Kesi og HUGORM fuldender årets line-up for Grøn 2024

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Det er et stort og kraftfuldt punktum, der bliver sat på årets program, når Muskelsvindfonden og Tuborg i dag løfter sløret for årets to sidste artister. Der er lagt op til en kæmpe fejring af dansk livemusik, når Kesi og HUGORM sammen med Blæst, Burhan G, Jada, Scarlet Pleasure, Tobias Rahim og TV·2 drager på turné fra den 18.-28. juli.

Billetsalget til årets grønne koncerter er kommet historisk flot fra start, og i løbet af den seneste uge har arrangørerne kunne melde udsolgt i først Valby i lørdags og senest Næstved i mandags. Det er cirka to måneder tidligere end i 2023, og dermed det tidligste tidspunkt nogensinde, at Grøn har kunnet melde nogen byer udsolgt.

Med dagens offentliggørelse af Kesi og HUGORM er alle årets otte artister til Grøn 2024 offentliggjort.

Gigantisk gadefest på Grøn

Oliver Kesi Chambuso, bedre kendt under navnet Kesi, er et af de største navne i dansk musik, og trods sin unge alder har han allerede opnået stor succes med utallige hits og udsolgte koncerter. Kesi debuterede som 18-årig i 2011 og har siden gennembrudshittet “Søvnløs” i 2014 siddet tungt på toppen af hitlisterne. Hitmageren er stadig uundgåelig på de danske radiostationer og hitlister, hvor han står bag kæmpehits som “Kom Over”, “Følelsen”, “Blå Himmel” og ikke mindst en af landets allerstørste hits “Ibiza”. Gennem de seneste 13 år har Kesi akkumuleret næsten 900 mio. streams – et tal som kun en lille håndfuld af danske artister kan komme i nærheden af.

Da rapperen fra Nørrebro for første gang stod på den grønne scene i 2019, blev publikum inviteret indenfor til en vaskeægte gadefest. I sommeren 2023 markerede Kesi for alvor sin plads som landets ukronede hitkonge, da han lagde Roskilde Festivals Orange Scene ned med Camp Kesi. Nu er han igen klar til at tage på turné med sin usammenlignelige energi på en scene- og der er lagt op til en gigantisk hitparade, når han går på scenen på Grøn til sommer:

– Grøn for mig betyder sammenhold, der betyder hygge og det betyder fællesskab. Jeg glæder mig til at komme ud og nyde en masse gode dage med en masse gode mennesker, både foran og bag ved scenen, udtaler Kesi.

HUGORM snor sig ind på den grønne scene

Med Simon Kvamm i front kom rocktrioen HUGORM overbevisende ud af deres skjul i 2020 med den anmelderroste EP: “FOLK SKAL BARE HOLDE DERES KÆFT”. Debut-EP’en opnåede hurtigt en særlig stjerneplads blandt fans, og trioen har siden markeret sig på den danske musikscene med et utal af fantastiske live-optrædener på blandt andet Smukfest, Tinderbox og totalt udsolgte shows på adskillige af landets største spillesteder.

Sidste år høstede rockbandet prisen for Årets Danske Rockudgivelse med hjem til GAFFA-Prisen 2023 for deres anmelderroste studiealbum “TRO, HUG & KÆRLIGHED”. Rocktrioen afsluttede 2023 med en fuldkommen udsolgt turné i fællesskab med komikeren Frank Hvam. HUGORM er som en slange med vokseværk og tager til efteråret på en arena-turné, der kulminerer i et kæmpe show i Royal Arena til november. Inden da gælder det rockgruppen fra Klitmøllers debut på Grøn til sommer, hvor HUGORM vil slå det grønne publikum omkuld med deres intense liveperformance og spektakulære sceneshow.

Bandet udtaler:

– Det er kæmpestort for HUGORM at komme på Grøn. Vi har brugt et par år på at finde vores musikalske ståsted og ikke mindst få nogle koncert-kilometer i benene, og nu føler vi os klar til at komme ud til alle de mennesker, Grøn er en platform til at nå. Og vi føler os overbeviste om, at HUGORM for dem vil være et vitamin-boost, de ikke vidste, de gerne ville have!”

Elektrikere kan forvente at tjene tre millioner kroner mere end humaniora-kandidater

Af
Matthias Runge Madsen
-
0

Den gennemsnitlige indkomst for faglærte i løbet af et arbejdsliv er steget relativt til akademikere de seneste 25 år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Faglærte inden for teknik og byggeri tjener mest, og elektrikerne er stukket af fra humaniora-kandidaterne.

Faglærte kan i gennemsnit forvente at tjene knap 17 millioner kroner gennem et arbejdsliv. Det er knap 3,5 millioner kroner mere end for 25 år siden.

Og selvom akademikere stadig kan forvente en højere livsindkomst, har de faglærte halet betydeligt ind på akademikerne de seneste 25 år.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistisks registre.

I 1997 kunne en akademiker forvente at tjene 71 procent mere end en faglært. I 2022 er det 59 procent.

