Totalrådgiver fundet til museet MIND i Middelfart

0
11.11.2018 Middelfat Kommune - Teglgaardsparken.

De kommende år omdannes en afdeling af det tidligere sindssygehospital i Middelfart til det nye museum MIND, der har fokus på psykisk sygdom og mental trivsel. Omdannelsen af de historiske rammer i Teglgårdsparken 17 har været i udbud, og C. F. Møller Danmark A/S er valgt til at stå for totalrådgivningen af projektets byggedel.

I prækvalifikationsrunden var der 13 totalrådgivergrupper, der udtrykte interesse i at afgive tilbud. Herfra blev de tre totalrådgivergrupper Cubo Arkitekter, Rønnow Arkitekter og C. F. Møller Danmark A/S valgt til at afgive tilbud på opgaven. De tre deltagende totalrådgiverteams gav alle velkvalificerede og kreative bud på et hovedgreb for det kommende museum, men efter en bedømmelse af tilbuddene blev C. F. Møller valgt til opgaven.

– Det er rigtig glædeligt, at der nu er fundet den rigtige totalrådgiver. Middelfart Museum glæder sig til at samarbejde med C. F. Møller, og vi ser frem til, at projekteringen nu kan gå i gang, sådan at vi kan klippe snoren til MIND i 2026, siger leder af Middelfart Museum, Maiken Rude Nørup.

Det nye MIND museum skal indrettes i en patientbygning på det tidligere sindssygehospital i Middelfart. Stedet husede gennem mere end 100 år tusindvis af psykiatriske patienter. Med Danmarks største samling af psykiatrihistoriske genstande vækkes historien om psykiatrien i Danmark til live gennem udstillinger om skiftende sygdomsopfattelser og behandlingsformer med fokus på nutidig relevans og personlige fortællinger.

– Vi er glade for at blive valgt og ser frem til det fortsatte samarbejde med Middelfart Museum. Trivsel og velfærd ligger os meget på sinde, og vi er stolte over at kunne bidrage til formidlingen af dette med en ombygning af det tidligere sindssygehospital (Teglgårdsparken) i Middelfart til museum MIND, der både skal fortælle om stedets og psykiatriens historie. På samme tid skal det også imødekomme nutidens behov for udstillingsfaciliteter og besøgende, mens der bevares så meget af den oprindelige bygnings karakter og udtryk som muligt, siger Rune Bjerno Nielsen, som er partner, arkitekt og afdelingschef for C. F. Møllers konkurrenceafdeling i Aarhus.

MIND har et budget på 32 mio. kr. Projektet er støttet af Augustinus Fonden, Den A.P. Møllerske Støttefond, Den filantropiske forening Realdania, Lokale og Anlægsfonden, Middelfart Kommune, Lundbeckfonden, Ole Kirk’s Fond, Cand.pharm. Povl M. Assens Fond, Region Syddanmark, LAG MANK, Statens Kunstfond, Middelfart Sparekasse og Middelfart Museumsforening.

Museet kommer til at indeholde udstillinger, men også mødelokaler og foredragsrum, der kan bruges af foreninger, arrangører m.m., der har fokus på psykisk sygdom og/eller mental trivsel.

MIND forventes åbnet i starten af 2026.

Læs også

Aftale skal løfte velfærd og infrastruktur

0

Fredag blev regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) enige om en økonomiaftale for 2025, der markerer det største løft af kommunernes økonomi i mere end 15 år. Aftalen, der indebærer en forøgelse af kommunernes serviceramme med 3,4 mia. kr., vil muliggøre betydelige investeringer i lokal velfærd, herunder folkeskoler, ældrepleje og dagtilbud.

Regeringen og KL har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2025. Med aftalen løftes den kommunale serviceramme med 3,4 mia. kr. og giver kommunerne mulighed for markante investeringer i bedre velfærd. Aftalen indebærer det største realløft i mere end 15 år. Parterne er som en del af aftalen enige om mere end 100 regel- og forenklingstiltag, der vil bidrage til at frigøre et trecifret millionbeløb lokalt. Parterne er derudover enige om et samlet anlægsniveau på 20,3 mia. kr. i 2025.

Foto: AVISEN

– Aftalen giver mulighed for markante investeringer i den nære velfærd – bl.a. i daginstitutioner, folkeskolen og ældreplejen. Jeg er meget tilfreds med, at vi har så stærk en dansk økonomi, at det er muligt at investere så markant i den nære velfærd til gavn for borgerne, siger finansminister Nicolai Wammen.

– Vi har indgået en rigtig god aftale med kommunerne, der giver velfærden et markant løft og samtidig sikrer de særligt vanskeligt stillede kommuner ekstra penge, tilføjer indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.

Sophie Løhde. Foto: AVISEN

KL’s formand Martin Damm fremhæver aftalens historiske karakter:

– Vi står med en historisk aftale, der giver kommunerne nogle muligheder, som vi ikke har haft i en lang årrække. Velfærden står ved en skillevej, og vi har nu valgt det spor, hvor vi kan begynde at styrke og udvikle velfærden.

Næstformand Jacob Bundsgaard pointerer vigtigheden af prioritering:

– Det har været afgørende for os, at vi i år fik landet en økonomiaftale, som giver os mulighed for at prioritere de almene velfærdstilbud. Vi har i årevis kæmpet med stigende udgifter, men med aftalen er der plads til at udvikle velfærden.

Store investeringer i infrastruktur og grøn omstilling

Aftalen fastsætter et samlet anlægsniveau på 20,3 mia. kr. i 2025, hvilket sikrer gode muligheder for investeringer i både fysiske rammer for velfærden og den grønne omstilling. 0,6 mia. kr. er øremærket til udvidelse af den kommunale botilbudskapacitet, mens 0,9 mia. kr. går til investeringer i bedre faglokaler i folkeskolen.

KL og regeringen har også til hensigt at styrke klimatilpasningen for bedre at kunne håndtere mere ekstremt vejr i fremtiden. De vil samarbejde om en langsigtet planlægning af klimaindsatsen, hvor lokale og nationale initiativer bedst muligt kan spille sammen.

Regelforenklinger og reduktion af administrationsudgifter

Aftalen inkluderer mere end 100 regel- og forenklingstiltag, der skal øge kommunernes frihed og forventes at frigøre et trecifret millionbeløb, når tiltagene er fuldt indfaset. Dette skal bidrage til mindre bureaukrati og administration i både staten og kommunerne.

