15.2 C
Copenhagen
torsdag 10. juli 2025

Regn, hagl og torden præger weekendvejret

0

VEJR. Weekenden begynder både køligt og vådt, og det ustadige vejr ser ud til at fortsætte de kommende dage. Det oplyser DMI.

Fredag morgen lagde flere steder i det centrale Jylland ud med temperaturer helt ned til minus 1,7 grader, men det kolde vejr blev hurtigt afløst af regn og kraftige byger, der flere steder kan indeholde både hagl, torden og kraftige vindstød.

Især i løbet af fredag eftermiddag ventes nogle af bygerne at være ekstra kraftige. Det er særligt områderne omkring Nordjylland, Djursland, Fyn, Sjælland samt Lolland, Falster og Møn, som bliver hårdt ramt. Selvom nogle af bygerne nærmer sig skybrudsintensitet, forventer DMI dog ikke deciderede skybrud, da bygerne hurtigt bevæger sig videre.

Trods det ustadige vejr vil solen også titte frem i kortere perioder fredag eftermiddag.

Lørdag byder på opklaring

Lørdag fortsætter med ustabilt vejr, men i løbet af dagen aftager bygerne gradvist, og om eftermiddagen kan man flere steder glæde sig over enkelte solstrejf. Vinden aftager ligeledes og drejer mod syd og sydvest, hvilket vil give en mere behagelig afslutning på dagen.

Nyt regnvejr søndag

Men glæden varer kort: Søndag venter nemlig endnu en omgang regn, når et større regnvejr bevæger sig ind over landet fra vest. Ifølge DMI rammer regnen først Vestjylland i løbet af natten til søndag og når til Sjælland søndag eftermiddag, før den slutter af på Bornholm søndag aften.

Alt i alt anbefales det at holde godt øje med vejrradaren, før man begiver sig udendørs denne weekend.

Ny kræftplan vækker glæde hos Kræftens Bekæmpelse og Danske Regioner

0

SUNDHED. Regeringen har netop præsenteret Kræftplan V, der modtages positivt hos både Kræftens Bekæmpelse og Danske Regioner. Den nye kræftplan sætter særligt fokus på senfølger efter kræft og styrker forebyggelsen markant.

Kræftplan V indeholder en række konkrete initiativer, blandt andet etablering af generelle senfølgeklinikker i alle regioner og en styrket indsats inden for rehabilitering af kræftpatienter.

Senfølgeklinikker til hele landet

Hos Kræftens Bekæmpelse vækker beslutningen om senfølgeklinikker stor glæde. Det er en mærkesag, organisationen har arbejdet på i mange år.

»Vi er meget glade for, at regeringen med kræftplanen vil sikre, at der oprettes generelle senfølgeklinikker i alle regioner. Det har både patienter og Kræftens Bekæmpelse længe efterlyst. Det er så vigtigt, at hjælpen ikke stopper, når selve kræftbehandlingen gør det,« siger Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Flere end 396.000 danskere lever med eller efter kræft, og ifølge Kræftens Bekæmpelses undersøgelser oplever syv ud af 10 kræftoverlevere senfølger i større eller mindre grad. Senfølger kan både være fysiske, psykiske og sociale og har betydelig indflydelse på livskvaliteten.

»Senfølger er ikke kun en voksende sundhedsudfordring, men også en samfundsudfordring. Derfor er det virkelig positivt, at senfølgeindsatsen får et nationalt løft,« siger Jesper Fisker.

Bedre rehabilitering hos kommunerne

Også kommunernes rehabiliteringsindsats styrkes med den nye kræftplan. Rehabilitering handler om at hjælpe kræftpatienter med at vende tilbage til en normal hverdag efter sygdom og behandling, både fysisk, socialt og psykisk.

»Det er vigtigt med en tværfaglig og koordineret indsats, hvor kommunerne spiller en central rolle,« forklarer Jesper Fisker og understreger, at den nye kræftplan sikrer en mere målrettet rehabilitering.

Forebyggelse får afgørende fokus

Forebyggelse er også et vigtigt element i Kræftplan V, og det glæder Kræftens Bekæmpelse, der tidligere har efterlyst større fokus på området.

