Transportminister Thomas Danielsen (V) besøgte mandag Kauslunde Station i Middelfart Kommune for at præsentere regeringens plan om at styrke stationens sikkerhed og tilgængelighed for 45 millioner kroner. Pengene skal blandt andet gå til en ny gangbro og elevatorer, så passagerer ikke længere skal krydse spor i niveau.

»Sådan rent sikkerhedsmæssigt giver det mere mening at få lavet en bro,« sagde Thomas Danielsen under rundgangen på stationen. »Det bliver en god løsning, og det bliver med elevatorer og hele molevitten, så alle kommer med.«

Venstres spidskandidat i Middelfart, Anders Møllegård, pegede på, at investeringen også skal ses i sammenhæng med den fremtidige kapacitet på strækningen.

»Hvad med det tredje spor, når det kommer?« spurgte han og tilføjede, at færre gennemkørende tog gennem de lokale spor vil give plads til bedre betjening af de små stationer. Ifølge ministeren er netop adskillelsen af højhastighedstog og lokal betjening en forudsætning for at kunne tænke mere «S-togs-agtig» drift på Fyn.

»Hvis man nogensinde skal kunne lykkes med at bruge lokalbanen mere S-togsagtigt, skal vi have de andre tog uden om,« sagde Thomas Danielsen. Han understregede samtidig, at 20-minutters drift ikke er planlagt, men at »forudsætningen er, at højhastighedstogene ledes uden om – ellers giver det ikke mening.«

Fra stive køreplaner til fleksible løsninger

Besøget udviklede sig også til en bredere diskussion om den kollektive trafik. Ministeren lagde op til at udvide paletten af mobilitetsløsninger, så trafikselskaber i højere grad kan matche lokale behov – særligt i landområder.

»Vi kan ikke sidde på Christiansborg og sige, hvad der passer bedst i de enkelte områder,« lød det fra Thomas Danielsen. Han fremhævede forsøg med frivillighedsbusser, hvor kendte lokale chauffører får flere ombord af sociale grunde, og »bus på bestilling«, hvor ruten tilpasses konkrete bestillinger via app eller telefon: »Det ser ud til at virke, fordi bussen kun kører omvej, når der er nogen, der skal samles op.«

Anders Møllegaard knyttede de fleksible løsninger til kommunens prioriteringer: test først, investér bagefter – og mål pengene efter effekt for borgere og pendlere, fx sikre skoleveje og cykelstier til stationerne. »En analyse er ikke dyr i forhold til, hvad man kan komme til at bruge af penge,« bemærkede han i forbindelse med lokale stiforløb.

Knudepunkter og sammenhæng

Irene Tørnæs spurgte på stedet til, om Kauslunde kan blive et egentligt knudepunkt, når den nye bane er klar. Ministeren svarede, at regeringen endnu ikke har fastlagt en endelig knudepunktstruktur, men at målet er klarere standarder for faciliteter og sammenhæng mellem tog, bus, flextur og mikromobilitet:

»Et trafikknudepunkt er et sted, hvor du kan skifte effektivt og trygt – med bus, cykelparkering, bilparkering og fx billig adgang med flextur. Det ville være oplagt at gøre Kauslunde attraktivt i den retning.«

De lange linjer: Lillebælt, Als-Fyn og Kattegat

På spørgsmålet om en tredje Lillebæltsforbindelse forklarede Thomas Danielsen, at analyserne fortsætter, og at andre projekter kun i begrænset grad vil aflaste trafikken over Lillebælt:

»Als-Fyn-forbindelsen aflaster kun 3-4 procent. Kattegat kan aflaste noget mere, men det er komplekst – især hvis både vej og bane skal indgå. Vi barberer løsningsmulighederne ned og afventer samtidig afklaringer på de øvrige forbindelser.«

Han pegede desuden på, at en eventuel tunnel vil skulle føres langt uden om bykernerne af hensyn til støj og stigningsforhold for gods- og persontog.

El-lastbiler og klimaet

Ministeren bemærkede, at elektrificeringen af vejgodstransporten går hurtigere end ventet: »Vi forventer allerede i 2028 et skiftepunkt, hvor det for mange virksomheder bedre kan betale sig at køre el-lastbil end fossil lastbil. Det er en af grundene til, at klimafremskrivningen for 2030 ser bedre ud end tidligere.«

Perspektivet for Middelfart

Investeringen på 45 millioner kroner i Kauslunde Station er ikke kun en lokal forbedring. Den skal ses som en brik i en bredere omstilling mod mere sikker, tilgængelig og sammenhængende kollektiv trafik, hvor lokale løsninger og fleksible tilbud kan supplere tog og bus.

For borgerne betyder det lettere adgang og tryggere skift. For kommunen betyder det, at infrastruktur i højere grad måles på brug, sikkerhed og sammenhæng – ikke kun på anlæg. Og for markedet åbner det for nye driftsmodeller med bestillingskørsel, mikromobilitet og el-løsninger ved siden af de klassiske aktører.

Eller som Thomas Danielsen formulerede det: »Hele forudsætningen for, at den kollektive trafik virker, er, at man kan begå sig. Med bro, elevatorer og bedre sammenhæng får vi flere med.«