– Faglærtes indkomst er halet ind på akademikeres. Det er især et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Andelen af akademikere på arbejdsmarkedet er kraftigt stigende, mens der bliver færre faglærte, siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– Vi har nok kun set toppen af isbjerget. I de ældre årgange på arbejdsmarkedet er der mange faglærte og få akademikere. De bliver erstattet af yngre årgange med mange akademikere og relativt få faglærte. Derfor falder det relative udbud af faglærte, og vi må derfor forvente, at indkomstforskellene falder yderligere, siger Rasmus Lindø Kaslund.

Elektrikeres livsindkomster stikker af fra humaniora-kandidaternes

Analysen viser også den forventede livsindkomst for seks udvalgte uddannelsesgrupper.

Opgørelsen viser blandt andet, at elektrikeres forventede gennemsnitlige livsindkomst i 1997 var på niveau med humanisternes. Men nu kan elektrikerne forvente at tjene tre millioner kroner mere end humaniora-kandidater set over et arbejdsliv.

– Vi har en udfordring med at sikre nok faglært arbejdskraft til for eksempel grøn omstilling, mens mange unge nok tænker, at universiteterne er den mest sikre vej til en høj indkomst. Vores analyse viser et mere nuanceret billede. For eksempel kan det faktisk bedre betale sig at blive elektriker end at læse humaniora, siger Rasmus Lindø Kaslund.

Også kontoruddannede har halet kraftigt ind på humanisterne.

abel: Elektrikere kan forvente en højere livsindkomst end humanister

Tabellen viser den gennemsnitlige livsindkomst (erhvervsindkomst, 18-60 år) opgjort hvert år siden 1997.

UddannelseForventet livsindkomst i 1997Forventet livsindkomst i 2022
Kontor         13,1 mio. kr.         17,0 mio. kr.
Elektriker         16,5 mio. kr.         21,3 mio. kr.
Maskinmester         19,5 mio. kr.         26,7 mio. kr.
Sygeplejerske         14,1 mio. kr.         17,8 mio. kr.
Humaniora-kandidat         16,2 mio. kr.         18,3 mio. kr.
Civilingeniør         26,7 mio. kr.         29,1 mio. kr.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik

Bredt samarbejde i Syddanmark skal få flere til at blive sygeplejersker

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

En analyse viser, at det danske samfund kommer til at mangle 8.200 sygeplejersker i 2030, hvis ikke der bliver gjort noget. De syddanske kommuner, Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark, UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole, UC SYD og Region Syddanmark har derfor i fællesskab taget udfordringen op for at sikre, at der også i fremtiden er sygeplejersker nok.

Danmark kommer til at mangle sygeplejersker, hvis ikke flere vælger at tage uddannelsen. Derfor er Region Syddanmark, Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark, UC SYD, UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole og de syddanske kommuner gået sammen om en ny kampagne, der skal få flere til at vælge sygeplejefaget til.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V), Region Syddanmark, siger:

– Jeg er glad for, at vi er så mange aktører, som samarbejder om denne kampagne. Det vidner om, at det er en vigtig sag, og jeg håber, at vi med kampagnen kan sætte fokus på, hvor meningsfyldt sygeplejerskefaget er, og at flere dermed får lyst til at søge ind på studiet. Vi har lige nu de sygeplejersker, som vi skal bruge, men når vi ser ud i horisonten, så er vi bekymrede.

En analyse fra Danske Professionshøjskoler i 2021 viste, at Danmark vil mangle over 8.000 sygeplejersker i 2030, og de seneste år har der været et bekymrende lavt optag på sygeplejerskeuddannelserne.

Flere som dig

Biografgængere vil i hele maj måned blive mødt med videospots i alle de syddanske biografer. Filmene viser mødet mellem tidligere patienter og deres sygeplejersker, og de viser, hvor stort et aftryk sygeplejerskerne sætter hos de mennesker, som de hjælper.

Ud over videospots i biograferne vil syddanskerne også møde kampagnen i busser og tog samt på de sociale medier. Kampagnen sætter fokus på det vigtige arbejde, som sygeplejerskerne udfører, og som sætter uudslettelige spor i deres patienter, hvad enten de arbejder i kommunerne, i regionerne eller et helt tredje sted.

Formand for KKR Syddanmark og borgmester i Middelfart Kommune Johannes Lundsfryd Jensen (S) siger:

– Sygeplejerskernes faglighed er helt afgørende for vores velfærdssamfund, og de fleste af os har på et eller andet tidspunkt oplevet at være i berøring med sundhedsvæsenet og føle os sårbare. I de situationer gør sygeplejerskers professionalisme og empati en verden til forskel for os, og det er den forskel, vi gerne vil belyse i kampagnen.

Under kampagnesloganet ”Flere som dig” vil samarbejdspartnerne sætte fokus på nogle af de mange tusinde sygeplejersker, der gør en forskel for andre hver eneste dag. For det er flere som Lone, Charlotte, Morten og alle de andre sygeplejersker, som hver dag tager sig af borgere og patienter, som Danmark har brug for flere af.

