Indbrud i boliger, tyverier fra tasker og flere sager om narkokørsel præger Fyns Politis døgnrapport torsdag.
I Odense Kommune er der anmeldt flere indbrud. På Carit Etlars Vej i Odense M er der skaffet adgang via et aflistet vindue, men politiet har endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet. På Bødtchersvej i Odense M er et vindue brudt op, og der er stjålet kontanter, sølvsmykker samt et køretøj. Der er ligeledes anmeldt indbrud på Glentevej i Odense C, hvor et vindue er aflistet, uden at der foreligger overblik over tyvekosterne.
Derudover er der anmeldt flere tasketyverier i Odense. På Farvergården i Odense C er en pung stjålet fra en rygsæk, og på Ørbækvej i Odense SØ opdagede en forurettede ved kassen i en butik, at hendes pung var forsvundet fra tasken.
Døgnrapporten rummer også flere færdsels- og narkosager. På Hjallesevej i Odense M er en 37-årig mand fra Odense Kommune blevet sigtet for at føre personbil, selvom hans førerret var inddraget, og han samtidig var påvirket af euforiserende stoffer. På Middelfartvej i Blommenslyst er en 44-årig mand fra Assens Kommune blevet sigtet for at føre bil under påvirkning af euforiserende stoffer.
I Svendborg Kommune er der anmeldt flere indbrud og tyverier. På Teglbakken i Stenstrup er der stjålet sølvtøj efter mulig indstigning gennem et vindue. På Stenbukken i Svendborg er et vindue forsøgt brudt op, men gerningspersonen kom ikke ind. På Baagøes Allé i Svendborg er to nummerplader stjålet fra en personbil, og i Gudme er et pas blevet stjålet fra en taske.
I Nordfyns Kommune efterforsker politiet en sag fra Ahornvej i Bogense, hvor en kvinde er gået ind i en bolig. Da forurettede opdagede kvinden, forlod hun stedet hurtigt. Der er umiddelbart ikke stjålet noget. Politiet har et signalement af kvinden: 25–30 år, lys hud, cirka 155–165 centimeter høj, mellemlangt brunt hår og brune øjne. Hun bar hvid hue, grønlig jakke og grå bukser, talte med udenlandsk dialekt og medbragte en taske.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport torsdag den 5. februar 2026.
Snevejret giver torsdag eftermiddag trafikale problemer på E20 omkring Fredericia. Ifølge Vejdirektoratet er der både uheld og havarierede køretøjer, som spærrer spor og skaber kø i begge retninger.
Sne og glatte veje har torsdag eftermiddag ført til flere hændelser på E20 Østjyske Motorvej omkring Fredericia. Ifølge Vejdirektoratet er der blandt andet sket et uheld i retning mod Skærup mellem tilkørslerne Taulov N og Skærup, hvor et spor er blokeret, og ulykkesstedet endnu ikke er sikret.
Samtidig meldes der om en havareret bil på E20 fra Odense mod Middelfart mellem Aarup og Ålsbo, hvor venstre spor er spærret. Begge hændelser har skabt kø og forlænget rejsetid for trafikanterne.
Vejdirektoratet opfordrer bilister til at køre forsigtigt, holde ekstra afstand og orientere sig om den aktuelle trafiksituation, inden de begiver sig ud. Snevejret forventes fortsat at påvirke fremkommeligheden i området i løbet af eftermiddagen og den tidlige aften.
BUSINESS. Den landsdækkende entreprenørvirksomhed 5E Byg gennemfører et planlagt generationsskifte i ledelsen og udvider samtidig direktionen. Formålet er at styrke organisationen og skabe et solidt fundament for større og mere komplekse opgaver i de kommende år.
Kresten Andreasen er udnævnt som ny administrerende direktør, mens Allan Østergaard tiltræder som teknisk direktør. Sammen med økonomidirektør Thomas Pedersen udgør de nu en direktion på tre personer. Hidtil har direktionen bestået af to.
Kresten Andreasen og Allan Østergaard har som medstiftere haft ledende roller i virksomheden i knap 20 år, mens Thomas Pedersen er tiltrådt udefra efter en længere karriere i andre brancher. De hidtidige direktører, Per Jørgensen og Torben Nielsen, fortsætter i virksomheden i mere strategiske roller og indtræder som henholdsvis formand og næstformand i bestyrelsen. »Internt i 5E Byg kommer det nok ikke som den store overraskelse, at vi nu foretager et generationsskifte. Det har været planlagt længe, og med Thomas som økonomidirektør udvider vi samtidig direktionen og giver Allan og jeg bedre muligheder for at fokusere på vores kerneforretning. Det giver os de bedst mulige forudsætninger for at fortsætte 5E Bygs positive udvikling og vækste yderligere de kommende år,« siger Kresten Andreasen.
