Stoklund efter rekordår: ‘Det skal koste dyrt at snyde fællesskabet’

Af

-

19:40 - 14. maj

SAMFUND. Kioskejere og mindre detailbutikker har i stor stil forsøgt at slippe uden om at betale de lovpligtige afgifter på tobaks- og nikotinprodukter. Det står klart efter rekordmange kontroller, som Skattestyrelsen gennemførte i 2024.

Skattestyrelsen har afsløret fejl i afregningen i hele syv ud af ti tilfælde. Alene siden 2020 har styrelsens kontroller ført til, at der er sendt afgiftsopkrævninger ud for mere end 1 mia. kroner.

Særligt nikotinprodukter, såsom cigaretter, røgtobak, nikotinposer og e-cigaretter, har været i myndighedernes søgelys. Det fortæller skatteminister Rasmus Stoklund (S), der glæder sig over resultaterne af den omfattende indsats.

»De, der ikke betaler de korrekte afgifter, snyder fællesskabet. Og vi kan se fra Skattestyrelsens andre kontrolindsatser, at der er brancher – fx kioskerne – hvor moralen er lav, og hvor der snydes med afgiftsbetalingerne,« siger ministeren og fortsætter:

»Det skal vi ikke finde os i, for det er vigtigt for retsfølelsen, fællesskabet og vores samfundsøkonomi, at der bliver betalt det korrekte i skat og afgifter. Derfor er jeg glad for, at vi kan se, at den styrkede kontrol virker og viser flotte resultater. Og kioskerne skal mærke, at myndighederne ånder dem i nakken med kontrol. For der skal slås hårdt ned på dem, der snyder fællesskabet.«

Kiosker afsløret: 44 ud af 46 snød

Skattestyrelsen samarbejder tæt med Toldstyrelsen, politiet og Fødevarestyrelsen for at bremse den omfattende svindel. Især kiosker og små detailbutikker har vist sig at være et område med store problemer, når det gælder sort økonomi og afgiftsunddragelse.

Ved årets første to store kontrolaktioner i 2025 har myndighederne været på besøg hos 46 kiosker i henholdsvis Aarhus og København. Her blev det afsløret, at hele 44 af kioskerne havde problemer med snyd eller anden ulovlig aktivitet – blandt andet manglende afgiftsbetalinger, ulovlige nikotinprodukter og social dumping.

Fra 2025 bliver der derfor sat ekstra hårdt ind med et nyt tværgående tilsyn, hvor flere ministerier samarbejder om at forbedre kontrollen yderligere.

Hård kurs mod snyd

Skattestyrelsens omfattende kontroller af tobaks- og nikotinvarer er siden 2022 blevet intensiveret, efter at nye afgifter trådte i kraft i oktober samme år.

Fra 2020 til 2024 har Skattestyrelsen i alt gennemført over 3.300 kontroller. Alene sidste år blev der gennemført over 1.200 kontroller.

Hvorfor svigter vi vores demensramte?

Af

Karina Lorentzen Dehnhardt

-

19:27 - 14. maj

0

”Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har.”

Sådan skrev familien til den demensramte mand fra Kolding Kommune, der siden efteråret har været anbragt på psykiatriske afdelinger. Han blev dømt for grov vold med døden til følge. En forbrydelse, som han vel at mærke kun begik, fordi han lider af fremskreden demens.

Ifølge familien er hans tilstand blevet markant værre i hans tid i psykiatrien. Her er der nemlig slet ikke samme mulighed for omsorg som på et plejehjem. I praksis er hans straf derfor, med familiens ord, endt med at være noget nær ren isolation.

Den tragiske sag viser, at demensramte ingen garanti har for ordentlig behandling i mødet med retssystemet.

Det skal der gøres noget ved.

Lovene skal laves om, så de tager højde for dementes behov. Og der skal også gribes ind i den konkrete sag, som vi er mange, der har fulgt tæt, siden medierne først begyndte at dække den i efteråret.

SF vil gøre alt, hvad vi kan for at tage hånd om de demensramte, der sidder fast i et retssystem, som ikke forstår dem.Alle demensramte har krav på ordentlig behandling – også dem i retssystemet.

