0.9 C
Copenhagen
lørdag 15. marts 2025

Planløs agitation og ønsketænkning i EU

0

Den historieløse formidling fortsætter ufortrødent blandt de gamle medier i vesten. Man har for længst forladt den neutrale position til fordel for en udsøgt favorisering af synspunkter, man føler sig enig i. Det vigtigste kendetegn ved denne form for bias er, at man konsekvent undlader at bringe synspunkter, der modsiger vinklen, man arbejder med.

Hvorfor benægter mange, at der i flere år har været praktiseret censur via de sociale medier? Hvorfor vil man ikke censurere de gamle medier på lige fod med de sociale medier? Hvorfor benægter man den amerikanske indflydelse på demokratiernes drift, økonomisk og politisk, eller udviklingen af massiv overvågning af borgerne? Hvorfor er det konspirationer, og ikke afsløringer, når eksempelvis problemerne med diskursen under Coronapandemien formidles?

Det er interessante spørgsmål. Og der er mange af dem. Fronterne er trukket skarpt op. Man er enten at finde i en “ekstremt højreorienteret” lejr eller på “den yderste venstrefløj”, hvis man skal tro på, hvad mange medier og meningsdannere formidler. Historien eller historiske figurer bringes ofte frem som argumenter, men mest af alt til at skabe en bestemt følelse omkring personer eller synspunkter, man ikke bryder sig om. Fascist og Hitler er brugt så meget om Donald Trump, at det praktisk talt er blevet værdiløst som begreb. Det afslører også en dyb historieløshed blandt dem, der gør det. Men man skal generelt lade være med at bruge historiske paralleller til at beskrive nutiden. Ikke mindst fordi det giver ens argument mindre værdi og troværdighed, når man gør det.

Man bør stille begavede spørgsmål. Fremfor at hæfte sig ved, at Donald Trump har løsladt “angriberne på Kongressen den 6. januar”, skal man måske spørge om: Hvor lang tid skal de da sidde i fængsel? Om den juridiske proces i USA er blevet voldsomt undergravet af politisk pres, er også et relevant spørgsmål. Det er alt for nemt at bruge de mange negativt ladede betegnelser, der alt for ofte er et resultat af en fundamental krise i den demokratiske grundtanke. At man skal kunne enes om at være uenige.

Man skal stille spørgsmål til, hvorvidt forhandlingerne efter Sovjetunionens kollaps, klart tilkendegav, at NATO ikke ville udvide mod Rusland. Man skal også spørge om, hvorvidt den amerikanske stat har deltaget i regeringsomvæltninger rundt omkring i verden. Også i Ukraine. Det er en del af fortællingen, at de vestlige lande har haft en meget klar agenda, hvor man har udfordret den russiske sikkerhedspolitik. Vi hører ikke meget om, hvordan vesten skal forsvare sig mod Kina. Hvorfor har man ikke travlt med at have krigspolitik rettet mod Kina? Kineserne har også diktatur. Så hvis det er argumentet for militær konfrontation, hvorfor er man så ikke truende på den front?

Det skyldes naturligvis den sikkerhedspolitiske situation. At man udmærket ved, at man ikke kan besejre Kina. Ligesom man altså heller ikke kan besejre Rusland. Styrkeforholdet er ganske enkelt en realitet, man skal forholde sig til. Det gjorde man også under Den Kolde Krig, hvor den kommunistiske verdensrevolution kontrollerede store dele af verden. Hvem havde travlt med at ville indtage Moskva? Ingen. For det ville betyde atomkrig.

Alligevel er realitetspolitik blevet et fremmedord i formidlingen. Det er ikke kun moralsk nødvendigt, aldeles uundgåeligt, at man skal kæmpe til sidste blodsdråbe i Ukraine. Man vil ligefrem hænge hele det europæiske kontinent på denne politik. Indtil videre har man gjort det med USA i ryggen; ja, som den primære drivkraft bagved projektet. Det var Biden-administrationens gerning. Med den nye Trump-administration er dette fortid. Amerikanerne vil ikke mere. Det var også Trump, der i sin forrige præsidentperiode forlangte, at NATO-medlemmerne skulle betale deres andel af udgifterne. Dertil bør man bemærke, at amerikanerne betaler 68% af omkostningerne til NATO.

Nu er den europæiske elite blevet fornærmede. Den mest hardcore del af Bruxelles-folket vil have en Europahær. Det gode spørgsmål ville så være, om man så vil betale de 68% af omkostningerne, der i dag betales af USA? Dernæst om den europæiske befolkning er med på dette? Alt tyder på, at der er udbredt modstand i de fleste lande i EU, mod EU. Det er sært, at man i Bruxelles og på mange regeringskontorer forestiller sig, at det europæiske projekt kan overleve i den nuværende form. Modviljen er vokset og vokset gennem tiden. Kulminationen var Brexit i 2016. Men det kan gå endnu værre. For det europæiske samarbejde har altid været et smertens barn:

Det er mere, der deler os, end der samler os.

