4.7 C
Copenhagen
søndag 16. marts 2025

Den komiske medieideologi

0

Vi lever i en tidsalder, hvor der aldrig nogensinde har været bedre muligheder for at få informationer, eller blive hørt. Aldrig. Derfor er det paradoksalt, at vi samtidig har en politisk klasse og et net af gammelmedier, der stædigt påstår, at der findes eller er risiko for “nyhedsørkener”.

Via smartphone revolutionen åbnede der sig i verden af straks-kommunikation. Via streaming revolutionen eksploderede antallet af tv- og filmtilbud til vanvittige højder. På sekunder kan informationer søges og skaffes. Og netop i disse år slår kunstig intelligens igennem, som måske den mest omfattende teknologiforandring siden flyvemaskinen. At høre vores Kulturminister synge sangen om de informationshungrende danskere, der skal bruge JFMs oldnordiske platforme, er som at høre komiske Ali fortælle at Bagdad er uindtagelig, mens eksplosionerne overdøver ham. Nej, det er en helt anden virkelighed, der er skabt af især JFM, der desperat forsøger at få endnu flere penge ud af de danske skatteborgere, som de efterfølgende kan investere i værdipapirer eller udbetale som overskud til ejerkredsen.

En ting er dog, indtil videre, sikkert. Og det er, at man ikke kan tvinge folk til at se hverken det ene eller andet. Der er, endnu, frihed til at vælge selv, uanset hvor mange milliarder den politiske klasse har skovlet ud til gammelmedierne. Men også denne ret ønsker gammelmedierne at afskaffe. De vil tilbage til fortiden. En tid, hvor de afgjorde “hvem der fik taletid”. Som børn skal vi alle sammen belæres om livets rette gang på jord, hvor sandhedsapostle skal prædike en stor sandhed for os alle. Den skal vi tage til os, acceptere og støtte op om. På trods af at undersøgelser gang på gang viser, at mediernes troværdighed hos læsere og seere er særdeles lav.

Dette er et problem, siges der. Men fremfor at se indad og overveje om det er mediernes metode, der er problemet, så retter man interessen mod befolkningen: De er børn, og de ved ikke bedre selv. Tendensen ses også i politik, spredt ud over det meste af Europa, hvor politikerne frygter deres egne vælgere. De leder efter begrundelser for utilfredshed, forandringer i vælgeropbakningen, dannelsen af nye partier, afstandtagen til deres politiske ideologier, manglende opbakning til partipolitik og politiske bevægelser. Og de leder alle andre steder end hos dem selv.

Valgresultater skal tolkes som hemmelige operationer fra fjendtlige nationer. Eller som resultatet af udbredelsen af “falske nyheder” på sociale medier. Eller som sådan bare de sociale medier, som politikerne ellers selv bruger flittigt. Hvis påstanden er korrekt om denne indflydelse man jævnt påstår findes, så kommer her et meget centralt spørgsmål:

Hvilke historier, hvilke kampagner skulle der være tale om?

Beep. Sagen er den, at hele påstanden er skabt af de gamle medier, der har fået fjernet deres levegrundlag på grund af “de amerikanske techgiganter”, der har skovlet opmærksomheden til sig og væk fra de gamle medier. Det er slut med annonceindtægter og stor indflydelse. I er fortid. Farvel og tak.

Men ud af asken kan der vokse sig et nyt mediebillede. Det er allerede sket i USA. Det kommer til at ske i Europa. Uafhængige journalister og nye medier, der skaber indhold og tjener penge via den nye teknologi, men også fagpersoner, der direkte og uden kaffefilter formidler til offentligheden og deres fag. Det er en gave til os alle, der kun har kunnet lade sig gøre på grund af den teknologiske udvikling. Samtidig er der kommet direkte engagement med kreatørerne, der kan respondere og debatere. Vi har aldrig set så store meningsudvekslinger, og man har aldrig kunne komme tættere på fakta, end i vores tid.