Tre kommuner går sammen om fælles turismeplan ved Lillebælt

Af

Redaktionen

-

19:26 - 14. maj

0

TURISME. Lillebælts bølger, købstædernes charme og områdets smukke kyststrækninger skal ikke længere kun være en hurtig pause på vejen, men en attraktion i sig selv. Det mener Middelfart, Assens og Nordfyns Kommuner, der netop har lanceret et nyt, stort samarbejde om bæredygtig turismeudvikling under navnet »Strategisk-fysisk udviklingsplan Lillebælt – Fællesskab på tværs«.

Planen er resultatet af længere tids forberedelse mellem de tre kommuner, og ambitionen er klar: turismen ved Lillebælt skal vokse – men den skal gøre det på en måde, der også gavner miljøet, lokalbefolkningen og områdets erhvervsliv.

Fra gode ideer til konkrete tiltag

De tre kommuner ønsker at koordinere både private og offentlige investeringer i nye overnatningsmuligheder, infrastruktur og oplevelser, der alle skal tage afsæt i områdets naturrigdomme. Og potentialet er der. Hele Fyn byder på 1.100 kilometer kystlinje med stor variation i landskaber og kulturelle attraktioner, der ifølge planen kan tiltrække alt fra naturturister til erhvervs- og gruppeturister.

I Assens Kommune ser man store muligheder i samarbejdet. Kommunens borgmester, Søren Steen Andersen, peger på at planen kan styrke både lokale tilbud og helhedsoplevelsen for besøgende.

»Med samarbejdet får vi mulighed for at skabe oplevelseskæder, så borgere, turister og besøgende kan få mere ud af deres ophold på Vestfyn. Samtidig står vi også stærkere, når vi skal tiltrække investeringer og sikre, at udviklingen i de enkelte kommuner understøtter hinanden og sker helhedsorienteret og skaber synergi,« siger han.

Planen skal blandt andet skabe mere sammenhæng mellem natur- og kulturtilbud på tværs af kommunerne. Et konkret eksempel er Assens, hvor byens nye CityCamp og Kyst- og Lystfiskercenter skal forbindes med en attraktiv byakse mellem havnen, marinaen og bymidten. Samtidig vil kommunen også satse på Arena Assens og området omkring Jordbassinerne.

Udviklingsplanen har samtidig et tydeligt grønt sigte. Miljømæssig bæredygtighed er højt prioriteret, og det er et centralt mål, at den øgede turisme ikke skal ske på bekostning af naturen. Det glæder borgmester i Nordfyns Kommune, Mette Landtved-Holm.

»Med denne plan tager vi ansvar for en mere balanceret og fremtidssikret turisme. Vi vil tiltrække turister, der værdsætter autentiske oplevelser tæt på naturen. Samtidig værner vi om vores miljø og lokalsamfund. Samarbejdet på tværs gør, at vi sammen kan skabe langtidsholdbare løsninger til fordel for både gæster og borgere,« siger hun.

I Bogense planlægger kommunen at etablere nye, helårsåbne hotellejligheder og forbedrede faciliteter til større både i marinaen. Samtidig vil der blive skabt et nyt, aktivt område, der forbinder havnen med den historiske bykerne.

Med Middelfarts centrale placering i geografien spiller byen en særlig rolle i planen. Kommunen vil blandt andet revitalisere Kulturøen som et aktivt knudepunkt og udvikle byens konferencehoteller. Målet er, at flere af områdets turismeoplevelser skal kunne bruges hele året rundt og ikke kun i sommermånederne.

Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd Jensen fremhæver samarbejdet som en afgørende faktor for planens succes.

»Denne udviklingsplan understreger betydningen af samarbejde på tværs. Ved at samle kræfterne skaber vi grundlaget for, at turismen kan udvikle sig bæredygtigt og målrettet. Vi sikrer bedre oplevelser for turister og borgere og giver lokale virksomheder gode betingelser for vækst,« siger han.

En del af en større fynsk vision

Den nye udviklingsplan udspringer af den overordnede »Udviklingsplan Fyn og Øerne«, der blev offentliggjort sidste år. Destination Fyn er tovholder, og planen har fået økonomisk støtte fra RealDania, Dansk Kyst- og Naturturisme samt Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Kommunerne håber, at samarbejdet kan gøre Lillebælt til en attraktiv helårsdestination, der ikke kun tiltrækker turister i højsæsonen, men som også giver varig værdi for de mennesker, der bor og arbejder i området hele året.