Hvor det oprindeligt handlede om samhandel og fred landene imellem, har en del eurocentrisme politikere i tidens løb ønsket sig en stor europæisk stat. Det er et projekt uden et folk. Kommissærerne er symbolet på denne manglende, folkelige opbakning. De er ikke folkevalgte; men de agerer, som om de leder Europa. Det er en udemokratisk og dårlig konstellation, der kan ende med afviklingen af det europæiske samarbejde, som vi kender det i dag. Fordi det i længden vil være svært at fastholde ideologien bag projektet, når der ikke er folkelig substans. Derfor er reaktionerne hos EU-cheferne efter den amerikanske vicepræsidents tale den 16. februar 2025 i München, en virkelighedsfjern og folkeløs handling. Man kan sige det, så meget man vil; men det virker utopisk, at der kommer en EU-hær. Slet ikke hvis spørgsmålet skal sendes til folkeafstemning rundt omkring i Europa. Man balancerer på afgrunden.

Hvad var det præcist, der var så fornærmende ved J.D. Vances tale? Var denne “stærkt højreorienteret”, som det er blevet påstået af flere eurocentrisme politikere? Der var i de knap 20 minutters tale ingen højreorienterede synspunkter. Der var en generel kritik af Digital Services Act, der bærer præg af censur og undertrykkelse af meninger, uden at man kan nævne, hvad der afgør, hvad det er tilladt at sige. Det er et vagt defineret koncept, der overlader råderetten over ytringsfriheden til skjulte processer uden retsprøvelse. Kort sagt: Antidemokratisk. Der var også en generel påtale af immigrationsproblemer. Men på eksempelvis BBC, blev talen primært omtalt som farlig og “dårlig“. Selve substansen drøftes ikke. Det hedder sig også, at Vance “angriber Europa“. Selvom talen, som er frit tilgængelig, i realiteten er et forsvar for borgernes ret til at ytre sig; ikke et angreb på Europa.

Man kan derfor stille sig selv det spørgsmål, hvorfor formidlingen af sådanne emner ender med at være ensidig og historieløs? Det er en kendsgerning, at USA og vesten aldrig ville tolere at Rusland indlemmede eksempel Mexico i deres hær. Rent sikkerhedspolitisk er det klart, at Rusland er verdens mest skræmmende atommagt. Det er indlysende, at vi ikke kan komme i krig med dette store land, uden at risikere vores egen overlevelse. Diktator eller ej. Sikkerhedspolitik handler ikke om ønsketænkning. Det handler om realiteter. Af samme grund er det uforsvarligt, når man kritikløst formidler en historie om, at man kan besejre Rusland. Også med en Europahær. Hvor meget af ens BNP vil man også bruge på militæret i den forbindelse? Og hvordan vil man sikre klimaet, hvis man bruger ressourcerne på krigsmateriel?

Det er planløs agitation og ønsketænkning.

Fremfor alt vil det næppe falde i vælgernes smag rundt omkring i Europa. Man tror måske, at man udfordrer USA’s dominans og supermagtsstatus. Mest af alt fordi denne nu kontrolleres af Trump. Men i realiteten er det et flertal af amerikanerne, der er trætte af at betale regningen. Europa har et markant overskud på deres samhandel med USA. Og derfor taber Europa også, når USA forlanger forandringer. Den økonomiske krise lurer lige om hjørnet: For det er amerikanerne, der trykker de eftertragtede dollars, der afgør hvem der er rig og fattig, hvem der kan låne og hvem der kan gå bankerot. EU er meget langt fra det, som eurocentrisme påstår. Men fremfor alt det er et projekt uden et folk, uden folkelig opbakning og uden demokratiske rødder. Der er endnu ikke en europæisk præsident, valgt af europæere. Og vi vil næppe tilslutte os Sverige, ligesom Norge heller ikke vil tilslutte sig Danmark. Alene i Norden er der så store nationale skel, at det er ren fantasi at tro på en stor, fælles stat om lidt. Begynd så at tale om at forene Frankrig med Tyskland.

USA vil sætte kursen; Europa vil enten følge med eller gå mod meget usikre tider. Trump eller ej, så er det den verden, vi har levet i, siden første verdenskrig.

Hårdt angreb på EU fra ny administration i USA

0
Foto: Det Hvide Hus

I en skelsættende tale fra den nye vicepræsident i USA, JD Vance, angreb han de europæiske lande for at omfavne censur, totalitarisme, frygt for egne vælgere og masseimmigration. Talen efterlod salen chokerede.