Styrker produktionsledelsen
5E Byg udfører hoved- og totalentrepriser over hele landet og rundede i 2024 en omsætning på 2 milliarder kroner. Ifølge virksomheden er projekterne de senere år blevet både større og mere komplekse, og kunderne efterspørger i stigende grad, at entreprenøren involveres tidligere i processen.
Som led i tilpasningen styrker 5E Byg derfor produktionsledelsen. Det sker gennem udnævnelse af fire divisionschefer samt etableringen af en sektionsledelse bestående af to projektchefer og to sektionschefer. »Med denne organisationsændring får vi et virkelig stærkt fundament, som vi kan bygge forretningen op omkring de kommende år. På alle niveauer får vi en stærkere motor, ikke mindst på det faglige og produktionsmæssige område. Vi har enormt mange dygtige medarbejdere, og de er den vigtigste årsag til både den vækst, vi har oplevet i de foregående år og den vækst, vi kigger ind i de kommende år,« siger Kresten Andreasen.
Interne talenter rykker op
I en branche præget af hård konkurrence om arbejdskraften fremhæver 5E Byg sit langsigtede fokus på talentudvikling. Alle fire nyudnævnte divisionschefer begyndte oprindeligt som praktikanter i virksomheden og har arbejdet sig op gennem organisationen. »Vi høster nu frugterne af mange års strategisk fokus på talentudvikling. Vi har i al beskedenhed været virkelig dygtige til at fastholde og udvikle vores medarbejdere, og derfor står vi nu med en række kompetente og dygtige kolleger, som er klar på at tage yderligere ansvar i de kommende år,« siger Kresten Andreasen.
Han understreger, at virksomheden fortsat vil være et sted, hvor unge medarbejdere kan udvikle sig i samspil med erfarne kolleger. »Vi ønsker at være en virksomhed hvor unge, ambitiøse talenter kan udvikle sig og få den fornødne støtte og sparring. Derfor er det essentielt for os, at vores unge medarbejdere bliver understøttet i hverdagen af en række rutinerede og erfarne projektmedarbejdere.«
EM-guldet på hjemmebane blev det perfekte punktum for Mads Mensah Larsens lange og succesfulde landsholdskarriere. Efter mere end 14 år i rødt og hvidt har den rutinerede bagspiller besluttet at sige farvel til det danske herrelandshold.
Efter 14 år med landsholdstrøjen over hovedet har Mads MensahLarsen truffet beslutningen om at stoppe på det danske herrelandshold. Afskeden kommer kort efter EM-triumfen på hjemmebane, som dermed blev det sidste kapitel i en karriere, der har placeret ham blandt de mest markante profiler i dansk håndboldhistorie.
Den 34-årige bagspiller debuterede på A-landsholdet i 2011 og kan se tilbage på i alt 225 landskampe. Med 341 mål og deltagelse i 16 slutrunder – fordelt på syv VM, syv EM og to OL – har Mensah været en gennemgående figur i en periode, hvor Danmark har domineret international herrehåndbold.
Skjern-profilen er den spiller, der har spillet 11. flest landskampe for Danmark nogensinde, og han har været med til at vinde samtlige af landsholdets største titler i perioden, herunder OL-guld, EM-guld og fire VM-titler.
»Det har været et enormt privilegium at repræsentere Danmark. At trække landsholdstrøjen over hovedet 225 gange er noget, jeg er ufatteligt stolt af. Jeg har givet alt, hvad jeg havde, hver gang jeg har været af sted med landsholdet. Nu er tiden kommet til at give stafetten videre og prioritere nye kapitler – både i klubregi og privat,« siger Mads Mensah Larsen.
For Mensah står minderne og resultaterne som noget, han tager med sig videre.
»De oplevelser, minder og store resultater, vi har skabt sammen, vil jeg tage med mig resten af livet. EM-guldet i Boxen var det perfekte punktum for min rejse med det danske landshold,« siger han.