Pak nu jeres pladdeballenyheder sammen og kom med ombord. Der er plads til jer. I har alt for længe forsvaret fortidens erobringer, men murerne er faldet. AI vil fyre rigtig mange af jer, uanset hvor mange penge Christiansborg sender afsted til Titanic. Gør som jeres kollegaer rundt omkring i verden og bliv en del af den moderne udvikling. Husk på, at der ikke findes nogen form for absolut upåvirket formidling. Drop at være selvopblæste og selvretfærdige; det er derfor, folk ikke gider jer. De kan se en anden virkelighed, alle andre steder.

I stedet for at bekrige “de sociale medier” og “de amerikanske techgiganter”, bør både gamle medier og nye medier forene sig om at skabe grundlæggende vidensdeling, positive og indsigtsfulde historier, binde bånd mellem alle led i kæden og fremfor alt stræbe efter ærlighed. Det er sært, at vi rent videnskabeligt skal til at betegne de gamle mediers holdning til den moderne informationsteknologi som en ideologi. Men det er desværre sådan, det er endt. At det samtidig er en komisk ideologi, er reelt tragisk. Ideologien bygger på den opfattelse, at der findes “sande” og “falske” medier eller kilder. At der er “rigtige” og “forkerte” interviewere. At der findes “sunde” og “fornuftige” platforme. Og netop på grund af sådanne antagelser, er der tale om en ideologi, særligt fordi den fremmes via kraftig agitation og bias, der ofte er blottet for selvkritik. Samtidig har ideologien en næsten religiøs karakter; du skal tro det for at forstå det.

Men sådan er rigtig objektivitet ikke skruet sammen. En af de vigtigste principper er netop at være kritisk overfor sig selv. At indtænke sin egen rolle. Men sådan tænker mange medier og journalister ikke: De fifler med overskrifter, kilder og vinkler. Fordi det giver dem selvhævdelse og styrker opfattelsen af egen betydning. Viden er ikke en videnskab. Det er en tilnærmelse. Vi bestræber os på at blive klogere. Vi er ydmyge overfor konklusioner. Punktum.

Siden internettet for alvor fik fart på i begyndelsen af 1990erne, har gamle medier bekæmpet udviklingen. Stod det til dem, havde vi endnu telefonbøger, læste papiraviser og så tv-avis. De gode gamle dage. Man havde også engang pausefisk på tv. Det kunne indføres igen. Man kunne se aftenens program, som nogen havde valgt ud for en. Købe et farvemagasin og med en kuglepen strege under, det man godt ville se. Og så ellers sidde og vente på at det kom. “Nu viser vi..” sagde speakeren. Det havde også noget klasse over sig. Tiden er bare forbi:

Vi vælter os i indhold, og det er stort set uendeligt. Derfor er den komiske ideologi om “de sandfærdige og eneste kilder” en kortvarig vittighed, der ganske vist kan høste point her og nu, måske endda flere tiggerpenge og lidt ekstra grov lovgivning mod konkurrence (hvem sagde kartel), men i den sidste ende kan man ikke lade mennesket smage friheden og så forvente, at det ikke gerne vil beholde det.

DMI advarer om tæt tåge i nat og i morgen tidlig

0

Der er risiko for tæt tåge fra tirsdag kl. 22:40 til onsdag kl. 08:00, oplyser DMI. Sigtbarheden kan komme under 100 meter, og det kan skabe udfordringer for trafikken i de tidlige morgentimer.

Den milde og fugtige luft, som præger vejrsituationen, giver gode betingelser for tågedannelse. Ifølge DMI er risikoen for tæt tåge størst i de centrale og nordlige dele af landet, men præcis hvor udbredt tågen bliver, er stadig usikkert.

Tåge, regn og rimglatte veje

Tirsdag byder på mildt og mest tørt vejr med lidt eller nogen sol, men skyer vil gradvist tage over, og enkelte steder kan der falde lidt regn.

I nat vil Danmark befinde sig mellem to lavtryk, et over Nordsøen og et andet, der bevæger sig op over Østersøen. Dette vil resultere i mest skyet vejr med regn eller byger i den vestlige del af landet, mens Bornholm kan forvente udbredt regn.

Temperaturen forbliver over frysepunktet, men skulle der opstå huller i skydækket, kan det lokalt føre til rimglatte veje.

