Fyns Politi gennemfører tirsdag formiddag en planlagt aktion på flere lokationer. Politiet oplyser, at indsatsen foregår kontrolleret, og at der ikke er anledning til bekymring for borgere i de berørte områder.
Politiet holder kortene tæt til kroppen og kan af hensyn til den igangværende indsats ikke oplyse nærmere på nuværende tidspunkt. Fyns Politi forventer at kunne orientere yderligere senere tirsdag.
Det oplyser Fyns Politi i en myndighedsmeddelelse tirsdag klokken 11.17.
Sagen opdateres.
Fyns Politi har registreret en række sager fra de seneste dage.
En nabo i Odense SV forhindrede lørdag aften et indbrud på Egøgårdvej. Naboen hørte lyde og tændte lys, hvilket skræmte gerningsmanden væk, mens vedkommende var i færd med at bryde et vindue op. Der blev ikke stjålet noget.
Der blev mandag klokken 10.40 begået indbrud på Hedegyden i Gudbjerg Sydfyn. En gerningsmand knuste en rude og stjal smykker og kontanter. Der er endnu ikke fuldt overblik over det stjålne.
På Skarøvænget i Odense C blev der mandag klokken 5.55 begået indbrud. Indstigning er ukendt. Der blev stjålet lamper.
En 42-årig mand fra Odense Kommune er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen efter at have optrådt aggressivt mandag klokken 19.26 på Benediktsgade i Odense. Han svinede personale og kunder til, hvorefter han forlod stedet og blev bortvist.
En cykel på Bag Bognæs i Bogense har været udsat for hærværk fra torsdag klokken 11. Lås, støtteben og cykeldæk var ødelagt.
Det oplyser Fyns Politi onsdag den 10. marts.
Statsminister Mette Frederiksen følger med bekymring udviklingen i Mellemøsten og de stigende oliepriser. Det skriver hun i et Facebook-opslag, hvor hun samtidig varsler, at Socialdemokratiet fremlægger et nyt udlændingeudspil.
Frederiksen peger på, at Iran er et af de lande i verden, der huser flest flygtninge, og at en yderligere eskalering af konflikten i regionen kan føre til nye flygtningestrømme mod Europa.
»Vi skal for alt i verden undgå en situation som den i 2015, hvor Europa og Danmark ikke var ordentligt forberedt. Og stadig den dag i dag betaler prisen for, at der kom alt for mange udlændinge hertil på for kort tid,« skriver hun.
Det kommende udspil fra Socialdemokratiet vil blandt andet handle om at sikre, at flere kriminelle udlændinge kan udvises, oplyser Frederiksen.
Statsministeren understreger samtidig, at partiet i syv år har ført en stram udlændingepolitik – både under en ren socialdemokratisk regering og nu med SVM-regeringen – og at politikken er funderet i et bredt flertal både i befolkningen og i Folketinget.
På det økonomiske område skriver Frederiksen, at regeringen er klar til at afbøde konsekvenserne af de stigende oliepriser, ligesom den tidligere har gjort det med varmechecken under energikrisen i 2022 og fødevarechecken, der blev vedtaget inden valgudskrivelsen.
Vil du bygge hus i Fredericia Kommune, behøver du ikke vente længe. I gennemsnit tager det kun 13 dage at få godkendt en byggetilladelse – og det placerer Fredericia blandt de absolut hurtigste kommuner i hele landet.
Det viser nye tal fra DI Byggeri, der hvert år opgør ventetiderne på byggetilladelser i alle landets 98 kommuner. Tallene måler den reelle sagsbehandlingstid fra det tidspunkt, hvor kommunen har modtaget alle nødvendige oplysninger i sagen.
Fredericia har ikke bare klaret sig godt i år. Fra 2024 til 2025 er ventetiden faldet markant fra 22 dage til 13 dage, hvilket svarer til en forbedring på næsten halvdelen. Det er en udvikling, som DI Byggeri fremhæver som en af de mest positive i regionen.
»Vi oplever generelt en god udvikling i kommuner som Fredericia, Aabenraa, Vejen og Haderslev, hvor ventetiderne er blandt de laveste i landet. Det betyder, at byggeprocessen kan komme hurtigere i gang, hvilket er til glæde for både erhvervsliv og private bygherrer,« siger Michael Mathiesen, bestyrelsesleder for DI Byggeri Sydjylland.