Desuden er der aftalt en reduktion af administrationsudgifterne med 242 mio. kr. Regeringen vil reducere med 1.000 årsværk i den statslige administration, hvilket skal bidrage til at styrke den lokale velfærd.

Fokus på folkeskolen

Et centralt tema i forhandlingerne har været folkeskoleområdet, hvor parterne er enige om, at folkeskolens almentilbud kan styrkes. Dette skal sikre, at langt flere elever kan blive en del af folkeskolens fællesskab, og at ressourcerne til specialundervisning optimeres.

– Vi har brug for at få vendt udviklingen i folkeskolen, så langt flere elever kan blive en del af folkeskolens fællesskab, siger Jacob Bundsgaard.

Med denne omfattende aftale tages der vigtige skridt mod et grundlæggende retningsskifte for velfærden i Danmark. Kommunerne får nu mulighed for at udvikle og styrke velfærden til gavn for alle borgere.

Opsummering: Aftale om kommunernes økonomi for 2025

Indledning

  • Kommunerne får med økonomiaftalen for 2025 mulighed for markante investeringer i velfærd, herunder skoler, ældrepleje og dagtilbud.
  • Fokus på at reducere administrationsudgifter og øge borgernær velfærd.
  • Regeringen vil reducere statslig administration med 1.000 årsværk i 2025 for at finansiere lokale velfærdsindsatser.

Økonomiske rammer

  • Servicerammen løftes med 3,4 mia. kr., og der skal spares 242 mio. kr. på administration.
  • Den samlede serviceramme udgør 323,6 mia. kr.
  • Anlægsniveauet fastsættes til 20,3 mia. kr. for 2025, med en ekstra investering i botilbudskapaciteten.
  • Særtilskudspuljen til vanskeligt stillede kommuner forhøjes til 800 mio. kr. i 2025.

Regelforenklinger og frihedsgrader

  • 113 regelforenklinger aftalt for at mindske bureaukrati og øge lokal frihed.
  • Initiativer til frisættelse af den offentlige sektor, herunder nye tilsyns- og dokumentationskrav.

Folkeskolen

  • Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram, der løsner bindingerne i folkeskoleloven og styrker almenundervisningen.
  • Samarbejde om at reducere udgifter til specialundervisning og styrke inkluderende fællesskaber.

Ældreplejen

  • Ældrereform med et kvalitetsløft på 1 mia. kr. årligt frem mod 2027.
  • Fokus på helhedspleje, borgernær visitation og faste tværfaglige teams.
  • Styrket borgerens frie valg mellem leverandører og reduktion af bureaukrati i ældreplejen.

Digitalisering og kunstig intelligens

  • Oprettelse af en digital taskforce for kunstig intelligens for at gøre Danmark verdensførende inden for AI i den offentlige sektor.
  • Fokus på at frigøre arbejdskraft, reducere administration og øge kvaliteten i den offentlige sektor.

Sundhed

  • Fortsat understøttelse af 10-årsplanen for psykiatrien og opfølgning på Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger.
  • Øget brug af dosispakket medicin og modernisering af Det Fælles Medicinkort.

Klima og grøn omstilling

  • Styrket indsats for klimatilpasning med fokus på stormflod og højtstående grundvand.
  • Lokale klimahandlingsplaner og samarbejde om udtagning af lavbundsjorder.

Øvrige initiativer

  • Fokus på at nedbringe kommunernes samlede gæld og overholdelse af skattefastsættelse.
  • Samarbejde om fælles løsninger og effektivisering af indkøb i den offentlige sektor.

Faktaark om kommunernes anlægs- og serviceudgifter

Kommunernes anlægsudgifter

  • Kommunernes samlede anlægsramme fastsættes til 20,3 mia. kr. i 2025.
  • Der afsættes 0,6 mia. kr. specifikt til investeringer i udvidelsen af den kommunale botilbudskapacitet i 2025.
  • Investeringerne i kommunal botilbudskapacitet øges med i alt 1,5 mia. kr. i perioden 2024-2026.
  • En historisk oversigt viser variation i de aftalte anlægsudgifter fra 20,6 mia. kr. i 2007 til 20,3 mia. kr. i 2025, med højdepunkter som 29,0 mia. kr. i 2010 og lavpunkter som 19,6 mia. kr. i 2023.

Løft af kommunernes serviceudgifter

  • Kommunernes serviceramme løftes realt med 3,2 mia. kr. i 2025.
  • En oversigt over aftalte realløft af kommunernes serviceramme viser, at løftene har varieret betydeligt over årene, med negative justeringer i visse år (fx -2,2 mia. kr. i 2012 og 2013) og positive løft i andre år (fx 3,2 mia. kr. i 2025).
  • Den største stigning ses fra 2024 til 2025, delvist på grund af kvalitetsløftet af ældreplejen, som også omfattede en velfærdshåndsrækning på 650 mio. kr. fra Finansloven 2024.

Stem bureaukraterne ud af EU!

0

”USA innoverer, Kina kopierer, EU regulerer!” Så kort kan verdenssituationen desværre opsummeres, og det kan mærkes i alle dele af samfundet. Fortsætter denne udvikling, så efterlades Europa på perronen, uden geopolitisk relevans. Det er på tide at stemme bureaukraterne hjem!

Reguleringstrangen sætter sig eksempelvis i vores økonomiske vækst, hvor vi langsomt men sikkert udkonkurreres af amerikanerne. I 2013 var Europas samlede BNP 14% højere end USA’s ifølge McKinsey, men nu 10 år senere er vi bagud med 17%.

En af forklaringerne er ifølge konsulentbureauet den høje grad af regulering. I vores iver efter at beskytte borgerne pålægges alt for mange restriktioner og tunge dokumentationsbyrder. Et par eksempler:

Nye krav rammer fx virksomhederne med tunge registreringsrutiner og årlig afrapportering af virksomhedens bæredygtighed – som løst estimeret koster 7,5 mia kr om året at honorere i Danmark alene.

Medarbejderne får også bureaukrati-hammeren at føle med EU-sanktioneret tidsregistrering fra 1. juli 2024. Tiltaget sker fordi en tysk virksomhed ikke overholdt hviletidsbestemmelserne, og derfor skal hele Europa nu genindføre stempeluret. Det anslås at koste os danskere 1-2,5 milliarder kronerom året i skønne spildte kræfter.