En karriere i rødt og hvidt
Mads Mensah Larsens landsholdskarriere tæller blandt andet:
225 landskampe og 341 mål
Debut mod Brasilien den 17. juni 2011
VM
Guld: 2019, 2021, 2023, 2025
Sølv: 2013
OL
Guld: 2016
Sølv: 2021
EM
Guld: 2026
Sølv: 2014, 2024
Bronze: 2022
Med beslutningen slutter et langt og markant kapitel på landsholdet, mens Mads Mensah Larsen fortsætter karrieren i klubregi.
TRAFIK. Starten på skolernes vinterferie kan give ekstra pres på vejene, når mange danskere sætter kursen mod ferieophold i ind- og udland. Ifølge Vejdirektoratet er der især risiko for tæt trafik fredag den 6. februar, hvor udrejsetrafikken falder sammen med den almindelige eftermiddagsmyldretid.
Skolernes vinterferie ligger i uge 7 og 8, og ferierejserne fordeler sig på både skiture, ophold i sommerhuse og rejser mod varmere destinationer. Den spredning betyder, at Vejdirektoratet generelt ikke forventer større trafikproblemer i selve ferieugerne. Alligevel peger prognosen på, at der kan opstå trængsel én bestemt dag.
Fredag den 6. februar mellem klokken 14 og 18 ventes den første større udrejsetrafik fra de større byer, særligt på motorvejene. Her kan trafikken blive tæt, og der kan opstå mindre køer. Derfor anbefaler Vejdirektoratet, at bilister så vidt muligt planlægger afrejse uden for dette tidsrum.
Samtidig gør myndigheden opmærksom på, at trafikprognosen ikke tager højde for pludselige hændelser som uheld eller dårligt vejr, som hurtigt kan ændre situationen på vejene. Vintervejret kan desuden medføre glatte vejbaner, også selv om vejene er saltede og ser umiddelbart farbare ud.
Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter til at tjekke både vejrudsigten og den aktuelle trafiksituation inden afrejse. På Trafikinfo.dk er det muligt løbende at følge med i hændelser på vejene, som kan få betydning for rejsen. Bilister anbefales desuden at tage afsted i god tid, køre efter forholdene og være særligt opmærksomme på strækninger, hvor der er øget risiko for glat føre, som ved skove, lavtliggende områder og på broer.
Fredericia får en markant hovedrolle, når årets udgave af Post Nord Danmark Rundt ruller af sted. Byen er nemlig udgangspunkt for løbets kongeetape, der på tredje dag sender feltet direkte ind i et af de hårdeste terræner, løbet har budt på i nyere tid.
Ruten til 2026-udgaven blev onsdag præsenteret i slutbyen Rødovre, og selv om meget er, som det plejer, er der også klare nybrud. For første gang i løbets historie bliver Post Nord Danmark Rundt kørt helt uden en enkeltstart. I stedet skal det samlede klassement afgøres over fem regulære linjeløbsetaper, inden vinderen findes den 2. august.
Løbet afvikles i uge 31 og starter den 29. juli, blot tre dage efter Tour de France er afsluttet. Den tidlige placering i kalenderen er et bevidst greb fra arrangørernes side for at styrke feltets kvalitet, og det har haft den ønskede effekt. Hele syv WorldTour-hold stiller til start, heriblandt Jonas Vingegaards hold Visma-Lease a Bike samt Mads Pedersens Lidl-Trek.
Ifølge løbets sportslige ansvarlige, Jens Kasler, er niveauet blandt de højeste, man har set i Danmark Rundt i mange år.
»Vi får et usædvanligt stærkt felt i år. Hele syv WorldTour-hold har meldt deres ankomst, hvilket betyder, at vi kan præsentere et felt på absolut højeste niveau,« siger han.
Midt i det hele står Fredericia som startby for den etape, der forventes at få størst betydning for det samlede klassement. Tredje etape begynder i fæstningsbyen og slutter i Vejle efter en rute, der af arrangørerne selv beskrives som én af de hårdeste i løbets historie. Rytterne skal over 29 nummererede stigninger og næsten 2.700 højdemeter, inden de rammer målbyen, hvor den ikoniske Kiddesvej endnu en gang kan blive udslagsgivende.
”Det er en etape, der kan vende hele løbet. Her bliver der ikke plads til fejl,” siger Jens Kasler.
Ud over fraværet af enkeltstarten byder ruten også på et nyt geografisk indslag. Langeland er for første gang med i Post Nord Danmark Rundt, når fjerde etape starter i Rudkøbing. De første 70 kilometer køres på de smallere langelandske landeveje, inden feltet bevæger sig videre.
