Odense Avisen

Nyheder og indsigt fra Odense.

odenseavisen.dk › Politik

Nyt Ældreråd i Odense er valgt

Nyt Ældreråd i Odense er valgt

ÆLDRE. Seniorerne i Odense har sat deres kryds, og resultatet af ældrerådsvalget er nu klart. I alt 15 medlemmer er valgt ind i det nye Ældreråd, som træder i kraft den 1. januar 2026. Feltet rummer både nye ansigter og erfarne kræfter, der fremover skal være bindeled mellem byens ældre borgere og det politiske niveau.

Ældre- og handicaprådmand Brian Dybro ønsker de nye medlemmer tillykke og siger
»De kan godt glæde sig. Ældreområdet er et vigtigt og spændende velfærdsområde, hvor der sker store forandringer i disse år. Her kommer det nye Ældreråd til at spille en særdeles vigtig rolle som en både kritisk og konstruktiv ven i forhold til det kommende Sundheds-, Omsorgs-, og Forebyggelsesudvalg og hele byrådet.«

De valgte medlemmer fra 1. januar 2026
Oplistede i alfabetisk rækkefølge efter fornavn og med personlige stemmetal:

• Angeline Banke (542)
• Anita Ricka (227)
• Erling Nielsen (768)
• Gitte Brandt Nielsen (1.048)
• Halil Kandemir (291)
• Hans Nobel (360)
• Janne Høgshøj (973)
• Kamilla Walsh (445)
• Lars Thrysøe (783)
• Lis Gulbæk Hansen (470)
• Lisbeth Lykkegaard (857)
• Lone Østergaard Hansen (819)
• Pia Lindgreen (482)
• Tor Sundberg (317)
• Ulla Sigersted Jeppesen (1.412)

Det nye Ældreråd konstituerer sig den 18. december 2026.

Fakta om Ældrerådet
Ældrerådet er knyttet til Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune, men alle kommunens forvaltninger har pligt til at høre rådet i ældrepolitiske spørgsmål. Rådet kan også selv rejse sager af betydning for byens ældre borgere.

Del artiklen

Læs også

Tricktyv forsøgte at tage guldkæde fra halsen og flygtede, da nabo dukkede opDen frie presse trues af stille, men direkte presFire ud af ti offentligt ansatte vil have mindst en fjerdedel mere i løn for at skifte til det privateAlvorligt uheld, to brande og fire stofpåvirkede bilister på ét døgn