»Det giver sig selv, at forebyggelse skal være en del af en kræftplan, og det er jeg glad for, at regeringen også mener. Der er meget at vinde – både for den enkelte og for samfundet – hvis vi sætter ind i tide,« siger Jesper Fisker.

Kræftplanen indeholder blandt andet forslag om aldersgrænse på 18 år for solariebrug, begrænset salg af tobak og nikotinprodukter samt forbud mod markedsføring af usunde føde- og drikkevarer til børn under 15 år.

»Det er alt sammen gode initiativer, der sender et klart signal om, at regeringen har ambitioner med forebyggelsen,« siger Jesper Fisker.

Regionerne klar til at løfte opgaven

Hos Danske Regioner bliver Kræftplan V også godt modtaget. Formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau, roser planen for dens brede indsatsområder, men understreger samtidig, at der bliver behov for flere ressourcer fremover.

»Kræftplanen styrker de rigtige områder. Regionerne er klar til at løfte ansvaret og føre planen ud i livet,« siger Anders Kühnau.

Han påpeger samtidig, at der bliver stadig større behov for behandlingskapacitet, da antallet af kræftpatienter vil stige i takt med, at vi bliver flere ældre borgere.

»Vi får med planen en videreførsel af de midler, vi tidligere har fået til kræftområdet, og det er godt. Men desværre vil bevillingen falde gradvist over tid, og det bekymrer os. Regionernes behov for behandlingskapacitet bliver større i fremtiden,« siger Anders Kühnau.

Danske Regioner glæder sig dog over initiativerne inden for forebyggelse, især begrænsning af nikotinprodukter og den kommende 18-års aldersgrænse for solarier, der kan forebygge modermærkekræft.

»Det er gode tiltag, der kan gøre en reel forskel for folkesundheden på længere sigt,« siger Anders Kühnau.

Kræftplan V er den femte af slagsen, siden den første kræftplan blev vedtaget for 25 år siden, og den fortsætter den positive udvikling med forbedret overlevelse og større fokus på livet efter kræft. Nu venter arbejdet med at omsætte planen til handling rundt omkring i landet.

Markant forskel på kvaliteten i danske børnehaver

0

VIDEN. En ny national kvalitetsundersøgelse viser, at der er betydelige forskelle på det pædagogiske læringsmiljø, som børn oplever i danske børnehaver. Undersøgelsen, som er udført af VIVE og EVA for Børne- og Undervisningsministeriet, peger på, at kvaliteten varierer markant mellem institutionerne.

I cirka én ud af ti børnehaver vurderes kvaliteten som »god«, hvilket indebærer, at børnene oplever anerkendende og støttende samspil, hvor deres trivsel, læring, udvikling og dannelse understøttes i høj grad. I modsætning hertil vurderes næsten tre ud af ti børnehaver til at have et »utilstrækkeligt« pædagogisk læringsmiljø. Her er støtten til børns trivsel og udvikling markant lavere, og børnene risikerer at møde mindre sensitive medarbejdere, færre meningsfulde aktiviteter og begrænset støtte i leg og fællesskaber.

Undersøgelsen fremhæver eksempler fra virkeligheden. Anna, der går i en børnehave med »god« kvalitet, modtages varmt efter flere dages fravær med kram og tydelig omsorg fra personalet. Omvendt møder Oscar i en børnehave med »utilstrækkelig« kvalitet en mere reserveret modtagelse, hvor han overlades mere til sig selv med sin gråd.

»Vi ved fra forskningen, hvor vigtigt samspillet mellem personale og barn er for barnets tryghed, udvikling og trivsel. Derfor er det problematisk, når samspillene med medarbejderne ikke alle steder giver børnene mulighed for at blive mødt og hjulpet i deres følelser,« siger Dina Theis Madsen, områdechef for dagtilbud på EVA.

Størstedelen af børnehaverne (seks ud af ti) placerer sig midt imellem disse ekstremer med en »tilstrækkelig« kvalitet. Her passes børnene forsvarligt, men institutionerne formår ikke i nævneværdig grad at gøre en positiv kompenserende forskel for børn i udsatte positioner.