Kredsformand i Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark John Christiansen forklarer:

– Der er behov for en ny fortælling om sygeplejerskefaget – både i forhold til hvad jobbet som sygeplejerske faktisk indeholder og i forhold til alle de muligheder, en uddannelse som sygeplejerske giver adgang til. Der er så mange forskellige specialer og områder, man kan arbejde inden for, og der er utallige arbejdspladser, som ansætter sygeplejersker. Derfor er vi gået med i kampagnen.

En akademisk uddannelse med mange muligheder

Der er cirka 50.000 sygeplejersker, som har beskæftigelse i Danmark, og størstedelen arbejder på sygehuse, i hjemmeplejen, i lægekonsultationer eller lignende, men der er også sygeplejersker, der arbejder i fængsler, i medicinalindustrien, i uddannelsessektoren og mange andre steder.

Direktør for Området for Sundhed ved UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole Kim Bøg-Jensen siger:

– Vi har allerede et stærkt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og de største af sygeplejerskernes kommende arbejdspladser. Det betyder, at vi er sammen om at udvikle fagligheden blandt kommende generationer af sygeplejersker. Denne fælles kampagne er bare endnu et eksempel på, hvordan vi løfter opgaven i fællesskab.

Der er sket meget, siden de første danske sygeplejersker blev uddannet ved Diakonissestiftelsen i 1863. Inden da blev sygepleje udført af ufaglærte kvinder, mens både kvindelige og mandlige sygeplejerskestuderende i dag undervises på bachelorniveau i en lang række fag som eksempelvis psykologi, anatomi, farmakologi, sygdomslære, etik og jura. Sygeplejerskeuddannelsen er adgangsgivende til en række kandidatuddannelser, ligesom en del sygeplejersker vælger at gå ledelsesvejen, blive forskere eller vælger en helt anden vej i arbejdslivet efter endt uddannelse.

Direktør for samfund & sundhed ved UC SYD Anette Nicolaisen siger:

– Vi står i en alvorlig situation, hvor der er for få, der vælger at læse til sygeplejerske, og det er en potentiel trussel mod sundhedsvæsenet i hele vores landsdel. Uden dygtige sygeplejersker får vi et svækket lokalt sundhedsvæsen. Et stærkt samarbejde med aftagerfeltet skal sikre, at det bliver attraktivt at læse til sygeplejerske, og at nyuddannede sygeplejersker er rustet så godt som overhovedet muligt til det arbejdsmarked, de træder ind i. Ellers risikerer vi, at for mange forlader faget igen.

Gentagende lovbrud fører til beslaglæggelse af bil

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

En 30-årig kvinde er blevet sigtet for flere alvorlige forseelser, herunder kørsel under påvirkning og uden førerret.

Tidligt mandag morgen den 1. maj blev en 30-årig kvinde fra Odense Kommune anholdt af politiet på Risingsvej i Odense C. Klokken 10:49 stoppede politiet kvinden, der nu er sigtet for en række alvorlige lovovertrædelser i forbindelse med bilkørsel.

Ifølge politirapporten blev kvinden stoppet under kørsel i en tilstand, hvor hun var påvirket af euforiserende stoffer. Dette førte til en sigtelse for både at køre under indflydelse og for besiddelse af euforiserende stoffer, hvilket strider imod den danske lovgivning om euforiserende stoffer.

Alarmklokkerne ringer: SF er ikke tilfredse med håndtering

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Handlen omkring Gothersgade 20b i Fredericia kollapsede under vægten af ufuldstændig dokumentation. Med en bygning som ramme for skandalen, forholder Connie M. Jørgensen sig til de dybt problematiske arbejdsforhold, som tidligere medarbejdere har måttet udholde—fra regnvåde kontorer til ubrugelige vinduer og nedstyrtende loftplader. Mens hun erkender de tidligere fejltrin i håndteringen af ejendommen, lover hun at tage affære for at forhindre, at historien gentager sig. Denne sag sætter ikke kun Jørgensen på prøve, men også hele systemet bag ejendomshandler og arbejdsmiljølovgivningen.

Sagen om Gothersgade 20b startede med en annulleret handel på grund af, at alle papirer om bygningen ikke var udleveret til køberen. Siden har aktindsigter og tidligere medarbejdere beskrevet forholdene i bygningen som kritisable.

– Vi har arbejdet under forkastelige fysiske rammer! Det er ikke korrekt, at der er to vinduer i hvert kontor. Der er kun ét, og i flere tilfælde kunne de i bedste fald ikke åbnes. På flere kontorer regnede det så voldsomt ind, at vi bogstaveligt talt havde spande under vindueskarmen og håndklæder på gulvene. Det samme i vores kantine. Der faldt loftplader ned, hvor det var rent held, at de ikke ramte en medarbejder! fortæller en tidligere medarbejder til AVISEN.

Det forholder SF’s Connie Maybrith Jørgensen sig nu til.

– Jeg synes, det er en sag, vi ikke har håndteret særlig flot på mange måder. Jeg vil sige, at hvis der bliver ved med at dukke op problemer, skal man tage kontakt, uanset om man er ansat eller ej, for man kan lære noget af det. Det gik galt, da vi solgte en bygning uden at have styr på papirarbejdet, og det er galt, når der efterfølgende kommer nogen, der er uenige i den beskrivelse af arbejdsmiljøet, der er kommet frem, siger hun.

