Tusindvis af syddanskere er allerede blevet vaccineret, og efterspørgslen på tider til vaccination på regionens vaccinationscentre falder støt. Regionen tilpasser derfor antallet af vaccinationscentre og lukker de første regionale vaccinationscentre i Aabenraa, Svendborg og Vejle og regionens vaccinationstilbud i Ribe 30. november. Det vil dog stadig være muligt at få både influenza- og COVID-19-vaccinationer på apoteker på tværs af regionen helt frem til 15. januar 2024.
Regionens vaccinationsindsats er rigtig godt i gang, og mange syddanskere har fået en vaccination. Siden 1. oktober er der givet over 450.000 stik med enten en influenza- eller COVID-19-vaccine.
Det vil sige, at godt 64 % af de 277.000 syddanskere over 65 år, der har modtaget en invitation til vaccination i år, allerede fået en COVID-19-vaccination, og 66% er blevet vaccineret mod influenza. Vaccinationstilslutningen på plejehjem på tværs af regionen ligger samlet på 85%, og 50.000 syddanskere har lige nu booket tid og venter på et eller to stik i løbet af november.
Efterspørgsel daler
Vaccinationssæsonen løber fra 1. oktober 2023 til 15. januar 2024. Regionen har forsøgt at tage højde for en større interesse de første otte uger af sæsonen fra 1. oktober til 1. december, så derfor er regionens kapacitet og antal af tider til booking henover efteråret og vinteren også blevet fordelt derefter. Men det er blevet tid til at overveje at tilpasse vaccinationstilbuddet.
Koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen siger:
– Tusindvis af syddanskere er allerede blevet vaccineret, og tusindvis har booket tid til vaccination de kommende uger. Det er meget glædeligt at se. Det betyder dog også, at interessen for at booke tider på vores vaccinationscentre meget naturligt er stærkt faldende i det meste af regionen. Da man kan blive vaccineret på apoteker i alle 22 kommuner til 15. januar 2024, giver det ikke mening at holde de store vaccinationscentre åbne for meget få borgere helt frem til næste år.
Tilpasser vaccinationstilbuddet
Der vil være vaccinationstilbud på tværs af regionen indtil 15. januar 2024, men det vil løbende blive tilpasset efterspørgslen.
Koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen siger:
– Vi begynder nu så småt at tilpasse regionens vaccinationssetup baseret på efterspørgslen. Der, hvor vi allerede nu har fået vaccineret en masse, og interessen derfor er dalende, skruer vi ned for tilbuddene. Men der, hvor der stadigvæk er et markant behov, holder vi fortsat åbent eller udvider vores tilbud. Regionen vil i samarbejde med kommunerne fortsat stå for vaccination af immobile borgere i eget hjem. Vi kommunikerer nu om tilpasningerne, så borgerne kan indstille sig på ændringerne og få booket tid, hvis de endnu ikke har haft mulighed for det, for der er stadig en tid og en vaccine til alle, der ønsker det.
30. november 2023 er den sidste dag, man kan blive vaccineret på følgende lokaliteter:
Vaccinationscenteret i Vejle
Vaccinationscenteret i Svendborg
Vaccinationscenteret i Aabenraa
Regionens vaccinationstilbud i Ribe.
Indtil den 30. november 2023 kan borgere, der ønsker at blive vaccineret på vaccinationscentrene i Vejle, Svendborg og Aabenraa samt vaccinationstilbuddet i Ribe, stadig booke tid via www.vacciner.dk
Løbende nedlukning
Åbningstiderne på regionens øvrige fire vaccinationscentre i Odense, Sønderborg, Kolding og Esbjerg vil løbende blive nedjusteret, i takt med at efterspørgslen falder.
Centrene i Sønderborg, Kolding og Esbjerg har sidste åbningsdag 22. december 2023. Der er lukket for vaccination i Odense mellem jul og nytår (22. december 2023 – 1. januar 2024).
Regionen opfordrer i den forbindelse forældre til sårbare børn, der skal vaccineres på vaccinationscentre, til at få bestilt tid hurtigst muligt, så børnene kan blive vaccineret i det lokale vaccinationscenter inden jul. Efter nytår kan de kun blive vaccineret i Odense. Alle andre børn mellem to og seks år vil forsat kunne vaccineres med næsespray på apoteker.
Fra 2.-15. januar 2024 er det kun vaccinationscenteret i Odense og apoteker på tværs af hele regionen, der stadig holder åbent.
Flere dele af Syddanmark, herunder Fredericia, Kolding og Vejle, er lige nu ramt af et kraftigt regnvejr.
DMI har rapporteret om risiko for kraftig regn i et bånd, der strækker sig over den sydlige halvdel af Danmark, hvilket omfatter Syd- og Sønderjylland, Fyn, og Sjælland. Varslingen gælder fra mandag aften til tirsdag aften.
Til trods for risikoen for nedbørsmængder mellem 30 og 50 mm, ligger de aktuelle forventninger nærmere 30 mm, snarere end det højere skøn. Dette skyldes et lavtryk, der har udviklet sig i Atlanterhavet og bragt større mængder nedbør samt blæsende vejr til de Britiske Øer, inden det bevægede sig østpå.
