I de tidlige morgentimer den 12. marts 2024, blev en 23-årig mand fra Odense Kommune sigtet for at forstyrre den offentlige orden.
Episoden fandt sted ved Fisketorvet, tæt ved siden af McDonald’s i Odense C, hvor den unge mand havde valgt et mindre tag som hvilested for natten. Hans valg af overnatningssted, placeret offentligt og synligt, blev betragtet som uegnet af de lokale myndigheder, hvilket førte til sigtelsen.
I pokalturneringens femte runde krydsede FHK klinger med TPI Odense. Odense-mandskabet har en fortid i toppen af dansk håndbold, men spiller i dag i Danmarksserien. Derfor var der klasseforskel på TPI og FHK, da fredericiaerne sejrede med 45-20.
Det var ikke hvilket som helst hold FHK mødte. Flere kendte spillere har gennem tiden tørnet ud for TPI Odense, eksempelvis Morten Stig Christensen, Anders Dahl Nielsen og Kim G. Jakobsen. Sidstnævnte klinger måske ikke så hult i hukommelsen, men i dansk håndbold har han en sjov betydning. Han var manden, som opfandt “kringleskuddet”.
TPI spillede i deres storhedstid i 1. division, som dengang var den bedste række i Danmark, men med tiden er de drysset ned igennem rækkerne, og frister i dag en tilværelse i Danmarksserien. I dag er de kendte spillere skiftet ud med mindre kendte navne som Emil Bengstrøm og Chris Egholm, hvor sidstnævnte også er aktiv i kulisserne, da han er formand for TPI Odenses håndboldafdeling. Derfor har Egholm nok at se til, ud over at spille højre fløj og højre back på klubbens herrehold.
På TPIs hold er der et enkelt navn, som skiller sig ud og har divisionserfaring. Det er målvogteren Alex Düring, som har en fortid i blandt andet Otterup, men så er det også ved at være det, og når FHK samtidig kom i noget nær deres stærkeste opstilling, så var der ikke meget at stille op.
FHK var uden Einar Olafsson, som er med på det islandske landshold, og Jonas Langerhuus sad ude med en fodskade, mens Evgeni Pevnov blev sparet, hvilket gav plads til den unge U19-stregspiller Mads Emil Møller. Med på holdet var også unge spillere som Møllers holdkammerat fra U19-holdet, Malthe Hejsel, og 2. divisionsspilleren Nikolaj Petersen.
Mads Emil Møller dannede i den første del af kampen forsvarsduo med Lasse Balstad, og det klarede han godt. Det var tydeligt, at FHK var i et helt andet gear end hjemmeholdet, som ellers fik stor opbakning i Paarup-hallerne, særligt fra en række af klubbens ungdomsspillere bag det ene mål.
At der var tale om mere ydmyge rammer end normalt for FHK’erne blev understreget ved, at det ene mål ikke sad ordentligt fast i gulvet, og lignede et mål, som var i overhængende fare for at vælte. Det skete dog ikke, men i stedet buldrede FHK afsted og overlod intet til tilfældighederne, da stillingen ved pausen var 24-8.
TPI Odense trænes af Torben Sørensen, som er tidligere assistent i KIF Kolding og cheftræner i TM Tønder. Han lagde stor vægt på, at bredden skulle have en oplevelse, og som TPIs spillere udtrykte det efter kampen, var de meget overraskede og beærede over, at FHK stillede op med et mandskab, som ikke kun bestod af enkelte etablerede ligaspillere.
Selv i anden halvleg, da kampen var afgjort, var det med Sebastian Frandsen på banen, og på marken med spillere som Kristian Stoklund, Kasper Young og James Junior Scott, som supplerede de unge spillere, der også fik rigeligt med spilletid.