Forbered dig på morgentrafikken

Bilister og andre trafikanter opfordres til at være ekstra opmærksomme i nat og i morgen tidlig, hvor sigtbarheden kan være kraftigt reduceret. Tæt tåge kræver lavere hastigheder og ekstra forsigtighed på vejene.

Kilde: DMI og Trafikken.dk

Der er et kæmpe gab mellem ambitioner og virkelighed

0

Direktør for EWII, Lars Bonderup Bjørn, er en af de få danskere, der deltog i det prestigefyldte World Economic Forum i Davos. Her blev verdens ledere, eksperter og beslutningstagere samlet for at diskutere globale emner som klima, energi, digitalisering og sundhed. For Lars Bonderup Bjørn blev oplevelsen både inspirerende og tankevækkende, men også en påmindelse om de store forskelle mellem retorik og handling.

– Man skal være inviteret for at deltage, og det er ikke noget, man kan melde sig til. Opsætningen minder lidt om Folkemødet på Bornholm, men her er det meget mere professionelt. Der er debatter og oplæg, og samtidig en masse uformel snak mellem deltagerne. Bornholm har en folkekarakter i formidlingsformen, mens Davos er langt mere specialiseret. For eksempel i energidebatterne, hvor det kun er folk fra energisektoren, der diskuterer med fælles udgangspunkt, fortæller Lars Bonderup Bjørn.

Han oplevede, hvordan Davos sætter fokus på løsninger, der kan skabe global forandring, men også hvordan store forskelle i synspunkter og prioriteringer præger de diskussioner, der finder sted.

– Der er et stort fokus på, hvordan vi kan bruge teknologi og innovation til at løse verdens problemer – fra global opvarmning til biodiversitet og sundhedsudfordringer. Det er spændende at være en del af samtaler, der peger fremad og giver et globalt perspektiv. Men det er også tydeligt, at ambitionerne nogle gange er langt fra virkeligheden.

Lars Bonderup Bjørn reflekterer særligt over, hvordan kunstig intelligens, klima og energi blev diskuteret, og hvordan disse emner i mange tilfælde mangler sammenhæng med de reelle behov og udfordringer.

– Når man ser på, hvordan kunstig intelligens bruges i dag, så handler det mest om sociale mediers algoritmer, informationssøgning og optimering af processer i kundeservice. I energisektoren arbejder vi konkret med at optimere elnettet og energiforsyningen ved hjælp af kunstig intelligens, men globalt set fylder det stadig ikke meget. Det er små løsninger, der ikke rykker markant endnu. Energisektoren er konservativ i sin tilgang, og kunstig intelligens handler lige nu mest om produktivitetsforbedringer, siger han.

Samtidig bemærkede Lars, hvordan synet på klima varierer markant mellem verdensdele. For mens Europa har et stærkt fokus på grøn omstilling, oplevede han en langt mere pragmatisk og til tider ligegyldig tilgang i andre dele af verden.

– Der er et kæmpe gab mellem Europas og udviklingslandenes syn på klima. Alle vil det gerne, siger de, men forståelsen af, hvordan klima kan indarbejdes, er en diskussion på Venus og Mars. Det var også skræmmende at opleve, hvordan nogle magtfulde aktører var nærmest ligeglade med klimaet, mens andre kæmpede for at sætte det øverst på dagsordenen.

Lars peger også på, hvordan danske medier ofte har et andet fokus end de internationale diskussioner. Han nævner blandt andet brintteknologi og den danske dækning af USA som eksempler på emner, hvor perspektiverne er meget forskellige.

– I Danmark fremstilles brint ofte som den store frelser, men i Davos fyldte det nærmest ingenting. Det siger noget om, hvordan nationale dagsordener kan adskille sig fra det globale perspektiv. Og når det kommer til USA, er danske medier meget optagede af en enkelt præsidentperiode, mens samtalerne i Davos har et langt mere langsigtet fokus. Trump er bare en sten på vejen.

Davos bød også på kontraster, som Lars stadig reflekterer over. De omfattende sikkerhedsforanstaltninger, de få demonstranter og de skarpe forskelle i engagement fra deltagerne gjorde indtryk.