Lavtrykket og dets tilhørende fronter nåede Vestdanmark mandag aften, og regnen forventes at fortsætte ind i tirsdag aften og natten til onsdag. Den største nedbørsmængde forventes i den sydlige del af landet, hvor prognoserne tyder på 20-35 mm regn over 24 timer. For at kvalificere som kraftig regn, skal der falde mellem 30 og 50 mm over en 24-timers periode. Vagthavende meteorolog Martin Lindberg fra DMI udtalte sig om situationen mandag den 13. november kl. 13.10
Klamydia bliver fortsat mere udbredt blandt danske unge. Med over 35.000 tilfælde i 2022 slog de 15-29-årige atter egen rekord i klamydiasmitte. Selvom lidt flere lader sig teste, sakker de unge mænd stadig markant bagud på testraten. Det skaber bekymring om et mørketal.
I 2021 slog de danske unge rekord i klamydiatilfælde. Nu er tallene fra 2022 offentliggjorte og de unge i aldersgruppen 15-29 år slår endnu en gang egen rekord med 35.687 påviste klamydiatilfælde.
Tallene bygger på data, som er indhentet af Statens Serum Institut (SSI) og behandlet af Sex & Samfund i en ny oversigtsrapport.
”Klamydia er den mest udbredte seksuelt overførte infektionssygdom i Danmark, og overvågning af antallet af påviste klamydiatilfælde er væsentlig for vejen til forebyggelse, og derfor indsamler Statens Serum Institut hvert år disse vigtige data,” siger Steen Hoffmann, overlæge, Bakterier, Parasitter og Svampe, Statens Serum Institut.
– Det er en farlig tendens, at klamydiasmitten konstant stiger. Klamydia er en alvorlig og smitsom sexsygdom, hvis den ikke behandles. Sex er dejligst, hvis man ikke bliver syg, og vi er som samfund nødt til at nå de unge med budskabet om at bruge kondom. Men vi har også brug for, at særligt de unge mænd lader sig teste mere. Der er alt for få, der lader sig teste, og derfor er mørketallet nok højere, siger Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex & Samfund.
Med en samlet testrate på 16 procent blandt landets 15-29-årige i 2022 er der sket en stigning på 1 procentpoint sammenlignet med året før. I alle regioner er kvindernes testrate langt over dobbelt så høj som mændenes.
I forhold til forebyggelse forbliver kondom den eneste præventionsform, som beskytter mod sexsygdomme overført via penetrationssex.
– Vi har et fælles ansvar for at knække klamydiakurven. For at knække kurven, skal flere beskytte sig med kondom, lade sig teste og behandles. Men vi kan se, at særligt unge mænd ikke lader sig teste. Måske fordi de tror, at det altid er testning via penis, som mange tænker er ubehageligt. Men testning kan for mænd lige så godt blot være en urinprøve. Derudover antager vi, at mange ikke kender konsekvenserne af ubehandlet klamydia, men i yderste konsekvens kan man blive infertil – og det gælder både mænd og kvinder, siger Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex & Samfund.
Stigninger i en lang række kommuner
I forlængelse af den nye rapport har Sex & Samfund lavet virtuelle Danmarkskort, hvor man kan se, hvilke kommuner og regioner, der har flest klamydiatilfælde per 1.000 unge i alderen 15-29 år i 2022.
Med en generel stigning i alle regioner står det værst til i Region Nordjylland.
På kommunalt plan har Aalborg for andet år i træk konstateret flest klamydiatilfælde i Danmark – efterfulgt af Syddjurs, Esbjerg og Holstebro.
Indtil videre er det kun ni kommuner, der i samarbejde med Sex & Samfund tilbyder unge gratis hjemmeprøvetagningstest for både klamydia og gonorré. Det foregår således, at kommunens unge kan bestille hjemmetest på www.klamydiahjemmetest.dk og modtage svar på sms eller e-mail.
– Det er vigtigt, at de unge føler sig trygge og har fleksibilitet til at vælge det testtilbud, der passer bedst til dem. Nogle foretrækker egen læge eller en supplerende testklinik. Andre foretrækker en hjemmetest. Vi håber, at endnu flere kommuner vil brede deres palet af testmuligheder ud og dermed styrke forebyggelse og behandling af sexsygdomme, siger Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex & Samfund.
Fakta: Flest klamydiatilfælde per 1.000 unge i alderen 15-29 år i 2022
I 2022 var det Aalborg, der havde konstateret flest klamydiatilfælde per 1.000 unge i alderen 15-29 år med 41,9 tilfælde (Året før var det også Aalborg med 36,9).
I Region Hovedstaden var det Frederiksberg (36,4), Gentofte (35,1) og Herlev (34,8).
I Region Sjælland var det Næstved (34,5), Solrød (32,3) og Roskilde (31,5).
I Region Syddanmark var det Esbjerg (40,7), Fredericia (36,1) og Kolding (35,3).
I Region Midtjylland var det Syddjurs (40,8), Holstebro (38,9) og Aarhus (38,6).