Ruten blev præsenteret af Danmarks Cykle Union, og med Fredericia som afsæt for kongeetapen får byen en central placering i et løb, hvor klassementet i høj grad ventes afgjort i det kuperede terræn i Trekantsområdet.
Fyns Politi og ambulancetjenesten var onsdag eftermiddag til stede på Odense Banegårdscenter (OBC) i forbindelse med en hændelse, hvor en kvinde er kommet til skade.
Det oplyser Fyns Politi i flere myndighedsmeddelelser onsdag den 4. februar.
Politiet ankom til stedet klokken 13.40, hvor man konstaterede, at en kvinde var kommet til skade. Ifølge politiet er der tale om en skade, som formodes at være selvpåført, sandsynligvis med en kniv. Kvinden var under behandling, men politiet oplyser, at skaderne ikke er livstruende.
Efterfølgende oplyste politiet, at man fortsat ville være til stede på OBC i noget tid, mens situationen blev håndteret. Senere på eftermiddagen kunne politiet meddele, at ambulancen havde forladt stedet, og at politiet kort efter også ville forlade området.
Politiet oplyser, at hvis man har overværet hændelsen og føler sig påvirket af det, man har set, anbefales det at kontakte egen læge eller Offerrådgivningen.
Der er ikke meldt om fare for andre personer i området.
Myndighedsmeddelelserne er udsendt af Fyns Politi onsdag den 4. februar 2026 klokken 13.40, 13.48 og 13.55.
Indbrud i private hjem, sager om euforiserende stoffer og hærværk flere steder på Fyn fylder i Fyns Politis døgnrapport tirsdag. I Middelfart Kommune er der anmeldt et forsøg på indbrud i Asperup. På Middelfartvej er der forsøgt indstigning via opbrydning af både dør og vindue, men gerningspersonen kom ikke ind i boligen.
I Assens Kommune har politiet modtaget anmeldelse om et indbrud på Nørre Allé i Assens. Her er der skaffet adgang via et afhaspet vindue, og der er umiddelbart stjålet kontanter. Politiet har endnu ikke fuldt overblik over omfanget af det stjålne. I samme kommune er en 43-årig mand fra Odense Kommune blevet sigtet for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven, efter at han smed et cigaretskod ud ad bilens vindue på Turupvej.
Odense fylder også i døgnrapporten. På Carl Baggers Allé i Odense SV er der anmeldt indbrud med ukendt indstigningsmåde, og politiet har endnu ikke overblik over eventuelle tyvekoster. Derudover er en nummerplade tilhørende en personbil blevet meldt tabt, uden at politiet kender den præcise lokation.
På Rugårdsvej i Odense NV er en 57-årig mand fra Nordfyns Kommune blevet sigtet for at føre personbil under påvirkning af euforiserende stoffer. På Sanderumvej i Odense SV er en 38-årig mand fra Odense Kommune blevet sigtet for at være i besiddelse af euforiserende stoffer.
I Rudkøbing på Langeland er der anmeldt hærværk på Garverstrædet, hvor en rude er blevet knust, efter at en sten blev kastet gennem glasset.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport tirsdag den 4. februar 2026.
Jeg var selv på Thule i midten af 1980’erne og deltog i opførelsen af det, der fortsat i dag kendes som det nye Power Plant. Det var ikke bare endnu et byggeprojekt i Arktis, men en brik i en langt større historie – historien om Thulebasen, den kolde krig og Danmarks måske mest oversete atomarv. Risø undtaget, var Thule i praksis Danmarks første – og eneste – atomkraftværk.
Denne historie tager os til Grønland – til det, man med rette kan kalde den virkelig kolde krig og Det Ultimative Thule.
Strategic Air Command og den arktiske logik
Thule, mainstreet. Foto: Poul Rand
Da Strategic Air Command blev oprettet af det amerikanske luftvåben i 1946, stod kommandoen med et enormt ansvar. Opgaven var klar: at planlægge – og i værste fald gennemføre – leveringen af atomvåben mod fjendtlige mål. I næsten et årti var bombefly den eneste mulige leveringsform. Det stillede ekstreme krav til rækkevidde, last og basestruktur.
Jo tættere en base kunne placeres på fjenden, desto flere mål kunne nås, og desto kortere blev varslingstiden. Det er velkendt militær logik. Men netop derfor blev verdens nordligste amerikanske militærbase et strategisk omdrejningspunkt.
