I dag vælger 7 ud af 10 unge en gymnasial uddannelse efter grundskolen, men det er langt fra det rette valg for alle. Derfor foreslår Dansk Industri og Dansk Metal at tage et opgør med den måde, gymnasiet i dag er indrettet på.
Dansk Industri og Dansk Metal offentliggør i dag et fælles forslag til en reform af de gymnasiale uddannelser, der dels hæver det faglige niveau, dels tilbyder et ligeværdigt og mere praktisk alternativ til det teoretiske gymnasium.
– Det nuværende treårige gymnasium er i dag det eneste valg for de fleste af de unge, som ikke rigtig ved, hvad de vil. Men det betyder ikke, at det almene gymnasium er et godt valg for dem. Derfor foreslår vi et bredere og mere praksisrettet gymnasium, som med mere varieret undervisning bedre kan løfte rigtig mange unge. Jeg tror, at en stor del af dem vil trives bedre i en mere ligelig kombination af praksis og teori. Og på den måde have lettere ved at finde deres rette vej i arbejdslivet bagefter, siger adm. direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen.
Dansk Metal og Dansk Industri foreslår, at der fremover skal være to gymnasiale hovedveje: en treårig boglig uddannelse, der er rettet mod videregående uddannelser, og en toårig uddannelse, hvor det teoretiske kombineres med praksisorienteret undervisning, hvor man kan prøve et fagområde af og tone sin uddannelse i en bestemt retning, uden at det lukker døre.
– Vi anerkender, at gymnasiet er det populære førstevalg for mange efter folkeskolen. Men i dag er der alt for mange unge, som mistrives, fordi de finder ud af, at det ikke er noget for dem. Det er for teoritungt. Med vores forslag bliver der skabt plads til de unge, som har interesse for det praktiske og anvendelsesorienterede og samtidig gerne vil have en gymnasial uddannelse. Jeg håber, det kan inspirere mange af de unge til at vælge en faglært karriere bagefter, siger Claus Jensen, formand for Dansk Metal.
De to organisationer foreslår, at adgangskravet til det treårige gymnasium hæves til syv, så det faglige niveau bliver højere end i dag og undervisningen kan være mere målrettet og udfordrende for dem, der vil læse en længere videregående uddannelse.
Den toårige gymnasiale uddannelse bliver en mere lige vej mod erhvervslivet via f.eks. en erhvervsuddannelse eller en af velfærdsuddannelserne. Det vil altså blive en vej til et fag og en profession for de 40 procent af gymnasieeleverne, der ifølge en undersøgelse fra VIVE gerne vil have studenterhuen, men også efterspørger en mere praksisorienteret tilgang til en gymnasial uddannelse.
– Der er alt for mange unge, som ikke kommer videre end gymnasiet, og står som ufaglærte. Det er et klokkeklart tegn på, at systemet ikke fungerer, som det skal. Det kan vi ikke være bekendt, hverken over for den enkelte unge eller fællesskabet. Folketinget er nødt til at tænke nyt, modigt og ambitiøst. Vi kommer til at mangle endnu flere faglærte på arbejdsmarkedet i de kommende år. Derfor er vi nødt til at skrue på de lidt større strukturelle håndtag, hvis vi skal kunne vende den udvikling, siger Claus Jensen.
Med forslaget vil alle døre stadig være åbne for de unge. Men håbet er, at ændringerne vil flytte flere over i et erhvervsrettet uddannelsesspor og tiltrække nye målgrupper – både fra de uafklarede og fra den gruppe, der i dag ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse efter gymnasiet. På den måde løftes det faglige niveau for alle, samtidigt med at det er et trygt sted at være i tvivl, lyder det fra de to organisationer.
– Det er essentielt, at vi ikke bare ser på de gymnasiale uddannelser som en naturlig forlængelse af skolegangen, men som en reel forberedelse og afklaring til livet efter. De ændringer, vi foreslår, vil gøre det muligt for flere unge at blive rustet til at træffe velinformerede beslutninger om deres fremtid. Dette er ikke en lukning af døre, men en åbning mod flere veje og muligheder. Vores forslag vil tilbyde danske unge et bredere gymnasium, som respekterer deres behov og drømme, siger Lars Sandahl Sørensen, der understreger, at det toårige gymnasium ikke lukker de unges mulighed for en lang videregående uddannelse. Det kræver blot et halvt års overbygning.