I Region Nordjylland var det Aalborg (41,9), Jammerbugt (33,4) og Hjørring (30,8).
Fakta: Hjemmetest
Sex & Samfund tilbyder en gratis og sikker klamydiahjemmetest til unge i følgende kommuner: Frederiksberg Kommune, Gentofte Kommune, Hillerød Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Ishøj Kommune, Kolding Kommune, Københavns Kommune, Ballerup Kommune og Lolland Kommune.
Kommunerne kan læse mere om samarbejdet med Sex & Samfund på www.sexogsamfund.dk/klamydiatest.
Fakta: Klamydia
Klamydia er den mest udbredte sexsygdom i Danmark.
Klamydia er infektion i urinrøret, livmoderhalsen eller endetarmen. Symptomerne kan være udflåd eller svie, når man tisser, men klamydia optræder ofte uden symptomer.
Ubehandlet klamydia kan medføre nedsat fertilitet og ufrivillig barnløshed, graviditet uden for livmoderen, kroniske underlivssmerter hos kvinder og betændelse i bitestikler blandt mænd.
Klamydia er let at behandle. Det sker med antibiotika.
Den Europæiske Union har efterhånden mange år på bagen. Siden dens oprettelse er der sket en stor udvikling, udvidelse og indflydelse. Når det kommer til danskerne og EU, så er der ikke de store udsving i tilgangen – men internt i EU, særligt, når det kommer til at lukke nye ind i klubben, har der været en stor udvikling over tid, forklarer professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Derek Beach.
Der er krig i Europa, vi har været gennem en pandemi og før den en stor finanskrise. Kriserne har stået i kø i verden og i Europa. Det har rykket EU tættere sammen på mange måder, men når det kommer til danskernes opbakning, er der ikke den store udvikling, forklarer Derek Beach. Men med det sagt, så er det ikke fordi danskerne ikke tror på EU’s muligheder. Den seneste rapport fra Eurobarometer om danskernes holdning til EU viser, at danskerne er skeptiske overfor mere EU. Omvendt viser samme rapport, at langt størstedelen af danskerne mener, at Danmark er bedre stillet indenfor EU-samarbejdet end udenfor.
Derek Beach. Foto: Privat
– Jeg tænker ikke, at der er sket det vilde, svarer Derek Beach, adspurgt om hvordan han ser udviklingen i danskernes holdning til EU – særligt set i lyset af det flertal, der var for at afskaffe forsvarsforbeholdet.
– Vi havde selvfølgelig en afstemning om forsvarsforbeholdet. Spørgsmålet er så, hvor meget det er en ændring i EU-holdninger eller hvor meget det handler om den særlige situation? Sådan umiddelbart var det, vi skulle stemme om et mellemstatsligt samarbejde, der egentlig ikke betyder ret meget. Det er ikke noget der, for EU-kritikerne, betyder det store. Det er ikke en ret stor ændring, forklarer Derek Beach og fortsætter:
– Vi har før haft afstemninger, der blev et nej. Der er for eksempel ikke noget, der tyder på, at danskerne er vilde med at melde sig under Euroen. Der er heller ikke meget, der tyder på at melde sig ind i nye overstatslige konstellationer. Jeg tror eksempelvis ikke, at retsforbeholdet ville give et ja.
Det er lidt som at spise en rigtig god middag. Man er glad og tilfreds med det man fik, men nu er man mæt. Det smagte godt, men man vil ikke nødvendigvis spise mere
Derek Beach, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet
Derek Beach peger på, at der er flere grunde til at danskerne er skeptiske omkring EU – og i særdeleshed en styrkelse af EU. Han advarer imod at lave entydige konklusioner, men der er dog en fællesmængde, der gør sig gældende for mange.
– Man skal passe på med at sige noget generelt, for de enkelte kan have forskellige bevæggrunde. Men det vi ved er, at der er både en afstands-faktor og at Danmark ikke fylder ret meget i det store billede. Det er særligt tyskerne og franskmændene. Men på sin vis, og i modsætning til de sydeuropæiske lande, så kan vi godt lide, at vi har mulighed for at bestemme på særligt borgernære områder. Vi har meget stor tillid til Folketinget. Selv efter COVID-krisen, forklarer David Beach og fortsætter:
– Vi er et ret homogent land og danskerne har en slags stille nationalisme. Vi er ikke så meget på ’God bless USA’ og sådan. Vi skriger ikke, at Danmark er det bedste land i verden. Men der er noget ’hjemme bedst’ i forståelsen – en opfattelse, som danskerne har i høj grad. Det gør, at EU kan repræsentere uønskede kulturelle ting.
I Taulov dannede Elbohallen rammerne for valget. Foto: AVISEN
Der er forskel på folkeafstemninger og valg til Europa-Parlamentet
Det, der for nogen, kan føles som en tæt sammenhæng er i virkeligheden to forskellige ting. Derek Beach fortæller, at forskningen peger på, at der er stor forskel på danskernes tilgang til folkeafstemninger og deres tilgang til Europa-Parlamentsvalget.
