odenseavisen.dk › Business

Udvider åbningstiderne

Udvider åbningstiderne

Fra den 1. februar får kunderne i Kvickly og SuperBrugsen endnu bedre mulighed for at handle, når det passer ind i hverdagen. De to kæder udvider nemlig deres samlede åbningstider med over 50.000 timer om året, hvilket betyder længere åbningstider i butikker over hele landet.

Fremover åbner alle butikker allerede kl. 7 alle dage – en ændring fra de nuværende åbningstider, hvor mange butikker først slår dørene op kl. 8 eller 9. Lukketiderne bliver også rykket, så butikkerne tidligst lukker kl. 20 på hverdage og kl. 19 i weekender. Hidtil har flere butikker uden for de større byer haft kortere åbningstider, især i weekenderne.

Kædedirektør for Kvickly og SuperBrugsen, Rikke Krause, forklarer, at ændringerne især er til gavn for familier med en travl hverdag:

- Kvickly og SuperBrugsen henvender sig ikke mindst til børnefamilier. De har behov for størst mulig fleksibilitet i en travl hverdag. Med de nye, udvidede åbningstider håber vi at gøre indkøbene lidt nemmere for dem – og alle vores øvrige kunder.

Lokale forskelle på åbningstiderne

Selvom åbningstiderne generelt bliver længere, vil der stadig være lokale forskelle. Det anbefales derfor at tjekke sin lokale butiks åbningstider for at få de præcise tidspunkter.

Del artiklen
Spil – prøv vores spil på odenseavisen.dk →

Læs også

Fra 37 timer med tog og skib til tre timer i fly til MallorcaGrand Hotel i Odense får ny ejer, der vil gøre det til byens første femstjernede hotelMillioner til gammelmedierne: Sådan fordeles de i 2026Lars Kjærsgaard fylder 60 år og fejrer det med herrefrokost og snapsesmagning