Grøn Koncert slår alle rekorder: 199.000 gæster sikrer udsolgt

Af

Redaktionen

-

19:26 - 14. maj

0

EVENTS. Årets Grøn Koncert bliver større end nogensinde før. Tuborg og Muskelsvindfonden kan nu meddele, at samtlige otte byer er udsolgt på rekordtid. Det betyder, at næsten 200.000 gæster er sikret plads til årets udgave af koncertturnéen, som traditionen tro besøger flere byer hen over sommeren.

Efter at billetsalget blev skudt i gang, gik det hurtigt. På selve åbningsdagen blev hele fem af de otte byer meldt udsolgt, og få dage senere fulgte resten trop. Dermed kan Grøn allerede nu melde alt udsolgt, hvilket sker hele 45 dage tidligere end sidste års rekord.

Med præcis 199.000 solgte billetter slår Grøn Koncert samtidig publikumsrekord. Sidste år blev rekorden sat med 195.000 gæster, men i år har efterspørgslen været endnu større.

Musikken skal gøre en forskel for mennesker med muskelsvind

Grøn Koncert er arrangeret af Tuborg i tæt samarbejde med Muskelsvindfonden, og arrangementet har i mere end fire årtier haft til formål at samle penge ind til fondens arbejde med at sikre et bedre liv for mennesker med muskelsvind.

Overskuddet fra koncerterne går til forskning i muskelsvind, rådgivning samt en lang række sociale aktiviteter som sommerlejre og netværk, der skaber muligheder for fællesskab blandt mennesker med muskelsvind og deres pårørende.

Simon Toftgaard Jespersen, forperson for Muskelsvindfonden, er overvældet af opbakningen:

»Vi lever lige nu i en verden, hvor der i den grad er behov for at skabe plads til mangfoldighed, og det er netop det, vi forsøger at gøre med Grøn. For vi sælger meget mere end musikoplevelser – vi skaber plads til forskelle og håb for mennesker med muskelsvind,« siger han og fortsætter:

»Overskuddet fra Grøn bl.a. går til forskning i muskelsvind, målrettet rådgivning og en lang række aktiviteter, der gør en konkret forskel i hverdagen for børn og voksne med muskelsvind. Det er for eksempel sommerlejre og netværk, hvor mennesker med muskelsvind kan etablere relationer og indgå i meningsfulde fællesskaber, som er afgørende for at skabe det gode liv, vi alle har ret til.«

Syddanske byer med på bølgen

Det er tredje år i træk, Grøn kan melde udsolgt. Sidste år satte arrangementet en tilsvarende rekord, men i år er det gået endnu hurtigere. Alene i det første døgn efter billetsalgets åbning blev der solgt hele 175.050 billetter, hvilket er rekord for en dansk musikbegivenhed.

Grøn besøger som altid også flere syddanske byer, og her har interessen været overvældende. Kolding, Esbjerg og Odense meldte udsolgt på rekordtid, og dermed er scenen sat til tre store sommerfester. Når Grøn-karavanen ankommer til Kolding den 18. juli, Esbjerg den 24. juli og Odense den 25. juli, ventes omkring 75.000 gæster alene i disse byer.

Torsdagskoncerterne vender tilbage

Af

Redaktionen

-

19:25 - 14. maj

0

EVENTS. Sommeren i Odense bliver endnu engang fyldt med musik. Torsdagskoncerterne, som efterhånden er blevet en kærkommen tradition i den fynske hovedstad, vender nu tilbage til Amfiscenen i Brandts-området. Efter to succesfulde år på en mindre scene har koncerterne fundet en fast form på den populære Amfiscene, og det har vist sig at være et hit hos publikum.

I år er der tre koncertdatoer på plakaten, nemlig den 3., 10. og 17. juli. Som altid er entréen gratis, hvilket giver alle odenseanere – og byens mange sommergæster – muligheden for at opleve kvalitetsmusik under åben himmel midt i byens hjerte.

Det er ikke tilfældigt, at netop Torsdagskoncerterne er blevet så populære hos byens borgere. Søren Windell, rådmand for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, peger på, at koncerterne netop er med til at understøtte det fællesskab, som byen gerne vil fremme.

»Torsdagskoncerterne er et fantastisk eksempel på, hvordan kultur kan samle mennesker på tværs af alder og baggrund. Det er en tradition, vi er stolte af i Odense – og det glæder mig, at vi igen i år kan tilbyde gratis kvalitetsmusik i hjertet af byen,« udtaler han.