Spørger du enhver erhvervsdrivende eller landmand vil de kunne fremdrage mange flere eksempler på dokumentationskrav og indgribende lovgivning, som lægger yderligere milliarders spild oveni.

Selv i foreningslivet fører EU’s hvidvaskregler og GDPR-lovgivning til panderynker og lange frugtesløse diskussioner – og afsløringerne i dokumentaren ”Den sorte svane” viser tydeligt at dokumentation overhovedet ikke stopper de kriminelle i hverken svindel, hvidvask eller anden kriminalitet.

Det er helt sikkert noble og prisværdige formål der ligger til grund for regeljunglens evige ekspansion. Alle bakker op om at fremme virksomhedernes bæredygtighed, medarbejderneshviletider skal selvfølgelig overholdes og hvidvask og svindel skal stoppes.

Men når en bureaukrat skal løse et problem og virke handlekraftig bliver resultatet desværre oftestover-regulering, symbolpolitik og nye bureaukratiske byrder. Løsningen bliver værre end problemet, og byrden lander hos virksomheder og sagesløse borgere, som intet har med problemet at gøre.

Udover at dræbe folks livslyst er det også gift for vores konkurrenceevne, og mindre vækst betyder færre ressourcer til at løse tidens store udfordringer omkring klima, grøn omstilling og forsvar.

Det er de mange der ødelægger det for de få. Vi skal lade være med at se fiktive trusler i hvert et hjørne af samfundet, og det er på tide at slå bak: Lovgivningen skal forenkles og bureaukratiet skal mindskes. Liberal Alliance foreslår samme medicin i EU som i det danske Folketing: 1 regel ind – 2 regler ud.

De mange frigjorte ressourcer vil gøre os bedre i stand til at håndhæve reglerne i stedet!

Hvis du også er dødtræt af at spilde din tid og samfundets ressourcer på administration og papirskubberi, så er det på tide at stemme bureaukraterne ud af EU. Det vil være til gavn for hver en virksomhed, borger og forening i hele det ganske land!

Region Syddanmark bliver spydspids for at få bæredygtige og klimavenlige lægemidler til hele Danmark

0

Med en bevilling på fire mio. kr. sætter regionsrådet i Region Syddanmark turbo på arbejdet med mere bæredygtig medicin. Pengene skal bruges til at udvikle tiltag, der reducerer klima- og miljøbelastningen fra lægemidler og mindsker medicinspild. Stærke partnerskaber med private, kommunale, regionale og nationale aktører skal sørge for, at det kommer sundhedsvæsenet i hele Danmark til gavn.

Danske Regioner har udpeget Region Syddanmark som national lead-region på lægemiddelområdet. Det betyder, at Region Syddanmark skal stå i spidsen for at drive den grønne omstilling inden for netop dette område. Det syddanske udviklingsmiljø inden for lægemidler og sundhedsinnovation bliver motoren i initiativet Bæredygtig Medicin, som i tæt samarbejde med private, kommunale, regionale og nationale aktører på lægemiddelområdet skal drive den grønne omstilling af lægemiddelområdet fremad i hele landet.

Medicin udleder CO2, når det produceres, transporteres, forbruges og bortskaffes. Det er en national udfordring, der kan måles i hele sundhedsvæsenet i regionerne, i kommunerne og hos de praktiserende læger. Alene i Region Syddanmark kommer en fjerdedel af sygehusenes klimaaftryk fra den medicin, der bliver brugt til behandling af patienter.

Det skal det syddanske initiativ ”Bæredygtige lægemidler” gøre noget ved. Region Syddanmarks regionsråd har på deres møde 27. maj 2024 afsat fire mio. kr. til initiativet, der skal bidrage til en målbar reduktion i klima- og miljøbelastningen forbundet med produktion, forbrug og bortskaffelse af lægemidler – ikke blot på de syddanske sygehuse, men i hele det danske sundhedsvæsen.

Stærke partnerskaber er løftestang
Initiativet hviler på et tæt samarbejde med de øvrige regioner, Amgros – som er den nationale organisation til sikring af lægemidler på de offentlige danske hospitaler – og en række øvrige interessenter og samarbejdspartnere. Det store fokus på samarbejde på tværs er en fordel, mener Michael Nielsen (K), der er formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark:

– Stærke partnerskaber med fokus på nytænkning, innovation og vidensdeling er helt afgørende for, at det kan lykkes os at mindske medicinspild og reducere klimabelastningen fra lægemidler i det danske sundhedsvæsen. Vi har et stærkt syddansk udviklingsmiljø inden for lægemidler og sundhedsinnovation, der bliver motoren i projektet, og som i tæt samarbejde med private, kommunale, regionale og nationale aktører på lægemiddelområdet skal drive den grønne omstilling af lægemiddelområdet fremad i hele landet, siger Michael Nielsen.

OUH bliver et nationalt flagskib for bæredygtige lægemidler
Afdelingen for Farmakologi på Odense Universitetshospital er udpeget til at stå i spidsen for det nye initiativ, og det glæder Karsten Uno Petersen (S), der er formand for Udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn Omstilling i Region Syddanmark:

– Det er et initiativ med stor betydning både regionalt og nationalt, og jeg er på Syddanmarks vegne stolt over, at OUH skal stå i spidsen for en landsdækkende indsats rettet mod en af de største klimasyndere i sundhedsvæsenet, nemlig lægemidler. OUH har stor erfaring på området, og med dette initiativ sætter vi endnu mere turbo på arbejdet og dedikerer bl.a. ressourcer til at udvikle et nationalt forum for bæredygtige lægemidler, så viden og løsninger kan blive bredt ud til alle regioner, siger Karsten Uno Petersen.

Bidrager til regionens mål om at mindske CO2-udledning
Opgaven med at mindske miljø- og klimabelastningen fra lægemidler er et vigtigt indsatsområde for Region Syddanmark og skal bidrage til, at regionen når sit ambitiøse klimamål om at mindske sin CO2-udledning med mindst 35 pct. inden 2030 sammenlignet med 2020.