Kolding og Vejle ligger begge på et fornuftigt niveau, men ikke i samme liga som Fredericia. I Kolding tager det i gennemsnit 25 dage at få behandlet en byggetilladelse mod 20 dage året før. I Vejle er ventetiden steget fra 30 dage til 34 dage. Begge kommuner er altså gået i den forkerte retning, men holder sig stadig under landsgennemsnittet på 56 dage.
Sydjylland er samlet set den landsdel i Danmark, der er hurtigst til at behandle byggesager med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på blot 26 dage. Til sammenligning tager det på Fyn i gennemsnit 70 dage, og i Sjælland og Lolland-Falster er situationen endnu mere udfordrende.
Fanø skiller sig dog markant ud i det ellers velsmurte sydjyske billede. Her skal man i gennemsnit vente 102 dage på en byggetilladelse – en fordobling fra 56 dage i 2024. Det er den største stigning i regionen og placerer Fanø i en anden kategori end de øvrige sydjyske kommuner.
»Det er tydeligt, at der er store forskelle på ventetiderne i Sydjylland, hvor Fanø skiller sig markant ud i forhold til de øvrige kommuner. Det understreger, at der er potentiale for forbedringer, så ventetiden også på Fanø kan bringes ned på niveau med nabokommunerne,« siger Michael Mathiesen.
Det nationale billede er todelt. For tredje år i træk er den gennemsnitlige ventetid på en byggetilladelse faldet på landsplan, så det i 2025 i gennemsnit tager 56 dage at få behandlet en byggesag. Men faldet dækker over en skæv udvikling: I 60 af landets 98 kommuner er ventetiden faktisk steget fra 2024 til 2025. Det nationale fald skyldes primært drastiske forbedringer i ganske få kommuner – særligt Slagelse, der reducerede sin sagsbehandlingstid med 245 dage på et enkelt år, og Bornholm, der faldt med 108 dage.
Ser man på de absolutte yderpunkter på landsplan, tager det blot to dage at få en byggetilladelse i Vallensbæk Kommune, mens man i Frederikssund Kommune skal vente 200 dage. Der er med andre ord mere end et halvt års forskel på den hurtigste og den langsomste kommune i Danmark.
Fyn er den landsdel, der har haft den mest bekymrende udvikling. Her er den gennemsnitlige ventetid steget fra 59 dage i 2024 til 70 dage i 2025. Middelfart Kommune er gået fra 62 til 92 dage, og Odense Kommune fra 63 til 89 dage. I den positive ende finder man Nordfyns Kommune, der har reduceret sin ventetid fra 126 til 37 dage, og Ærø, der er faldet fra 65 til 31 dage.
Tallene viser også, at det primært er boligbyggeriet, der trækker i den rigtige retning. Antallet af byggesager om enfamiliehuse og etagebyggeri med boliger er steget, og sagsbehandlingstiderne i disse kategorier er faldet. Det tolkes som et tegn på, at boligbyggeriet er ved at komme sig efter en periode med høje renter og byggeomkostninger. Modsat er ventetiden på byggetilladelser til erhvervsbyggeri steget – for industri- og lagerbygninger fra 58 til 61 dage og for erhvervsetagebyggeri fra 65 til 67 dage.
DI Byggeris analyse peger på, at antallet af sager ikke i sig selv forklarer, hvorfor nogle kommuner er langsomme. Der er ingen tydelig sammenhæng mellem sagsmængde og sagsbehandlingstid, hvilket ifølge organisationen tyder på, at de langsomste kommuner har et reelt forbedringspotentiale.
For Fredericia er budskabet i år klart: Kommunen leverer en af landets hurtigste og mest erhvenligsvenlige byggesagsbehandlinger. Det er en konkurrencefordel, når virksomheder og private skal beslutte, hvor de vil bygge.
Kilde: DI Byggeri, marts 2026. Tal er opgjort af Kommunernes Landsforening og beregnet af DI.
Fredericia Håndboldklub har truffet et klogt valg. Ansættelsen af Mathias Madsen som ny cheftræner fra sommeren 2026 er ikke bare et fornuftigt træk – det er et træk, der vidner om, at klubben ved, hvad den leder efter.