Som politiker er det for sent at reagere nu, da bygningen ikke længere benyttes af kommunens medarbejdere, men gentager situationen sig i en anden bygning, kan man handle.

– Vi kan spørge og bede om, at der tages affære. Det er jeg sikker på vil blive gjort, men det er nyt, der er kommet kritikpunkter, og jeg synes ikke, det er korrekt det beskrevne, men der er ingen tvivl om, at der har været fugt og lignende ting. Det er ikke en særlig godt vedligeholdt bygning, ligesom andre af Fredericia Kommunes bygninger, siger Connie Jørgensen.

Hvis man er medarbejder og oplever sådanne forhold, så har Connie Maybrith Jørgensen en opfordring:

– Så går man til fagforeningen. Det vil være det indlysende; borgerådgiveren er også en mulighed og give en anmeldelse af det anførte, hvis man vil, kontakte Arbejdstilsynet, så der er mange muligheder, vil jeg mene. Derfor er det ærgerligt, man ikke har gjort det, da man ikke skal arbejde i sådan et miljø i kommunen, siger hun.

De pågældende tidligere medarbejdere har henvendt sig til både deres arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant og været ved Arbejdstilsynet. De har derfor handlet på deres kritik, inden de gik til AVISEN.

– Der kan man diskutere, om der er fulgt godt op på det. Det vigtige er, at vi lærer af sagen, så det ikke gentager sig i forhold til at sælge noget, hvor der mangler papirarbejde, og det er ikke klogt at behandle medarbejdernes miljø dårligt, forklarer Connie Maybrith Jørgensen.

SF’eren håber, at Fredericia Kommune har lært af sagen.

– Vi kan indskærpe, at vi gør os mere umage, og det er noget med, når vi har bygninger af ældre dato, slår vi ørerne ud, når nogen siger, der er et problem, slutter hun.

Tilskud skal give elcyklister nem adgang til opladning

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Inden længe åbner Vejdirektoratets tilskudspulje til offentlig opladning for elcykler. Puljen skal gøre det nemmere for cyklister at få strøm til elcyklen på farten.

Elcyklen har potentialet til at erstatte flere ture i bil til gavn for folkesundheden og trængslen på vejene. Men elcyklen kan også stille nogle særlige krav til opladning og ikke mindst til parkering.

Derfor er der som en del af en politisk aftale afsat 12,2 mio. kr. fra EU’s genopretningsplan til at sikre offentlig tilgængelig opladning af elcykler.

– Elcykler giver potentiale for flere cyklede kilometer i Danmark. Batterierne er tunge og uhåndterbare, og flere muligheder for eksempelvis at låse batterierne inde og samtidig lade dem op vil give elcyklerne endnu større rækkevidde og muligheder. Det vil give elcyklisterne stor tryghed at vide, at der også er en cykel med batteri, når de vender retur til cykelparkeringen, og at batteriet samtidig er ladet op, fjerner bekymringen for ikke at kunne nå helt hjem på de lange ture, siger transportminister Thomas Danielsen.

Puljen til offentlig opladning for elcykler åbner for ansøgninger tirsdag den 14. maj 2024, men Vejdirektoratet anbefaler alle potentielle ansøgere at kaste sig over ansøgningsprocessen hurtigst muligt.

I puljen kan der blandt andet søges om tilskud til aflåselige skure, hvori der kan installeres en stikkontakt til opladning af cyklens batteri.

Der kan også søges tilskud til mindre bokse, der monteres i forbindelse med offentlige cykelstativer, hvor batteriet kan opbevares aflåst, mens det oplades.

– Elcyklister lider næppe af rækkeviddeangst i samme grad som elbilister. En undersøgelse fra Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme viser dog, at den højere pris, som ofte følger med købet af en elcykel, øger behovet for bedre og mere sikker cykelparkering. I den forbindelse er det helt oplagt at kombinere sikker cykelparkering med muligheden for opladning, siger afdelingsleder i Vejdirektoratet Marianne Foldberg Steffensen.

Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme har tidligere beskrevet, hvordan elcyklen kan være med til at erstatte bilture helt eller delvist.

Samme tendens ses også andre lande. Senest har en undersøgelse fra universitetet i Lausanne i Schweiz, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Applied Mobilites, vist, at over halvdelen af elcyklisterne i undersøgelsen benytter deres biler mindre efter at have fået en elcykel, og næsten en femtedel vælger helt at leve uden egen bil.

Flere kommuner investerer i opladning

Ved flere danske togstationer er der i dag eksempler på, hvordan opladning og sikker cykelparkering for elcykler kan kombineres.

På Lyngby Station er der f.eks. monteret opladningsskabe i cykelkælderen. Og på stationen i Viborg er der forskellige muligheder for at kombinere sikker cykelparkering med opladning af elcykel, f.eks. i en af de mange cykelbokse på stationen.

Førnævnte undersøgelse fra Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme viser også, at stigningen i brugen af elcykler forventes at fortsætte i de kommende år.