Region Syddanmark har derfor allerede igangsat flere klimaindsatser på lægemiddelområdet, fx en kortlæggelse af medicinspildet på Svendborg Sygehus og på hospice samt et projekt, hvor klimaskadelige sprayinhalatorer erstattes med mindre klimabelastende pulverinhalatorer. Projekterne har været forankret i Afdelingen for Farmakologi på Odense Universitetshospital, som nu altså også får ansvaret for initiativet Bæredygtige Lægemidler.

Region Syddanmark udpeget som national spydspids på lægemiddelområdet
Initiativet Bæredygtige Lægemidler er en direkte udløber af, at Danske Regioner har udpeget Region Syddanmark som lead-region på lægemiddelområdet.

Det betyder, at Region Syddanmark på nationalt niveau skal stå i spidsen for at drive den grønne omstilling inden for netop dette område og bliver ansvarlig for at teste løsninger, skabe resultater og formidle viden, der skal skabe mindre spild af lægemidler, mindre klimabelastende produkter og stille krav til produktion, forbrug og bortskaffelse. Dette vil ske i et formaliseret samarbejde med Amgros, som har nationalt lead på ’Medicin – grønne kriterier’.

Fakta om initiativet Bæredygtige Lægemidler
Regionsrådet har bevilliget i alt fire mio. kr. til initiativet ”Bæredygtige Lægemidler”. Til finansieringen tages en mio. kr. i 2024 fra regionens strategipulje og tre mio. kr. fra den regionale udviklingsramme.

Pengene skal bl.a. bruges til at afdække og udvikle konkrete regionale klimatiltag, der skal reducere lægemidlers samlede klima- og miljøbelastning. Hvis klimaeffekten er positiv, skal tiltagene udbredes til resten af Danmark. Der skal også etableres og udvikles et nationalt forum for bæredygtige lægemidler under det tværregionale forum for koordination af medicin

Spillerne har valgt Elias Sørensen som Årets Profil i 2. Division 2023/2024

0

Han havde tre mål: Oprykning, at blive topscorer og at blive Årets Profil i 2. Division. Nu har Elias Sørensen indfriet to af dem, mens han med tre runder tilbage topper topscorerlisten.

Elias Sørensen har været brandvarm denne sæson. Den 24-årige kantspiller har været stærkt medvirkende til, at Esbjerg fB i sidste uge sikrede sig oprykning til NordicBet Ligaen.

Esbjerg fB-profilens præstationer er ikke gået kollegaerne næse forbi. Noget, der måske kan tilskrives det faktum, at han – med undtagelse af Skive IK og Fremad Amager – har scoret imod samtlige hold i rækken.

Derfor kunne Thomas Lindrup, chef for spillerrådgivning i Spillerforeningen, onsdag overraske en stolt Elias Sørensen i omklædningsrummet med prisen som Årets Profil i 2. Division.

– Det er en stor ære. Det er en personlig målsætning, man sætter sig før sæsonen. Ligesom jeg gerne vil være topscorer, så vil jeg også gerne være Årets Profil. Det er noget, jeg satte snuden op efter før sæsonen, siger Elias Sørensen.

– Selvfølgelig var oprykningen det største mål. Nu er oprykningen sikret, og så kan jeg sikre mig de andre efterfølgende, siger EfB’s #9, der med tre runder tilbage topper topscorerlisten med to mål flere end Aarhus Fremads Frederik Høgh Jensen.

Ny liga, samme mål

Sammen med holdkammeraterne kunne Elias Sørensen fredag den 24. maj fejre oprykningen til NordicBet Liga efter en 2-0-sejren ude mod Middelfart. Dermed bevæger den traditionsrige klub sig tilbage op i rækkerne.

Elias Sørensen »føler, han kan score mod alle«. Også holdene i NordicBet Liga. Derfor er det også hans personlige mål, at han efter næste sæson kan blive topscorer og kalde sig Årets Profil.

– Selvfølgelig, kommer det prompte.

– Det kommer indefra og hjemmefra. Jeg har altid haft meget selvtillid og altid troet på mig selv. Og så er det lige meget, om det hedder 1. division, 2. division eller Superliga. Selv dengang, jeg spillede i England, skulle jeg være topscorer derovre. Det er bare sådan det er.

Elias Sørensen fik 30 procent af stemmerne. Han vinder prisen foran holdkammeraten Emil Holten, der vandt prisen sidste år, men som i år måtte nøjes med syv procent af stemmerne.

EfB-topscoreren får officielt overrakt prisen som Årets Profil i 2. Division i aften, når EfB hjemme tager imod AB i sæsonens tredjesidste kamp.
Prisen uddeles af Spillerforeningen. Det er spillerne i 2. Division, der stemmer om Årets Profil.

Regeringen vil slække på krav til udrykning

0

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen vil afskaffe kravet om, at brandkøretøjerne skal rykke ud senest fem minutter efter alarmen. Fagforbund kalder forslaget en ”meget risikabel affære”.

Et af de helt centrale krav i det danske beredskab er, at brandkøretøjerne skal rykke ud fra brandstationerne senest fem minutter efter, alarmen har lydt. Det krav er nu på vej mod at blive droppet. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), har bedt Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen om at se på en afskaffelse af kravet ”i den nærmeste fremtid”.

Thomas Brücker, der er formand for FOAs Teknik- og Servicesektor, og selv brandmand gennem 20 år, advarer mod forslaget.

– Tid er en altafgørende faktor ved de fleste hændelser. Det er helt afgørende, at indsatsen påbegyndes så hurtigt som muligt, siger Thomas Brücker.

– En afskaffelse af fem minutters afgangskravet vil være en meget risikabel affære. For befolkningen, for forsikringsselskaberne og ikke mindst for de mennesker som er så uheldige at være udsat for en hændelse, hvor beredskaberne skal yde en afgørende hjælp. I værste fald kan det betyde forskellen mellem liv og død.

Løser ingen problemer
I 2022 kørte det kommunale redningsberedskab til 1.800 færdselsuheld. Rapporten ’Redningsberedskabet i tal 2022’ viser, at der var en responstid på 8.07 minutter (tiden fra alarmering til ankomst til skadestedet) i forhold til trafikulykker. Dette er det højeste, den har været i 5 år. 19% var fremme mellem 10-15 minutter fra alarmeringen. Samlet set var 25% fremme efter 10 minutter.