Normering spiller også en afgørende rolle i undersøgelsen. På observationsdagen varierede antallet af børn pr. medarbejder betydeligt, fra under fire børn pr. medarbejder til steder med mere end 11 børn pr. medarbejder. Gennemsnittet lå på 7,9 børn pr. pædagogisk personale hen over dagen.

Nanna Høygaard Lindeberg, projektchef fra VIVE, fremhæver betydningen af kvalificeret personale:

»Vi kan se en sammenhæng mellem tilstedeværelsen af pædagoguddannet personale på observationsdagen og kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø. Det gælder særligt i eftermiddagstimerne, hvor høj kvalitet ofte hænger sammen med, at en pædagog er til stede.”

Undersøgelsen peger på seks nationale udviklingsbehov: anerkendende samspil og relationer, støtte til børns indbyrdes samspil, bedre legemuligheder, opmærksomhed på børnenes perspektiver, deltagelsesmuligheder for børn i udsatte positioner, samt bedre fysiske omgivelser, der fremmer leg og fordybelse.

»Det er afgørende, at vi nu handler på denne nye viden og støtter op om kvalitetsudvikling, især hvor kvaliteten vurderes som utilstrækkelig,« siger Dina Theis Madsen.

Rapporten er baseret på observationer fra 185 stuer i 100 daginstitutioner over hele landet og udgør den hidtil mest omfattende undersøgelse af kvaliteten i danske dagtilbud

Nu afsløres OB’s stadionplan til 210 millioner

0

SPORT. Når sommeren 2028 rammer Odense, bliver det med et stadion, der ikke blot er en kosmetisk opgradering, men en totalforandring af rammerne for fodbolden i den fynske hovedstad. Odense Kommune og Odense Sport & Event præsenterede onsdag en storstilet plan, som skal gøre Nature Energy Park klar til fremtidens krav i Superligaen – og ikke mindst klar til at levere endnu mere intense og stemningsfulde oplevelser for fans og spillere.

Projektet er ikke småt i slaget. Kapaciteten øges fra nuværende 15.300 til omkring 16.800, og forandringen bliver til at mærke allerede fra indgangen til stadion. Der bliver lukkede hjørner og overdækning på samtlige pladser. Dermed kommer stadion ikke blot til at leve op til de skærpede krav fra Divisionsforeningen, men også i stigende grad til at gøre sig gældende i kampen om at tiltrække landskampe, pokalfinaler og andre store begivenheder til Odense.

Det er netop med stolthed, Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel præsenterede aftalen. Han understreger, at det nye Nature Energy Park ikke kun handler om fodbold.

»Jeg er glad og stolt over, at vi nu har en stærk og gennemarbejdet plan, der sikrer, at Odense Stadion moderniseres og fremtidssikres, så det også efter 2028 opfylder kravene til et moderne Superliga-stadion. Samtidig er moderniseringen tæt koblet til omfattende byudvikling i det omkringliggende Bolbro, hvor vi har alle muligheder for at skabe en unik idrætsbydel, der bygger ovenpå alle de gode aktører, der er til stede i området,« siger Peter Rahbæk Juel.

Niels Thorborg, bestyrelsesformand for Odense Sport & Event, deler borgmesterens begejstring og lægger vægt på, at forandringen er såvel æstetisk som bæredygtig.

»Det er en stor dag for Odense, og det er stor dag for OB. Odense kan se frem til et fantastisk stadion – et rigtigt fodboldstadion, hvor hjørnerne bliver lukket og alle pladser bliver overdækket. Desuden har det et stort fokus, at der er tale om en miljømæssig, bæredygtig renovering, hvor vi genbruger stort set alle fundamenter, ligesom alle de sæder, som tillader det, bliver bevaret,« siger Niels Thorborg.