FHK kæmpede for at holde kadencen oppe, men alligevel endte det med en sejr på 25 mål, da måltavlen viste 45-20 efter 60 minutters håndbold i Paarup-hallerne, hvor traditionsklubben TPI Odense var langt fra fordums styrke, dengang Morten Stig Christensen, Anders Dahl Nielsen og Kim G. Jakobsen trak TPI-trøjen over hovedet.
At lede efter sandheden er en af lederens vigtigste dyder. Alligevel taler vi for lidt om den, glemmer den i den travle og kaotiske hverdag, forledes til at fordreje den og miste den af syne, for en stund eller for altid. Det må vi gøre noget ved. Uanset hvilken branche vi er i, om vi er konkurrenter, venner eller fjender, så bør lederens etiske krav til sig selv og andre være at lede efter sandheden. At sætte retningen er let. At finde den er sværere, men mulig. Det handler denne artikel om.
Sandheden er på mange måder ligesom sandet. Sandet er afhængig af vand og vind, mens sandheden er afhængig af det menneskelige sind. Nogen gange fastholdes, for en tid, sandet og sandheden på ét sted og hober sig op. Andre gange føres sandet med vinden og sandheden med sindet flygtigt videre til nye positioner og danner nye sandbakker/nye sandheder.
Det bliver for os mennesker og vores ledere en evig rejse og søgen efter sandheden, hvis vi tager dét ansvar på os og er bevidst om det. For har vi ikke i nutidens verden glemt og gemt sandheden væk? Lukket øjnene for den, fordi det på den korte bane synes lettere, smartere og mere udbytterig. Uden tanke på de kommende generationer og verden omkring os. Hvad vil det egentlig sige at værne om sandheden, forstå den og udøve den i sit daglige virke som leder og som menneske i den verden, vi lever i.
Med ”Den danske ordbogs” definition kommer vi et skridt videre: Sandhed betyder: ” at indholdet i et udsagn eller en tankegang stemmer overens med virkeligheden eller tingenes virkelige væsen; udsagn eller tankegang med et sådant indhold”. Så langt, så godt. Men nu, som i mange andre definitionstilfælde, står vi med en ny udfordrende definitionsopgave, her om ordene ”virkelighed” og ”tingenes virkelige væsen”, som jeg har skrevet om i tidligere artikler, herunder om hvordan vi hver især har vores egen model af verden og et eget syn på, hvordan verden omkring os er.
I håbet om at finde ind til kerne i svarene på, hvad ”virkeligheden og tingenes virkelige væsen” er? er der gennem tiden lagt mange forskellige samfundsvidenskabelige perspektiver ned over dette fænomen.
Så, hvis vi antager, at dette er præmissen, hvad kan vi som ledere så konkret gøre, når vi leder andre mennesker og forsøger at lede os selv, når vi nu påtager os præmissen om at lede efter sandheden.
Det første jeg umiddelbart tænker på i dagens verden, er betydningen af lederens troværdighed, åbenhed, gennemsigtighed og ærlighed, som ledelsesværktøjer til at komme så tæt på sandheden som muligt, hvis vi overhovedet kan tale om én sandhed. Det vender jeg tilbage til lidt senere.
For lederen handler det vel mere om at skabe en fælles forståelse af verden, som vi i fællesskab arbejder ud fra. En forståelse som hele tiden bliver udfordret og må justeres for at give mening i de nye kontekster, som opstår. Her er lederens troværdighed, åbenhed, gennemsigtighed og ærlighed afgørende. Med et blik på nutidens troværdighedsanalyser, samfundsdebatternes form og indhold og mediernes dækning heraf, kan vi vel nok – med et gran af sandhed – sige, at der bestemt er noget at komme efter og et forbedringspotentiale, som vi med god grund og udbytte kan drage nytte af.
