19.7 C
Copenhagen
torsdag 10. juli 2025

Flere sygeplejersker og læger giver stor regning: »Den slags koster«

0

REGIONEN. Når politikerne lover flere læger og sygeplejersker, lyder det godt for de fleste danskere. Men regningen skal betales, og ifølge Danske Regioner lander den i høj grad hos dem.

Nu kræver regionerne, at staten tager regningen med til bordet i de igangværende økonomiforhandlinger. Hvert år bruger regionerne millioner af kroner på at uddanne fremtidens sundhedsprofessionelle, og med øgede optag på læge- og sygeplejerskeuddannelserne vokser udgifterne markant i de kommende år.

Regionerne forventer nemlig, at udgifterne til uddannelse af speciallæger vil stige markant i årene fremover. Alene på uddannelse af speciallæger vil regningen være 150 millioner kroner ekstra hvert eneste år frem mod 2030. Det betyder, at regionernes samlede udgifter på området i 2030 vil være steget med trekvart milliard kroner sammenlignet med i dag.

»Det er vi nødt til at pege på, når Danske Regioner i disse dage forhandler næste års økonomi med regeringen. For den ekstra uddannelsesopgave forpligter. Vi ønsker at uddanne fremtidens speciallæger bedst muligt, men den slags koster,« siger Anders Kühnau, formand for Danske Regioner.

Flere uddannelsespladser øger presset

Baggrunden for de stigende udgifter er politiske beslutninger om at optage flere medicinstuderende og samtidig oprette flere speciallægepladser. Faktisk er antallet af medicinstuderende øget med 12 procent over de seneste ti år. Regionernes udgifter på området forventes at vokse fra 8,7 milliarder kroner i 2022 til hele 12,1 milliarder kroner årligt i 2042, blandt andet til løn, supervision, kurser og feedback.

Men det er ikke kun læger, regionerne skal finde penge til. Også antallet af sygeplejestuderende er vokset kraftigt. Optaget på sygeplejerskeuddannelsen er øget med 13 procent de seneste ti år, hvilket også øger presset på regionernes økonomi.

»Det er en vigtig opgave at sikre samfundet og borgerne til en fremtid, hvor vi fortsat kan tilbyde behandling af meget høj kvalitet. Men alle parter bør være klar over, hvad det koster,« lyder det fra Anders Kühnau.

Fremtiden kræver flere penge

Regionerne understreger, at øgede udgifter til uddannelse ikke bør gå ud over behandlingen af patienterne, og at staten derfor bør kompensere regionerne økonomisk.

I den nyligt aftalte sundhedsreform skal der desuden uddannes ekstra mange læger inden for psykiatri, almen medicin og geriatri, hvilket yderligere presser økonomien. Dette skal ifølge Danske Regioner afspejles i økonomiforhandlingerne, som netop nu finder sted.

Regionerne uddanner årligt omkring 25.000 sundhedsprofessionelle.

MobilePay-fælde spreder sig blandt unge: »Der venter en politianmeldelse«

0

KRIMI. Fyns Politi advarer nu mod en ny bølge af svindel, der går målrettet efter unge under 18 år. Svindlere kontakter unge via sociale medier med tilbud om hurtige penge, hvis de låner deres MobilePay-konto ud. Men i virkeligheden ender det med en politianmeldelse og en masse vrede beskeder.

I et opslag på Facebook skriver Fyns Politi, at mange unge for tiden bliver kontaktet med fristende tilbud om at tjene lidt ekstra penge blot ved at stille deres MobilePay-konto til rådighed og slukke telefonen i en periode.

Men de unge bliver uden at vide det involveret i kriminel aktivitet, hvor svindlerne bruger den lånte MobilePay-konto til at snyde andre borgere. Når den unge tænder telefonen igen, er der hverken nemt tjente penge eller glædelige beskeder at finde.

»Når den unge tænder telefonen igen, er der ingen nemt tjente penge på kontoen. Til gengæld ligger der måske en masse sure beskeder fra folk, der er blevet snydt, og en politianmeldelse,« skriver Fyns Politi.