Lokale navne spiller en afgørende rolle

Torsdagskoncerterne har altid været gode til at finde balancen mellem etablerede nationale navne og spændende lokale musikere. I år er ingen undtagelse, hvor programmet på sin vis blander lokale musikere med kunstnere, der har markeret sig bredere på den nationale musikscene.

Sæsonen åbner den 3. juli med koncert fra de lokale The White Album, der gennem flere år har samlet et stort og loyalt publikum. Samme aften spiller også det odenseanske country-talent Krogen, alias Lasse Krog Andersen.

Den 10. juli står i folkemusikkens tegn, hvor den folkekære Alberte Winding, kendt fra en lang række hits og ikke mindst sine karakteristiske og rørende sangtekster, indtager scenen sammen med den lokale duo Solsort. Solsort har på kort tid vundet odenseanernes hjerter med en lyd, der fletter den klassiske folkemusik og højskolesange sammen i et nutidigt og velklingende udtryk.

Den sidste koncert, den 17. juli, byder på en afslutning med to navne, der allerede har bevist deres værd. Erik Apollo, tidligere forsanger i det kritikerroste band Tårn, spiller en række popsange, mens pop-bandet KRYD med deres energiske optræden vil sørge for, at koncertserien slutter af med feststemning.

Nyt format en klar publikumssucces

Det er tredje år, at koncerterne holdes på Amfiscenen, og det nye format har vist sig at være yderst vellykket. Ifølge Niels Christian Geil fra Kulturmaskinen har den nye lokation gjort oplevelsen bedre og mere nærværende for publikum, hvilket har været tydeligt de sidste par sæsoner.

»Vi har ramt noget helt særligt med det nye setup. Det er intimt, folkeligt og fyldt med god energi – og det er tydeligt, at odenseanerne har taget det til sig. Vi glæder os helt vildt til at byde velkommen til endnu en sommer med skøn musik og god stemning,« siger han.

Arrangementerne skabes i samarbejde mellem Kulturmaskinen under Odense Kommune, Studenterhus Odense, Café Biografen og bryggeriet Albani. Alle koncerter begynder klokken 19.30, og publikum opfordres til at medbringe venner, familie og godt humør.

Flere forbud mod bundtrawl, en nødvendighed for et sundt havmiljø

Af

Poul Rand

-

15:34 - 14. maj

0

Som liberaler tror Jeg på frihed og bæredygtighed. Når det kommer til vores havmiljø, er det tydeligt, at den udbredte brug af bundtrawl er en alvorlig trussel, der kræver handling. Frihed for nogle må ikke betyde ødelæggelse for de kommende generationer.

Forestil dig en bulldozer i en skov. Den raserer alt, svampe, fuglereder, rådyr og stier, for at fange en enkelt hare. Det er den virkelighed, vores havbund lever med, hver gang et bundtrawl ruller hen over den.

Det ødelægger vitale levesteder som stenrev og ålegræsbede, der fungerer som børnehaver og spisekamre for et utal af marine arter. Resultatet er en udpint havbund med reduceret biodiversitet og forstyrrede fødekæder. Bundtrawl fjerner over 1 million tons bundfauna hvert år i Kattegat alene, ifølge Aarhus Universitet. DTU Aqua dokumenterer, hvordan artsrigdommen på havbunden er dramatisk faldet i områder med intensivt bundtrawlfiskeri. Det svarer til, vi bevidst fjerner hele fundamentet for det marine fødenet og bagefter undrer os over, at fiskene forsvinder.

I Naturpark Lillebælt er der taget vigtige skridt med lokale forbud, er det nok? Vi har en national forpligtelse til at beskytte vores værdifulde havmiljø. Derfor er det på tide at udvide forbudszonerne markant.

Jeg fisker selv fra jolle og ser det med egne øjne, hvor der før var liv og vrimmel, er der nu stille. Ingen rejer, ingen småfisk, ingen fugle. Det er en realitet og det er ikke klimaet alene, der bærer skylden. Det er også måden, vi fisker på.

For mig handler det ikke om at forbyde fiskeri. Tværtimod ønskes et bæredygtigt fiskeri, der sikrer arbejdspladser og økonomisk vækst på lang sigt, uden at ofre vores natur. Moderne fiskerimetoder som snurrevod og passive redskaber viser, at det er muligt at fange fisk effektivt med langt mindre skade på havbunden.