– Der var massiv politiopbud og store sikkerhedsforanstaltninger, selvom der ikke var mange demonstranter. Det var en mærkelig kontrast. Jeg mødte både folk, der var enormt engagerede i klima og biodiversitet, og nogle, der virkede helt ligeglade. Det var en blanding, som var svær at forstå.

Invitationen til Davos kom som en overraskelse for Lars, der spekulerer på, hvorfor netop han blev udvalgt. Han gætter på, at hans holdninger til energipolitik og beslutningen om at udfase biomasse kan have spillet en rolle.

– Jeg ved ikke præcis, hvorfor jeg blev inviteret, men det kan måske skyldes vores beslutning omkring biomasse eller mine holdninger til, hvor verden bør bevæge sig hen. Jeg har nok skilt mig lidt ud fra den gængse danske energipolitik. Men ærligt talt, jeg ved det ikke. Man får ikke en begrundelse.

For Lars Bonderup Bjørn har deltagelsen i Davos været en påmindelse om de globale forskelle, men også om vigtigheden af at finde fælles løsninger.

– Det har været en stor oplevelse, og det har givet mig en masse perspektiver. Det er tydeligt, at vi stadig har en lang vej at gå, men det er også klart, at vi alle har et ansvar for at drive udviklingen fremad – både lokalt og globalt.

Mette Frederiksen skælder og smælder

0

Det ser ikke godt ud Mette Frederiksen (MF) og det lyder endnu værre når du irettesætter dansk erhvervsliv. Jeg er dybt forundret over, at du siger ”Jeg kan ikke begribe, hvis der er et dansk værft, der bidrager til Ruslands krig ind i Europa”. Din handling, dine ord og din situationsfornemmelse ligger meget fjernt fra min opfattelse af statsmandsattitude. 

Jeg spørger stilfærdigt om der er i et dansk værft (Fayard) der bidrager til Ruslands krig?

Er det tilfældet, havde det været passende, at sende irettesættelsen direkte til direktøren for Fayard skibsværftet i Munkebo – Thomas Wilkens Andersen, hvis der da var noget at komme efter.  Sagen drejer sig om, at MF anklager Fayard skibsværftet for at servicere russisk ejede skibe – den såkaldte skyggeflåde –  og dermed ifølge MF, laver landsskadelig virksomhed. Men stop en gang. Hvordan skal en dansk succesfuld virksomhed vide hvilken konstruktion der står bag et givent fortøj. Fayard driver ikke efterretningsvirk og velplacerede tågebanker gør det svært at vide, at der bag ved en tilsyneladende pæn facade, muligvis skjuler sig en russisk ejendom. 

Det rejser spørgsmålet om, hvorfor MF sikkerhedstjenester (FE og PET), der passende kunne orientere dansk erhverv om, hvilke virksomheder, skibe m.m. der er på den sorte liste har fravalgt denne mulighed.  Familien Thomas Wilkens Andersen driver en hæderkronet virksomhed og derfor er det aldeles unfair at hænge ham og Fayard ud for landsskadelig virksomhed. Jeg glæder mig over Fayards engagement og forretningsførelse men jeg er dybt forundret over MF ufine angreb. 

Vejen til semifinalen går gennem skarpt angrebsspil

0

Når Danmark træder på banen til kvartfinalen mod Brasilien, er det med en klar favoritrolle. Alligevel skal de danske spillere være forberedte på en modstander, der bringer både uforudsigelighed og momentum ind i kampen. Brasilien er måske ikke en klassisk håndboldnation, men deres præstationer ved dette VM viser, at de er et hold, der ikke bør undervurderes. Danmark har til gengæld så meget individuel kvalitet, at en semifinaleplads bør være inden for rækkevidde

Danmark har endnu ikke leveret en helstøbt præstation i turneringen, men det har ikke været nødvendigt. Holdets kollektive styrke og den høje individuelle klasse har været nok til at sejre sikkert i de fleste kampe. Selv i storsejren mod Tyskland, hvor forsvaret og Emil Nielsen ikke ramte topniveau, var det danske angreb nærmest ustoppeligt.