Vigtigt at tale med børn og unge

Derfor opfordrer politiet nu forældre til at tale med deres børn om risikoen ved at låne deres MobilePay-konti ud, også selvom det måtte være til familie eller venner.

Politiet giver tre klare råd:

  • Tal med dit barn om, at man aldrig må låne sin MobilePay-konto ud – heller ikke til familie eller venner.
  • Tal med dit barn om aldrig at udlevere kort-, konto- eller MitID-oplysninger til andre.
  • Tal med dit barn om altid at være kritisk på sociale medier.

Politiet håber, at en god og åben dialog i hjemmet kan forebygge, at flere unge bliver lokket ind i svindel, som i værste fald kan føre til alvorlige konsekvenser.

Det fremgår ikke af opslaget, hvor mange konkrete sager politiet har set.

Nye tal afslører: Mange børnehavebørn får ikke hjælp til fællesskabet

0

BØRN. Det er ikke altid let at være lille og finde vej ind i fællesskabet. En ny undersøgelse fra Børns Vilkår viser nemlig, at selvom langt de fleste børnehavebørn oplever glæden ved at blive inviteret med i legen, så står mange stadig uden hjælp fra de voksne, når legen er svær at blive en del af.

490 børnehavebørn har deltaget i undersøgelsen, der også omfattede interviews med yderligere 87 børn. Resultaterne tegner et billede af både glæden og udfordringerne ved fællesskaberne i daginstitutionerne.

Langt de fleste børn, 95 procent, fortæller, at de har venner i børnehaven. Men over halvdelen af børnene svarer også, at de har oplevet at blive udelukket fra en leg eller stå alene uden nogen at lege med.

Ifølge psykolog hos Børns Vilkår, Malene Angelo, er det vigtigt, at voksne er opmærksomme og hjælper de børn, som oplever at stå udenfor.

»For mange børn er dagtilbuddet det sted, hvor de får deres første erfaringer med at indgå i et fællesskab med andre end deres familie. Den erfaring er vigtig. Det at føle sig som en del af et positivt fællesskab i sin daginstitution er nemlig med til at skabe et stærkt fundament for, at et barn kan trives i skolen og i de mange andre fællesskaber, de bliver en del af igennem deres børne– og ungeliv.«

Men hver fjerde barn i undersøgelsen fortæller, at de aldrig har oplevet at få hjælp af de voksne til at komme ind i legefællesskaberne. Det vækker bekymring hos psykologen:

»Positive fællesskaber opstår ikke altid af sig selv. Børn har brug for voksne, der hjælper med at understøtte og rammesætte lege og aktiviteter, så alle føler sig inkluderede. Hvis ikke det er tilfældet, fx på grund af manglende hænder og tid, risikerer det at have langvarige konsekvenser for en række børn og unge.«

Køn kan begrænse børns leg

Undersøgelsen peger også på, at køn spiller en afgørende rolle i børns leg. Seks ud af ti drenge foretrækker at lege med andre drenge, mens næsten halvdelen af pigerne foretrækker at lege med andre piger eller med både piger og drenge. Ifølge børnenes egne beretninger er det ikke altid helt frivilligt.

Femårige Ida fortæller eksempelvis, at de voksne nogle gange deler børnene op efter køn.

»Og så skal drengene udenfor, og pigerne skal indenfor (…) så laver vi perler og leger i puderum.«

Psykolog Malene Angelo understreger, at det i sig selv ikke er problematisk, at børn leger med venner af samme køn, men problemet opstår, hvis voksne konsekvent opmuntrer børn til bestemte typer lege baseret på kønsnormer.

»Hvis piger hele tiden bliver opfordret til at gå i dukkekrogen og drenge på boldbanen, så begrænser vi både børnenes mulighed for at udvikle venskaber på tværs af køn og opdage nye interesser.«

Mere voksen-deltagelse ønskes

Selvom mange børn fortæller, at de nogle gange leger med en voksen, så efterspørger de samtidig mere deltagelse fra voksne. Børnenes egne fortællinger viser nemlig, at voksen-deltagelse kan være afgørende for inklusion og trivsel, men også, at de voksne sjældent er med i legen.