Liberal politik handler ikke om at give carte blanche til rovdrift. Det handler om at sikre balance mellem erhverv og natur, mellem vækst og ansvar. Hvis vi ikke sætter grænser, mister vi både naturen og det bæredygtige erhverv, vi gerne vil bevare.

Vi skal turde træffe de nødvendige beslutninger for at sikre et sundt og levende havmiljø. Det er ikke blot et spørgsmål om naturbevarelse, men om at sikre en bæredygtig fremtid for vores fiskerierhverv og for de mange, der nyder vores kyster og have. Et rent og rigt hav er en af mine liberale mærkesag.

Emil Nielsen kåret som Årets Mandlige Landsholdsspiller

Af

Andreas Andreassen

-

16:32 - 11. maj

0

SPORT. Efter en fænomenal sæson blev den 28-årige FC Barcelona-keeper hyldet på hjemmebane i Royal Arena før søndagens kamp mod Sverige. Olympisk mester, spansk mester med FC Barcelona og endnu en verdensmestertitel – den danske målmand må siges at have haft en vanvittig sæson. Søndag kunne han lade sig hylde med endnu en titel – denne gang som Årets Mandlige Landsholdsspiller 2024/2025.

Overrækkelsen af prisen skete før søndagens EHF Euro Cup-kamp mod Sverige, hvor Emil Nielsens kolleger og de flere end 10.000 fremmødte i Royal Arena sendte massive klapsalver ned mod den danske keeper.

Det er ikke første gang, Emil Nielsens ekstraordinære præstationer bliver bemærket. Allerede tilbage i december modtog han den ultimative hæder fra Det Europæiske Håndboldforbund, som kårede ham som årets mest værdifulde spiller i Europa for sæsonen 2023/2024.

»Det er helt fortjent, at Emil får denne titel. Emil har haft en fantastisk sæson på landsholdet med især imponerende præstationer under OL og VM, hvor han har gjort det utroligt godt. Vi har som hold præsteret stærkt denne sæson, og mange spillere kunne være løbet med prisen, men det er helt fortjent, at det er Emil, der modtager den,« siger landstræner Nikolaj Jacobsen.

Det er Norlys, der sammen med Spillerforeningen Håndbold og DanskHåndbold står bag kåringen af Årets Mandlige Landsholdsspiller.

»Fra Spillerforeningen Håndbold skal der lyde et stort tillykke til Emil. Det siger sig selv, at han har haft en virkelig flot sæson, men kåringen sættes yderligere i perspektiv af, at han spiller på et landshold, hvor mange har leveret på et ekstremt højt niveau. At hans kolleger alligevel finder netop ham værdig til prisen i år, kan han virkelig være stolt af,« siger Torben Vinther, direktør i Spillerforeningen Håndbold, og tilføjer:

»Titler og mesterskaber betyder selvfølgelig meget, men at modtage denne personlige anerkendelse fra sine ligesindede på banen er den flotteste hæder, man kan få.«

Prisen blev overrakt af Morten Kristoffersen, Marketing Campaign Manager i Norlys, flankeret af Stine Jørgensen fra Spillerforeningen Håndbold og Troels Hansen, formand for DanskHåndbold Øst.

Prisen uddeles hvert år, og vinderen findes ved en afstemning blandt spillerne i Herreligaen, 1. division og de danske udlandsprofessionelle.

DanskHåndbold ønsker Emil Nielsen stort tillykke med prisen!

Tidligere vindere af Årets Mandlige Landsholdsspiller (seneste 10 år)
2023/2024: Mathias Gidsel
2022/2023: Simon Pytlick
2021/2022: Mathias Gidsel
2020/2021: Niklas Landin
2019/2020: Niklas Landin
2018/2019: Mikkel Hansen
2017/2018: Rasmus Lauge
2016/2017: Mikkel Hansen
2015/2016: Mikkel Hansen
2014/2015: Mikkel Hansen

Politi varsler om farligt giftudslip i Assens

Af

Thea Dyhrberg

-

11:32 - 9. maj

0

KRIMI. Fredag formiddag er der sket et alvorligt ammoniakudslip hos Assens Fjernvarme på Stejlebjergvej 4 i Assens by. Det giftige stof kan være farligt at indånde, og politiet har derfor slået alarm og udsendt en officiel beredskabsmeddelelse.