– Man skal skelne mellem folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg, slår Derek Beach fast og forklarer:
– For folkeafstemninger er en direkte afstemning om mere eller mindre EU. Ved valg til Europa-Parlamentet er det slet ikke det vi stemmer om. Det handler mere om hvilken type af lovgivning, vi vil have ud af EU-samarbejdet. Der, hvor der kan være en sammenhæng er, at nogle af de kritiske danskere stemmer på kritiske partier, i håbet om at de kaster grus i maskineriet. Men vi har også set, at mange tager stilling til hvilken retning, man så gerne vil have EU til at bevæge sig i, nu når vi er medlem af EU.
– Det har vi set tidligere, hvor de grønne partier i lande som Danmark og Tyskland klarer sig rigtig godt, fordi folk stemte på baggrund af politiske holdninger og ikke for eller imod EU. Du kan godt stemme nej, men samtidig synes, at når det er her, så stemmer man på et parti der er kritisk, men alligevel melder sig ind i kampen. Man skal huske, at selv socialdemokraterne har et skeptisk bagland. Det kan godt være, at der er en del socialdemokrater der har stemt nej, men der alligevel stemmer på Socialdemokratiet, fordi de gerne vil sætte den retning. De er ikke bannerfører for mere EU. Det er ikke sådan, at der fordi vi fik et ja pludselig er helt vildt mange, der melder sig ind i EU-dagsordenen og stemmer på de EU-begejstrede partier, fortsætter han.
Én udvikling er mere afgørende end nogen andre
Det kan være en svær opgave at stille en forsker spørgsmålet om hvilke tre ting, der har betydet mest for EU’s udvikling. Typisk fordi der er rigtig mange faktorer, der har bragt et fællesskab som EU til der, hvor det er i dag. Men når man spørger Derek Beach, så kommer svaret prompte:
– Euro, euro, euro, sagde Derek Beach uden at tøve, men efterfulgt af et grin. For selvfølgelig er der mange faktorer der er vigtige for EU’s udvikling, forklarer han, men der er bare ikke mange ting, der har haft lige så stor betydning som det økonomiske samarbejde.
– Et, det handler meget om, at økonomien har vokset sig sammen. Også på en måde der rent økonomisk gør, at landene ikke har interesse i at nogen melder sig ud. Det er den økonomiske integration der har muliggjort EU som vi kender det, siger Derek Beach og fortsætter:
– Det har selvfølgelig en selvforstærkende effekt. Så har det også medført, at vi har fået flere spill-over-logikker, hvor vi får positive effekter af hinanden. Når vi har et marked, giver det også god mening med fælles mønt, også selvom danskerne ikke er meget for det. EU har faciliteret en tættere økonomisk integration. Dengang EU blev skabt og den økonomiske integration og det indre marked har betydet en kæmpe rolle for, at vi har det EU som vi kender i dag.
Selvom Derek Beach peger på den økonomiske integration som værende den mest afgørende faktor, så peger han også på en anden central udvikling: Statsledernes rolle i EU. EU-systemet er delt op med Europa-Parlamentet, som den direkte folkevalgte institution, EU-kommissionen der mest af alt kan ses som EU’s regering, ministerrådet, hvor landene er repræsenteret i lovgivningsprocessen, og så Det Europæiske Råd, hvor alle medlemslandenes statsledere sidder, og som giver den overordnede politiske retning for samarbejdet. Derek Beach peger på, at sidstnævntes rolle er blevet meget større de seneste år.
– Efter at EU har fået de her kriser de sidste 10-15 år, har man for alvor skabt et forum, hvor statslederne er dem, der når det virkelig gælder, driver taktstokken. Men der er de også dybt afhængige af EU-institutionerne og embedsmændene til at oversætte deres ideer til konkrete forslag, forklarer Derek Beach.
Foto: AVISEN
– Man har grundet krisen og behovet for nye løsninger gjort, at statslederne er langt vigtigere end de var før krisen den kom og før man gav Det Europæiske Råd den funktion det har nu. Det har ændret karakteren af EU-samarbejdet. På sin vis har man generalister (det vil sige statslederne) der kan se, at EU kan bruges til at løses problemer – og så uddelegerer de til embedsmændene i EU at lave forslagene. Det har været en stor ændring i måden, EU fungerer på, men har også muliggjort at statslederne, det højeste politiske niveau, kan bruge EU som et redskab til at løse nogle af de helt store udfordringer vi står overfor, fortsætter han.
– Det er noget jeg selv har forsket i og man må sige, at det har ændret sig meget. Det er et andet EU, vi taler om i dag. På sin vis langt mere problemløsende. Men selvfølgelig skal der være politisk vilje på højeste niveau. Når der er vilje, bliver der lavet en vej. Før kriserne var der ikke en måde at lave her vej på, siger Derek Beach.
Demokratisk legitimitet eller illegitimitet?
EU har i mange år fået skyld for at lide af et demokratisk underskud, hvor der ikke var folkevalgte til at kontrollere magthaverne på vegne af borgerne. Europa-Parlamentet er et bud på en demokratisk vogter – og man kunne måske tænke, at de folkevalgte statsledere i Det Europæiske Råd ville bidrage til en større legitimitet. De er jo trods alt alle sammen valgt i deres respektive hjemlande. Men for Derek Beach er det lige omvendt.