Malene Angelo mener, at undersøgelsens resultater er en vigtig påmindelse om, at mange institutioner stadig kæmper med at give børnene de bedste betingelser for at udvikle sunde og inkluderende fællesskaber.

»Undersøgelsen her indikerer – i tråd med resultater fra andre undersøgelser og kvalitetsvurderinger – at det er et område, hvor mange dagtilbud fortsat halter.«

Fakta fra undersøgelsen:

  • 95 procent af børnene oplever at have venner i børnehaven
  • 72 procent får hjælp fra voksne til at finde legekammerater
  • 14 procent har oplevet konflikter uden at få hjælp fra en voksen
  • 52 procent af børnene leger nogle gange med en voksen

Undersøgelsen blev gennemført af Børns Vilkår med deltagelse af i alt 490 børn fra hele landet.

Milliardkapløb skudt i gang: Fjernvarme Fyn og ni andre kæmper om kæmpe CO₂-pulje

0

BUSINESS. Det er de helt store klimaambitioner, der bliver sat på spil, når ti udvalgte virksomheder nu kæmper om at få del i statens rekordstore pulje på knap 29 milliarder kroner til CO₂-fangst og -lagring. Energistyrelsen har netop løftet sløret for, hvilke selskaber der får chancen for at hente støtte hjem til deres grønne projekter, og her er Fjernvarme Fyn med i opløbet.

Ud af 16 ansøgere har Energistyrelsen skåret feltet ned til ti selskaber, der nu skal konkurrere om at få adgang til de 28,7 milliarder kroner, som er afsat i den såkaldte CCS-pulje. Puljen skal bruges til at støtte projekter, der kan sikre CO₂-fangst og -lagring i stor skala og dermed bringe Danmark et afgørende skridt tættere på sine klimamål. Målet er at reducere landets CO₂-udledninger med 2,3 millioner ton årligt fra 2030.

»Vi er godt på vej til at få etableret et marked for CO₂-fangst og -lagring i Danmark. Og det er vigtigt, for det rummer enorme perspektiver for at afhjælpe klimaudfordringerne. Det glæder mig, at så mange kan se mulighederne i at etablere CCS i Danmark og dermed bidrage til at nå klimamålene,« siger Peter Christian Baggesgaard Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen.

Fjernvarme Fyn jubler: »Vi tager ansvar«

Hos Fjernvarme Fyn er der stor glæde over, at selskabet er blandt de ti udvalgte projekter, som er blevet prækvalificeret. Det er et afgørende skridt på vejen mod CO₂-neutral varmeproduktion i Odense, og direktøren er ikke i tvivl om, at prækvalifikationen er et gennembrud.

»Jeg er meget glad for, at vi nu kan tage hul på den sidste del af rejsen mod klimaneutralitet sammen med vores bestyrelse og ikke mindst vores ejere,« siger administrerende direktør Louise Høst.

Fjernvarme Fyn forventer at kunne fange og lagre 280.000 tons CO₂ årligt, som ellers ville være røget ud i atmosfæren. Virksomheden omdanner i forvejen ikke-genanvendeligt affald til fjernvarme, men med CO₂-fangst på anlægget bliver produktionen helt klimaneutral.

»Det her handler ikke kun om Fjernvarme Fyn – det handler om at sikre en bæredygtig fremtid for vores børn og børnebørn. Med dette projekt viser vi, at vi tager ansvar og bidrager aktivt til den grønne omstilling,« påpeger bestyrelsesformand hos Fjernvarme Fyn, Mads Søndergaard Thomsen.

Betaling pr. lagret ton CO₂

De ti selskaber konkurrerer om en støtte, der bliver udbetalt pr. ton CO₂, som faktisk fanges og lagres i undergrunden. Det betyder, at pengene først kommer, når CO₂’en er reelt fjernet fra atmosfæren. Selve fangsten skal ske i Danmark, men CO₂’en kan lagres både herhjemme og i udlandet.