Lederens troværdighed afhænger af, om vi kan stole på lederen. Om lederen er redelig, pålidelig, ubestikkelig, ufordærvelig, retfærdig, fair, konsekvent, plausibel, lovlydig, ordentlig. Ja, flere andre prædikater kan anføres. Troværdigheden afhænger fundamentalt af, om lederen er i stand til at omsætte sine ord til handling. At lederen ”Walk the Talk”, gøre det, hun siger. Og omvendt ”Talk the Walk”, siger det, hun gør.
Lederens åbenhed er afgørende for, om lederen er i stand til at lede efter og finde sandheden. Eller i hvert fald nærme sig sandheden bedst muligt, når sandheden viser sig at være en social konstruktion med mange variationer og heraf følgende dilemmaer. Åbenheden er afgørende for at finde nye veje, for at finder nye, mere meningsfulde sandheder i takt med, at vores verden forandrer sig. Åbenheden styrker lederens troværdighed.
Lederens gennemsigtighed betyder, at vi skal kunne gennemskue lederens tanker om og hensigter med sin ledelse. Vi skal gennem lederens gennemsigtighed kunne forstå, hvorfor ledelsesbeslutninger træffes og implementeres, som de gør. Lederens gennemsigtighed styrker meningsskabelsen hos den enkelte medarbejder, kunde, leverandør, interessent, bestyrelse, ejer og ambassadører for virksomheden.
Lederens ærlighed er fundamentet for at kunne lede efter sandheden. Ærlighed kan ikke gradbøjes. Ærligheden er det stærkeste våben, som vi mennesker har, især vores ledere. At kunne tage fejl, erkende det, og tage ved lære af ens erfaringer er afgørende for lederens ærlighed, og andres opfattelse af den. Sagt på en anden måde. Det at være i stand til at lytte til og modtage feedback og samtidigt kunne agere rettidigt på den, er forudsætningen for at nærme sig en bedre sandhed.
Lederens egne bias´ og forudindtagethed vil altid, i en eller anden grad, være til stede i lederens tanker og handlinger. Derfor er lederens bevidstgørelse og synliggørelse af sine egne bias´ overfor sig selv og sin omverden en vigtig ingrediens i at kunne indoptage kunsten i at lede efter sandheden. Dertil hører også lederens socialkonstruktivistiske evne til at forstå verden og udleve den i sit lederskab ud fra en samlet vurdering fra forskellige perspektiver.
Kunsten i at lede efter sandheden hører tæt sammen med min artikel om ”På sporet af tvivlsomme beslutninger”. For hvis lederen ikke samtidig og til stadighed er i stand til sætte spørgsmål ved sine beslutninger, så ophører lederens evne til at lede efter sandheden og skabe de bedst mulige løsninger for helheden.
Klokken 19:30 spiller FHK femte runde i pokalturneringen. Modstanderen er Danmarksserie-holdet TPI Odense, der holder til i Paarup-hallerne. Vi er til stede og liveopdaterer fra opgøret.
Danmarks fodboldlandstræner, Kasper Hjulmand, har afsløret de 23 spillere, der vil repræsentere Danmark i de kommende EM-optaktskampe mod Schweiz og Færøerne den 23. og 26. marts.
Blandt de udvalgte er Mikkel Damsgaard og Alexander Bah, som begge gør et comeback til landsholdet for første gang siden sommeren 2023.
Andreas Skov Olsen, Christian Eriksen og Rasmus Højlund er også tilbage i truppen, hvilket styrker holdets offensiv.
Se her hele truppen:
En 17-årig dreng er blevet sigtet for drabet på en 13-årig pige i Hjallerup mandag aften.
Ifølge sigtelsen, der er kommet frem ved Retten i Hjørring, er drabet sket i tidsrummet mandag klokken 20:00 til 22:10.
Den 13-årige pige er blevet udsat for kvælning, vold med knyttet hånd og er blevet slået i hovedet med en mursten.
Drengen er sigtet for drab på den 13-årige pige, og er derudover sigtet for voldtægt og samleje med et barn under 15 år. Den 17-årig dreng har tilstået grov vold med døden til følge, men vil ikke erkende drab, voldtægt og samleje med et barn unde 15 år.