– Det løser ikke problemerne at afskaffe afgangstiderne eller forlænge dem. Tværtimod. Det eneste, en forlænget afgangstid løser, er at flere kan være deltidsbrandmænd. Uanset hvad, betyder det, at der går længere tid, før borgere får hjælp, og derved vil skaderne ved brand og ulykker bliver endnu større, fortæller Thomas Brücker.

Rammer landdistrikterne
Ifølge FOA vil det særligt ramme de små byer i landdistrikterne, hvis man slækker på fem minutters afgangskravet.

– Langt de fleste beredskaber i storbyerne vil kunne bevare udrykningstiderne, mens brandstationerne i små byer bemandet med deltidsbrandfolk vil betale prisen. Vi bør som samfund sørge for, at alle borgere får hurtig, kvalificeret og faglig hjælp når ulykken er ude. Også dem i udkants Danmark, siger Thomas Brücker.

Han understreger, at det vigtige er, at sikre kommunerne et hurtigt og robust beredskab. Og det gør man bedst ved, at brandmænd er på vagt og dermed kan køre til indsatserne som deres primære arbejde. Ikke ved at de kommer hjemmefra eller fra deres job. Vi har simpelthen ikke tiden til at vente på, at deltidsfolk i fremtiden skal kunne komme endnu længere fra.

Regeringen forenkler regler om beskæftigelseskrav for kontanthjælp

0

Regeringen forenkler regler om beskæftigelseskrav for kontanthjælpOptjeningsreglerne for kontanthjælp bliver forenklet og skærpet. Fremover vil beskæftigelseskravet være ens for alle, der er rejst til Danmark.

Torsdag vedtog et flertal i Folketinget, at alle kontanthjælpsmodtagere, der er kommet til Danmark, fremover skal leve op til et krav om mindst 2,5 års fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år, hvis de skal modtage en højere sats i kontanthjælpssystemet. Med de nuværende regler gælder beskæftigelseskravet ikke for de borgere, som er kommet til Danmark før 2008. De nye regler gælder fra 1. juli 2025.

Lovforslaget betyder, at godt 10.000 borgere bliver sat ned på den laveste sats i kontanthjælpssystemet. Det får primært betydning for ikke-vestlige indvandrere, der har boet i Danmark længe men kun har været en del af arbejdsmarkedet i begrænset omfang.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen:

– Det er godt, at vi nu får ensrettet reglerne. For at hjælpe folk til at blive integreret i det danske samfund skal vi stille krav. Det er samtidig et spørgsmål om ret og pligt. Ved at skærpe optjeningsreglerne sørger vi for, at der er et større incitament til at komme i beskæftigelse. Derudover vil denne gruppe blive omfattet af arbejdspligten, som sikrer en beskæftigelsesrettet indsats.

For at få adgang til en højere kontanthjælpssats skal man opfylde både opholds- og beskæftigelseskravene. Det vil sige, at man inden for de seneste 10 år skal have haft ophold i riget i mindst 9 år og været fuldtidsbeskæftiget i mindst 2,5 år for at kunne modtage de højere ydelser.

Lovforslaget udspringer af Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp, som blev indgået i oktober 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Et samlet Folketing bag national handlingsplan mod PFAS

0
A demolition site with a pile of demolished brick wall and concrete debris

Et samlet Folketing har indgået aftale om den første nationale handlingsplan mod PFAS. Planen skal beskytte miljøet og danskerne mod PFAS i hverdagen.

Der er netop indgået en ny politisk aftale om en national handlingsplan for PFAS. Der er afsat 404 mio. kr. til planen, som skal danne grundlag for at afværge, inddæmme og oprense PFAS-forurening.

PFAS er evighedskemikalier. Når først de er i miljøet, så forsvinder de ikke igen. De ophobes i miljøet, i dyr og i mennesker, og PFAS er forbundet med en række alvorlige sygdomme. Derfor kalder udfordringen på en samlet tværgående indsats, så vi sikrer, at problemerne med PFAS forebygges og håndteres effektivt og målrettet.

Danmark går nu som det første land i EU – muligvis sammen med Frankrig – foran og indfører et forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler til forbrugere. PFAS fra tekstiler udgør omkring 60 procent af alle PFAS-udledninger i EU, så det vil kræve en betydelig indsats af branchen at udfase PFAS.

– Med denne handlingsplan er vi kommet et meget vigtigt skridt mod at håndtere PFAS i vores miljø og få mindre PFAS i vores hverdag Det er vigtigt, at man som dansker er tryg ved at give børnene regntøj på, drikke vand fra hanen og spise kartoflerne i køkkenhaven. Derfor handler tre af de store indsatser i handlingsplanen om forbud mod PFAS i tøj og sko, PFAS i jorden og i drikkevandet. Og Danmark vil allerede nu gå foran EU og forbyde PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler til forbrugere, siger miljøminister Magnus Heunicke.

To af de store indsatser i handlingsplanen handler om PFAS i jorden og i drikkevandet. PFAS er svært nedbrydeligt og kan findes i lang tid i miljøet. Selvom vi globalt stoppede al udledning af PFAS i dag, ville vi fortsat kunne finde PFAS i vores miljø, drikkevand og omgivelser i fremtiden.

Derfor afsætter aftaleparterne nu en pulje til at oprense punktkilder, der er forurenet med PFAS. Regionerne anslår, at på op mod 15.000 grunde kan jorden være forurenet med PFAS på grund af mistanke om forurenende aktivitet på grundene. Aktiviteterne kan fx være tidligere brandøvelsespladser og deponier. Der skal gøres noget ved disse punktkilder, hvor jord- og grundvandsforureninger med PFAS udgør en risiko for bl.a. drikkevand og overfladevand for at begrænse spredningen af PFAS til miljøet.

Der afsættes med handlingsplanen også en tilskudspulje, som vandforsyningerne kan bruge til at beskytte borgernes drikkevand mod PFAS de steder, hvor der er behov for det. Når vi finder høje koncentrationer af PFAS, kan vi skærme og inddæmme forureningen ved at etablere nye forsyningsledninger og boringer. I nogle tilfælde kan vi også rense vandet og dermed fjerne PFAS fra drikkevandet. Formålet er at sikre forsyningen af rent drikkevand og imødegå væsentlige stigninger i vandprisen.