»For hvert ton CO₂, vi fjerner fra atmosfæren og lagrer i undergrunden, reducerer vi Danmarks klimapåvirkning. Puljen er designet til at sikre reelle reduktioner,« bemærker Peter Christian Baggesgaard Hansen.

10 selskaber i tæt kamp

De ti selskaber, der nu er videre i kampen, er:

  • AffaldPlus Affaldsenergi A/S (Næstved)
  • ARGO CCS A/S
  • E.ON Carbon Capture Solutions Copenhagen ApS
  • Energnist CaptureCo A/S
  • Fjernvarme Fyn Fangst A/S
  • Gaia ProjectCo P/S
  • HOFOR DSS SPV A/S
  • Kredsløb Holding A/S
  • Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S
  • Aalborg Portland A/S

Alle selskaberne er valgt på baggrund af deres erfaring med større anlægsprojekter og CO₂-håndtering.

Endelig afgørelse næste år

De prækvalificerede selskaber skal nu udarbejde detaljerede beskrivelser af deres projekter samt afgive konkrete bud. Fristen for selskabernes indledende bud er den 26. august 2025, mens de endelige bud skal afleveres den 17. december 2025. Energistyrelsen forventer at tildele kontrakter i april 2026.

Hos Fjernvarme Fyn er der travlt med at få projektet endeligt på plads. Selskabet skal både have godkendelse fra kommunerne og sikre, at infrastrukturen til transport og lagring af CO₂ er klar.

»Vi ser frem til at fortsætte dialogen med Energistyrelsen om de rammer, vi byder under. Staten har brug for, at vi forpligter os. Vi har brug for, at der ikke bliver lagt unødige risici på selskaber som vores,« afslutter Louise Høst.

EM 2026: Danmark trækker spændende gruppe – og får hjemmebanefordel i Boxen

0

SPORT. Danmarks håndboldherrer har fået en spændende, men overkommelig lodtrækning til næste års EM-slutrunde, der bliver spillet i Danmark, Sverige og Norge. Ved lodtrækningen, som fandt sted i Herning onsdag aften, blev det klart, at Danmark skal møde Portugal, Nordmakedonien og Rumænien i det indledende gruppespil.

Landstræner Nikolaj Jacobsen var til stede ved lodtrækningen sammen med bagspilleren Simon Pytlick, og begge udtrykte glæde over især én ting: Danmark får hjemmebane i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor både indledende runde, mellemrunde, semifinaler og finalen skal afvikles.

»Det er en svær pulje, som vi glæder os til at tage hul på, men først og fremmest glæder vi os utroligt meget til at skulle spille på hjemmebane. Det er nærmest det vigtigste for os,« lød det fra Simon Pytlick.

Genkendelige og nye modstandere

Portugal bliver uden tvivl den største udfordring i gruppen. De to nationer mødtes senest i VM-semifinalen i januar, og selvom Danmark trak det længste strå dengang, er portugiserne kendt for deres fart og tekniske spil. Nordmakedonien og Rumænien er på papiret mere overkommelige modstandere, men Nikolaj Jacobsen vil ikke tage noget for givet.

»Jeg er fint tilfreds. Vi vidste jo godt, at vi ville få et stærkt hold fra Gruppe 2, som blev Portugal, og så er det også fint med de to andre lande, som vi ikke har mødt på det seneste. Jeg glæder mig til at dykke ned i noget nyt,« sagde landstræneren.

Potentielt gyser i mellemrunden

Skulle Danmark gå videre som forventet, kan der vente et veritabelt håndboldbrag i mellemrunden. Her er nogle af de potentielle modstandere stornationer som Spanien, Tyskland, Frankrig og Norge – alle med medaljeambitioner og stærke generationer.

»Det bliver en sjov og spændende mellemrunde med seks vanvittigt stærke hold,« vurderer Nikolaj Jacobsen.

