James Ay bliver til AY Studios og tilføjer en ny kollektion af rejsetasker til sortimentet og kommer dermed et skridt nærmere drømmen om at være et leisure brand, der omfavner solen. 

Siden 2019 har James Ay designet og produceret solbriller med en omhyggelig æstetik og med omtanke for verden omkring os.

– Vi elsker at designe solbriller, og vi er både stolte og ydmyge for hver enkelt person, der vælger at bære et par AY’S, så tusind tak for det, siger grundlægger Torben Holt.

– Nu er tiden kommet til at tage næste skridt, og under samme designfilosofi udvider vi vores kollektion. Det gør, at vi skifter navn til AY STUDIOS, fortsætter han.  

AY STUDIOS vil fremadrettet også kunne præsentere en kollektion af rejsetasker lavet af genbrugt nylon til livets små og store eventyr.-

Vi glæder os til at introducere en serie af rejsetasker, både til de lange rejser ud i det ukendte og til hverdagens små ture. Alle produkter udviklet af AY STUDIOS vil fortsat designes med samme omhyggelige æstetik og omtanke for miljøet. Her er der intet nyt under solen, smiler han, og tilføjer:

– Selv om vi ændrer navn til AY STUDIOS, kan man stadig finde James Ay solbriller, der i fremtiden også kommer til at gå under navnet: AY’S, som allerede nu kan ses på glassene.

Taskekollektionen indeholder case til solbriller, toilettaske, cross-body taske, computertaske, rygsæk og weekendtaske i genbrugt nylon, YKK-lynlåse, og så er de vandafvisende, så de også kan bruges på rejser i det danske sommervejr.

James Ay var med i Løvens hule i 2022, hvor de fik BlazarCapital/Christian Arnstedt med ombord.

James Ay var blevet låst til solbriller. Derfor kunne virksomheden ikke fortsætte deres rejse uden at skulle starte en årevis lang jurakamp, mod en modstander med mange flere midler, og et super snævert fokus på at holde konkurrenterne for døren. Dette bump er nu vendt til en fordel, og virksomheden tager det som en mulighed for at fremskynde det virksomheden har villet gøre længe. At udvide fokusset og omfavne mere end solbriller, mens virksomheden holder fast i den samme designfilosofi.