Alarmen gik 13.57 (Foto: Fredericia AVISEN)

Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen tester hvert år varslingskanalerne den første onsdag i maj klokken 12.00. I år får du også en testadvarsel via S!RENEN på din mobiltelefon.

Når større ulykker rammer, advarer myndighederne befolkningen om faren. En gang om året testes varslingskanalerne. Det sker den første onsdag i maj kl. 12.

Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen tester som vanligt de fysiske varslingssirener. I år vil du også modtage en testadvarsel via S!RENEN på din mobiltelefon. Du skal ikke downloade en app eller tilmelde dig. Du skal bare have en nyere mobiltelefon med opdateret styresystem.

– Vi tester varslingskanalerne for at sikre, at de virker, som de skal, og at folk er trygge ved dem. Det er første gang nogensinde, at vi tester S!RENEN. Vi bestræber os på at komme så bredt ud som muligt med information om testen, så vi ikke skaber unødig bekymring, når mobiltelefonerne begynder at larme,” siger direktør i Beredskabsstyrelsen, Laila Reenberg.

– Med S!RENEN får vi en ny kanal at varsle borgerne på i tilfælde af akutte situationer i et område, hvor vi har brug for borgernes opmærksomhed og handling. Det er et godt supplement til det nuværende varslingssystem, da myndighederne med S!RENEN kan nå ud med præcis varsling og handlingsanvisende budskaber til relevante borgere, siger politiinspektør i Rigspolitiet, Bo Samson.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her