Han hæfter sig dog mest ved den unikke mulighed for at spille hele turneringen hjemme i Boxen.

»Det bliver fedt. Og særligt med tanke på, at guleroden er, at både semifinalen og finalen bliver spillet her i Herning. Det giver lidt ekstra at kunne få lov til at spille semifinalen og finalen i Herning, og det er det, vi går efter,« slutter han.

Grupperne ved EM 2026:

🔹 Gruppe A:
Tyskland, Spanien, Østrig, Serbien

🔹 Gruppe B (Danmarks pulje):
Danmark, Portugal, Nordmakedonien, Rumænien

🔹 Gruppe C:
Frankrig, Norge, Tjekkiet, Ukraine

🔹 Gruppe D:
Slovenien, Færøerne, Montenegro, Schweiz

🔹 Gruppe E:
Sverige, Kroatien, Holland, Georgien

🔹 Gruppe F:
Ungarn, Island, Polen, Italien

EM 2026 begynder i januar, og Danmark åbner turneringen på hjemmebane i Herning. Drømmen om endnu en stor slutrunde på dansk jord lever.

Regeringen åbner for atomkraftdebat: Vil undersøge potentialet i nye teknologier

0
Troels Lund Poulsen. Foto: AVISEN

POLITIK. Efter årtiers politisk berøringsangst ser regeringen nu nærmere på atomkraftens rolle i fremtidens energiforsyning. Ifølge Venstres formand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen er tiden kommet til at tage en saglig debat om emnet, og regeringen har derfor besluttet at igangsætte en analyse, der skal afdække både risici og potentiale ved de nyeste former for atomkraftteknologi.

»Atomkraft har i årtier været et tabu i dansk energipolitik. Det ændrer sig nu,« skriver Troels Lund Poulsen i et opslag på sociale medier.

Han understreger, at flere danske virksomheder allerede arbejder med udviklingen af ny atomteknologi, og at det derfor er naturligt at tage næste skridt: en grundig og oplyst analyse.

»Vi kan ikke bare ophæve et 40 år gammelt forbud uden at have styr på fakta. Men vi kan heller ikke ignorere, at teknologien har udviklet sig markant, og at verden omkring os kalder på nye løsninger,« skriver han.

Formålet med analysen er at skabe et solidt fagligt grundlag for at vurdere, om atomkraft skal spille en rolle i fremtidens danske energiforsyning. Troels Lund Poulsen understreger dog, at der ikke er tale om planer om store, klassiske atomkraftværker som dem, man kender fra Sverige eller Tyskland.

»Jeg ser ikke for mig, at vi skal bygge store, konventionelle atomkraftværker som i Sverige og Tyskland. Men vi skal heller ikke lade en forældet frygt diktere vores energipolitik,« lyder det fra forsvarsministeren.

Analysen bliver det første konkrete skridt i en ny kurs i dansk energipolitik, hvor atomkraft ikke længere automatisk er udelukket som løsning i kampen for en stabil, grøn og fremtidssikret energiforsyning.

Stoklund efter rekordår: ‘Det skal koste dyrt at snyde fællesskabet’

0

SAMFUND. Kioskejere og mindre detailbutikker har i stor stil forsøgt at slippe uden om at betale de lovpligtige afgifter på tobaks- og nikotinprodukter. Det står klart efter rekordmange kontroller, som Skattestyrelsen gennemførte i 2024.

Skattestyrelsen har afsløret fejl i afregningen i hele syv ud af ti tilfælde. Alene siden 2020 har styrelsens kontroller ført til, at der er sendt afgiftsopkrævninger ud for mere end 1 mia. kroner.

Særligt nikotinprodukter, såsom cigaretter, røgtobak, nikotinposer og e-cigaretter, har været i myndighedernes søgelys. Det fortæller skatteminister Rasmus Stoklund (S), der glæder sig over resultaterne af den omfattende indsats.