Det økonomiske aspekt er også til at tage og føle på. Projektet har et budget på hele 210 millioner kroner. Odense Sport & Event kommer selv til at finansiere langt størstedelen af beløbet, blandt andet via en forhøjet husleje, der samlet set løber op i 120 millioner kroner over 30 år, ligesom der investeres 60 millioner kroner i forbedring af VIP-faciliteterne. Odense Kommune bidrager med 30 millioner kroner, der især går til at opgradere forholdene for kvinder og personer med handicap.

Enrico Augustinus, administrerende direktør i Odense Sport & Event, lægger ikke skjul på, at det er en stor økonomisk opgave, klubben har påtaget sig.

»Det er en god dag, men det er også en dyr dag for Odense Sport & Event, men vi tror på, at det nye stadion og mulighederne for at skabe en markant bedre stadionoplevelse både vil øge tilskuertallet og indtægterne i øvrigt,« siger han.

Moderniseringen sker heldigvis uden, at klubben skal spille på et andet stadion i byggeperioden. Arbejdet bliver opdelt i flere faser, og OB’s kommercielle direktør, Jack Jørgensen, lover, at fansene får indflydelse på den fremtidige fanzone, som bliver en central del af oplevelsen omkring kampdagene.

»Jeg er glad for, at vi bevarer stadion i Bolbro, fordi det skaber sammenhængskraft til byen. Ved at renovere og modernisere det nuværende stadion bevarer vi både sjælen, nærheden og den særlige atmosfære, der gør kampene i Bolbro til noget helt specielt. Tilskuerne forbliver tæt på banen, og med lukningen af hjørnerne og overdækning af alle siddepladser vil stemningen fra tribunerne blive endnu mere intens i fremtiden. Udviklingen af det ’nye’ Nature Energy Park tager udgangspunkt i fanoplevelsen, og nu ser vi frem til at skabe den nye ramme om fodboldfælleskabet i Odense – i tæt dialog med vores fans,« siger Jack Jørgensen.

Med Nature Energy Parks nye faciliteter – dobbelt så mange toiletter, tre gange flere boder og en fordobling af VIP-arealerne – vil Odense sætte nye standarder for stadionoplevelsen på Fyn. Og den samlede infrastruktur omkring stadion, herunder den nære placering til letbane og øvrige idrætsfaciliteter, betyder, at den fynske traditionsklub ikke kun ser frem til bedre forhold, men også til at samle byen yderligere omkring holdet.

Enrico Augustinus glæder sig over, at moderniseringen giver både klub og fans en ny fælles fremtid at samles om, men på et stadion, der respekterer historien og bygger videre på fundamentet fra 1941 og den seneste store renovering fra 1997.

»Jeg er glad for, at vores hjemmebane forbliver en del af idrætsbydelen og tæt på områdets øvrige idrætsfaciliteter. Det er en unik placering med god infrastruktur og letbane, som gør det let tilgængeligt for alle, og med moderniseringen sker der også en betydelig opgradering af faciliteterne på stadion,« siger han.

Det nye stadion skal efter planen stå færdigt i sommeren 2028.

Flere kommer til skade på elcykel

0

VIDEN. Antallet af ulykker med elcykler er steget med 76% de seneste fem år. Det viser en ny opgørelse fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital. Brug af cykelhjelm er en enkel og billig løsning til at forebygge især de alvorlige ulykker.

Der er sket en fordobling i salget af elcykler fra 2019 til 2023. Ifølge Danmarks Statistik har hver ottende danske familie en elcykel.

I samme periode er antallet af skader efter ulykker med elcykler steget med cirka 76% og udgifterne er steget med cirka 73% på Fyn.

“Antallet af el-cykelulykker stiger år for år og i sundhedsvæsenet bruger vi flere og flere penge på at behandle personer der kommer til skade på deres elcykel”, forklarer Jens Lauritsen, professor ved Ulykkes Analyse Gruppen, Klinisk Institut og Odense Universitetshospital.

I samme periode er antallet af ulykker med almindelig cykel uændret.

Hver tredje kommer alvorligt til skade

Ulykkes Analyse Gruppen med Jens Lauritsen i spidsen står bag en opgørelse baseret på fynske tal. I 2019 var der 201 personer på Fyn, der kom til skade på deres elcykel i en grad, så de blev behandlet på Odense Universitetshospital eller Svendborg sygehus. I 2023 var det antal steget til 382 personer.