Regeringen vil afsætte 14,3 millioner kroner til at medfinansiere første fase af en forandringsplan for Pusher Street. Det er et afgørende skridt mod en endegyldig lukning af Pusher Street, som vi kender den i dag.
Forandringsplanen for Pusher Street på Christiania skal ændre det fysiske miljø i og omkring Pusher Street. Det er en vigtig forudsætning for at gøre op med den organiserede hashhandel i området og få lukket Pusher Street, som vi kender den i dag.
Planen bakkes op af regeringen med en væsentlig økonomisk håndsrækning samt en stærk tro hos justitsministeren og ældreministeren på, at den ulovlige hashhandel snart er forbi og på, at der kan skabes et Christiania uden Pusher Street.
Regeringens beslutning om medfinansiering sker under forudsætning af, at også Københavns Kommune og Fonden Fristaden Christiania bidrager til finansieringen af forandringsplanens første fase.
– Pusher Street har i årtier været et arnested for åbenlys organiseret narkokriminalitet, der trækker et blodigt spor af afstumpet vold og brutale drab efter sig. Derfor skal Pusher Street, som vi kender den i dag, lukkes – og nu tager vi endnu et vigtigt skridt i den retning. For hvis vi skal lykkes med en permanent lukning, er det afgørende med en fysisk forandring af området i og omkring Pusher Street, der sikrer et mere trygt miljø og tiltrækker nogle andre gæster end dem, der besøger Pusher Street i dag. Regeringen er klar – både med politiske tiltag og nu også med økonomisk opbakning. Så snart Københavns Kommune og Christiania er klar, kan vi sætte gang i forandringen af området og få lukket Pusher Street én gang for alle, siger justitsminister Peter Hummelgaard.
– Nu skal visionerne om et Christiania uden Pusher Street gøres til virkelighed. Jeg tror på et fremtidigt kreativt og fredeligt Christiania uden den skygge, som Pusher Street i dag kaster over området. Regeringen bakker op om planerne for en varig, fysisk forandring af Pusher Street, og det kommer nu tydeligt til udtryk ved, at vi vil afsætte 14,3 mio. kr. til første fase af forandringsplanen. Derfor har jeg store forventninger til, at både Christiania og politikerne i Københavns Kommune også følger trop med beslutninger om medfinansiering, så vi snart får de første fysiske forandringer at se på Pusher Street, siger ældreminister Mette Kierkgaard.
Den 27. august 2023 vedtog Christiania på et fællesmøde – for første gang nogensinde – at Pusher Street på Christiania må lukke, og i januar 2024 vedtog Christiania at arbejde videre med et oplæg til en forandringsplan for Pusher Street.
Repræsentanter fra Christiania, Københavns Kommune, Social-, Bolig- og Ældreministeriet, Justitsministeriet, Københavns Politi samt Social- og Boligstyrelsen har siden august 2023 været samlet i en arbejdsgruppe om en helhedsplansplan for Pusher Street. Arbejdsgruppen blev nedsat i erkendelse af, at der er behov for, at alle parter løfter deres del, hvis det skal lykkes at få bugt med den organiserede narkotikakriminalitet på Christiania.
Vejdirektoratet planlægger at gennemføre omkring 100 store og mindre vedligeholdelsesarbejder på bygværker i 2024. Heraf skal 21 større broer og tunneler have en opgradering, så de kan holde mange år frem i tiden. To af projekterne er på henholdsvis Den Gamle Lillebæltsbro og på Den Nye Lillebæltsbro.
Vejdirektoratet driver og vedligeholder samlet cirka 2.500 broer og tunneler, som indgår i statsvejnettet. De bliver regelmæssigt efterset for at sikre en tilfredsstillende stand af selve bygværket og sikkerheden for de trafikanter, som benytter broen eller tunnelen.
