Region Syddanmark og PLO Syddanmark har siden foråret 2022 forhandlet en ny lægevagtaftale i Region Syddanmark og skriver i dag under på en ny lægevagtaftale.

Det startede med undrende spørgsmål om, hvorfor lægevagten ikke var åben i Fredericia og Middelfart. Senere fulgte andre større byer med. I starten fik coronasituationen skylden. Og det fortsatte sådan, parterne kunne ikke blive enige. Nu er der endelig en aftale på plads. Aftalen præsenteres på Hindsgavl Slot i Middelfart i dag 19. januar klokken 16.30.

Her vil Region Syddanmarks udvalgsformand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen, Bo Libergren (V), og formand for PLO Syddanmark, Birgitte Ries Møller, fortælle om den nye aftale. Medlemmer af Region Syddanmark og PLO Syddanmarks forhandlingsgrupper vil også være til stede.