Netop det danske angreb kan blive den afgørende faktor mod Brasilien. De sydamerikanske modstandere er kendt for deres aggressive og alternative forsvarsstil, der forsøger at presse modstanderne til angrebsfejl. Det brasilianske forsvar står højt på banen, arbejder på at bryde rytmen og er bakket op af en dygtig keeper i Rangel Luan Da Rosa. Det er et system, der kan frustrere mindre rutinerede hold – spørgsmålet er, om det kan stå imod Danmarks skarphed.

Angrebet bliver nøglen

Med spillere som Mathias Gidsel, Simon Pytlick, Rasmus Lauge og Thomas Arnoldsen har Danmark en bred vifte af boldsikre og kreative bagspillere. De er ikke kun dygtige afsluttere, men også fremragende til at håndtere pressede situationer, hvor bolden skal holdes i bevægelse. Især Gidsel, der allerede har markeret sig som en af verdens bedste på sin position, kan blive afgørende med sin evne til at udfordre et højtstående forsvar.

Brasilien rider på en bølge efter flere flotte resultater i turneringen, men deres stil kan samtidig efterlade huller i defensiven, som Danmarks hurtige spil og smarte kombinationer kan udnytte. En afgørende detalje bliver Danmarks evne til at holde hovedet koldt, når Brasilien går efter at tvinge fejl igennem.

Brasiliens momentum og Rangel Luan Da Rosa

Brasilien har overrasket mange ved dette VM og har vist, at de kan skabe problemer for selv de bedste hold. En af deres store profiler er keeperen Rangel Luan Da Rosa, der har præsteret flere stærke kampe. Hans reaktionsevne og evne til at læse skud kan blive en udfordring for det danske angreb, hvis ikke afslutningerne sidder præcist.

Men selv med en stærk keeper og momentum på deres side bør Brasilien få svært ved at matche Danmarks bredde og dybde. Det danske hold har en velsmurt kontrafase, der kan straffe ethvert fejlpas eller mislykket angreb fra brasilianernes side. Med spillere som Lasse Svan og Emil Jakobsen på fløjene er Danmark også farlige fra kanterne, hvilket giver en ekstra dimension til angrebsspillet.

Forventning om dansk kontrol

Selvom kampen kan starte tæt, er Danmarks individuelle kvalitet for stor til, at Brasilien bør kunne overraske. Træner Nikolaj Jacobsen har tidligere vist, at han er fremragende til at justere taktikken undervejs i kampene, og mod Brasilien vil det være nødvendigt at matche deres intensitet og kaosspil. Hvis Danmark holder disciplinen og undgår at blive fanget i modstanderens tempo, bør de kunne spille sig til en sikker sejr.

En semifinaleplads er inden for rækkevidde, men det kræver fokus og præcision fra første fløjt. Danmark har spillet VM som en maskine, der stadig har et gear mere at finde – og måske er det mod Brasilien, vi begynder at se det for alvor.

Fyns Politi anholder fire personer i forbindelse med sprængstofsag

0

Fyns Politi har i dag anholdt fire personer i alderen 19 til 22 år som led i efterforskningen af et forsøg på sprængning af 4,4 kg sprængstof i en opgang på Nyborgvej i Odense.

Det oplyser politikredsen tirsdag eftermiddag i en pressemeddelse.

To af de anholdte, en 19-årig og en 22-årig, sigtes for medvirken til forsøg på sprængning, mens de øvrige to, en 19-årig og en 21-årig, sigtes for medvirken til besiddelse af sprængstoffet.

Fyns Politi oplyser, at anholdelserne er en del af en større efterforskning, der har stået på siden december 2023, hvor de nu tiltalte forsøgte at sprænge sprængstoffet i en opgang til en bolig på Nyborgvej. Hændelsen fandt sted den 30. december 2023 omkring kl. 03.30, og på dette tidspunkt opholdt sig 25 personer i lejlighederne i opgangen. Hvis sprængningen var lykkedes, ville deres liv have været udsat for alvorlig fare.