”Vores broer og tunneler binder vejnettet sammen på kryds og tværs af Danmark. I år skal rigtig mange af vores bygværker renoveres. Nogle broer skal have den helt store omgang, mens andre blot skal igennem en mindre reparation,” siger Iben Maag, projektchef for drift og vedligehold af bygværker.
I alt skal Vejdirektoratet gennemføre vedligeholdsarbejder for omkring 340 mio. kroner på broer og tunneler, heraf er der allerede udbudt opgaver for ca. halvdelen til udførelse i 2024. Den resterende del er Vejdirektoratet i gang med at udbyde til udførelse i 2024 og nogle i 2025.
Årets opgaver spænder lige fra udskiftning af belægning, fuger, isolering, mekaniske komponenter til maling og betonreparationer.
Mange af de arbejder, som Vejdirektoratet skal i gang med, er vejrfølsomme, og derfor skal langt de fleste opgaver gennemføres, mens der er jævnt høje temperaturer og færre nedbørstimer.
– Vi går i gang med forårets komme – den første større opgave går i gang i midten af marts – og så står det på hen til efter efterårsferien, hvis vi er heldige med vejret. Specielt når vi arbejder med belægninger og overfladebehandlinger, skal der være en vis temperatur og ikke for høj luftfugtighed for at få det bedste resultat, siger Iben Maag, projektchef for drift og vedligehold af bygværker.
Renovering af bygværker er ofte også lig med gener for trafikanterne. Derfor opfordrer Vejdirektoratet trafikanterne til at holde øje på trafikkortet og med skiltningen ved de enkelte broer.
– I visse tilfælde er bygværket den eneste vej til et givent sted – f.eks. broer til øer – og i disse tilfælde er det ekstra vigtigt, at trafikanterne er informeret om, hvad Vejdirektoratet er i gang med, og hvilke gener, det har for dem. I år skal vi blandt andet i det sydfynske arbejde på ikke mindre end tre broer i samme periode – Svendborgsund-, Siøsund-, og Langelandsbroen, hvilket kan få store trafikale konsekvenser. Her bestræber vi os særligt på at planlægge det med færrest mulige gener for trafikanterne, da det er deres eneste bilvej til og fra Langeland, siger Iben Maag.
Vejdirektoratet udfører tre typer eftersyn:
Et årligt rutineeftersyn. Det er et visuelt eftersyn af forhold, der påvirker trafiksikkerheden, miljøet og eller økonomien.
Generaleftersyn, som er en grundig, visuel og systematisk gennemgang af alle bygværkets dele, der skal opretholde trafiksikkerheden og sikre at den investerede kapital bevares. Et generaleftersyn bliver gennemført hver femte eller sjette år.
Særeftersyn gennemføres normalt på grund af udmeldinger fra generaleftersyn. Ved særeftersyn opnås forbedrede oplysninger og flere detaljer om bygværkets tilstand. Formålet er at give et mere præcist beslutningsgrundlag for prioritering af større udbedringsarbejder, herunder udskiftninger og nødvendige arbejder for opfyldelse af sikkerhedsmæssige forhold og god fremkommelighed.
Vildere og vådere vejr er blevet en realitet for landets boligejere. 2023 slog alle nedbørsrekorder, og mange har taget budskabet til sig. Inden for de seneste to år har hver tredje husejer gjort noget aktivt for at klimasikre boligen, viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige.
Det kan blive både dyrt og ærgerligt, hvis man som husejer ikke får lagt en plan for klimasikring af boligen, og det gælder både i forhold til storme og større mængder vand i fremtiden, lyder advarslen fra Lene Rasmussen, der er skadedirektør i Gjensidige.
– Vi kan se, at sæsonen for skybrud er blevet længere og nu også omfatter sensommeren og efteråret, hvor det tidligere især var en sommerbegivenhed. Det betyder, at boligerne oftere bliver ramt af vejrligsskader, siger Lene Rasmussen.