– Jeg vil sige, at det svækker den demokratiske legitimitet. Her har man generelt en effektivitet vs. Legitimitet. Skulle EU have mere legitimitet, så ville vi få et mere parlamentarisk EU, hvor Europa-Parlamentsvalget virkelig betyder noget og at det er dem, der laver en regering. Det er lidt det de har forsøgt, men ikke er lykkedes med, siger Derek Beach og fortsætter:
– Ja, statslederne er valgt. Men de er ikke nede i detaljerne. Så man får en legitimering på det allerhøjeste niveau. Men ved vi overhovedet, hvad Mette Frederiksen laver i Det Europæiske Råd? Nej, for de er hemmelige. Det er kun hende der ved, hvad der foregår. Mange lande har slet ikke et Europa-Udvalg. Så i princippet kan du få nogen der går ind og siger noget, der går imod et mandat hjemmefra. Der er ingen eller meget lidt kontrol. Man får en legitimitet ved at forsøge at hjælpe, men selve løsningen, fordi de ikke selv kan løse det, er hjælp fra eksperter og embedsmænd – uden en proces der ligner noget parlamentarisk med udvalg og folkevalgte der kan hamle op med eksperter fordi de specialiserer sig.
Ungarn har gjort det svært for nye lande at komme med
Der er ingen tvivl om, at en række lande gerne vil være med i EU-fællesskabet. Der er heller ingen tvivl om, at det også er ønsket for EU-Kommissionens præsident, Ursula von der Leyen. Men det bliver ikke noget let opgave, spår Derek Beach. Der er lande, der har vist sig ikke at være klar før de kom med – og det har gjort det svært for nye lande at komme med.
– Et land som Ungarn påvirker selvfølgelig negativt. Man har lært meget af det, der er foregået i både Polen og Ungarn. Det har gjort, at en kommende udvidelse er stort set umulig, sår Derek Beach fast.
– Vi har en lang tradition for at modtage lande, der slet ikke er klar. Bare tag dengang Grækenland kom med. Læren af dengang var ”aldrig mere Grækenland”. Kravene blev skruet op. Det til trods gav det stadigvæk store udfordringer. De nordiske lande var mere en no-brainer med fine økonomier og gode demokratier og retsinstanser, men 2004-udvidelsen var langt sværere. Og det blev endnu sværere efter det, forklarer han og fortsætter:
– Og selv der, så er man måske ikke gået nok til den. Og nu har vi set, at det Polen og Ungarn har vist er, at når man først er kommet ind, så kan man gøre, hvad man vil. Ungarn levede virkelig op til de krav, der var sat, de var næsten et mønsterland. Men de har nu valgt en helt anden vej. Men når du er med i klubben, så er det rigtig svært at gøre noget.
Mange har ytret ønske om, at Ukraine skal lukkes ind i EU-folden. Dog har der også siden den første optimisme været klare beskeder om, at de selvfølgelig skal leve op til de nødvendige krav. Og det kræver store reformer – også for Ukraine, forklarer Derek Beach.
– Jeg tror godt nok, det er svært. Domstolene, for at et eksempel, skal godt nok være uafhængige og leve op til de bedste retsstatsprincipper. Det kommer nok til at kræve forfatningsændringer og så videre. Jeg tænker, at det kan godt være, at man starter en proces, men jeg tror ikke på en udvidelse i den næste generation. Det er blandt andet på grund af Ungarn, at nu vil man være ekstra påpasselig. Særligt med et land på størrelse med Ukraine, siger Derek Beach og fortsætter:
– Man har ikke officielt åbnet forhandlinger med Ukraine, men man har sendt det signal. Så er spørgsmålet, om de er villige til at gennemføre de store reformer, det kræver. Måske tænker de, at det er så langt ude i fremtiden, at det ikke bliver i deres regeringsperiode, og så mister de måske modet på at lave de store ændringer. Det har vi blandt andet set med Tyrkiet. Så begynder de at lave andet politik i stedet.
Er det rimeligt eller ej? Det er et svært spørgsmål, særligt i en tid, hvor det meste af Europa står bag Ukraine og vil gøre, hvad der er nødvendigt for at hjælpe dem.
– Om det er rimeligt, kommer an på, hvad man forestiller sig med EU. Men jeg vil sige, at det er rimeligt. Hvorfor betyder det her noget? Hvorfor er vi interesserede i om Polen og Ungarn har tvivlsomme domstole? Fordi vi har set lederen i Ungarn have en kreds af venner, der har magtfulde økonomiske positioner i landet. Hvorfor er de venner med ham og støtter ham? Fordi han kan finansiere projekter til dem gennem EU, hvor de måske ikke skal overholde alle regler. Det er ret korrupt, forklarer Derek Beach og fortsætter:
– Når man ikke har ordentlige domstole, er der ikke noget at komme efter. Der er ingen steder at gå hen, hvis man synes, det er korrupt og man vil straffe folk. Der er ingen til at holde øje med, hvordan det foregår. Kommissionen forsøger, men det har begrænsede muligheder for det. Så ja, hvis pengene ikke skal misbruges til noget andet af sådan nogle som Orban og hans lakajer, så er man nødt til at have ordentlige krav. Det er både korruption, men også deres demokratiske stabilitet.