Hvad – og hvor – er Thule?
Thule er ikke en ting, men et sted. Over 1.200 kilometer nord for polarcirklen og godt 1.500 kilometer fra Nordpolen, i det nordvestlige Grønland. Et af klodens mest ugæstfrie områder: sommergennemsnit sjældent over 7 grader, vintertemperaturer langt under minus 20 og en vekslen mellem evigt dagslys og næsten total mørke.
Men netop beliggenheden – tæt på det høje Arktis og med adgang til en dybvandshavn – gjorde Thule strategisk uundværlig. I begyndelsen af 1950’erne kunne Strategic Air Commands bombefly, B-36 Peacemaker og B-47 Stratojet, herfra nå størstedelen af Sovjetunionens strategiske mål med minimal lufttankning og reduceret sovjetisk varslingstid.
Samtidig fungerede Thule som fremskudt base for aflytningsjagere, der skulle beskytte Nordamerika mod angreb over polen.
Fra vejrstation til superbase
I starten fandtes der kun en vejrstation og en grusbelagt landingsbane fra Anden Verdenskrig. Det var langt fra tilstrækkeligt. Grønland var på dette tidspunkt en del af Kongeriget Danmark, og USA opererede under Kaufmann-aftalen, som gav adgang til militære baser så længe en trussel mod Nordamerika bestod.
Efter NATO’s indtræden blev aftalen ratificeret og udvidet. Dermed blev Grønlands forsvarsområde en integreret del af den vestlige alliance.
Thule fra lufthavnen. Foto: Poul Rand
I 1951 blev Operation Blue Jay iværksat: opførelsen af Thule Air Base. 120 skibe, 12.000 mand og hundredtusinder af tons materiel blev sendt til North Star Bay. På blot 104 dage blev der bygget veje, hangarer, kraftværker, hospital, barakker og en fuldt operationel landingsbane – et ingeniørmæssigt mesterværk under ekstreme forhold.
Atomkraft under isen
Thule blev hurtigt frontlinje i den kolde krig. Men basens rolle stoppede ikke der. I 1950’erne og 60’erne blev Grønland også rammen om mere eksperimentelle – og i dag kontroversielle – projekter.
Camp Century, bygget direkte i indlandsisen, blev drevet af en bærbar atomreaktor og fungerede som dække for Project Iceworm: planen om at placere atommissiler i isen for at forkorte sovjetisk reaktionstid. Projektet blev opgivet, da isens konstante bevægelse gjorde det uholdbart.
Affaldet – herunder diesel, spildevand og muligvis radioaktivt materiale – blev efterladt i tillid til, at isen ville bevare det for evigt. I dag, med klimaforandringer, er det ikke længere en sikker antagelse.
Thule by night light. Foto: Poul Rand
Fra bombefly til rumovervågning
Thule forblev en aktiv base frem til midten af 1960’erne. Med udviklingen af interkontinentale ballistiske missiler mistede bombeflybaser gradvist deres centrale rolle. Alligevel forblev Thule strategisk vigtig.
Siden 1982 har basen huset rum- og missilovervågning og er i dag kendt som Pituffik Space Base, en central del af U.S. Space Force. Med omkring 600 ansatte er den langt mindre end under den kolde krigs højdepunkt, men dens betydning er ikke mindre.
I dag handler det ikke om bombefly, men om tidlig varsling, satellitter og overvågning af Arktis.
Grønland, NATO og nutidens spændinger
Donald Trumps aggressive retorik om Grønland har kastet lange skygger over samarbejdet mellem USA, Danmark og Grønland. Bekymringerne i både København og Nuuk er reelle. Men så længe Danmark og Grønland fastholder suveræniteten, vil enhver ændring møde massiv politisk og juridisk modstand – også inden for NATO, hvor sammenhængskraften i yderste konsekvens kan blive sat på prøve.
Sneharer. Foto: Poul Rand.
En personlig note – og et større perspektiv
Ud over Thule har der været flere amerikanske baser i Grønland. Søndre Strømfjord spillede en væsentlig rolle – også civilt. Jeg arbejdede selv i seks år på Base Civil Engineering med ansvar for den strukturelle vedligeholdelse af basen.