I en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige, svarer hver tredje husejer, at de inden for de seneste to år er gået i gang med at klimasikre boligen.
Og når det gælder om at klimasikre mod vind og vand, så er der mange ting i spil. 10 procent svarer, at de har valgt at fælde træer, som stod for tæt huset, mens andre fx har etableret fald væk fra huset eller separeret tagvand fra afløbsvand. Men selv om en del husejere har investereret i klimasikring, er det stadig ikke nok, mener Lene Rasmussen.
– Mange flere husejere kommer fremover til at investere i klimasikring og overveje, om deres hus har en beliggenhed, som kræver noget ekstra sikring i form af fx omfangsdræn eller højvandslukke på gulvafløb. Samtidig kommer flere også til at se på, hvordan haver kan anlægges anderledes, så større mængder regnvand kan ledes væk fra huset og bruges andre steder i haven, siger Lene Rasmussen.
Fylder mere hos boligkøberne
Hos ejendomsmæglerkæden EDC oplever man også, at spørgsmål om klimasikring fylder mere og mere i boligkøbernes bevidsthed. En undersøgelse blandt købere i EDC’s køberkartotek viser, at mere end 8 ud af 10 købere tillægger tilstandsrapporten ”stor” eller ”afgørende” betydning, når de skal vælge bolig.
– De seneste måneders massive nedbør og historier om oversvømmede boliger er helt naturligt blevet et emne, når boligkøberne er på fremvisning. Det gælder naturligvis særligt i områder, der har været ramt af stormflod eller ved boliger i første række til åer, søer og hav, siger Jan Nordmann, som er kommunikationschef hos EDC.
Gode råd til klimasikring:
De fleste svære beslutninger, vi som mennesker og ledere træffer, er tvivlsomme beslutninger. Der vil altid være en vis usikkerhed i vores valg, som vi først bagefter eller måske aldrig får afklaret, om de valg var rigtige. For vi kunne altid have gjort noget andet, også selv om vi, dengang valget og beslutningen skulle træffes, ikke så andre udveje. Derfor er det betydningsfuldt, at vi, som mennesker og specielt som ledere, opøver evnen og finder vores personlige strategi for at træffe disse tvivlsomme beslutninger og konkret evner at realisere dem og ikke mindst korrigerer dem, når vi bliver klogere.
Hvad er en tvivlsom beslutning?
Inden vi gør det, gør vi klogt i at definere begrebet ”en tvivlsom beslutning”. For vores strategi, for at træffe tvivlsomme beslutninger, vil afhænge af den definition, som vi beslutter os for. I september sidste år skrev jeg en artikel ”om at beslutte sig”, hvor jeg bl.a. skrev lidt om beslutningers karakter:
Hver eneste dag træffer vi mennesker et hav af beslutninger. Store og små mellem hinanden. Nogle bevidste og mange ubevidste, som styres af vores underbevidsthed og som bliver en del af vores gode og dårlige vaner. Det gælder også for lederen, der træffer beslutninger på mange andres vegne.
De bevidste beslutninger opstår, når vi oplever, at vi står overfor et valg mellem to eller flere muligheder. Så når vi i forskellige situationer siger, at vi ikke havde noget valg, passer det ikke, for vi kunne beslutte ikke at gøre nået. På den anden side træffer vi dagligt uendelig mange ubevidste beslutninger. Det skal vi være glade for. Blandt andet fordi styringen af vores krop er fysiologisk særdeles kompleks, og det foregår i et tempo, som kun de ubevidste dele af hjernen kan følge med i og styre, om end vi i nogen grad bevidst kan påvirke det også.
Den bedst mulige beslutningstagning kræver derfor, vores og lederens evnen til at kunne fremskaffe det bedst mulige beslutningsgrundlag. Behovet for dette informationsgrundlag afhænger meget af lederen selv, den pågældende virksomhed og branche. Nogle brancher kræver et næsten 100% sikkert grundlag, mens andre kræver noget mindre. Men ét tilstrækkeligt beslutningsgrundlag skal under alle omstændigheder etableres.