FHKs ledelse og direktør Thomas Renneberg-Larsen har ikke altid været fri for kritik, og noget af den har med rette ramt sit mål. Men denne gang skal roret drejes den anden vej. Ansættelsen af Mathias Madsen er en beslutning, der fortjener ros – ikke forbehold.
Ja, Madsen blev fyret i Skjern. Men det er let at glemme, hvad han nåede at udrette, inden det skete. Han hentede bronze og sølv til Skjern Håndbold i Herreligaen og nåede kvartfinalen i European League. Det er ikke resultater, der falder i skødet på hvem som helst. De kræver en træner, der kan få et hold til at præstere, når det virkelig gælder – i slutspillet, på de store scener, når presset er størst. Det har Madsen bevist, at han kan.
Og det er netop dér, signingen giver god mening set i lyset af FHKs ambitioner. Fredericia Håndboldklub vil ikke bare overleve i ligaen – holdet vil være med i toppen. Så er det ikke nok at hente en træner med potentiale og lovende takter. Man har brug for en, der allerede har leveret på det niveau, man stræber efter. Madsens meriter fra Skjern er et konkret bevis på, at han kan løfte et hold til medaljer, og den erfaring er guld værd for en klub med store ambitioner.
I håndboldmiljøet er han da også at betragte som en af de mere talentfulde trænere i sin generation. En mand med fødderne plantet på jorden, en klar plan og et ry for at arbejde grundigt og metodisk. Han er ikke den type, der ankommer med et færdigt system, som spillerne bare skal tilpasse sig. Han lytter, han inkluderer, og han bygger et hold indefra.
Det er her, ansættelsen af Madsen for alvor giver mening i en FHK-kontekst. Under Gudmundur Gudmundsson oplevede klubben en periode, hvor det handlede om at tilpasse alt efter træneren. Et stærkt koncept, ingen tvivl om det – men også en tilgang, der ikke efterlod meget plads til den enkelte spiller. Det har været anderledes under det midlertidige trænerpar Jesper Houmark og Michael Wollesen, og nu ser det ud til, at klubben bevidst har valgt en træner, der bygger videre på den mere inkluderende linje.
Madsen er heller ikke en træner, der blot har teori og taktik på papiret. Han har selv spillet på højeste niveau og ved af egen erfaring, hvad der kræves af en håndboldspiller i en ligasæson. Den erfaring er uvurderlig, når man skal kommunikere med og udvikle en trup, der selv befinder sig i de samme situationer.
Med Mathias Madsen i spidsen fra sommer ser Fredericia Håndboldklub ud til at have fundet en træner, der matcher klubbens ambitioner – og som gør det på en måde, der ikke kræver, at hele organisationen drejer rundt om ham. Det er præcis den type leder, FHK har brug for nu. Og den beslutning skal Thomas Renneberg-Larsen og resten af ledelsen have credit for.
En 42-årig mand er mandag ved Retten i Kolding varetægtsfængslet frem til den 31. marts. Han er sigtet for momssvig af særlig grov karakter ved at have foretaget momsunddragelse for ikke under 27 millioner kroner.
Manden tog forbehold for at kære afgørelsen.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi mandag eftermiddag.
En gerningsmand røvede lørdag klokken 12.05 en butik på Slotsgade i Odense. Vedkommende indfandt sig på stedet og påstod at være i besiddelse af en pistol. Han krævede, at en medarbejder åbnede kassen, stjal kontanter og flygtede fra stedet.
Vanvidskørsel over for rødt lys
En 20-årig mand fra Odense Kommune er sigtet for spirituskørsel, narkokørsel og særligt hensynsløs kørsel, efter at han lørdag klokken 1.30 kørte frem for flere røde lys på Skovsbovænget i Odense. Der blev fundet ulovlige knive og euforiserende stoffer i køretøjet.
Telefon stjålet med snedigt trick
To unge mænd henvendte sig fredag aften klokken 21 til en person på Østre Stationsvej i Odense og bad om at låne vedkommendes telefon. Den ene lod som om han foretog et opkald, mens den anden talte til den forurettede. Herefter løb de begge fra stedet med telefonen.
Spritbilist kørte ind i træ
En 35-årig kvinde fra Odense Kommune kørte fredag klokken 15.28 pludselig tværs over vejen på L.A. Rings Vej i Odense og påkørte et træ. Hun er sigtet for spirituskørsel.