Ifølge Fyns Politi gælder advarslen især borgere, der opholder sig omkring Søndre Ringvej, Faaborgvej, Lerbjergvej og Saltoftevej i Assens. Her skal beboere og andre, der befinder sig i området, omgående søge indenfor.

I meddelelsen lyder det klart:

»Personer i det berørte område bør søge indendøre, lukke døre og vinduer og standse ventilationen. Personer i butikker i området bør forlade området.«

Risikerer vejrtrækningsproblemer

Politiet understreger, at ammoniakudslippet kan medføre vejrtrækningsproblemer og opfordrer derfor folk til at være opmærksomme på symptomer.

»Hvis man oplever mindre symptomer skal man søge egen læge. Hvis symptomerne forværres skal man kontakte 112,« advarer politiet.

Borgerne opfordres til at følge myndighedernes anvisninger nøje og samtidig begrænse kontakten til politi og alarmcentral til akutte tilfælde.

Fyns Politi beder også om hjælp til at advare folk, der måske ikke selv har fået beskeden endnu.

Politiet understreger, at der snarest vil blive udsendt yderligere information om situationen.

Ammoniakudslip i Assens. Følg myndighedernes vejledning #politidk https://t.co/Pr0iMgaFTc
— Fyns Politi (@FynsPoliti) May 9, 2025

Gigantisk fup i Aftenshowet: Patienter med en ADHD-diagnose dør fem år tidligere, hvis de ikke bliver behandlet med medicin

Af

Peter C. Gøtzsche, professor emeritus

-

10:34 - 9. maj

0

Den 15. juli 2024 var der en patient i Aftenshowet i DR, der var glad for sin ADHD-diagnose og følte, at medicinen, hun tog, havde ændret hendes liv, og en psykiater, Anne Philipsen.

Det var en “åh, hvor er det godt altsammen”-forestilling uden nogen som helst kritik, men med adskillige fejlagtige udtalelser fra Philipsen. Hun sagde blandt andet:

Vi ved, at 5% af befolkningen har ADHD (Man kan have en bil eller en kat, men ingen har ADHD, det er blot et navn for visse symptomer, og den test, man bruger, er så ringe, at over en tredjedel af befolkningen kan få en sådan diagnose).

Du er født med ADHD og dør med ADHD; ingen vokser fra det, når de bliver voksne (Ret mange vokser fra det).

Hvis folk stopper med deres medicin, vil symptomerne vende tilbage (Børnepsykiater Lisbeth Kortegaard har stoppet med medicinen hos alle de ADHD-patienter, hun havde, og ikke en eneste fik det dårligere).

Desuden sagde Philipsen, at 80% af dem, der har ubehandlet ADHD, får en eller flere andre lidelser, f.eks. depression, som kan forårsage selvmord, angst, stress, OCD, misbrug af stoffer og alkohol, gambling og ulykker. Disse påstande er enten direkte forkerte eller tvivlsomme.

Det værste var, da Philipsen sagde, at en ”meget, meget fin dansk undersøgelse” havde vist, at patienter med en ADHD-diagnose dør fem år tidligere, hvis de ikke får medicin.

Da dette er yderst usandsynligt, og jeg ikke kunne finde nogen sådan undersøgelse, skrev jeg til klinikken, hvor Philipsen arbejder, og spurgte, hvor jeg kunne finde den. Hendes praksismanager svarede, at kilden var S. Kooij, Adult ADHD, Diagnostic Assessment and Treatment, 2022.

Jeg svarede, at det er en bog og spurgte, hvor den danske undersøgelse er publiceret. Jeg sendte to påmindelser, men Philipsen svarede ikke. Jeg sendte derfor en klage til DR, som den 23. september udsendte en rettelse:

‘Aftenshowet’: Fejl i oplysninger om ADHD

Det har ikke været muligt for redaktionen at tilvejebringe den nødvendige dokumention for udsagn i udsendelsen 15. juli i år.

Af DR-redaktør på ‘Aftenshowet’ Lasse Bjørch

I ‘Aftenshowet’ den 15. juli 2024 var et af emnerne ‘livet med ADHD’, hvor psykiater i studiet peger på at en ‘meget fin dansk undersøgelse’ konkluderer, at børn, der ikke får ADHD-medicin, lever fem år kortere end dem, der får medicin. Det har ikke været muligt for redaktionen at tilvejebringe den nødvendige dokumention for det præcise udsagn efterfølgende, hvorfor seeren er efterladt med et fejlagtigt indtryk.