Cirka hver tredje af de tilskadekomne kom alvorligt til skade og blev behandlet for brækkede knogler, større sår, nerveskader, hjernerystelser eller indre skader. Det var uanset om de havde kørt på almindelig cykel eller elcykel.

  • Det er kun cirka halvdelen af de tilskadekomne cyklister, vi har set hos akutmodtagelsen ved OUH eller Svendborg Sygehus i perioden 2017-2024, der har brugt cykelhjelm, forklarer Jonas Ammundsen Ipsen, ph.d. og forskningsansat i Ulykkes Analyse Gruppen
  • Det er rigtigt ærgerligt, for vi kan se, at cirka hver tredje kommer alvorligt til skade med for eksempel hjernerystelse eller brækker knogler.

På med hjelmen

“At udgifterne stiger, når antallet af ulykker stiger, er ikke overraskende, men det er en ærgerlig og dyr udvikling, især fordi vi har nogle effektive og billige midler til at forebygge særligt de alvorlige og meget dyre ulykker”, siger Jens Lauritsen.

En ny norsk rapport viser, at en cykelhjelm halverer risikoen for hovedskader eller død og reducerer risikoen for ansigtsskader med 25%.

– I dag kan man få en CE-mærket cykelhjelm til cirka 300 kr. Det er en meget lav pris for en så effektiv beskyttelse, forklarer Jens Lauritsen og fortsætter

– Vores klare anbefalinger er derfor fortsat, at du bør bruge cykelhjelm, når du cykler.

Faktaboks: Så dyrt er det
I takt med at antallet af skader er steget er udgifterne til politi, redning, behandling og pleje også steget. I 2019 var udgiften til elcykelulykker cirka 13.4 millioner kroner. I 2023 var den udgift steget til cirka 23.3 millioner kroner.

Gode råd til din cykelhjelm:
– Sørg for, at din cykelhjelm passer i størrelsen, er rigtigt indstillet og sidder godt fast på hovedet. Det kan du få hjælp til at tjekke ved en cykelhandler.
– Hjelmen skal være CE-mærket. Hvis den er mærket EN 1078 lever den op til en europæisk sikkerhedsstandard for cykel – og skaterhjelme
– Køb en ny cykelhjelm, hvis den har været udsat for et hårdt stød eller slag, eller hvis der er noget, som går i stykker på den.

Ingen tiltale for fyrværkeri-dødsfald i Odense

0

KRIMI. Der bliver ikke rejst tiltale mod de tre mænd, som har været sigtet efter en dødsulykke med en krysantemumbombe på Nyborgvej i Odense nytårsnat.

Det oplyser Anklagemyndigheden ved Fyns Politi mandag eftermiddag.

De tre mænd på henholdsvis 22, 26 og 29 år har været sigtet for uagtsomt manddrab, efter en 24-årig mand blev dræbt af det kraftige og ulovlige fyrværkeri, som mændene ifølge politiet sammen med afdøde havde anskaffet.

Men ifølge anklagemyndigheden kan det ikke bevises, at nogen af de tre mænd har handlet med en så grov grad af uagtsomhed, at de kan dømmes for uagtsomt manddrab.

Alle tre slipper dermed med bøder for overtrædelse af fyrværkeriloven.

De pårørende til den afdøde er blevet underrettet om afgørelsen. Fyns Politi ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.

Kommunerne får langt større ansvar for psykiatriske patienter

0

SUNDHED. Et historisk milliardløft til psykiatrien giver landets kommuner et markant større ansvar for borgere med psykiske lidelser. Med den netop vedtagne 10-årsplan for psykiatrien skal kommunerne etablere både sociale akuttilbud og særlige afklaringspladser.

De nye initiativer skal sikre, at patienter ikke udskrives til ingenting, men tværtimod får den nødvendige støtte umiddelbart efter en indlæggelse.