De anholdte personer forsøgte at få adgang til opgangen, men det lykkedes dem ikke. I stedet klargjorde de sprængstoffet udenfor opgangen ved at montere det på et kanonslag. Sprængningen mislykkedes dog, da de blev opdaget af en politibil, som ankom til stedet og forstyrrede deres handlinger. De forlod herefter området, forklarer Fyns Politi.

Fyns Politi oplyser, at alle de anholdte har relationer til bandemiljøet i Odense. For at sikre beviser i sagen har politiet foretaget en række ransagninger af adresser i Odense og Esbjerg, i samarbejde med specielle enheder og Syd- og Sønderjyllands Politi.

De to personer i alderen 19 år og 22 år, der sigtes for medvirken til sprængning, vil blive fremstillet i grundlovsforhør i Odense på onsdag den 29. januar 2025, hvor der vil blive begæret varetægtsfængsling. Af hensyn til efterforskningen vil der blive begæret dørlukning under grundlovsforhøret.

Fyns Politi har valgt ikke at kommentere yderligere på sagen af hensyn til den videre efterforskning.

Ombudsmanden vil sætte lup på forholdene i retspsykiatrien

0

I løbet af 2025 vil Folketingets Ombudsmand besøge alle otte retspsykiatriske afdelinger i Danmark. Formålet er at undersøge forholdene for patienter, der er indlagt med dom til anbringelse eller behandling, og sikre, at deres rettigheder bliver respekteret.

– Med vores tilsyn vil vi være med til at sikre, at patienter, som er indlagt på de psykiatriske afdelinger, bliver behandlet værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder, udtaler Folketingets midlertidige ombudsmand, Henrik Bloch Andersen, i en pressemeddelelse.

Rettigheder og regler i fokus

Ombudsmandens tilsyn vil have særligt fokus på retspsykiatriske patienters rettigheder, herunder om regionerne overholder reglerne, der skal sikre, at patienter ikke er indlagt længere end nødvendigt. Der vil blive kigget nærmere på behandlingsplaner, muligheder for udgangsforløb og samarbejdet med andre instanser.

Derudover vil ombudsmanden undersøge brugen af tvang og restriktioner samt patienternes relationer til personalet og andre patienter. Målet er at sikre, at de indlagte behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning og menneskerettigheder.

Nationale og internationale standarder i fokus ved tilsynsbesøg

Tilsynsbesøgene vil blive gennemført i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur. Denne indsats skal bidrage til at sikre, at forholdene på de retspsykiatriske afdelinger lever op til både nationale og internationale standarder for behandling af frihedsberøvede.

Efter afslutningen af tilsynsåret vil ombudsmanden offentliggøre en temarapport, der samler de væsentligste resultater fra undersøgelsen. Rapporten vil give en overordnet vurdering af forholdene på de retspsykiatriske afdelinger og eventuelle anbefalinger til forbedringer.

Ombudsmanden på tilsyn

Ombudsmandens tilsynsbesøg fokuserer på områder af den offentlige forvaltning, hvor borgere er frihedsberøvede eller befinder sig i en særlig sårbar situation. Tilsynet med de retspsykiatriske afdelinger er en del af ombudsmandens arbejde med at sikre, at patienter på psykiatriske afdelinger bliver behandlet værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder, som det fremgår af meddelelsen fra Folketingets midlertidige ombudsmand.

I Region Syddanmark er de retspsykiatriske behandlingstilbud samlet på Psykiatrisk Afdeling i Middelfart og Psykiatrisk Afdeling i Esbjerg. 

Nu reagerer Sydøstjyllands Politi på truende mails med tryghedsbesøg

0

Sydøstjyllands Politi har nu reageret på de truende mails, der tirsdag morgen er blevet sendt til skoler og uddannelsesinstitutioner rundt om i landet. I et opslag på X oplyser politikredsen, at de har modtaget én anmeldelse og vil følge op med et tryghedsbesøg på det pågældende sted.

– Sydøstjyllands Politi kan oplyse, at politikredsen har modtaget en enkelt anmeldelse vedrørende nedenstående. Vi følger på det pågældende sted op med et tryghedsbesøg, skriver politiet i opslaget.