– Det er heldigvis kun få vandforsyninger, der er så hårdt ramt af PFAS, at de skal rense vandet, men i de tilfælde vil forbrugeren kunne opleve høje stigninger i vandprisen. Den ulighed vil vi forhindre med en tilskudspulje, samtidig med at vi sikrer forsyningen af rent drikkevand, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Indsatserne rammer bredt, med fokus på at:

– Forbyde PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler til forbrugere i Danmark. Det foreslås at give erhvervslivet en overgangsperiode på et år af hensyn til at omstille produktionen. Det betyder, at forbuddet vil gælde fra 1. juli 2026.
– Der afsættes en pulje på 110 mio. kr. til oprensning af PFAS i drikkevand
– Der afsættes en pulje på 100 mio. kr. til rensning af jord for PFAS
– Øge kontrollen af produkter – bl.a. med onlinehandel og i fysiske butikker
– Styrke overvågning af PFAS i vandmiljøet, i fødevarer og fødevareproducerende dyr.
– Etablere partnerskaber med erhvervslivet samt sikre målrettet information til borgerne med letforståelige råd og vejledning
– Sikre viden om PFAS-niveauerne i den danske befolkning
– Rådgive kommuner og vandforsyningsselskaber om PFAS samt sikre viden om PFAS-niveauerne i den danske befolkning
– Arbejde for et generelt forbud mod PFAS i hele EU

– Med handlingsplanen sikrer vi en samlet plan for, hvordan vi fremadrettet skal håndtere udfordringerne med PFAS i bl.a. fødevarer. Den mad, vi spiser, kan være en kilde til eksponering for PFAS. Derfor er det afgørende, at vi ikke blot bliver bedre til at forstå, men også til at håndtere det, når PFAS spreder sig fra foder til dyr og fra dyr til fødevarer, så vi kan tage de nødvendige forholdsregler tidligt og mindske risikoen for PFAS i vores mad. Jeg er meget glad for, at vi nu har en plan, der blandt andet styrker Fødevarestyrelsens monitorering af PFAS i fødevarer og sikrer, at vi arbejder for flere og mere kvalificerede grænseværdier i EU, siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen.

Aftaleparterne udtaler:

Anne Paulin, S: I Socialdemokratiet er vi meget glade for denne aftale, der forbyder PFAS i tekstiler og sko, og dermed gør det tryggere at være forbruger i Danmark. Vi skal have PFAS’en ud af vores hverdag.

Erling Bonnesen, V: PFAS er alle steder, hvor vi kigger, så det glæder mig, at vi nu har en fælles plan for, hvordan vi skal oprense, afværge og inddæmme PFAS. Det er vigtigt – ikke mindst på fødevareområdet, hvor der nu sættes ind med styrket kontrol for PFAS.

Charlotte Bagge, M: Det er glædeligt, at vi nu er i mål med en plan for, hvordan vi skal håndtere det omsiggribende problem, som PFAS udgør. PFAS er en grænseoverskridende udfordring. Vi går nu som det første land i EU foran og indfører et forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler, der viser vejen for de andre EU-lande.

Carl Valentin, SF: Det er simpelthen fremragende, at vi nu endelig får et dansk forbud mod PFAS i tøj. Det har SF kæmpet for længe, og det kommer til at gøre en stor forskel. Nu mangler vi bare resten af de steder, hvor man bruger PFAS. Lad os håbe, regeringen ikke synes, den har gjort tilstrækkeligt nu.

Hans Kristian Skibby, DD: Jeg synes, det er glædeligt, at vi i dag kan præsentere en samlet plan for håndtering af PFAS i de næste 4 år – med over 400 mio. kr. afsat til gennemførelsen.

Alexander Ryle, LA: Jeg glæder mig over, at vi har det internationale perspektiv med i aftalen, og at der fastsættes en bagatelgrænse for utilsigtet tilstedeværelse af PFAS i beklædning og imprægnering. Med en styrket kontrolindsats, både i fysiske butikker og i online-handlen, samt konstruktive partnerskaber med erhvervslivet, kan vi begrænse mængden af PFAS på en klog måde.

Mette Abildgaard, K: En styrket indsats mod PFAS er virkelig tiltrængt, og med denne aftale kommer vi et godt stykke imod en bedre beskyttelse af danskerne.
Vi var gerne gået endnu videre i forhold til oprensning af PFAS-grunde samt et nationalt forbud mod PFAS i forbrugerprodukter, men glæder os over, at vi starter ud med et forbud mod PFAS i tekstiler til beklædning.

Søren Egge Rasmussen, EL: Godt at vi laver den første aftale mod PFAS-forurening med forskellige indsatser. Jeg er glad for, at der indføres bedre kontrol med fødevarer og foder til husdyr. Og dermed få mere styr på forureningsrisiko med PFAS i landbruget, som bl.a. kan komme fra fiskemel i foderet. Jeg håber næste skridt bliver at udfase PFAS i sprøjtegift.

Katrine Robsøe, RV: Jeg tror, at vi alle er bekymrede over de store fund af PFAS i vores samfund. For du skal trygt kunne åbne for vandet i vandhanen og købe tøj i butikken. Derfor er jeg også glad for, at vi nu tager skridt i den rigtige retning med mange gode initiativer, og vi vil fra Radikal side arbejde videre for langt mindre PFAS i Danmark og EU.

Morten Messerschmidt, DF: DF bakker fuldt og helt op om denne her samlede plan for, hvordan vi skal håndtere de store problemer, vi ser i disse år med PFAS – alle steder hvor vi leder. Vi er godt tilfredse med planen.

Sascha Faxe, ALT: PFAS er en kæmpe udfordring for miljøet og vores helbred, derfor er det på høje tid at vi får lavet en samlet handlingsplan. Det glæder Alternativet, at Danmark denne gang går mærkbart foran ved at forbyde PFAS i tøj og sko i Danmark. Som mennesker er i konstant berøring med PFAS i vores beklædning, og tøjet er en stor kilde til PFAS i vores miljø, og forbuddet er en håndsrækning til det trængte vandmiljø.

Fakta:

PFAS er en samlet betegnelse for mindst 10.000 forskellige fluorholdige stoffer.