Berigtigelse: Der er ikke dækning for at bringe et så utvetydig udsagn og/eller henvise til en dansk undersøgelse. Øvrige eksperter påpeger, at et svensk studie viser, at korrekt medicinering kan nedsætte risiko for præmatur død.

I studiet tages dog visse grundlæggende metodiske forbehold, der gør, at man ikke udelukkende kan konkludere at nedsættelsen af risiko for præmatur død sker på grund af medicinen. Studiet er foretaget på baggrund af 150.000 svenske patienter med ADHD i medicinsk behandling for sygdommen. Læs mere her. Studiet behandles også i ‘Ugeskrift for Læger her

Inden DR udsendte en rettelse, havde jeg advaret dem om, at den svenske undersøgelse er upålidelig:

Artiklen kan ikke engang tages til indtægt for, at man lever kortere med en ADHD-diagnose, hvis man ikke får ADHD-medicin. Dertil er metoderne alt for usikre. Det skal jeg ikke trætte dig med, blot nævne, at forfatterne selv gør opmærksom på det:

“Several limitations should be considered. First, due to the observational nature, these results cannot conclusively establish causal effects of ADHD medication treatment on mortality risk because unmeasured confounders, such as lifestyle factors, could contribute to the associations.”

På dansk: de to grupper er jo slet ikke sammenlignelige. Dem, der ikke får medicin, har en ringere prognose end dem, der gør, som lægen siger. Det er påvist i utallige undersøgelser, og de lever derfor længere. Det er en meget elementær fejlkilde, som avancerede statistiske metoder ikke kan korrigere for, selvom forfatterne prøvede ihærdigt.

“It is also crucial to recognize that the treatment for ADHD involves more than just taking medication; it often includes various aspects of care, including social engagement and support. These nonmedication components may also affect the treatment outcomes. Therefore, the observed lower mortality may not be entirely accounted for by the medication per se.”

Man tager sig jo mere af dem, der får medicin, og kommer til kontrol hos lægen.

I Ugeskrift for Læger blev den svenske undersøgelse uretmæssigt rost af børne- og ungdomspsykiater Per Hove Thomsen, som er på medicinalindustriens lønningsliste og også mener, at depressionsmedicin beskytter børn mod selvmord, selvom de fordobler risikoen.

Thomsen hævdede, at ADHD-medicin effektivt reducerer kernesymptomer på ADHD og sænker risikoen for kriminalitet og involvering i trafikulykker, hvilket ikke er korrekt. Han mente endvidere, at ”Studiet har klinisk stor betydning, da vi ved, at compliance [indtagelse af medicinen] til medicinsk behandling blandt ADHD-patienter er lav. Studiet understreger nødvendigheden af veltilrettelagt psykoedukation og hjælp til fastholdelse i den medicinske behandling.”

Hjælp til fastholdelse i den medicinske behandling? Det lyder næsten som tvang. Mange patienter tager ikke medicinen, fordi de ikke bryder sig om bivirkningerne. Og faktum er, at ADHD-medicin er skadelig på langt sigt. Løgnene i psykiatrien er overvældende, hvilket Aftenshowet illustrerede.

Belæggene for det, jeg har fremført, findes i form af referencer til den videnskabelige litteratur i mine bøger om psykiatri, hvoraf de to seneste kan hentes gratis på min hjemmeside, scientificfreedom.dk.

Rekordtidlig tørke truer Danmark

Af

Redaktionen

-

09:12 - 9. maj

0

VEJRET. Foråret 2025 har været usædvanligt varmt og solrigt. Mens mange danskere nyder de mange solskinstimer, ser meteorologerne hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) bekymrede på tørkeindekset, som allerede ligger på et markant højt niveau for årstiden.

I de seneste tre måneder har nedbørsmængderne været langt under normalen. Fra februar til april er der samlet set faldet mindre end 63 millimeter regn. Ifølge DMI er dette kun sket syv gange tidligere siden 1874.

Til sammenligning faldt der i april sidste år alene over 100 millimeter regn. Det betyder, at vandunderskuddet i jorden nu svarer til mere end en halv måneds normal nedbør – eller ca. 25 liter vand pr. kvadratmeter, som mangler i jordlagene.