Meldingen fra Sydøstjyllands Politi kommer i kølvandet på en opdatering fra Østjyllands Politi, som tidligere på dagen oplyste, at der på nuværende tidspunkt er kendskab til 28 sager om modtagelse af mails med truende indhold, herunder bombetrusler. Østjyllands Politi har igangsat en bred efterforskning i samarbejde med relevante myndigheder og øvrige politikredse.

Tidligere på dagen meldte Midt- og Vestsjællands Politi, at truslerne vurderes at være af generel karakter og ikke rettet mod specifikke skoler. For at skabe tryghed blandt elever og ansatte har politiet iværksat tiltag, der inkluderer øget tilstedeværelse på skolerne.

Sydøstjyllands Politi slutter sig dermed til en række politikredse, der har reageret på de landsdækkende trusler.

Rigspolitiet har tidligere på dagen udtalt, at der ikke er grund til evakuering, men at truslerne tages alvorligt. Efterforskningen fortsætter med fokus på at finde frem til afsenderen af de truende mails, som vurderes at være en cybertrussel.

Kvinder på krisecentre har i højere grad grundskolen som højeste uddannelse

0

En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at kvinder, der har opholdt sig på krisecentre mellem 2017 og 2023, markant oftere har grundskolen som deres højeste uddannelse sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning. Analysen afdækker samtidig forskelle i beskæftigelse og uddannelse blandt kvinder på krisecentre og øvrige kvinder.

Ifølge analysen havde 45 procent af kvinderne på krisecentre i perioden 2017-2023 ikke fuldført andre uddannelser end grundskolen. Til sammenligning gjaldt det samme for 21 procent af alle kvinder på mindst 18 år i befolkningen.

Langsommere udvikling i uddannelsesniveau

Andelen af kvinder med grundskolen som højest fuldførte uddannelse er højest blandt de 18-24-årige og falder med alderen for både kvinder på krisecentre og kvinder generelt. Faldet er dog mindre markant blandt kvinder på krisecentre.

– Mange kvinder mellem 18 og 24 år vil fortsat være i gang med en ungdomsuddannelse og derfor have grundskole som deres højest fuldførte uddannelse. Men andelen af kvinder med grundskolen som den eneste fuldførte uddannelse falder langsommere og mindre med alderen for kvinder, der har været på et krisecenter, end for øvrige kvinder, forklarer Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik.

For kvinder i aldersgruppen 45-49 år havde 36 procent af dem, der har været på et krisecenter, kun fuldført grundskolen som uddannelse. For kvinder i samme aldersgruppe i resten af befolkningen gjaldt det kun for 11 procent.

Færre i arbejde og under uddannelse

Analysen viser også, at kvinder på krisecentre i mindre grad end øvrige kvinder var i arbejde eller under uddannelse i perioden 2017-2023. Dette kan være med til at forklare, hvorfor kvinder på krisecentre har større udfordringer med at forbedre deres uddannelsesniveau over tid.

Baggrund for ophold på krisecentre

Kvinder kan få ophold på et krisecenter, hvis de har været udsat for vold fra en partner eller anden nær relation. Før juli 2024 var krisecentre forbeholdt kvinder, men efter denne dato kunne også mænd søge ophold. Analysen fra Danmarks Statistik dækker dog kun perioden frem til 2023 og inkluderer derfor udelukkende kvinder.

Nyt samarbejde skal hjælpe psykisk sårbare unge ind i foreningslivet

0

Et nyt samarbejde mellem Psykiatrien i Region Syddanmark og organisationen Social Sundhed skal gøre det lettere for psykisk sårbare unge at blive en del af foreningsfællesskaber. Initiativet, der støttes med 4,5 millioner kroner fra VELUX FONDEN, har til formål at fremme mental trivsel og social lighed i sundhed.

Projektet retter sig mod unge med tilknytning til Psykiatrisk Akutmodtagelse i Odense samt lokalpsykiatrien i Odense og Svendborg, hvor frivillige brobyggere vil tilbyde støtte til at finde relevante fællesskaber og hjælpe de unge med at få en god start i foreningslivet.