– Når samarbejdet er så forpligtende, så er vi nødt til at kunne stille krav, lyder det afsluttende fra Derek Beach.
For tredje år kunne direktør for EventC, Ulrich Nicolaisen, byde velkommen til Fredericia Art festival. Festivalen dækker hele byen nu, og den har udviklet sig gevaldigt siden begyndelsen. Hele weekenden byder på muligheder for at opleve kunst og kultur rundt om i Fredericia.
Byrådsmedlemmer fra Fredericia Kommune, sponsorer og kunstnere blev takket fra scenen, hvor Nicolaisen præsenterede programmet. Han slog fast, at arrangørerne er meget glade for den opbakning, der er til Fredericia Art Festival. De store sponsorer er thansen, Audi Fredericia, Middelfart Sparekasse, Fredericia kommune, Fredericia Shippping og ADP. Disse virksomheder takkede Ulrich Nicolaisen særligt:
– I har gjort det muligt, at det er gratis at opleve festivalen hele weekenden. Vi har et lille hold omkring festivalen, og dem vil jeg godt takke.
Herefter bød Nicolaisen velkommen til Jacob Haugaard, det underholdte fra scenen. Et veloplagt publikum kunne få forsyninger inde i Eksercerhuset, hvor de mange kunstnere har udstillet. Huset var fyldt op med gæster, der småsnakkede og fik diverse forplejninger, mens de kunne gå rundt og se på masser af kunst.
LØRDAG DEN 11. NOVEMBER 10.00 Udstillingsstederne åbner 10.00-13.00 Maleren Qnud Caos afslutter sit gavlmaleri på Hotel Gammelhavnog udstiller selv på stedet 11.00 Kunstvandring i Kanalbyen m/ Uffe Steiner Jensen som guide. Mødested: Port House, Vendersgade 74 13.30 Foredrag i Eksercerhuset – Rejsehistorier betalt med Artmoney fortalt af kunstner Lars Kræmmer 14.00 Panoramabiografen viser filmen ”Pagten” 15.00 Kasper Eistrup kan mødes på Sct. Knuds Skole 16.00 Udstillingsstederne lukker
SØNDAG DEN 12. NOVEMBER 10.00 Udstillingsstederne åbner 13.00 Jørgen Steinicke fortæller om sin sidste nye bog ’Malende fruentimmere – kampen for anerkendelse’ i Rådhusets forhal 14.00 Panorama viser filmen ”Værk uden skaber” 16.00 Udstillingsstederne lukker
En forligskreds har i dag indført et loft over stigningen af dækningsafgiften, der skal betales på baggrund af de nye – og endnu ikke offentliggjorte – ejendomsvurderinger. EjendomDanmark glæder sig over, at der fra politisk side er blevet lyttet til bekymringerne på branchens vegne.
Ejendomsvirksomhederne venter ikke alene på nyt om vurderingerne på erhvervsejendomme. Det var også i 33 af landets kommuner krydret med en uvished om betaling af dækningsafgift – en skat pålagt erhvervslivet. For der var i modsætning til andre områder ikke sat et loft ind for stigningen ved overgangen til det nye system, hvilket har skabt stor usikkerhed og risiko for pludselige skattestigninger på flere hundrede procent.
Derfor glæder det EjendomDanmark, at der fra politisk side er blevet lyttet til bekymringerne på ejendomsvirksomhedernes vegne, og at en forligskreds med regeringen og Liberal Alliance, Konservative og Radikale Venstre har indgået en aftale om at indføre et loft.
– Politikerne er her gået et stort skridt i den rigtige retning. Det sikrer en mere skånsom overgang til det nye ejendomsskattesystem, hvor der var virksomheder, der kunne se frem til ekstreme stigninger med en uigennemtænkt efterregulering, siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark.
“Jeg ser det som forsinket rettidig omhu. Vi har i flere år påpeget, at der var en stor udfordring her, så vi glæder os over, at der nu kommer en løsning, som mildner skadevirkningerne – men den eliminerer den nu heller ikke helt.”
Fortsat vilkårlighed
For på trods af loftet vil mange virksomheder fortsat se frem til mangedoblinger af deres skattebetalinger. Da dækningsafgiften desuden er koblet sammen med de nye ejendomsvurderinger, er der også en bekymring for det element at tilfældighed, der ventes at følge med dem.
– Dette skridt beskytter mod noget af systemets vilkårlighed, men der kommer stadig til at ske en forskydning af skattebyrden mellem virksomhederne, som ikke nødvendigvis er bundet op på objektive og logiske kriterier. Men vi glæder os over, at aftalen er et udtryk for villighed til at finde løsninger, siger Peter Stenholm.
I tiden op til at dækningsafgiften skulle overgå til det nye system, havde flere kommuner valgt at sænke dækningsafgiften for at sikre et bedre erhvervsklima. Den store uvished har dog bremset det op, men det er Peter Stenholms forhåbning, at loftet, og med tiden selve ejendomsvurderingerne, kan genstarte det arbejde.