Tørkeniveau historisk højt

Ifølge DMI’s tørkeindeks, der måler tørkeforholdene i jordens øverste lag på en skala fra 0 til 10, ligger tørkeniveauet i store dele af landet på mellem 5 og 8. Det højeste niveau ses lige nu på Lolland-Falster, Sydsjælland og Bornholm.

Landsgennemsnittet ligger på 7,0 – hele 2,5 point over normalen for årstiden. Det indikerer, at der allerede nu er en reel risiko for landsdækkende tørke i slutningen af maj. På Lolland-Falster er der allerede lokalt målt et niveau på 9, og DMI forventer, at lignende høje værdier snart breder sig til resten af Sydsjælland og Bornholm.

Det bekymrer Mikael Scharling, klimatolog hos DMI:

»Hvis vi skeler til sæsonprognosen for de kommende to måneder, der samlet set siger nedbør under det normale, samtidig med at det kan blive både varmt og solrigt i perioder, forventer vi generelt et højt tørkeniveau i perioden.«

Frygten for 2018-tørken

Mange husker måske den historiske tørke, der ramte Danmark hårdt i sommeren 2018. Her oplevede landet udbredt tørke med store konsekvenser for landbruget, naturen og vandstanden i søer og åer. Nu melder spørgsmålet sig: Kan vi stå over for en lignende situation i år?

Mikael Scharling maner dog til forsigtighed i forhold til at sammenligne situationen direkte med tørken i 2018:

»Det er endnu for tidligt at udtale sig om, hvorvidt tørken kan udvikle sig lige så ekstremt som i 2018, da tørken dengang først for alvor slog igennem i juli. Umiddelbart er der noget nedbør at finde i sæsonprognosen for både juni og juli, så jeg tvivler på, at vi kommer til at se en gentagelse af 2018-tørken,« forklarer han.

Alligevel understreger DMI, at den aktuelle tørkesituation er alvorlig og kan give mærkbare konsekvenser for afgrøderne i landbruget, hvis vejrudviklingen fortsætter på samme måde. Når vandmagasinerne i jorden tømmes tidligt på året, kan afgrødernes rodnet nemlig få svært ved at udvikle sig optimalt. Det gør planterne sårbare, og hvis tørken fortsætter, kan landbruget lide betydelige tab.

Ifølge Seges Innovation er netop foråret kritisk for afgrøderne, da planter i vækstperioden er særligt afhængige af en god vandforsyning. Desuden øger længere tørkeperioder risikoen for naturbrande og kan skade sårbare naturområder.

DMI vil fortsat overvåge tørkesituationen tæt.

ODENSE

Stoklund efter rekordår: ‘Det skal koste dyrt at snyde fællesskabet’

Kiosker afsløret: 44 ud af 46 snød

Hård kurs mod snyd

Hvorfor svigter vi vores demensramte?

Tre kommuner går sammen om fælles turismeplan ved Lillebælt

Fra gode ideer til konkrete tiltag

En del af en større fynsk vision

Grøn Koncert slår alle rekorder: 199.000 gæster sikrer udsolgt

Musikken skal gøre en forskel for mennesker med muskelsvind

Syddanske byer med på bølgen

Torsdagskoncerterne vender tilbage

Lokale navne spiller en afgørende rolle

Nyt format en klar publikumssucces

Flere forbud mod bundtrawl, en nødvendighed for et sundt havmiljø

Emil Nielsen kåret som Årets Mandlige Landsholdsspiller

Politi varsler om farligt giftudslip i Assens

Risikerer vejrtrækningsproblemer

Gigantisk fup i Aftenshowet: Patienter med en ADHD-diagnose dør fem år tidligere, hvis de ikke bliver behandlet med medicin

Rekordtidlig tørke truer Danmark

Tørkeniveau historisk højt

Frygten for 2018-tørken

Emma og Oscar topper listen over navne til nyfødte i 2024

»Drop detailstyringen – giv plads til flere speciallæger«

Mistillidsvotum, Mette Frederiksen og en manglende stemme: En hektisk uge i...

Bettingfirma bliver ny hovedsponsor for FC Fredericia

Skal du på ferie? Tjek passet i dag, siger politiet

Når myndighederne løber med falske rygter

Mere end 50 historiske træskibe anløber Middelfart midt under jazzfestival: »Det bliver et fantastisk...

Melvin åbner op om frygt og psykisk efterspil efter operation

Næsten hver dag er det ved at gå galt ved danske togskinner

Danske bueskytter får stort rygstød frem mod OL