Foreningslivet som en pause fra sygdom

Kristina Louise Bliksted, direktør i Social Sundhed, understreger, at foreningslivet er en vigtig del af unges vej mod recovery. Hun fremhæver, hvordan psykiatrien med det nye samarbejde sætter fokus på livet uden for behandlingssystemet.

– Vi glæder os over, at psykiatrien også har fokus på, at det at blive rask også handler om at få hjælp til alt det liv, der foregår uden for sygehuset og ved siden af behandling. Endnu flere mennesker skal have adgang til foreningslivet, der rummer så mange kvaliteter, som unge med tilknytning til psykiatrien i dén grad kan drage nytte af, siger hun.

Social Sundhed har allerede erfaring med lignende projekter i Aarhus og Aalborg Kommuner, og samarbejdet med Region Syddanmark skal nu udbrede indsatsen til en regional og psykiatrisk kontekst.

Administrerende sygehusdirektør i Psykiatrien i Region Syddanmark, Charlotte Rosenkrantz Josefsen, ser også foreningsfællesskaber som en vigtig ressource for unges trivsel. Hun fremhæver, hvordan foreningslivet kan tilbyde unge et afbræk fra sygdom og en vej til at genfinde sociale relationer.

– Der er ingen tvivl om, at civilsamfundet og foreningslivet kan noget ganske særligt, når det kommer til mental trivsel. Her kan man få en pause fra sygdom og sygdomstanker, ligesom man kan indgå i fællesskaber, der kan være med til at fremme recovery og forebygge mistrivsel, siger hun.

Metodeudvikling og unges input i fokus for projektet

Projektet inkluderer også Syddansk Sundhedsinnovation, som skal bidrage til metodeudvikling og inddrage de unges perspektiver undervejs, og Ane Hendriksen, direktør i VELUX FONDEN, ser frem til at følge projektets udvikling:

– Unge med psykisk sårbarhed risikerer at miste deres tilhørsforhold og fællesskaber, som er afgørende for deres trivsel og recovery. Vi ser frem til at følge projektets metodeudvikling og tværsektorielle samarbejde mellem civilsamfundet og psykiatrien, så vi kan støtte de unge i at genfinde vejen til sociale fællesskaber, siger hun.

Projektet finansieres af VELUX FONDEN og vil løbe over tre år. Social Sundhed, der arbejder for at sikre social lighed i sundhed, står for at koordinere brobygningen mellem psykiatrien og foreningslivet. Målet er at skabe en model, der kan anvendes på tværs af Danmark og hjælpe flere psykisk sårbare unge ind i meningsfulde fællesskaber.

Sundhedshuse skal styrke den nære sundhed i Region Syddanmark

0
Formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark Pernelle Jensen (V) ser sundhedsreformen som en naturlig fortsættelse af det arbejde, man allerede...

“Gang på gang sender de tilfredse patienter ud ad døren” – Syddanske sygehuse scorer...

0
120.000 syddanskere har talt. En ny undersøgelse viser høj tilfredshed med Region Syddanmarks sygehuse – særligt blandt akut indlagte og akut ambulante patienter. Tallene...

En passion for at skabe fællesskab og oplevelser

0
Direktør og medejer af EventC, Ulrich Nicolaisen kan i denne uge fejre 15 år som koncertarrangør og leder af virksomheden, der begyndte med en...

Regionaltog aflyst mellem Odense og Fredericia frem til kl. 20 – togbusser indsættes

0
Passagerer på Fyn og i trekantområdet må væbne sig med tålmodighed, for DSB har sendt regionaltogene på ufrivillig pause. En fejl på et sporskifte...

Tung morgentrafik – op til en times forsinkelse

0
Morgentrafikken på E20 Fynske Motorvej er hårdt ramt af lange køer efter et uheld syd for Odense. Ifølge Vejdirektoratet er venstre spor spærret i...

Nu kan kommuner indmelde arealer til nye industriparker i Danmark

0
For at give produktionsdanmark et rygstød skal der etableres nye industriparker rundt i landet. Og nu kan interesserede kommuner indmelde arealer, der kan blive...