»De, der ikke betaler de korrekte afgifter, snyder fællesskabet. Og vi kan se fra Skattestyrelsens andre kontrolindsatser, at der er brancher – fx kioskerne – hvor moralen er lav, og hvor der snydes med afgiftsbetalingerne,« siger ministeren og fortsætter:

»Det skal vi ikke finde os i, for det er vigtigt for retsfølelsen, fællesskabet og vores samfundsøkonomi, at der bliver betalt det korrekte i skat og afgifter. Derfor er jeg glad for, at vi kan se, at den styrkede kontrol virker og viser flotte resultater. Og kioskerne skal mærke, at myndighederne ånder dem i nakken med kontrol. For der skal slås hårdt ned på dem, der snyder fællesskabet.«

Kiosker afsløret: 44 ud af 46 snød

Skattestyrelsen samarbejder tæt med Toldstyrelsen, politiet og Fødevarestyrelsen for at bremse den omfattende svindel. Især kiosker og små detailbutikker har vist sig at være et område med store problemer, når det gælder sort økonomi og afgiftsunddragelse.

Ved årets første to store kontrolaktioner i 2025 har myndighederne været på besøg hos 46 kiosker i henholdsvis Aarhus og København. Her blev det afsløret, at hele 44 af kioskerne havde problemer med snyd eller anden ulovlig aktivitet – blandt andet manglende afgiftsbetalinger, ulovlige nikotinprodukter og social dumping.

Fra 2025 bliver der derfor sat ekstra hårdt ind med et nyt tværgående tilsyn, hvor flere ministerier samarbejder om at forbedre kontrollen yderligere.

Hård kurs mod snyd

Skattestyrelsens omfattende kontroller af tobaks- og nikotinvarer er siden 2022 blevet intensiveret, efter at nye afgifter trådte i kraft i oktober samme år.

Fra 2020 til 2024 har Skattestyrelsen i alt gennemført over 3.300 kontroller. Alene sidste år blev der gennemført over 1.200 kontroller.

Hvorfor svigter vi vores demensramte?

0

”Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har.”

Sådan skrev familien til den demensramte mand fra Kolding Kommune, der siden efteråret har været anbragt på psykiatriske afdelinger. Han blev dømt for grov vold med døden til følge. En forbrydelse, som han vel at mærke kun begik, fordi han lider af fremskreden demens.

Ifølge familien er hans tilstand blevet markant værre i hans tid i psykiatrien. Her er der nemlig slet ikke samme mulighed for omsorg som på et plejehjem. I praksis er hans straf derfor, med familiens ord, endt med at være noget nær ren isolation.

Den tragiske sag viser, at demensramte ingen garanti har for ordentlig behandling i mødet med retssystemet.

Det skal der gøres noget ved.

Lovene skal laves om, så de tager højde for dementes behov. Og der skal også gribes ind i den konkrete sag, som vi er mange, der har fulgt tæt, siden medierne først begyndte at dække den i efteråret.

SF vil gøre alt, hvad vi kan for at tage hånd om de demensramte, der sidder fast i et retssystem, som ikke forstår dem.Alle demensramte har krav på ordentlig behandling – også dem i retssystemet. 

Tre kommuner går sammen om fælles turismeplan ved Lillebælt

0

TURISME. Lillebælts bølger, købstædernes charme og områdets smukke kyststrækninger skal ikke længere kun være en hurtig pause på vejen, men en attraktion i sig selv. Det mener Middelfart, Assens og Nordfyns Kommuner, der netop har lanceret et nyt, stort samarbejde om bæredygtig turismeudvikling under navnet »Strategisk-fysisk udviklingsplan Lillebælt – Fællesskab på tværs«.

Planen er resultatet af længere tids forberedelse mellem de tre kommuner, og ambitionen er klar: turismen ved Lillebælt skal vokse – men den skal gøre det på en måde, der også gavner miljøet, lokalbefolkningen og områdets erhvervsliv.

Fra gode ideer til konkrete tiltag

De tre kommuner ønsker at koordinere både private og offentlige investeringer i nye overnatningsmuligheder, infrastruktur og oplevelser, der alle skal tage afsæt i områdets naturrigdomme. Og potentialet er der. Hele Fyn byder på 1.100 kilometer kystlinje med stor variation i landskaber og kulturelle attraktioner, der ifølge planen kan tiltrække alt fra naturturister til erhvervs- og gruppeturister.