– Når du ikke kender grundlaget, så er det selvfølgelig svært at lave ændringer ude i de enkelte kommuner. Men nu begynder puslespillet at være lagt, så forhåbentlig skubber den øgede klarhed gang i dialogen om at forbedre virksomhederne vilkår ude i kommunerne, siger Peter Stenholm.
Regeringen, Radikale Venstre, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance er enige om at indføre en stigningsbegrænsning for erhvervsdækningsafgiften og andre tiltag, der øger trygheden ved udsendelse af de nye foreløbige 2023-erhvervsvurderinger.
For første gang i over 10 år får ejerne af erhvervsejendommene i Danmark snart en ny vurdering.
Som led i at øge trygheden omkring de nye erhvervsvurderinger har regeringen, Radikale Venstre, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance netop aftalt en stigningsbegrænsning på erhvervsdækningsafgiften og andre tiltag, der skal sikre øget tryghed og en højere kvalitet af de nye 2023-vurderinger.
Aftalen betyder, at dækningsafgiften årligt ikke kan stige med mere end 10 pct. af den nye fuldt indfasede dækningsafgift. Det supplerer den nuværende moderniserede stigningsbegrænsning på grundskyld for erhvervsejendomme, der er på 4,75 pct.
Med aftalen vil der – i tillæg til de 10 mia. kr. i skattelettelser, som allerede er på vej med de nye boligskatteregler – være tale om yderligere skattelettelser for de virksomheder, som betaler dækningsafgift, på ca. ½ mia. kr. årligt i perioden 2022-2030.
Aftalen kommer forud for, at de foreløbige 2023-vurderinger for rene erhvervsejendomme vises til december.
– Det er mange år siden, erhvervsejendommene sidst er blevet vurderet. Derfor vil mange opleve stigninger i skattegrundlaget for dækningsafgiften, som selvfølgelig kan føre til utryghed. Den utryghed forsøger vi at komme til livs med en stigningsbegrænsning for dækningsafgiften. Sammen med stigningsbegrænsningen på grundskyld øger det trygheden for ejerne af erhvervsejendomme, siger skatteminister Jeppe Bruus.
Det er en kommunal beslutning, om der skal være en dækningsafgift. I dag har 33 kommuner en erhvervsdækningsafgift. I alt 26.000 virksomheder betaler dækningsafgift. Almene boliger, andelsboliger og udlejningsejendomme til beboelse betaler ikke dækningsafgift.
Efter planen vil et lovforslag, der udmønter aftalen, skulle behandles af Folketinget i andet halvår af 2024, så stigningsbegrænsningen er på plads, inden udsendelsen af de endelige 2021- og 2023-vurderinger påbegyndes. Det indgår i aftalen, at stigningsbegrænsningen for dækningsafgiften vil få virkning tilbage fra 2022.
Øvrige tiltag, der skal skabe øget tryghed ved udsendelse af de foreløbige 2023-vurderinger
De foreløbige ejendomsvurderinger skønnes i de fleste tilfælde at svare til de endelige vurderinger. I forbindelse med visningen af de foreløbige ejerboligvurderinger har der dog været eksempler på meget skæve og fejlbehæftede foreløbige vurderinger.
For at minimere antallet af fejlbehæftede foreløbige vurderinger i forbindelse med den kommende visning af de foreløbige vurderinger for erhvervsejendomme, har Vurderingsstyrelsen igangsat et større kvalitetssikringsarbejde.
Det kan dog ikke udelukkes, at der trods Vurderingsstyrelsens arbejde med at kvalitetssikre de foreløbige grundvurderinger for erhvervsejendomme, vil være eksempler på meget skæve vurderinger i forbindelse med offentliggørelsen. Derfor vil Vurderingsstyrelsen ved henvendelse i forbindelse med køb og salg af erhvervsejendomme gennemgå en foreløbig 2023-vurdering, hvis der er indikationer på, at den er meget skæv.
Det fremgår af aftalen, at visningen af de foreløbige vurderinger for rene erhvervsejendomme på Vurderingsportalen udskydes til december, samt at opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme udskydes to måneder fra 1. februar 2024 til 1. april 2024. Det giver Vurderingsstyrelsen mere tid til kvalitetssikring.
Fyns Politi har besluttet at indstille efterforskningen i sagen om skuddrabet på en 19-årig mand, der fandt sted den 27. februar 2022 kl. 02.20 på en parkeringsplads ved KFC på Nyborgvej i Odense.
Der har pågået en intensiv efterforskning, herunder er der gennemført afhøringer af mange personer, ligesom der er foretaget omfattende tekniske undersøgelser og indhentet store mængder data, som er blevet analyseret.
Den omfattende efterforskning har dog ikke ført til opklaring af drabet.
Da drabsager ikke forældes, kan efterforskningen genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger til sagen.
To personer har undervejs været sigtet i sagen. De sigtelser er nu opgivet af anklagemyndigheden, da der ikke har været tilstrækkelige beviser til, at der kan rejses tiltale over for de pågældende.
De pårørende til den dræbte er orienteret om afgørelsen.
