Foto: AVISEN

Fyns Politi måtte 15.52 en tur til Odense Banegårdscenter, da en 31-årig koldingenser havde stjålet en salat. Senere slog manden en kvinde i hovedet og truede en vagt med en hobbykniv. Nu vil politiet gerne i kontakt med kvinden.

– En 31-årig mand fra Kolding Kommune er sigtet og anholdt for røveri ved, at have stjålet en salat fra Green Kitchen på Odense Banegårdscenter. På vej væk fra stedet slår den sigtede mand en kvinde i hovedet. Kvinden venter på bussen og har intet med sagen at gøre i øvrigt, oplyser Fyns Politi torsdag morgen.

Fyns Politi vil gerne i kontakt med kvinden.

– En vagt fulgte efter og bad den sigtede blive på stedet til politiet ankom. Sigtede fremtog i den forbindelse en hobbykniv, som han truede vagten med. Den anholdte forventes fremstillet i grundlovsforhør senere i dag. Den anholdte er også sigtet i andre sager, herunder et stort antal butikstyverier, oplyser Fyns Politi.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her