I Assens Kommune ser man store muligheder i samarbejdet. Kommunens borgmester, Søren Steen Andersen, peger på at planen kan styrke både lokale tilbud og helhedsoplevelsen for besøgende.

»Med samarbejdet får vi mulighed for at skabe oplevelseskæder, så borgere, turister og besøgende kan få mere ud af deres ophold på Vestfyn. Samtidig står vi også stærkere, når vi skal tiltrække investeringer og sikre, at udviklingen i de enkelte kommuner understøtter hinanden og sker helhedsorienteret og skaber synergi,« siger han.

Planen skal blandt andet skabe mere sammenhæng mellem natur- og kulturtilbud på tværs af kommunerne. Et konkret eksempel er Assens, hvor byens nye CityCamp og Kyst- og Lystfiskercenter skal forbindes med en attraktiv byakse mellem havnen, marinaen og bymidten. Samtidig vil kommunen også satse på Arena Assens og området omkring Jordbassinerne.

Udviklingsplanen har samtidig et tydeligt grønt sigte. Miljømæssig bæredygtighed er højt prioriteret, og det er et centralt mål, at den øgede turisme ikke skal ske på bekostning af naturen. Det glæder borgmester i Nordfyns Kommune, Mette Landtved-Holm.

»Med denne plan tager vi ansvar for en mere balanceret og fremtidssikret turisme. Vi vil tiltrække turister, der værdsætter autentiske oplevelser tæt på naturen. Samtidig værner vi om vores miljø og lokalsamfund. Samarbejdet på tværs gør, at vi sammen kan skabe langtidsholdbare løsninger til fordel for både gæster og borgere,« siger hun.

I Bogense planlægger kommunen at etablere nye, helårsåbne hotellejligheder og forbedrede faciliteter til større både i marinaen. Samtidig vil der blive skabt et nyt, aktivt område, der forbinder havnen med den historiske bykerne.

Med Middelfarts centrale placering i geografien spiller byen en særlig rolle i planen. Kommunen vil blandt andet revitalisere Kulturøen som et aktivt knudepunkt og udvikle byens konferencehoteller. Målet er, at flere af områdets turismeoplevelser skal kunne bruges hele året rundt og ikke kun i sommermånederne.

Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd Jensen fremhæver samarbejdet som en afgørende faktor for planens succes.

»Denne udviklingsplan understreger betydningen af samarbejde på tværs. Ved at samle kræfterne skaber vi grundlaget for, at turismen kan udvikle sig bæredygtigt og målrettet. Vi sikrer bedre oplevelser for turister og borgere og giver lokale virksomheder gode betingelser for vækst,« siger han.

En del af en større fynsk vision

Den nye udviklingsplan udspringer af den overordnede »Udviklingsplan Fyn og Øerne«, der blev offentliggjort sidste år. Destination Fyn er tovholder, og planen har fået økonomisk støtte fra RealDania, Dansk Kyst- og Naturturisme samt Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Kommunerne håber, at samarbejdet kan gøre Lillebælt til en attraktiv helårsdestination, der ikke kun tiltrækker turister i højsæsonen, men som også giver varig værdi for de mennesker, der bor og arbejder i området hele året.

Grøn Koncert slår alle rekorder: 199.000 gæster sikrer udsolgt

0

EVENTS. Årets Grøn Koncert bliver større end nogensinde før. Tuborg og Muskelsvindfonden kan nu meddele, at samtlige otte byer er udsolgt på rekordtid. Det betyder, at næsten 200.000 gæster er sikret plads til årets udgave af koncertturnéen, som traditionen tro besøger flere byer hen over sommeren.

Efter at billetsalget blev skudt i gang, gik det hurtigt. På selve åbningsdagen blev hele fem af de otte byer meldt udsolgt, og få dage senere fulgte resten trop. Dermed kan Grøn allerede nu melde alt udsolgt, hvilket sker hele 45 dage tidligere end sidste års rekord.