Kommunerne skal oprette såkaldte afklaringspladser, hvor socialt udsatte patienter kan opholde sig efter en indlæggelse i psykiatrien. Her får de socialfaglig støtte, mens kommunen vurderer, hvilken hjælp og støtte borgeren skal modtage fremover.

Samtidig skal kommunerne etablere flere sociale akuttilbud, som kan hjælpe borgere, der oplever akutte psykiske kriser. Formålet med disse tilbud er at forebygge unødvendige genindlæggelser, ved at give hurtig rådgivning og støtte, inden en situation udvikler sig.

Ifølge social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen er det vigtigt, at ansvaret for psykiatriske patienter ikke stopper, når patienten forlader hospitalet:

»Ingen skal udskrives til ingenting. Har man en psykisk lidelse og samtidig brug for en social indsats, skal man opleve, at hjælpen er der og hænger sammen, så man kan komme på fode igen og leve et godt liv.  Og man skal mødes af medarbejdere, der har de rette kompetencer. Derfor giver vi nu socialpsykiatrien et tiltrængt og historisk stort løft,« siger ministeren.

Med flere sociale akuttilbud bliver det muligt at hjælpe flere borgere direkte i deres lokalmiljø, hvilket ifølge aftalen også vil hjælpe med at fastholde dem i job eller uddannelse.

De nye krav til kommunerne indgår som en central del af den historiske psykiatriaftale, der samlet set tilfører psykiatrien 4,6 milliarder kroner ekstra hvert eneste år.

Her kan du læse mere om den overordnede aftale:

Flere sygeplejersker og læger giver stor regning: »Den slags koster«

0

REGIONEN. Når politikerne lover flere læger og sygeplejersker, lyder det godt for de fleste danskere. Men regningen skal betales, og ifølge Danske Regioner lander den i høj grad hos dem.

Nu kræver regionerne, at staten tager regningen med til bordet i de igangværende økonomiforhandlinger. Hvert år bruger regionerne millioner af kroner på at uddanne fremtidens sundhedsprofessionelle, og med øgede optag på læge- og sygeplejerskeuddannelserne vokser udgifterne markant i de kommende år.

Regionerne forventer nemlig, at udgifterne til uddannelse af speciallæger vil stige markant i årene fremover. Alene på uddannelse af speciallæger vil regningen være 150 millioner kroner ekstra hvert eneste år frem mod 2030. Det betyder, at regionernes samlede udgifter på området i 2030 vil være steget med trekvart milliard kroner sammenlignet med i dag.

»Det er vi nødt til at pege på, når Danske Regioner i disse dage forhandler næste års økonomi med regeringen. For den ekstra uddannelsesopgave forpligter. Vi ønsker at uddanne fremtidens speciallæger bedst muligt, men den slags koster,« siger Anders Kühnau, formand for Danske Regioner.

Flere uddannelsespladser øger presset

Baggrunden for de stigende udgifter er politiske beslutninger om at optage flere medicinstuderende og samtidig oprette flere speciallægepladser. Faktisk er antallet af medicinstuderende øget med 12 procent over de seneste ti år. Regionernes udgifter på området forventes at vokse fra 8,7 milliarder kroner i 2022 til hele 12,1 milliarder kroner årligt i 2042, blandt andet til løn, supervision, kurser og feedback.

Men det er ikke kun læger, regionerne skal finde penge til. Også antallet af sygeplejestuderende er vokset kraftigt. Optaget på sygeplejerskeuddannelsen er øget med 13 procent de seneste ti år, hvilket også øger presset på regionernes økonomi.

»Det er en vigtig opgave at sikre samfundet og borgerne til en fremtid, hvor vi fortsat kan tilbyde behandling af meget høj kvalitet. Men alle parter bør være klar over, hvad det koster,« lyder det fra Anders Kühnau.

Fremtiden kræver flere penge

Regionerne understreger, at øgede udgifter til uddannelse ikke bør gå ud over behandlingen af patienterne, og at staten derfor bør kompensere regionerne økonomisk.