Cykelbranchen forventer, at elcyklerne på sigt vil overtage hovedparten af salget. De seneste tal fra Det Nationale Cykelregnskab viser, at mere end hver fjerde solgte cykel i Danmark er en elcykel.

Derfor ventes behovet for sikker cykelparkering for cyklister – og ikke mindst elcyklister – i kommunerne at være stigende i de kommende år.

Vejdirektoratets nye tilskudspulje kan netop søges af landets kommuner, som kan søge op til 100 procent finansiering til opstilling af ladestationer til elcykler, dog højest 120.000 kr. pr. lokation.

For at kunne komme i betragtning til puljen skal de ansøgte ladestationer opfylde følgende kriterier:

  • placeringen skal være offentlig tilgængelig på alle tider af døgnet
  • ladestationer skal tilbyde mulighed for at låse batteri eller cykel inde under opladning
  • alle ladestationer skal være færdiginstalleret inden udgangen af 2024
  • ansøger forpligter sig til drift og vedligehold af ladestation

En ladestation skal som minimum indeholde et strømstik og en boks, som batteriet kan placeres i under opladning.

Bredt flertal bag fremrykning af investeringer i Forsvaret

Af
Andreas Andreassen
-
0

Regeringen har sammen med et bredt politisk flertal indgået aftale om at øge den økonomiske ramme i forsvarsforliget med 35,2 mia. kroner i 2024-2028. Det markante løft muliggør bl.a. fremrykning af investeringer i militære kapaciteter, en styrkelse af værnepligten og yderligere HR-initiativer. Derudover er indgået en særskilt aftale om fuld ligestilling i værnepligten i en ny forligskreds som derfor først kan træde i kraft efter næste folketingsvalg.

Opbygning af Hærens 1. Brigade, anskaffelse af jordbaseret luftforsvar, færdiggørelse af opbygningen af en anti-ubådskapacitet samt hurtigere anskaffelse af maritime nærluftforsvarsmissiler. Det er blandt de centrale elementer i den aftale, som regeringen har indgået med et bredt politisk flertal.

– Den sikkerhedspolitiske situation er markant forværret, siden vi indgik aftalen om et nyt forsvarsforlig i juni 2023. Rusland forbereder sig på langvarig krig og udviser en fortsat aggressiv adfærd, der inden for få år vil kunne udgøre en potentiel trussel mod NATO-lande. Derfor har vi valgt at fremrykke investeringerne i en række slagkraftige og efterspurgte militære kapaciteter, så vi hurtigst muligt kan bidrage med vores del af NATO’s samlede forsvar, udtaler forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Regeringen og partierne bag forsvarsforliget er enige om at øge den økonomiske ramme i forsvarsforliget med 35,2 mia. kr. i 2024-2028. Desuden er det med aftalen besluttet at gennemføre omprioriteringer og effektiviseringer inden for Forsvarsministeriets koncern, der skal frigøre 14,3 mia. kr. i 2026-2033 til andre investeringer på forsvarsområdet. Omprioriteringer og effektiviseringer skal ske på et solidt analytisk grundlag i regi af ekspertudvalget.

Regeringen og partierne bag delaftalen vil fremrykke investeringer inden for en række områder, der skal sikre opbygningen af Forsvarets operative evne, en styrket værnepligt samt yderligere HR-initiativer for samlet ca. 95 mia. kr. over forligsperioden.

Militære kapaciteter

Hærens 1. Brigade

Hærens 1. Brigade opbygges til en tung brigade på op til 6.000 soldater, der i tråd med NATO’s ambitioner kan indgå i NATO’s beredskabsstyrker på forhøjet beredskab. En væsentlig del af brigadens kampkraft opbygges i de første år og vil være på plads i 2028.

Hærens lette infanteribataljon

Hærens lette infanteribataljon i Haderslev udrustes med pansrede køretøjer, så dens fleksible enheder bedre kan løse opgaver i verdens brændpunkter og uafhængigt af brigadens indsættelse.

Jordbaseret luftforsvar

Der anskaffes både kortrækkende og langtrækkende jordbaserede luftforsvarssystemer, som vil bidrage til at beskytte Danmark mod angreb fra luften.

Anti-ubådskapacitet

Dansk anti-ubådskapacitet færdiggøres i 2029, mens den planlagte anskaffelse af anti-ubådstorpedoer fremrykkes for at sikre integration af torpedoerne med ildledelsessystemet på fregatter af Absalon-klassen.

Nærluftsforsvarsmissiler

Med aftalen fremrykkes investeringer i dele af de nærluftforsvarsmissiler, der er finansieret i første delaftale, til 2024.

Yderligere HR-initiativer

Fastholdelse og rekruttering er en afgørende forudsætning for, at Forsvaret kan bemande operative enheder hurtigt, særligt ved en fremrykning af større militære kapaciteter som især den tunge brigade. Derfor er partierne også blevet enige om en styrket værnepligt og en række yderligere HR-initiativer.