Med præcis 199.000 solgte billetter slår Grøn Koncert samtidig publikumsrekord. Sidste år blev rekorden sat med 195.000 gæster, men i år har efterspørgslen været endnu større.

Musikken skal gøre en forskel for mennesker med muskelsvind

Grøn Koncert er arrangeret af Tuborg i tæt samarbejde med Muskelsvindfonden, og arrangementet har i mere end fire årtier haft til formål at samle penge ind til fondens arbejde med at sikre et bedre liv for mennesker med muskelsvind.

Overskuddet fra koncerterne går til forskning i muskelsvind, rådgivning samt en lang række sociale aktiviteter som sommerlejre og netværk, der skaber muligheder for fællesskab blandt mennesker med muskelsvind og deres pårørende.

Simon Toftgaard Jespersen, forperson for Muskelsvindfonden, er overvældet af opbakningen:

»Vi lever lige nu i en verden, hvor der i den grad er behov for at skabe plads til mangfoldighed, og det er netop det, vi forsøger at gøre med Grøn. For vi sælger meget mere end musikoplevelser – vi skaber plads til forskelle og håb for mennesker med muskelsvind,« siger han og fortsætter:

»Overskuddet fra Grøn bl.a. går til forskning i muskelsvind, målrettet rådgivning og en lang række aktiviteter, der gør en konkret forskel i hverdagen for børn og voksne med muskelsvind. Det er for eksempel sommerlejre og netværk, hvor mennesker med muskelsvind kan etablere relationer og indgå i meningsfulde fællesskaber, som er afgørende for at skabe det gode liv, vi alle har ret til.«

Syddanske byer med på bølgen

Det er tredje år i træk, Grøn kan melde udsolgt. Sidste år satte arrangementet en tilsvarende rekord, men i år er det gået endnu hurtigere. Alene i det første døgn efter billetsalgets åbning blev der solgt hele 175.050 billetter, hvilket er rekord for en dansk musikbegivenhed.

Grøn besøger som altid også flere syddanske byer, og her har interessen været overvældende. Kolding, Esbjerg og Odense meldte udsolgt på rekordtid, og dermed er scenen sat til tre store sommerfester. Når Grøn-karavanen ankommer til Kolding den 18. juli, Esbjerg den 24. juli og Odense den 25. juli, ventes omkring 75.000 gæster alene i disse byer.

Skal du på ferie? Tjek passet i dag, siger politiet

0
REJSER. Sommeren er højsæson for rejser, men også for ubehagelige overraskelser ved gaten. Sydøstjyllands Politi minder derfor alle borgere om at få tjekket gyldigheden...

Danske bueskytter får stort rygstød frem mod OL

0
SPORT. Danske bueskytter får nu et massivt rygstød frem mod OL i Los Angeles 2028. Den populære bueskydningsdisciplin Compound Mix bliver nemlig en del...

Unge kastede sten mod skole

0
KRIMI. Fyns Politi har haft travlt med flere episoder på øen det seneste døgn. Ifølge døgnrapporten, som redaktionen har modtaget den 8. juli, er...

FC Fredericia henter erfaren midtbanespiller fra svensk fodbold

0
SPORT. FC Fredericia styrker midtbanen med en markant tilgang, idet klubben mandag kunne præsentere Andreas Pyndt som ny spiller på en lejeaftale fra svenske...

Sundhedsministeren har lyttet: Bedre grundlag for lægedækning i Region Syddanmark

0
POLITIK. Efter pres fra Region Syddanmarks politikere har Sundheds- og Indenrigsministeriet lyttet og gjort det nemmere at sikre en god lægedækning i regionen. En ny...

Røde partier slår kræfterne sammen før regionsrådsvalg

0
POLITIK. Når vælgerne i Region Syddanmark til efteråret går til stemmeurnerne for at afgøre det kommende regionsråds sammensætning, bliver valget for første gang præget...