Stofferne har været brugt i industrien i over 50 år og mange bruges stadig. De er kendetegnet ved at være vand- og fedtafvisende, og derfor har man brugt dem i hverdagsprodukter som fx tøj, sko, elektronik og maling. Stofferne kan skade miljø og sundhed, og er meget svære at nedbryde. Desuden ophober de sig i miljøet, i dyr og i mennesker.

Handlingsplanen løber frem til og med 2027 og repræsenterer en første fase i indsatsen mod PFAS. Folketinget er enigt om at afsætte 404 mio. kr. i årene 2024-2027. Efter 2027 skal der tages stilling til fremadrettede indsatser mod PFAS-forurening.

Tekstiler dækker omkring 60 % af den totale udledning af PFAS til miljøet ifølge forslaget til EU-forbud. Tøj og sko til forbrugere udgør over 80% af de tekstiler, der markedsføres. Bekendtgørelsen om forbuddet forventes at være klar 1. juli 2025. Det forventes, at erhvervslivet får en overgangsperiode på et år, så forbuddet gælder fra 1. juli 2026.

Indsatsen mod PFAS vil sikre, at regionerne kan undersøge og oprense endnu flere af de ca. 15.000 grunde, der potentielt kan være forurenet med PFAS. Regionerne har i 2024 undersøgt 95 brandøvelsespladser, 1045 grunde, hvor der har været andre brancher end brandøvelsespladser og undersøgt ca. 400 jordforureningers påvirkning af overfladevand, hvoraf påvirkning af overfladevand med PFAS ved ca. 120 lokaliteter viste sig helt eller delvist skyldes jordforureningerne.

Samtidigt er det nødvendigt med en pulje til oprensning af drikkevand for PFAS. Der er det seneste år fundet overskridelser af kravværdien for summen af 4 PFAS i ca. 5 % af boringskontrollerne for drikkevandsboringer.

Med de 44 mio. kr. der afsættes til forstærket overvågning af vandmiljøet, vil overvågningen kunne udvides til at måle på ca. 900 målestationer i grundvandet 1-4 gange fra 2024 til 2027 og min. 60 ekstra årlige målestationer i vandløb og søer.

Samtidig vil overvågning af fødevarer og foder blive styrket væsentligt. Antallet af årlige kontrolprøver vil kunne øges med ca. 500 prøver og analyser til opfølgning på mistanke om forurening af fødevarer med ca. 250 prøver.

Overskud hos busselskab

0

Danmarks største private busselskab, VIKINGBUS, accelererede sin bæredygtige rejse og forbedrede indtjeningen markant i 2023. I et normaliseret marked blev VIKINGBUS’ markedsposition styrket gennem vækst i omsætningen, markante forbedringer i indtjeningen samt store investeringer i en grønnere flåde af elbusser samt nye IT- og driftssystemer.

VIKINGBUS leverede solide resultater gennem 2023. I et normaliseret markedsmiljø øgede Danmarks største busselskab omsætningen og forbedrede indtjeningen markant sammenlignet med 2022. Omsætningen steg med 6,8% i 2023 og rundede 1,2 milliarder kroner.

Årsregnskabet for 2023 viser, at det forgangne år på mange måder var et banebrydende år for VIKINGBUS. Busselskabet vandt en række udbud på rutebus- og minibuskørsel, ligesom man foretog markante investeringer i nye elbusser samt nye IT- og driftssystemer, der skal forbedre konkurrenceevnen og styrke kundeoplevelsen i fremtiden.

På trods af de store engangsomkostninger til opstarten af nye kontrakter og investeringer i optimering af forretningen, øgede virksomhedens driftsrentabilitet med hele 278,7 procent i 2023. Det såkaldte EBITDA-resultat rundede således 116 millioner kroner – en forbedring på knap 75 millioner kroner i forhold til 2022. En vækst, der bl.a. kan tilskrives driftsforbedringer, strategiske investeringer og en endnu mere kundefokuseret organisation, der har øget effektiviteten og reduceret omkostningerne betydeligt.

– Resultaterne fra 2023 demonstrerer VIKINGBUS’ evne til at vinde markedsandele i et udfordrende marked gennem fokuserede indsatsområder og en meget kundefokuseret organisation. Vores tilpasning af virksomheden og markante investeringer har betalt sig, og vi er stolte af forbedringen af vores økonomiske udvikling, selvom jeg er overbevist om, at vi vil sikre yderligere forbedringer i de kommende år, siger Thomas Wandahl, administrerende direktør for VIKINGBUS.

Grøn omstilling i forfronten

Det er dog ikke kun VIKINGBUS’ økonomi, der har forbedret sig i 2023. Som markedsleder fortsætter virksomheden med at føre an inden for investeringer i ny teknologi og grønne løsninger i den danske transportbranche. I løbet af det sidste år har VIKINGBUS investeret betydeligt i elektrificering af flåden, hvilket bl.a. har inkluderet investeringen i de første elbusser til turistkørsel i Danmark. Disse busser er en del af et ambitiøst investeringsprogram, hvor der allerede er bestilt yderligere elbusser til levering i 2025. Samtidig indgik VIKINGBUS i løbet af året bl.a. en længere kontrakt med Movia, der inkluderer indsættelsen af 26 topmoderne eldrevne rutebusser.

– I 2023 satte vi nye standarder for den grønne omstilling. Men vi er kun lige begyndt, og vores markante investeringer i eldrevne busser og ladeinfrastruktur afspejler vores engagement i at fortsætte den positive udvikling og udvide vores flåde af grønne transportløsninger sammen med vores ambitiøse offentlige og private kunder. Ved udgangen af 2023 kørte 12 procent af vores samlede flåde på ren el, hvilket svarer til 116 eldrevne køretøjer i koncernen. De eldrevne busser giver store CO2-besparelser, så dette er et særdeles vigtigt skridt på vejen for at fremme miljøvenlig persontransport, udtaler Thomas Wandahl, administrerende direktør for VIKINGBUS.

Ud over de økonomiske fremskridt og miljøinitiativer har VIKINGBUS også gjort fremskridt i sin interne politik for mangfoldighed og inklusion, specielt inden for ledelsesstrukturen. Med en fortsat indsats for at forbedre kønsbalancen har VIKINGBUS sat mål om at øge andelen af kvinder i ledende positioner og i bestyrelsen.