Nyt modulært testanlæg på Teknologisk Institut skal sætte turbo på den teknologiske udvikling af fangst, lagring og anvendelse af CO2, og bidrage til at modne fangst af CO2 i Danmark yderligere.
Regeringen har en ambition om, at der skal indfanges 34 mio. tons CO2 over de næste 15 år. Heraf skal der lagres 3,2 mio tons CO2 om året fra 2029. Men ifølge rapporten Teknologisk Udsyn: CCUS: Sådan bliver Danmark Klar til det grønne erhvervseventyr fra oktober 2023 er der brug for at teste teknologien i praksis. Teknologisk Institut åbner derfor et nyt testcenter, Carbon Capture Lab.
– Der er behov for en accelereret teknologisk udvikling af udstyr, som i praksis kan indfange, transportere og lagre CO2. Med vores nye avancerede testcenter, Carbon Capture Lab, kan virksomheder, under industrinære forhold, få hjælp til videreudvikling og samtidig få testet og dokumenteret om nye carbon capture teknologier vil virke i praksis, siger markedschef for CCUS Jan Boyesen, Teknologisk Institut.
Testcenteret bliver hilst velkommen af bl.a. energiselskabet Ørsted, som begynder med CO2 fangst på Avedøreværket og Asnæsværket i 2025 og vil fra 2026 indfange 430.000 tons CO2 om året. Ørsted har allerede teknologien på plads til de to anlæg via deres teknologileverandør, Aker Carbon Capture, men har samtidig igangsat flere teknologiske udviklingsprojekter inden for CO2-fangst for at opbygge viden og finde optimeringsmuligheder.
– For Ørsted er det en ny teknologi, hvor vi fortsat ønsker at opbygge og udvide vores viden. Testanlæg som Teknologisk Instituts kan komme til at fungere som en slags ”sandkasse”, hvor forskellige teknologier og processer kan prøves af i lille skala, siger chefen for anlægsteknologi hos Ørsted, Kasper Stefan Frederiksen.
Den overordnede udfordring for, at de høje danske CCS-ambitioner kan indfries, er at få videreudviklet og modnet teknologien, så den kommer til at fungere på en tilstrækkelig energieffektiv måde.
– Vores Carbon Capture Lab har fokus på næste generation af teknologier til CO2 fangst, hvor virksomhederne får mulighed for at afprøve prototyper af i en størrelse, der både er håndterbar og økonomisk rentabel. I anlægget vil projekter og virksomheder kunne afprøve teknologier med fokus på at reducere energiforbrug og emissioner samt løse teknologiske udfordringer. Fx ved at teste carbon capture på forskellige typer af emissioner fra fx industrien og kraftværker, siger centerchef Morten Gottlieb Warming-Jespersen, Teknologisk Institut.
Der er flere problemer i regeringens nye udspil om flyafgift. Pengene fra afgiften bør nemlig finansiere den grønne omstilling af flybranchen og ikke en forhøjet ældrecheck.
Det er kritisabelt, at regeringen i deres forslag til en ny flyafgift vil bruge penge fra passagerafgiften til at finansiere en forhøjet ældrecheck i stedet for den grønne omstilling. Det siger formand i Dansk Metal, Claus Jensen.
– Jeg undrer mig over det her behov for at lægge en endnu højere afgifter på flyrejsende for at finansiere en forhøjet ældrecheck. Regeringen har netop præsenteret en 2030-plan, der viser, at der er mange penge til velfærd, siger Claus Jensen.
Samtidig påpeger Claus Jensen, at en flyafgift, der ligger væsentligt højere end gennemsnittet i EU, kan komme til at koste danske arbejdspladser og betyde dyrere flybilletter for danske passagerer.
I 2020 kom et af regeringen nedsat klimapartnerskab med en klar anbefaling om, at der blev indført en flyafgift, men at pengene skulle føres tilbage til industrien.
– Det er ærgerligt, at regeringen med det her udspil ignorerer de anbefalinger, som regeringens klimapartnerskab er kommet med. Afgifterne bør føres 100 procent tilbage til industrien, fordi det vil bidrage til den grønne omstilling af luftfarten, som er nødvendig, når vi skal nå klimamålene, siger Claus Jensen.
SPORT. Bojana Popovic er tilbage i dansk håndbold – denne gang på sidelinjen. Den tidligere stjernespiller fra Viborg HK og Slagelse skal fremover være...
BUSINESS. Det internationale konsulenthus SAM International har besluttet at flytte sit danske hovedsæde til Middelfart. Virksomheden, der i en årrække har haft adresse i...
SPORT. Klubløs Christian Eriksen er droppet fra landsholdet. Den tidligere Manchester United-spiller har stået uden klub siden juni og har dermed heller ikke spillet...
LEDER. Ørsted har i årevis været symbolet på Danmarks grønne ambitioner. En national stolthed, en grøn eksportsucces og en virksomhed, der på papiret skulle...
KUNST. CLAY Keramikmuseum i Middelfart står foran en markant udvidelse af sin samling. Med støtte fra Ny Carlsbergfondet har museet erhvervet 104 værker fra...