Cyklist påkørt i rundkørsel
En personbil kørte lørdag klokken 13.20 frem for ubetinget vigepligt i en rundkørsel på Sanderumvej i Odense og overså en cyklist, der kom fra venstre. Én person kom lettere til skade.
Indbrudsbølge i Odense NV
Der blev i løbet af de seneste dage begået indbrud flere steder i Odense NV. På Bekkasinvej blev der lørdag stjålet et ur, smykker og kontanter. På Svalevænget blev der stjålet spiritus. På Solsortvænget blev der stjålet smykker og kontanter via en opbrudt dør. På Ternevej blev der stjålet en lampe, sølvtøj og en bærbar computer. På Lærkevangen var der indbrud uden overblik over eventuelle tab.
Derudover blev der begået indbrud på Plovgårdsvej i Odense SV, på Hollænderen i Odense SV, på Dronning Olgas Vej i Odense C og på Østre Stationsvej i Odense C.
Lommetyverier i Odense og Svendborg
På Ørbækvej i Odense blev der fredag stjålet en mobiltelefon og pung fra en forlomme. På Mågebakken i Odense blev en taske med telefon, pung og kontanter stjålet. I Svendborg blev der lørdag stjålet en pung fra en baglomme på Ørbækvej og en telefon fra en inderlomme på Gerritsgade.
Stoffer, knive og spritkørsel
En lang række personer er sigtet for kørsel under påvirkning og besiddelse af euforiserende stoffer i løbet af de seneste dage. Blandt andet blev en 20-årig mand fra Odense sigtet for narkokørsel på Middelfartvej, en 18-årig og en 34-årig mand ligeledes fra Odense for narkokørsel på henholdsvis Præstevej og Åsumvej, og en 65-årig mand fra Frederiksberg for spirituskørsel på Hjejlevej i Nyborg.
Det oplyser Fyns Politi mandag den 9. marts.
OPINION. Der er jo tænkt, sagt og skrevet meget i den æterbårne og skrivende presse omkring vores store handels samarbejdspartner USA – med præsident Donald Trump i front omkring vores store dejlige Grønland, nemlig 2.166.086 km2 – 80 % er dækket af is, Danmark 42.952 km2
Men der er sagt og skrevet endnu mere her omtalte forhold, Trump, USA, Grønland og Danmark – ja, endda meget mere! – der hovedsagelig omhandler uoverskuelige forhold hvis USA på en eller anden måde får råderet over denne store ø, – vores Grønland, uha – uha da.
Der er også talt om hvad grunden er til USA ønsker op opnå rådighed i en eller anden udstrækning over Grønland, nemlig bevare/forbedre verdensfreden med militær sikkerhed/støtte der oppe i det høje nord.
Det er vel nok det allerstørste ønske fra os alle her i vesten, at få etableret tilstrækkelig med forsvars militære styrker, af allerbedste slags, til sikring af freden – “slip freden løs”.
Årsagen til denne udvidede militære fredsaktivitet fra os her i vesten, er vi desværre gennem flere år har oplevet betydelige truende militære aktiviteter fra vores østlige naboer.
Faktisk synes jeg debatten her har været næsten diletant agtig, svulmende og på flere måder meget nedgørende at høre om og se på, – på mig virker det der her sker ødelæggende for vores freds- og handelssamarbejde, og det er jo slet ikke godt.
Jeg tænker, kan det mon være fordi det er en meget dynamisk person USA’s præsident Donald Trump der tilsyneladende er den der her har påvirket situationen hertil hvor vi er nu, nemlig endelig det at indse vi her i Europa bør være herre i eget hus, med alt det dette indebærer?
Jeg tænker, – hvad hvis det nu var NATO og EU – fælles, eller hver for sig der havde taget skridt til den proces jeg lige har i kort form skitseret her – FREDSARBEJDE på verdensplan, var der så også opstået denne usmagelige, ødelæggende, nedgørende debat??? jeg ved det ikke, men vi kan jo afprøve sagen, gerne snarest mulig “værsgo”.
“DET HANDLER OM VERDENSFREDEN- OGSÅ NATO OG EU”.