I den nyligt aftalte sundhedsreform skal der desuden uddannes ekstra mange læger inden for psykiatri, almen medicin og geriatri, hvilket yderligere presser økonomien. Dette skal ifølge Danske Regioner afspejles i økonomiforhandlingerne, som netop nu finder sted.

Regionerne uddanner årligt omkring 25.000 sundhedsprofessionelle.

MobilePay-fælde spreder sig blandt unge: »Der venter en politianmeldelse«

0

KRIMI. Fyns Politi advarer nu mod en ny bølge af svindel, der går målrettet efter unge under 18 år. Svindlere kontakter unge via sociale medier med tilbud om hurtige penge, hvis de låner deres MobilePay-konto ud. Men i virkeligheden ender det med en politianmeldelse og en masse vrede beskeder.

I et opslag på Facebook skriver Fyns Politi, at mange unge for tiden bliver kontaktet med fristende tilbud om at tjene lidt ekstra penge blot ved at stille deres MobilePay-konto til rådighed og slukke telefonen i en periode.

Men de unge bliver uden at vide det involveret i kriminel aktivitet, hvor svindlerne bruger den lånte MobilePay-konto til at snyde andre borgere. Når den unge tænder telefonen igen, er der hverken nemt tjente penge eller glædelige beskeder at finde.

»Når den unge tænder telefonen igen, er der ingen nemt tjente penge på kontoen. Til gengæld ligger der måske en masse sure beskeder fra folk, der er blevet snydt, og en politianmeldelse,« skriver Fyns Politi.

Vigtigt at tale med børn og unge

Derfor opfordrer politiet nu forældre til at tale med deres børn om risikoen ved at låne deres MobilePay-konti ud, også selvom det måtte være til familie eller venner.

Politiet giver tre klare råd:

  • Tal med dit barn om, at man aldrig må låne sin MobilePay-konto ud – heller ikke til familie eller venner.
  • Tal med dit barn om aldrig at udlevere kort-, konto- eller MitID-oplysninger til andre.
  • Tal med dit barn om altid at være kritisk på sociale medier.

Politiet håber, at en god og åben dialog i hjemmet kan forebygge, at flere unge bliver lokket ind i svindel, som i værste fald kan føre til alvorlige konsekvenser.

Det fremgår ikke af opslaget, hvor mange konkrete sager politiet har set.

Nye tal afslører: Mange børnehavebørn får ikke hjælp til fællesskabet

0

BØRN. Det er ikke altid let at være lille og finde vej ind i fællesskabet. En ny undersøgelse fra Børns Vilkår viser nemlig, at selvom langt de fleste børnehavebørn oplever glæden ved at blive inviteret med i legen, så står mange stadig uden hjælp fra de voksne, når legen er svær at blive en del af.

490 børnehavebørn har deltaget i undersøgelsen, der også omfattede interviews med yderligere 87 børn. Resultaterne tegner et billede af både glæden og udfordringerne ved fællesskaberne i daginstitutionerne.

Langt de fleste børn, 95 procent, fortæller, at de har venner i børnehaven. Men over halvdelen af børnene svarer også, at de har oplevet at blive udelukket fra en leg eller stå alene uden nogen at lege med.

Ifølge psykolog hos Børns Vilkår, Malene Angelo, er det vigtigt, at voksne er opmærksomme og hjælper de børn, som oplever at stå udenfor.

»For mange børn er dagtilbuddet det sted, hvor de får deres første erfaringer med at indgå i et fællesskab med andre end deres familie. Den erfaring er vigtig. Det at føle sig som en del af et positivt fællesskab i sin daginstitution er nemlig med til at skabe et stærkt fundament for, at et barn kan trives i skolen og i de mange andre fællesskaber, de bliver en del af igennem deres børne– og ungeliv.«

Men hver fjerde barn i undersøgelsen fortæller, at de aldrig har oplevet at få hjælp af de voksne til at komme ind i legefællesskaberne. Det vækker bekymring hos psykologen:

»Positive fællesskaber opstår ikke altid af sig selv. Børn har brug for voksne, der hjælper med at understøtte og rammesætte lege og aktiviteter, så alle føler sig inkluderede. Hvis ikke det er tilfældet, fx på grund af manglende hænder og tid, risikerer det at have langvarige konsekvenser for en række børn og unge.«

Køn kan begrænse børns leg

Undersøgelsen peger også på, at køn spiller en afgørende rolle i børns leg. Seks ud af ti drenge foretrækker at lege med andre drenge, mens næsten halvdelen af pigerne foretrækker at lege med andre piger eller med både piger og drenge. Ifølge børnenes egne beretninger er det ikke altid helt frivilligt.