Ud over et valg på et givet grundlag, så består en beslutning for mig også af en tidsdimension, som dels går på, hvor længe der går fra en beslutning er truffet til den reelt er gennemført, og dels på hvor længe beslutningen fastholdes. Ofte ser vi meget forskelligt på tidsdimensionen. For eksempel kan en leder, en bestyrelse eller et Folketing og dets befolkning sagtens opleve at trufne beslutninger aldrig bliver til noget eller mister deres kraft over tid. Hvis beslutningstageren ikke følger den trufne beslutning til dørs og ikke ser beslutningen reelt gennemført ud i yderste led i organisationen, så er der i min optik ikke tale om en holdbar beslutning. Med en egentlig beslutning følger en entydig konsekvens og adfærdsændring hos de berørte. Ellers taler vi ikke om en beslutning, men kun om en hensigt af begrænset værdi.
En beslutning er derfor at træffe et valg ud fra det bedst mulige grundlag og føre beslutningen ud i livet enten alene eller sammen med andre. Efterfølgende at fastholde beslutningen, så længe den giver mening for det liv, vi ønsker at leve. Det gælder for mennesker, for ledere, virksomheder, organisationer og samfund.
En beslutning vil derfor altid, i en eller anden grad, kunne betragtes som tvivlsom. Og når vi holder fast i den definition, og vi ikke er i tvivl om den, så tegner der sig en mulig strategi for at kunne lede efter tvivlsomme beslutninger. Vi kan i den sammenhæng også tale om tvivlens nådegave.
Strategien for tvivlsomme beslutninger
Beslutninger er derfor, i min optik, altid relative og socialt konstruerede, og de er af natur bedst forklarlige gennem et socialkonstruktivistisk tankesæt. Tager vi det udgangspunkt, så giver det grobund for en holdbar strategi for at træffe og håndtere tvivlsomme beslutninger og udnytte tvivlens nådegave.
Det er en styrke at være i tvivl, når tvivlen kædes sammen troen, håbet, viljen, roen og evnen til at træffe beslutninger og reelt skabe forandringer, som jeg skriver om i bogen ”Majoren fra Sarajevo”. Den dag en leder ikke er i tvivl og ikke til stadighed leder efter de bedst mulige beslutninger i situationen, så er der grund til bekymring. HAWKEYE er altid på spil, som Stig Brammer og jeg skriver i bogen ”Den Fremragende Mellemleder”.
Evnen til at modtage rettidig feedback fra dig selv, dine medarbejdere og din omverden i øvrigt, og evnen til at tage fejl, håndtere dem og komme videre er begge også dele af strategien.
Strategien for tvivlsomme beslutninger handler om, at lederen som udgangspunkt stiller de helt centrale spørgsmål til sig selv, sit lederteam og sine medarbejdere, ja måske ud i hele sit netværk. Det afgørende er, at lederen finder de mest præcise og tilstrækkeligt dybdeborende svar på spørgsmålene, så tvivlen omdannes til en konstruktiv og kreativ medspiller, som aldrig forsvinder helt fra lederens mindset.
Nogen af de helt centrale spørgsmål kan være: Hvorfor er den beslutning, som du er ved at træffe, vigtig for dig/jer? Hvad giver den beslutning dig/jer? Hvordan ved du, at beslutningen er den rigtige for dig/jer?
Hvordan og hvornår ved du, at beslutning er gennemført og reelt implementeret og ført ud i livet? Forleden faldt jeg over Klaus Bakdals meget tankevækkende og inspirerende artikel ”Tvivlens nådegave”, som du finder på: https://bakdal.dk/artikler.html. Artiklen uddyber fint ovenstående artikel.