NATO og EU samarbejder tæt om europæisk sikkerhed, hvoraf 22 lande er medlemmer af begge organisationer. Samarbejdet fokuserer på fælles udfordringer som cybersikkerhed, militær mobilitet, hybride trusler og forsvarskapaciteter. Mens NATO er den primære forsvarsgarant, supplerer EU med økonomiske og politiske værktøjer
Der bør også i stigende grad indgå antroprologi – ja det mener jeg – som freds for handlings værktøj – direkte rettet mod fred og forsoning overalt – vi bør for enhver pris undgå krig.
Bliver Danmark et land med for få unge og for mange ældre. Det spørgsmål er i centrum, når Syddansk Universitet den 12. marts inviterer til et arrangement i Odense om udviklingen i befolkningen og fremtiden for velfærdssamfundet.
Under overskriften »Færre unge, flere ældre. På afgrundens rand« samler universitetet en række forskere og eksperter, der skal diskutere Danmarks demografiske udvikling og de udfordringer, der kan følge med.
I den offentlige debat bliver der ofte talt om en kommende demografisk krise, hvor færre unge og flere ældre lægger pres på arbejdsstyrken og velfærdssamfundet. Samtidig fylder diskussioner om teknologi og arbejdsmarked også, blandt andet om robotter og kunstig intelligens vil ændre behovet for arbejdskraft.
Ifølge professor Paul Sharp fra Økonomisk Institut på Syddansk Universitet kan historien være med til at sætte nutidens bekymringer i perspektiv.
»Historien giver os ikke entydige svar, men den giver os værktøjer til at vurdere, hvilke problemer der faktisk kræver handling, og hvilke der mest af alt afspejler tidens frygt.«
Arrangementet byder på oplæg og paneldebatter med forskere fra blandt andet Syddansk Universitet, VIVE og Rockwool Fonden. Her vil de blandt andet se nærmere på fertilitet, arbejdsmarkedet og de politiske prioriteringer i forhold til Danmarks fremtid.
Der vil også være tale og liveoptræden ved musikeren Sofie1998, som i øjeblikket markerer sig på den danske musikscene.
Arrangementet finder sted den 12. marts fra klokken 11.00 til 17.30 på Kunstmuseum Brandts i Odense. Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding. Frokost og koncert er inkluderet.
Den 8. marts markerer vi kvindernes internationale kampdag. En dag, der gennem generationer har været med til at flytte samfundet. Det er en dag, der sætter fokus på rettigheder, muligheder og strukturer, som stadig påvirker menneskers liv.
I Mænd I Balance arbejder vi med sårbarhed blandt mænd mellem 15 og 30 år. Vores formål er enkelt: Det skal være okay at være “svag” som mand. Det betyder ikke, at mænd er ofre, eller at der skal opstilles et modsætningsforhold mellem køn. Det betyder, at vi ønsker et
samfund, hvor ingen presses ind i snævre idealer.
Kvindernes kampdag handler i sin kerne om frihed. Frihed til at leve uden begrænsende forventninger. Frihed til at definere sig selv. Den frihed er relevant for alle.
Mange unge mænd oplever i dag et pres for at være stærke, succesfulde og følelsesmæssigt uafhængige. Når sårbarhed bliver opfattet som svaghed, og svaghed som noget uacceptabelt, skaber det afstand – både til andre og til én selv. Det er ikke en
konkurrence i, hvem der har det sværest. Det er en påmindelse om, at normer kan spænde
ben for os alle.
Derfor ser vi ikke kvindernes internationale kampdag som en dag, der handler om “nogen frem for andre”. Vi ser den som en anledning til at tale om de forventninger, vi som samfund lægger på hinanden – og om hvordan vi kan skabe mere plads.
Plads til at være ambitiøs.
Plads til at være omsorgsfuld.
Plads til at være i tvivl.
Plads til at være sårbar.
Ligestilling handler i sidste ende om menneskelig værdighed. Om at kunne stå ved hele sig selv uden frygt for at falde udenfor. Det er den samtale, vi gerne vil bidrage til – ikke som en modstemme, men som en del af et fælles arbejde for et samfund i bedre balance.
Til hele samfundets kvindelige kolleger, veninder, partnere, døtre og mødre takker vi jer for jeres tilstedeværelse og de farver, I bringer ind i vores verden. Må kvindernes internationale kampdag være hver eneste dag.
På vegne af Mænd I Balance,
Tobias Niebuhr Jeppesen