Værnepligt

Med den nye delaftale vil der årligt være op til 7.500 værnepligtige fordelt på både Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Værnepligtsperioden udvides til 11 måneder, og de værnepligtige vil bl.a. kunne bemande operative enheder i Forsvaret. Derudover er et flertal af partierne i en særskilt forligsaftale enige om at indføre fuld ligestilling mellem køn i værnepligten. Fuld ligestilling træder i kraft efter det næste folketingsvalg.

Ny ansættelsesform

Der indføres en kontraktform, hvor sergenter og konstabler optjener ret til uddannelse med løn efter et antal år som fastansat.

Ny officersuddannelse som professionsbachelor

Der indføres i tillæg til den eksisterende officersuddannelse en ny officersuddannelse som professionsbachelor. Professionsbacheloruddannelsen muliggør rekruttering til officersuddannelse direkte fra ungdomsuddannelserne og gør det desuden mere attraktivt at påbegynde en officersuddannelse for allerede ansat stampersonel og mellemledere i Forsvaret.

Faglærte konstabler

Som led i fastholdelsen af konstabler i Hæren udbredes en erhvervsrettet uddannelse for konstabler i hele Hæren. Uddannelsen skal give incitament til fastholdelse og samtidig bane vejen for den enkelte konstabels videre karriere som faglært i Forsvaret eller i det omkringliggende samfund.

– Det har været helt naturligt at tage fat på, hvordan vi bedre kan rekruttere, fastholde og uddanne Forsvarets medarbejdere. Uden dem er det slet ikke muligt at nå i mål med den historiske opbygning af Forsvaret, og manglen på kollegaer trækker allerede nu store veksler på de ansatte. Derfor er det afgørende med gode rammer for vores medarbejdere, så vi er i stand til at håndtere de vigtige opgaver, der ligger forude for Forsvaret, udtaler forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

– Der investeres både kampafgørende militære kapaciteter og i forudsætningen for hele vores opgaveløsning, som er vores personel. Det styrker vores kampkraft og vores evne til at forsvare Kongeriget Danmark, siger fungerende forsvarschef Michael Hyldgaard.

Fredericia Håndboldklub får ny hovedsponsor

Af
Andreas Andreassen
-
0
(Foto: Avisen)

Byrådet i Fredericia Kommune har i går godkendt nyt arenanavn til Fredericia Idrætscenters hal 1. Fredericia Håndboldklub har i dag præsenteret den nye arenasponsor: Middelfart Sparekasses navn vil fra sommer være at finde på fronten af det store idrætscenter.

Middelfart Sparekasse indtræder som hovedsponsor for Fredericia Håndboldklub. Fredericia Håndboldklub er stolte over at kunne meddele, at Middelfart Sparekasse bliver én ud af fem hovedsponsorer i Fredericia Håndboldklub sammen med ADP, Fredericia Kommune, thansen og AD Danmark. Udviklingen af partnerskabet er en stor nyhed for både klubben og sparekassen, da det viser en fælles forpligtelse til vækst og ambition.

Bent Jensen, formand for Fredericia Håndboldklub, er yderst tilfreds med aftalen og udtrykker dyb taknemmelighed og stolthed over det nye partnerskab med Middelfart Sparekasse.

– Vi er både glade og stolte over, at Middelfart Sparekasse har valgt at støtte os som hovedsponsor. Samarbejdet er ikke blot en økonomisk støtte; det er et udtryk for en bemærkelsesværdig tillid og tiltro til vores klub og dens fremtidsvisioner, forklarer Bent Jensen.

Han understreger vigtigheden af den femårige aftale, som viser, at FHK er en stabil klub, hvor spillere, partnere og fans kan forvente en stor fremtid.

– Middelfart Sparekasse understreger deres støtte med en aftale på fem år, hvilket betyder utrolig meget for vores fortsatte tilstedeværelse i toppen af dansk håndbold. Det er et stærkt signal til både vores spillere og vores fans om, at vi er en klub med stabilitet og ambitioner, siger han.

Formanden er ikke sen til at udtrykke taknemmelighed over for alle klubbens partnere, som trofast støtter op og samles om at give klubben en lys fremtid. Uden eksisterende og nye partnere ville fremtidsplaner om europæisk håndbold og mesterskaber være en saga blot.

– Det er et utrolig vigtigt rygstød for FHK netop nu, hvor vi fra næste sæson påbegynder et nyt europæisk eventyr. Denne type støtte er afgørende, når vi nu står over for nye udfordringer og muligheder i international håndbold. Vi skulle spille om medaljer og kvalificere os til Europa i 2025, begge dele har vi allerede opnået. Ingen af delene kunne vi have gjort uden alle dem, der støtter os, slutter Bent Jensen.

Middelfart Sparekasse Arena er en realitet 1.juli 2024

Fredericia HK er for alvor kommet tilbage på håndboldlandkortet i de seneste år, og klubben tilhører nu den absolutte top i dansk herrehåndbold. Den position skal bevares og gerne styrkes yderligere, og Middelfart Sparekasse bliver nu en helt central partner omkring håndboldklubben. Fra den kommende sæson og fem år frem er sparekassen hovedsponsor i Fredericia HK.