Femårige Ida fortæller eksempelvis, at de voksne nogle gange deler børnene op efter køn.

»Og så skal drengene udenfor, og pigerne skal indenfor (…) så laver vi perler og leger i puderum.«

Psykolog Malene Angelo understreger, at det i sig selv ikke er problematisk, at børn leger med venner af samme køn, men problemet opstår, hvis voksne konsekvent opmuntrer børn til bestemte typer lege baseret på kønsnormer.

»Hvis piger hele tiden bliver opfordret til at gå i dukkekrogen og drenge på boldbanen, så begrænser vi både børnenes mulighed for at udvikle venskaber på tværs af køn og opdage nye interesser.«

Mere voksen-deltagelse ønskes

Selvom mange børn fortæller, at de nogle gange leger med en voksen, så efterspørger de samtidig mere deltagelse fra voksne. Børnenes egne fortællinger viser nemlig, at voksen-deltagelse kan være afgørende for inklusion og trivsel, men også, at de voksne sjældent er med i legen.

Malene Angelo mener, at undersøgelsens resultater er en vigtig påmindelse om, at mange institutioner stadig kæmper med at give børnene de bedste betingelser for at udvikle sunde og inkluderende fællesskaber.

»Undersøgelsen her indikerer – i tråd med resultater fra andre undersøgelser og kvalitetsvurderinger – at det er et område, hvor mange dagtilbud fortsat halter.«

Fakta fra undersøgelsen:

  • 95 procent af børnene oplever at have venner i børnehaven
  • 72 procent får hjælp fra voksne til at finde legekammerater
  • 14 procent har oplevet konflikter uden at få hjælp fra en voksen
  • 52 procent af børnene leger nogle gange med en voksen

Undersøgelsen blev gennemført af Børns Vilkår med deltagelse af i alt 490 børn fra hele landet.

Mere end 50 historiske træskibe anløber Middelfart midt under jazzfestival: »Det...

0
EVENTS. Når sommeren lægger sin arm om Middelfart, og Lillebælt spejler himlen som et poleret sølvspejl, sker der noget ganske særligt nede omkring Gammel...

Unge kastede sten mod skole

Sundhedsministeren har lyttet: Bedre grundlag for lægedækning i Region Syddanmark

0
POLITIK. Efter pres fra Region Syddanmarks politikere har Sundheds- og Indenrigsministeriet lyttet og gjort det nemmere at sikre en god lægedækning i regionen. En ny...

Røde partier slår kræfterne sammen før regionsrådsvalg

0
POLITIK. Når vælgerne i Region Syddanmark til efteråret går til stemmeurnerne for at afgøre det kommende regionsråds sammensætning, bliver valget for første gang præget...

Stilstand i søgningen til professionshøjskoler – men reform skal vende udviklinge

0
UDDANNELSE. Fristen for at søge ind på videregående uddannelser gennem kvote 1 udløb i dag, lørdag, klokken 12, og tallene viser, at søgningen til...

EU-millioner til nyt signalsystem på Fyn – Middelfart får del i opgraderingen

0
TRAFIK. Banedanmark har netop fået tilsagn om støtte fra EU på 145 millioner kroner til udrulning af det nye digitale signalsystem ERTMS på jernbanestrækningen...

Middelfart Sparekasse bakker ikke op om fusion mellem Nordfyns Bank og Fynske Bank

0
FINANS. Middelfart Sparekasse har meddelt bankerne, at sparekassens aktiepost i Nordfyns Bank ikke er til salg. Middelfart Sparekasse købte den 23. juni SJF Banks aktiepost...