H.C. Andersen skrev i ”Mit Livs Eventyr” det berømte citat At rejse er at leve. Det er blevet brugt i mange forskellige sammenhænge, og vel også misbrugt i andre. Der er dog noget sandhed i ordene. Jeg får i hvert fald en masse inspiration og energi samt gode refleksioner af at rejse ud og se andre kulturmiljøer. Her i påskedagene i 2024 tog jeg på en kulturrejse til London sammen med min datter på 11 år. Det var hendes første tur til London, og vi havde mange ting, som vi gerne ville opleve. Det vil jeg skrive om i tre artikler, hvor vi kommer omkring forskellige ting i den store engelske hovedstad.

Når jeg besøger andre byer, sammenligner jeg ofte de miljøer med Fredericia. Jeg overvejer ofte, om man kunne medtage noget og omforme det, så det vil give mening i en Fredericia-kontekst. Det vil jeg skrive om i denne artikel. Selvfølgelig kan man ikke sammenligne de to byer direkte. London er en af verdens største byer, hovedstad for England og tidligere centrum for et verdensomspændende imperium. Derfor er byen også en sand smeltedigel af mennesker og kulturer. Alligevel er der elementer, som man kan blive inspireret af.

Underground: Metrosystemet Underground i London er nemt at overskue og bruge. Foto: Karsten M. Sørensen

Min datter og jeg tog med fly fra Billund til Stansted Airport. Herfra gik turen mod London med det direkte tog til Liverpool Street Station, og herfra til vores hotel i Whitechapel-området. Her skulle vi holde til i tre dage, hvor London skulle opleves. Whitechapel er et område, som dels består af en meget stor moske, dels nye moderne store byggerier, dels en stor mængde ældre flotte bygninger samt en hel del nedslidte. Herudover er det meget tæt på Tower of London og Tower Bridge. Whitechapel er dog mest kendt for den store overbefolkning og massive fattigdom i 1800-tallet samt i særdeleshed for fem uopklarede mord begået i 1888 af Jack the Ripper. Denne sag har stor mytisk tiltrækningskraft, og der er både skrevet bøger og produceret flere film om mordene.

Jack_the_Ripper: Gyde i Whitechapel-området, hvor guidede aftenture med fokus på Jack the Ripper starter. Foto: Karsten M. Sørensen

Lokalt i området kan man høre mere om det på et lille museum, der ærlig talt kunne trænge til en moderne opdatering i forhold til formidling, eller ved at tage en af de guidede ture om aftenen med fokus på Jack the Ripper. Jeg var tiltrukket af det, men vi lod være, da det ikke ligefrem var noget min 11-årige datter syntes var en særlig god idé. Det må blive en anden god gang for mit vedkommende, men jeg kunne godt finde på at lade vores eget museum udvikle nogle guidede ture i Fredericia med fokus på de uhyggelige begivenheder, som også har fundet sted i Fredericia.

I stedet gik min datter og jeg Londons gader tynde. Den meget velfungerende Underground sendte os hurtigt helt downtown. Londons centrum er fyldt med bymæssige oplevelser. Oxford Street er en af byens store butiksgader, hvor den ene store bygning efter den anden byder især turister velkomne til at bruge deres penge. Her fik den 11-årige lov til at styre os ind i både Disney Store og tøjbutikker. Jeg var mere interesseret i områderne, der lå lidt længere fra de store gader. Når man går rundt, opdager man nemlig, at Londons gader emmer af kultur. Overalt møder man større eller mindre statuer, som er med til at skabe noget miljø, og sender tankerne afsted. F.eks. fandt vi på Leicester Square en statue af William Shakespeare, der var omringet af mindre statuer af forskellige engelske filmpersonligheder som Mary Poppins, Harry Potter, Mr. Bean og Charlie Chaplin. Omkring pladsen var der både butikker og restauranter, mens selve pladsen havde både grønne områder og plads til hvil på bænke. Her tænkte jeg straks, hvor godt det fungerede, og det burde kunne overføres til visse af Fredericias pladser. Kombinationen af kultur og grønne områder bidrager stort til lysten til at bruge pladsen.

Shakespeare: Statue af William Shakespeare. Foto: Karsten M. Sørensen

Det er ikke altid, at der skal gøres meget før et område får et særligt miljø over sig. I de mindre gader i Londons centrum oplevede vi f.eks. en meget simpel detalje. I de mindre gader, hvor der ikke var plads til biler, stod der lygtepæle midt i gaderne. På disse lygtepæle var der hængt to blomsterkummer på, som man så gik under, når man spadserede ned gennem gaderne. Det gav en god, nærmest tryg, fornemmelse. Nogle gange skal der ikke meget til. Vi fik på en måde næsten samme fornemmelse, da vi besøgte Chinatown. Her var gaderne selvfølgelig fyldt med mennesker, butikker og restauranter, men ophængningen af kinesiske papirlamper overalt over gaderne mellem bygningerne skabte det rum, som Chinatown var. Her var et særligt kulturmilø midt i London. Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at det måske kunne overføres til Fredericia på en eller anden måde?

Lygtepæl: Lille gade i London med blomsterkrukker i lygtepælene. Foto: Karsten M. Sørensen

På den måde kan man blive inspireret på et hav af måder ved at tage på kulturrejser. Det er selvfølgelig ikke alt, der skal kopieres en til en, men det er jo tilladt at reflektere over sine oplevelser og lade sig inspirere af det. I de næste artikler vil jeg skrive lidt mere omkring nogle af de andre kulturoplevelser, som London også bød på i påskedagene 2024.

https://www.ibc.dk/fredericia-middelfart/uddannelser/hf-og-vuc/