– Herreholdet i Fredericia HK sikrer os synlighed i hele landet. Det er blevet ekstra interessant for os, da vi i de seneste år har udvidet vores tilstedeværelse med bl.a. en ny afdeling i København. Samtidig får vi ekstra stor eksponering på hjemmebanen i Fredericia, siger Kristian Gren, direktør for marketing og forretningsudvikling i Middelfart Sparekasse.

For håndboldklubbens vedkommende håber han, at den kan give ro til at fokusere helt på det sportslige.

– Med en femårig aftale er vi med til at sikre, at der er sikkerhed omkring klubbens drift. Vi har et fælles mål om, at Fredericia HK skal styrke sin position i toppen af dansk håndbold yderligere. I den sammenhæng må det være en fordel med en vis arbejdsro, siger Kristian Gren.

Aftalen indebærer bl.a., at Middelfart Sparekasses logo kan ses på klubbens trøjer, ligesom halkomplekset i Fredericia skifter navn til Middelfart Sparekasse Arena.

– Når folk går til håndbold i Fredericia, skal de ikke være i tvivl om, at Middelfart Sparekasse bidrager med en stor hånd i ryggen, siger Kristian Gren.

Den nye sponsoraftale markeres søndag den 5. maj i forbindelse med hjemmekampen mod GOG. Her vil der bl.a. være konkurrencer i pausen, ligesom Bent Jensen som formand for håndboldklubben og Middelfart Sparekasses adm. direktør Martin Baltser fortæller nærmere om tankerne bag sponsoraftalen til gæsterne i ADP Lounge.

Skoleelever løber penge ind til børn med lungesygdomme

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Knap 100.000 skoleelever snører løbeskoene til fordel for lungesyge børn, når Team Rynkeby Skoleløbet afvikles på 370 skoler i hele landet fredag den 3. maj 2024.

Mens 9. klasserne sidder og sveder over afgangseksamen i dansk retskrivning og læsning, snører deres yngre skolekammerater løbeskoene for at svede i en god sags tjeneste.

Knap 100.000 skoleelever fra 370 skoler over hele landet deltager den 3. maj i Team Rynkeby Skoleløbet, som afvikles til fordel for Børnelungefondens arbejde for lungesyge børn.

Løbet er et velgørenhedsløb, hvor eleverne i ugerne op til løbet har indgået mikrosponsorater med forældre, bedsteforældre, onkler og tanter, som har mulighed for at give et bidrag baseret på, hvor langt eleven løber.

– Det er et løb, hvor vi forsøger at sætte fokus på de børn, som har svært ved at få luft. Det er børn, som der måske ikke bliver lagt så meget mærke til i det daglige, men som ofte har lidt sværere ved at følge med i fysiske aktiviteter i frikvartererne og i idræt. Derfor bliver deres sygdom også ofte tolket som noget andet end det, det i virkeligheden er. Det vil vi gerne sætte fokus på, og så vil vi naturligvis gerne være med til at bidrage med penge til forskning i bedre behandlingsformer, siger Steffen Juncker, landechef for Team Rynkeby Fonden.

Stolthed blandt børnene

Alene sidste år rejste Team Rynkeby Skoleløbet godt seks millioner kroner til Børnelungefonden.

– Jeg oplever, at det giver en enorm stolthed blandt børnene, når de ser, at deres indsats sammen med andre børn fra hele landet rent faktisk nytter noget. Og det er ligegyldigt om den enkelte bidrager med meget eller lidt. Det vigtigste er, at børnene oplever, at de er med til at gøre en forskel, siger Steffen Juncker.

Afgørende for forskningen

Det mærker man i høj grad også hos Børnelungefonden, som modtager de mange penge, som børnene løber ind. Størstedelen af pengene bliver brugt til forskning i bedre behandlingsformer.

– Der er mange børn, som lider af meget alvorlige lungesygdomme, og hvor de bliver isolerede, føler sig ensomme og udenfor på grund af deres sygdom. Team Rynkeby Skoleløbet er afgørende for, at vi kan bidrage til at give børn og deres familier en mere tålelige hverdag og bedre behandling. Derfor er vi meget taknemmelige for, at så mange skoleelever gør det muligt for os at støtte forskning i bedre behandlinger, som forhåbentligt kan være med til at redde liv, siger Regitze Siggaard, forperson for Børnelungefonden.

Det er ikke bare i Danmark, at skoleeleverne løber penge ind til et godt formål. Team Rynkeby Skoleløbet afvikles samtidig i Sverige, Norge og Finland.

Forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter træder i kraft

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Onsdag den 1. maj 2024 træder en forsøgsordning i kraft, der giver kommunerne mulighed for at anvende tryghedsvagter som supplement til politiets arbejde med at opretholde ro og orden i det offentlige rum. Forsøgsordningen, der sidste år blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, skal løbe i tre år.

