https://www.ibc.dk/fredericia-middelfart/uddannelser/hf-og-vuc/

Kun konkrete handlinger og varig ændret adfærd skaber de forandringer vi, som samfund og som borgere i samfundet, har brug for, både på kort og lang sigt. Ønsket om status quo og en nej-sigende opposition er ikke det, vi har brug for. For i en verden, der konstant forandrer sig, må vi beslutte og handle hurtigere end verden omkring os, hvis vi ønsker et bedre liv, et bedre samfund og selv ønsker indflydelse på forandringen. Det handler denne uges artikel om.

Det er fint med demokratiske samtaler, inddragelse og positive dialoger. Det er vi selv stærke fortalere for, som også vores debatter og mange artikler om det ønskede samfund er holdt og skrevet med baggrund i og udtryk for. Men hvis de demokratiske samtaler ender ud i ingenting og intetsigende beslutninger eller overlades til andre eller andet, så gør de kun ondt værre. Så bliver de en trussel mod selve demokratiet og det velfærdssamfund, som på mange områder stadig er godt og skal videreføres, men som også på mange områder nu halter bagefter den udvikling, som vi ser omkring os, og den udvikling, som vi egentligt ønsker os.

Vi savner en forandringsledelse, som omfavner alle samfundsborgere. En forandringsledelse, der skaber konkrete forandringer og resultater, og som kan ses, høres og mærkes. Det gennemsyrer hele samfundet, og som går i en fælles bæredygtig retning, baseret på det bredest mulige politiske flertal. Og det har den nye flertalsregering, så det er bare med at komme i gang – kære politikere. Og som vi har skrevet før – det kan ikke gå for hurtigt, og vi giver gerne et par forslag med på vejen.

Forandringsledelse

Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvordan ledelse af forandringer gennemføres.  For grundlæggende er den menneskelige hjerne ikke særligt glad for forandringer. Hjernen elsker vaner og gentagne mønstre, et forenklet verdensbillede, og foretrækker at agere i bevidsthedens system 1, som Daniel Kahneman skriver om i bogen ”At tænke – hurtigt og langsomt”.

Det betyder, at når vi vil lave og lede konkrete og robuste forandringer, så er en af de første ting, vi må gøre, det er at forberede alle involverede og berørte parter og borgere på den kommende forandring. Den forberedelse skal gennemføres, så de er klar, uddannet og forberedte til at blive og være aktive medskabere af og ambassadører for forandringen. Ideelt set, bør det ske samtidig med, at vi fastsætter de forandringsmål, som vi ønsker at nå, og hvordan vi ønsker at nå forandringsmålene. Derfor er tidligst mulig involvering af alle parter i planlægning og gennemførelse af forandringer utrolig vigtig, og involveringen er en forudsætning for forandringers succes. Det skal være og opleves som en holdindsats af hele samfundet, så det ikke kun bliver forankret i en snæver kreds omkring en isoleret magtelite. Jo større forandring, jo vigtigere.

Regeringen kunne med fordel have sat denne involvering af relevante parter og aktører forrest og ikke bagerst i det ellers udmærkede regeringsgrundlag. Så havde oppositionen måske også læst det, inden de to til orde som de gjorde umiddelbart efter fremlæggelsen.

Meget mere kan siges om GOD FORANDRINGSLEDELSE, for med en verden i konstant forandring, skal forandringsledelse være en helt naturlig og integreret del af den daglige GOD LEDELSE. Det gælder både i den private og offentlige sektor, hos trepartsforhandlerne, NGOer og foreninger, i familierne og helt personligt. Men det må vente til en anden god gang. Der er nemlig stadig meget mere ledelsespotentiale at hente her. Det peger vores egne ledelseserfaringer tydeligt på.

Forandringsprocessen

Det er vigtigt at selve forandringsprocessen kommer godt i gang. Her trækker vi bl.a. på vores tidligere fremsatte idéer om visionsprocesser. Her vil vi nævne fire pointer, som er afgørende for forandringsprocessens succesfulde forløb.

For det første skal forandringsprocessen ske hurtigere end verden omkring os forandrer sig. Ellers bliver (eller forbliver) vi aldrig frontløbere og rollemodeller for verden omkring os, hvilket er afgørende for det danske velfærdssamfunds beståen og udvikling.

For det andet skal forandringsskridtene vi tager, skridt for skridt, ikke være større end de er lette og hurtige at tage. Derved kommer vi godt fra start, indledende små succeser bliver hurtigt til større og større, og det er lettere at få alle samfundsborgere med og tage ejerskab til forandringerne.

For det tredje skal forandringsprocessen undervejs revurderes ved passende lejligheder. Er målet og retningen stadig relevant, eller skal de justeres? Skal nye ting sættes i gang eller skal takten i de skridt, som vi har planlagt, justeres? Derved bliver det en dynamisk evolutionær forandringsproces –  en iterativ proces, hvor vi kontinuerligt revurderer de igangsatte og fremtidige forandringstiltag, ud fra den foranderlige verden vi lever i.

For det fjerde skal forandringsprocessens forløb og aktuelle indhold kommunikeres ud og italesættes undervejs, massivt og kontinuerligt. ”Talk the Walk” and ”Walk the Talk” – ”Sig hvad du gør og hvorfor” og ”Gør det du siger” er den meget simple recept for GOD FORANDRINGSKOMMUNIKATION. Men det er ikke enkelt, for kommunikationen og interaktionen mellem alle involverede og påvirkede af forandringer i verden må betragtes som selve limen, der holder forandringsforløbet sammen og gør ledelsen heraf mulig. Det vender vi også gerne tilbage til.

Næste debat

Vi glæder os til første debataften torsdag den 26. januar 2023, kl. 19-21 på Zoom. Temaet afslører vi omkring den 15. januar, når vi har mere styr på årets mange mulige temaer.

Du er meget velkommen til at give dine indspark i debatten og forslag til aktuelle temaer, som vi kan tage op til en god demokratisk debat.