Den 28-årig målmands, Sebastian Frandsen, skifter til Fredericia Håndboldklub, oplyser klubben i en pressemeddelelse.
AVISEN kunne allerede i december afsløre, at Frandsen skifter Porto ud med FHK, og nu bekræfter den fredericianske klub skiftet, der kommer til at sætte en ny kurs for FHK. Sebastian Frandsen har i de fem seneste sæsoner, som han har spillet i Danmark, været i top-5 blandt keeperne målt med redningsprocenter, og der er derfor tale om en profileret keeper, der kommer til at gøre Thorsten Fries og Emil Tellerup ved selskab. I denne sæson har Fries taget FHK med storm, men når han har haft dagen, har der redningerne generelt set været en mangelvare, og det vil FHK lave om på med tilgangen af Frandsen.
– Frandsen har fået international erfaring fra to sæsoner i Porto, hvor han har vundet mesterskabet og spillet med i Champions League. I de fem seneste sæsoner, hvor han har spillet i Danmark, har han været en top-5 keeper, og vi er derfor utroligt stolte over at kunne tiltrække så stor en kapacitet som Sebastian Frandsen. Det er virkelig en blåstempling af vores projekt om at få FHK helt tilbage i toppen af dansk håndbold, siger administrerende direktør i Fredericia Håndboldklub, Thomas Renneberg-Larsen.
Med en højde på 204 cm rager Sebastian Frandsen godt op i vejret, og er typemæssigt derfor et godt supplement til de øvrige keepere i truppen til næste sæson.
– Han har et utroligt højt niveau, og har igennem karrieren vist, at han er svær at få bolden forbi. Kontinuerligt har han stået på det niveau i en del sæsoner, og det vil derfor komme til at rykke FHK i den rigtige retning. Det er en spiller, der i flere år har været på vores ønskeliste, og derfor er vi rigtig glade for at være nået til enighed om en aftale. Sammen med Emil Tellerup og Torsten Fries kommer Frandsen til at udgøre en stærk målmandstrio til næste sæson, fortæller Thomas Renneberg-Larsen.
28-årig Sebastian Frandsen, der har seks landskampe på bagen, ser frem til at skifte til FHK.
– Jeg vælger at skifte til Fredericia, da det passer godt ind i min karriere og i mit privat liv. Det er en spændende klub, der har været på en rejse i et stykke tid, og jeg vil gerne være med til at spille Fredericia helt op, hvor det er sjovt. Inden jeg skiftede til Porto nåede jeg at spille et par gange i thansen ARENA, hvor der virkelig var tryk på, og efter min vurdering, er det landets bedste fans der er i Fredericia. Jeg synes, at det kunne være en fed ting at blive en del af, siger Sebastian Frandsen.
Tidligere i Frandsens karriere har FHK været i dialog om en aftale, men dengang blev det ikke til noget. Selv mener Sebastian Frandsen, at det er en endnu stærkere udgave af ham, som FHK nu får. Fredericia Håndboldklub, Vestre Ringvej 100, 7000 Fredericia – cvr.nr. 13738319 – www.fhk.dk Side 2
– Da vi talte sammen sidst siden fik jeg en anden mulighed, som jeg forfulgte. Vi har holdt kontakten ved lige siden, og med den oplevelse jeg har fået i Porto, er det en endnu bedre udgave af mig, der kommer til at spille i Fredericia. Den dialog, der har været, vidner om, at FHK virkelig gerne ville have mig, og det er noget jeg sætter pris på. Planerne, som klubben har fremlagt, er rigtig spændende. Jeg vil altid spille med om medaljer og være med, hvor det er sjovt i pokalturneringen. Hvornår det kommer till at ske i Fredericia ved jeg ikke, men jeg vil gøre mit til, at ambitionerne bliver indfriet, fortæller Sebastian Frandsen.
Sebastian Frandsen har blandt andet spillet ungdomshåndbold i Århus Håndbold, og i seniorkarrieren har han spillet i Vejle Håndbold, Ribe-Esbjerg, Bjerringbro-Silkeborg og TTH Holstebro foruden Porto, som han spiller i nu.