Justitsministeriet udstedte den 13. marts 2024 en bekendtgørelse, der sætter forsøgsordningen med kommunale tryghedsvagter i kraft fra den 1. maj 2024. Bekendtgørelsen fastsætter desuden de nærmere rammer for tryghedsvagternes virke, herunder uddannelse, uniformering og legitimation. Med forsøgsordningen gives der som noget nyt mulighed for udøvelse af vagtvirksomhed med henblik på at opretholde ro og orden i det offentlige rum.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger:

– Jeg er meget tilfreds med, at kommunerne nu kan tage et nyt værktøj i brug – forsøgsordningen er et vigtigt led i arbejdet med at sikre borgernes tryghed i lokalområderne og i de dele af det offentlige rum, hvor der er et særligt behov for flere ansvarlige voksne. For nylig udkom Justitsministeriets årlige tryghedsundersøgelse. Den viser blandt andet, at der er relativt mange borgere, der i deres nabolag har oplevet larmende adfærd og personer, som er påvirkede af alkohol eller stoffer i forbindelse med fester. Det er netop i den slags situationer, at tryghedsvagterne fremover vil kunne bidrage til politiets arbejde med at skabe tryghed.

Borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard siger:

– Det er rigtig glædeligt, at vi får mulighed for anvende kommunale tryghedsvagter. Det kan skabe tryghed f.eks. i forbindelse med sommerens liv i byens parker, hvor der en gang imellem kommer lidt for meget fart på, ved større arrangementer og koncerter eller i områder med utryghed. Det vil alt andet lige spare ressourcer hos politiet ved at aflaste for nogle opgaver, som så kan anvendes på egentlige lovovertrædelser og kriminalitet. I begge tilfælde kan resultatet kun blive, at vi giver borgerne en større sikkerhed og tryghed i hverdagen.

Baggrund: Treårig forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget vedtog den 1. juni 2023 en ændring af lov om vagtvirksomhed, der giver kommunerne mulighed for at anvende tryghedsvagter som led i en treårig forsøgsordning.

Tryghedsvagterne vil kunne sættes ind i områder, hvor borgerne oplever særlig utryghed, for eksempel i områder med mange udendørs fester og større forsamlinger. De vil også kunne sættes ind på stationsområder eller i boligområder, hvor der er særlig risiko for indbrud. Tryghedsvagterne vil blandt andet kunne dokumentere forstyrrelser af den offentlige orden eller øvrige lovovertrædelser og i den forbindelse overdrage relevant materiale til brug for politiets efterforskning.

Tryghedsvagterne skal ikke erstatte politiets arbejde eller patruljering, ligesom tryghedsvagterne ikke bliver tildelt politimæssige beføjelser. Tryghedsvagter kan være godkendte kommunalt ansatte vagter eller godkendte vagter i autoriserede vagtvirksomheder, som har indgået aftale med kommunen.

Tryghedsvagterne skal gennemgå en obligatorisk supplerende uddannelse, der er udviklet i samarbejde med vagtbranchen, og som skal klæde vagterne på til deres virke i det offentlige rum.

Justitsministeriet vil i forbindelse med forsøgsordningen indsamle erfaringer fra de kommuner, der måtte vælge at gøre brug af kommunale tryghedsvagter, vagtvirksomheder, der har leveret tryghedsvagtydelser, relevante brancheorganisationer for vagter, politiet og Politiforbundet med henblik på, at ministeriet kan vurdere ordningens betydning i praksis.

1...225226227...435Side 226 af 435

Uheld, indbrud og påvirkede bilister på Fyn

Mille Dyhrberg - 0
KRIMI. Flere hændelser har det seneste døgn holdt politiet beskæftiget rundt om på Fyn, hvor både færdselsuheld, indbrud og sager om påvirkede bilister indgår...

Venstre afvisende efter møde med Mette Frederiksen

Gyldne minutter sender Danmark i afgørende kamp om VM-billet

Mette Frederiksen har indkaldt flere borgerlige partier til forhandlinger

Middelfart Sparekasse slog egne forventninger markant i 2025

Røveri, indbrud og utryg adfærd på Fyn

Mille Dyhrberg - 0
KRIMI. Flere hændelser på Fyn har i de seneste dage ført til en række sigtelser og anmeldelser, herunder et røveri, flere indbrud og episoder...

Jeppe Bruus genvalgt — men Venstres lokale kredskandidat nåede ikke i mål

Thea Dyhrberg - 0
POLITIK. De personlige stemmer er talt op, og billedet er klart for Middelfartkredsen. Jeppe Bruus er genvalgt til Folketinget som nummer tre på Socialdemokratiets...

Jeppe Bruus kæmper for sin plads i Folketinget

Thea Dyhrberg - 0
POLITIK. Valgnatten er overstået, og Socialdemokratiet har fået et historisk dårligt valg på Fyn. Nu venter Jeppe Bruus på at få svar på det...

45-årig fra Odense fremstilles for indbrud, grov vold og vidnetrusler i Kolding

Thea Dyhrberg - 0
KRIMI. En 45-årig mand med bopæl i Odense Kommune fremstilles onsdag klokken 13 i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Han er sigtet for indbrud,...

VALGDAG: Vi følger stemmeurnerne fra Trekantområdet til Christiansborg

Redaktionen - 0
Klokken 8 åbnede stemmeboksene. Klokken 20 lukker de igen, og så begynder optællingen. Vi følger valgdagen fra morgen til nat, fra Trekantområdet til Christiansborg. https://v.24liveblog.com/24.js