– Vores dedikation til mangfoldighed, ligestilling og miljøansvar er kernen i VIKINGBUS’ mission. Vi tror på, at vores ansvar går ud over transport – vi er her for at skabe varige forandringer og sætte nye standarder for hele branchen, afslutter Thomas Wandahl.

Udvalgte nøgletal fra VIKINGBUS’ årsregnskab

I t.kr. (000) 2023 2022
Nettoomsætning 1.233.200 1.216.623
EBITDA 116.693 40.494
Årets resultat -17.515 -68.665
Om VIKINGBUS

VIKINGBUS er en dansk landsdækkende leverandør af mini-, rute- og turistbuskørsel til kunder i Danmark og Europa inklusive rejsebureauer, private virksomheder, foreninger samt offentlige kunder, der serviceres inden for skolekørsel, handicap- og sygetransport samt rute- og bybuskørsel. VIKINGBUS har mere end 2.200 medarbejdere og omsatte for mere end 1,2 milliarder kroner i 2023. Polaris ejer selskabet sammen med de oprindelige stiftere.

Ny rekordomsætning hos Røde Kors Genbrug på et marked i rivende udvikling

0

Omsætningen er steget med syv procent hos Røde Kors Genbrug, der i 2023 slår ny rekord med 107 mio. kr. på bundlinjen. Klima er næststørste motivationsfaktor for kunderne

Genbrugsmarkedet er fortsat i vækst med flere og flere kunder, der interesserer sig for en stadig bredere pallette af brugte varer. Således kunne Røde Kors Genbrug notere en stigning i omsætningen på syv procent i 2023 sammenlignet med året før, hvilket betyder et resultat på hele 107 mio. kr., som vil gå til Røde Kors’ nødhjælpsarbejde og sociale indsatser i Danmark og ude i verden.

– Vi er heldigvis i en tid, hvor det at købe genbrug ikke længere kun er for de få dedikerede skattejægere men for rigtig mange mennesker, som ønsker at gøre et godt fund, spare penge og tænke på klimaet samtidig. Det er vi meget taknemmelige for, for overskuddet i vores genbrugsforretning går direkte til dem, der har brug for hjælp fra Røde Kors både herhjemme og internationalt, og at vi er over 100 mio. kr. er en kæmpe bedrift – både af kunderne og af vores frivillige i butikkerne ikke mindst, siger chef for Røde Kors Genbrug, Tina Donnerborg.

Der er i dag 260 Røde Kors genbrugsbutikker fordelt over hele landet, hvoraf de fem alene er åbnet i år.

Søger brugt før nyt
Det er ifølge Tina Donnerborg stadig mest dametøj, der sælges i butikkerne, men særligt kategorier som børneudstyr og boligtilbehør er i vækst med hhv. 10 og syv procent. Og så blev der i 2023 solgt bøger for næsten ni mio. kr. i Røde Kors’ butikker.

– Der er stort set ikke længere de ting, vi ikke kan sælge ude i butikkerne, for kunderne har vænnet sig til, at det giver mening at se, om en given vare findes brugt, før man går ud og investerer i nyt. Og vores frivillige i butikkerne lægger et enormt arbejde i at udvælge, prissætte og udstille varerne, så de fremstår pænt. Vores butikker skal være nogen, man har lyst til at gå på opdagelse i, og det er vi lykkedes med takket være de mange frivillige kræfter, der bliver lagt her, fortæller Tina Donnerborg.

Fokus på onlinehandel og byggegenbrug
Samtidig med at der stadig kommer flere fysiske butikker til, ved Tina Donnerborg også, at kunderne har et stigende ønske om at kunne handle online – også når det gælder genbrug. Derfor åbnede Røde Kors Genbrug sidste forår en webshop, som vil understøtte butikkernes digitalisering fremover.

Derudover vil Røde Kors Genbrug fortsætte udviklingen af koncepterne outlet og byggegenbrug, som også oplever øget vækst og interesse, samt udvide eksisterende butikker og åbne nye. 

– Kunderne er der, og de går særligt efter at gøre det gode fund uanset i hvilken kategori. Og så ved vi, at deres næststørste motivationsfaktor for at købe genbrug er klimaet. Det skal vi understøtte alt det, vi kan, bl.a. ved at sørge for, at udvalget er stort og ikke mindst tilgængeligt over hele landet. Det er der, vi lægger vores fokus de kommende år, siger Tina Donnerborg.

Indtjeningen fra Røde Kors’ genbrugssalg går til nødhjælpsarbejde og sociale indsatser i Danmark og ude i verden.

RØDE KORS GENBRUG 2023:

– 302 mio. kr. i omsætning, hvilket er syv procent mere end i 2022

– 107 mio. kr. i indtjening, hvilket er syv procent mere end i 2022

– 260 genbrugsbutikker fordelt over hele landet

– Indtjeningen går til Røde Kors’ nødhjælpsarbejde og sociale indsatser i Danmark og ude i verden

Liberal Alliance ekskluderer nyvalgt stemmesluger

0
Liberal Alliance ekskluderer det nyvalgte folketingsmedlem Cecilie Liv Hansen, fordi hun ifølge partiet ikke har været ærlig om "yderst alvorlige forhold i sit private...

Middelfart Sparekasse slog egne forventninger markant i 2025

0
ERHVERV. Middelfart Sparekasse kan præsentere et overskud før skat på 322,3 millioner kroner for 2025, et resultat der overstiger sparekassens egne forventninger om et...

Røveri, indbrud og utryg adfærd på Fyn

0
KRIMI. Flere hændelser på Fyn har i de seneste dage ført til en række sigtelser og anmeldelser, herunder et røveri, flere indbrud og episoder...

Jeppe Bruus genvalgt — men Venstres lokale kredskandidat nåede ikke i mål

0
POLITIK. De personlige stemmer er talt op, og billedet er klart for Middelfartkredsen. Jeppe Bruus er genvalgt til Folketinget som nummer tre på Socialdemokratiets...

Jeppe Bruus kæmper for sin plads i Folketinget

0
POLITIK. Valgnatten er overstået, og Socialdemokratiet har fået et historisk dårligt valg på Fyn. Nu venter Jeppe Bruus på at få svar på det...

45-årig fra Odense fremstilles for indbrud, grov vold og vidnetrusler i Kolding

0
KRIMI. En 45-årig mand med bopæl i Odense Kommune fremstilles onsdag klokken 13 i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Han er sigtet for indbrud,...