Odense Avisen

Nyheder og indsigt fra Odense.

odenseavisen.dk › Krimi

Slingrede ind under lastbil på motorvejen – testede positiv for narko

KRIMI. En tur ad Fynske Motorvej endte mandag formiddag med en varebil kilet fast under en lastbil ved Ejby. Ifølge Fyns Politi kørte den 33-årige fører fra Esbjerg Kommune i det venstre spor i østgående retning, da han klokken 9.15 slingrede over i højre spor og ramte lastbilen bagfra.

Airbaggen blev udløst, og der blev sendt en ambulance til stedet, men både varebilens fører og lastbilchaufføren slap uskadte fra sammenstødet, der til gengæld gav store materielle skader på begge køretøjer.

Et vidne havde set varebilen køre slingrende forinden, og da manden virkede sløv, blev han narkometertestet af politiet. Testen var positiv, og han er nu sigtet for at have ført bilen i påvirket tilstand.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport den 24.8.

Del artiklen

Læs også

Sov bag rattet med baseballbat – fire bilister sigtet og fire indbrud på FynFire bilister kørte påvirkede af stoffer, tyve tog smykker og en ejendom brændte ud i løbet af ét døgnOverfaldsalarmen ved HF og VUC i Odense var en fejlalarmBilist med promille røg ind over stensætning og ramte hushjørne