede denne yderligere forseelse i et andet gult kort. Dette betød automatisk, at Finnsson fik et rødt kort, selvom han var skiftet ud.
Selv efter den urolige episode med Kolbeinn Finnsson, som blev udvist efter en udskiftning, formåede Lyngby at opretholde et stærkt pres mod FC Fredericia. Dette vedholdende pres resulterede i et imponerende mål i det 68. minut, scoret af Frederik Gytkjær.
Gytkjær, med en imponerende teknisk dygtighed, tog chancen og sendte et kraftfuldt skud mod mål. Hans skud var så præcist, at det fandt vej til nettet via den ene stolpe, udenfor rækkevidde af FC Fredericias målmand, Frederik Mehder. Dette drømmemål var et bevis på Gytkjærs kvaliteter og gav Lyngby ny energi i kampen. Med reduceringen til 3-2, blev kampen endnu mere spændende. Lyngbys evne til at komme tilbage i kampen, trods den tidligere uro omkring Finnssons udvisning, viste holdets styrke og beslutsomhed.
Denne scoring satte yderligere pres på FC Fredericia, da kampen nu var åben med Lyngbys chancer for en udligning. Det skabte en intens og uforudsigelig afslutning på kampen, hvor begge hold jagtede det næste afgørende mål.
I kampens slutfase, præcis i det 80. minut, opstod der en afgørende chance for FC Fredericia. Eskild Dall, som var blevet indskiftet tidligere, fik en gylden mulighed til at lukke kampen for sit hold. Han blev spillet fri i en lovende position, hvor han stod over for en stor chance for at øge Fredericias føring og muligvis sikre sejren.
Dall, med målet for øje, tog skuddet. Desværre for ham og FC Fredericia, manglede hans forsøg den nødvendige præcision, og bolden fløj over mål. Dette var en skuffende afslutning på en ellers lovende situation, og det holdt spændingen i kampen i live, da Lyngby stadig havde muligheden for at udligne.
Denne ubenyttede chance viste, hvor kritisk hvert forsøg var i kampens afgørende øjeblikke. Med kampen stadig åben, fortsatte begge hold deres jagt på det næste mål.
Til trods for Lyngbys bestræbelser på at vende kampen i deres favør, lykkedes det dem ikke at etablere det afgørende pres i kampens sidste faser. FC Fredericia stod fast og forsvarede deres føring med beslutsomhed og taktisk disciplin. Kampen endte med en sejr til FC Fredericia på 3-2, et resultat, der vidner om deres styrke og evne til at modstå presset fra en stærk modstander.
Dette resultat sætter FC Fredericia i en fordelagtig position forud for returopgøret, som er planlagt til at finde sted på søndag klokken 18:00 på Lyngby Stadion. Dette opgør lover at blive en spændende fortsættelse af deres indbyrdes duel, hvor Lyngby utvivlsomt vil søge revanche, mens FC Fredericia vil forsøge at bevare deres momentum og sikre videre avancement i pokalturneringen.
Fem personer er torsdag blevet anholdt og sigtet for handel med euforiserende stoffer.
På baggrund af efterforskning har Sydøstjyllands Politi torsdag formiddag været til stede på flere adresser i Kolding samt en adresse i Fredericia.
Sydøstjyllands Politi har som følge af ransagninger i den forbindelse anholdt fem personer. De anholdte er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 191, der omhandler handel med narkotika.
To af de anholdte bliver fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Kolding i morgen. Der er tale om to mænd på henholdsvis 30 og 32 år, som begge er fra Kolding. Tidspunktet for grundlovsforhøret er endnu ikke fastlagt.
De øvrige anholdte er løsladt eller forventes løsladt efter afhøring.
Anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning ved fredagens grundlovsforhør, og Sydøstjyllands Politi har derfor ikke yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt.
Et flertal i Folketinget (S, V, M, RV og Jon Stephensen (UFG)) har i dag vedtaget lovforslaget, som kriminaliserer utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Lovforslaget blev fremsat på baggrund af de systematiske forhånelser, der har været siden sommeren 2023, og som bl.a. har været med til at skærpe terrortruslen mod Danmark.
Rigspolitiet har oplyst, at der fra den 21. juli 2023 til og med den 28. november har været anmeldt 528 demonstrationer med bog- eller flagafbrændinger.
Politiets Efterretningstjeneste (PET) har oplyst, at den seneste tids koranafbrændinger har haft en betydning for det aktuelle trusselsbillede, og terrortruslen mod Danmark er skærpet inden for det i forvejen høje niveau. Derudover så man i oktober et angreb på svenske fodboldfans i Bruxelles. De belgiske myndigheder vurderer, at gerningsmanden var motiveret af koranafbrændinger, men at de belgiske myndigheder ligeledes vurderer det sandsynligt, at de aktuelle begivenheder i konflikten mellem Israel og Gaza har påvirket ham.
Folketinget har i dag vedtaget et lovforslag, der kriminaliserer utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Loven vil blive evalueret efter en treårig periode.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
– Vi har set angreb i Belgien, hvor myndighederne vurderer, at gerningsmanden bl.a. har været motiveret af koranafbrændinger. Vi ved, at terrortruslen mod Danmark er skærpet inden for det i forvejen høje niveau. Vi skal beskytte Danmarks og danskernes sikkerhed. Derfor er det vigtigt, at vi nu får et bedre værn mod de systematiske forhånelser, vi har set igennem længere tid.
KLIMA & MILJØ. Klimafolkemødet har hjemme i Middelfart, og nu sætter det nationale arrangement en ny dagsorden for landets unge. Ungenetværket lancerer i år...
Hvis vores lokale politikere på Christiansborg vil bevare arbejdspladser og udvikle Danmark, er det helt nødvendigt, at der fortsat er penge i den fælles...
POLITIK. Trekantområdet Danmarks bestyrelse har valgt beredskab som tema for årets seminar. Det sker, fordi bestyrelsen vurderer, at den geopolitiske situation stiller nye krav...