Min hensigt med denne gennemgang er ikke nostalgi, men oplysning. Thule er ikke bare en militærbase i isen. Den er et symbol på, hvordan teknologisk fremskridt, geopolitik og national suverænitet flettes sammen – dengang som nu.
Hvis den kolde krig havde et fysisk monument, så står det i det nordvestlige Grønland.
ØKONOMI. Formueuligheden i Danmark er fortsat på et historisk højt niveau, men er de seneste år blevet holdt i ave af arbejdsmarkedspensionerne. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, som bygger på registerdata fra Danmarks Statistik frem til 2024.
Ifølge analysen ligger formuekoncentrationen på 72,5 procent målt ved Gini-koefficienten. Det er et niveau, som Danmark har befundet sig omkring siden 2021, hvor uligheden tog et markant hop. Dermed har formueforskellene ikke udviklet sig væsentligt de seneste tre år, men de er fortsat historisk høje.
Cheføkonom i AE, Sofie Holme Andersen, peger på, at forskellene i formuer er tydelige. »Uligheden er virkelig til at få øje på, når vi taler om formuer,« siger hun og tilføjer, at de store formuer giver betydelige indtægter til de rigeste, mens mange andre har været nødt til at arbejde sig gennem de senere års inflation. »Formuerne generer rigtig store indkomster for de rige, som dermed har rigtig meget at gøre godt med, mens de fleste har skullet arbejde sig til at imødegå den inflation, vi har set de seneste år,« siger Sofie Holme Andersen.
Analysen viser, at udviklingen i boligpriserne isoleret set har øget formueuligheden markant. Reale aktiver som ejerboliger og biler har alene bidraget til at løfte Gini-koefficienten med knap to procentpoint i perioden fra 2021 til 2024. Omvendt har pensionsopsparingerne trukket uligheden tilsvarende ned og dermed modvirket stigningen.
Ifølge AE ville formueuligheden være steget betydeligt uden arbejdsmarkedspensionerne. »Man forstår godt, at de i andre lande misunder os vores arbejdsmarkedspensioner,« siger Sofie Holme Andersen. Hun understreger, at pensionsopsparingerne kommer mange danskere til gode og derfor spiller en central rolle i at dæmpe formueforskellene. »Uden arbejdsmarkedspensionerne ville formueuligheden have været steget betydeligt siden 2021. Men fordi pensionsopsparingerne kommer så mange til gode, er de med til at mindske formuekoncentrationen markant,« siger hun.
Samtidig peger analysen på, at den overordnede stabilitet i uligheden dækker over forskellige typer af formuer og dermed også forskellige muligheder. Ifølge cheføkonomen er der stor forskel på værdien af stigende boligformuer og pensionsopsparinger. »Når værdien af din bolig stiger, er det penge, du har mulighed for at realisere relativt hurtigt. Det giver dig frihed og handlerum her og nu. Det samme gælder ikke pensionsopsparingen, som du først for alvor kan komme i nærheden af, når du når den politisk fastsatte pensionsalder,« siger Sofie Holme Andersen.
AE’s analyse viser også, at store formueforskelle ikke kun findes mellem generationer, men også inden for samme aldersgrupper. Derudover spiller unoterede aktier, som ofte ejes af en relativt lille gruppe, en væsentlig rolle i opgørelsen af formueuligheden, fordi der ofte er tale om meget værdifulde ejerandele.
Samlet set konkluderer analysen, at formueuligheden i Danmark fortsat er meget høj, og at pensionssystemet i dag er en afgørende faktor for, at forskellene ikke er vokset yderligere de seneste år.
KRIMI. Flere steder på Fyn har politiet det seneste døgn modtaget anmeldelser om både indbrud, hærværk og kørsel under påvirkning.
I Assens er der begået...
KRIMI. En 44-årig kvinde fra Odense er torsdag blevet idømt et års ubetinget fængsel ved Retten i Kolding.
Kvinden blev dømt for fareforvoldelse for polititjenestemænd...
UDDANNELSE. Flertallet af landets folkeskolelærere oplever at eleverne er blevet fagligt svagere. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks Lærerforening, der er lavet i...
Spørgsmålet er ikke, hvordan vi bedst tilfører flere midler til eksisterende mediestrukturer. Spørgsmålet er, hvad borgerne faktisk efterspørger, hvad de vælger at bruge deres...
KRIMI. Flere sager om indbrud, narkokørsel og hærværk fylder i den seneste døgnrapport fra Fyn, hvor både private boliger, virksomheder og trafikanter har været...