Under sin tale på sikkerhedskonferencen i München den 14. februar 2025 kritiserede vicepræsident J.D. Vance europæiske ledere for, hvad han opfattede som en afvigelse fra traditionelle værdier, særligt med fokus på eroderingen af ytringsfrihed og demokratiske institutioner. Han anklagede europæiske politikere for at kriminalisere ytringsfrihed og opfordrede dem til at gøre mere for at adressere ulovlig immigration. Vance fremhævede også en sag, hvor en britisk mand blev arresteret for at bede nær en abortklinik, hvilket han hævdede var et angreb på religiøse friheder.

– Europa står over for mange udfordringer, men den krise, dette kontinent står over for lige nu, krisen, som jeg mener, vi alle står sammen om, er en, vi selv har skabt, sagde han.

Donald Trump blev indsat som præsident den 21. januar 2025. Samme dag holdt den nye kommisær for censur en tale, hvor hun indskærpede kommisærernes tro på at Digital Services Act er et instrument, der skal beskytte demokratierne. Den EU-styrede lovgivning er designet til at afstraffe amerikanske techgiganter med kæmpe bøder, så de fjerner indhold, kommisærerne ikke kan lide. Men den kurs har nu ført til en kollision med USA, der under Trump vil sætte hårdt mod hårdt og forsvare de amerikanske virksomheder.

Netop sikkerhedskonferencen i München er en tradition, hvor det diplomatiske korps i verden diskuterer sikkerhedspolitik. Med en klar udmelding om at truslerne kommer indefra, og ikke udefra, gjorde Vance det klart, at USA ikke længere sanktionerer de europæiske staters angreb på Facebook, X og Google, der i ly af tidligere teknokratiske censurlove, har forfulgt meningsdannere ud over Europa:

– Der er en ny sherif byen, slog Vance fast.

Under Trumps forrige præsidentperiode indtog han selv en stor del af scenen. Men nu er der andre figurer, herunder Elon Musk, John F. Kennedy Jr., og J.D Vance, der er ansigtet på den førte politik. Det skabte tydeligvis frustration blandt deltagerne på konferencen, der skulle forholde sig til en skarp og direkte konfrontation fra den nye vicepræsident. I modsætning til Trump er Vance meget konkret, også i sit sprogbrug, men fremlagde også den nye politik med en meget direkte facon overfor den europæiske elite:

– Hvis du løber væk i frygt for dine egne vælgere, er der intet, Amerika kan gøre for dig, og der er heller ikke noget, du kan gøre for det amerikanske folk, der har valgt mig og præsident Trump.

Samtidig med talen i München kører debatten i USA om de finansielle regeringsprogrammer under USAID, der har påvirket lande udover hele verden på de amerikanske skatteborgeres regning. Opgøret med den eksisterende elite i Washington skal ses synkront med opgøret med deres europæiske allierede, der sidder solidt og sikkert i Bruxelles. Uden den amerikanske beskyttelse er de nu eksponerede. Den nye kurs vil derfor også medføre væsentlige forandringer i det sikkerhedspolitiske spil i Europa.

Folketingsmedlem vil nedlægge ministerier

0

I et stærkt opgør med den nuværende regerings politik foreslår Liberal Alliances folketingsmedlem, Helena Artmann Andresen, at Danmark skal skære ned på antallet af ministerier. Ifølge Artmann Andresen er der ikke behov for de 25 ministerier, som Danmark har i dag. Det fortæller hun i et interview med SydAVISEN.

På kun ti år er antallet steget med otte, og den tidligere struktur med 17 ministre, som Danmark fungerede fint med i 2015, virker nu som en forgangsperiode.

– Jeg synes, det sender et signal til borgerne, at regeringen opretter ministerier som for eksempel Beredskabsministeriet, uden at det virker klart, hvad ministeriet egentlig skal stå for. Der er også et stort fokus på byråkrati. Det er for mig vildt, at der for hver syvende folketingsmedlem er en minister, siger Artmann.

I et Facebook-opslag, der har vakt stor opmærksomhed, påpeger Artmann Andresen, at flere ministerier betyder flere embedsmænd, flere kommunikationsfolk og dermed mere spild af skattekroner, uden at det resulterer i reel forbedring for borgerne.

– Vi skal skære ned på det politiske overforbrug. Der mangler ikke penge i staten, der mangler fornuft, understreger hun.

Foreslåede nedlæggelser og sammenlægninger

Artmann Andresen er tydelig i sine forslag om at nedlægge flere ministerier, herunder Digitaliseringsministeriet og Ældreministeriet.

– Digitaliseringsministeriet er overflødigt – opgaverne ligger allerede i andre ministerier. Det samme gælder Ældreministeriet, for en ekstra minister giver ikke nødvendigvis bedre ældrepleje, siger hun og peger på, at det er et klart eksempel på, hvordan ministerier oprettes, men uden at de giver konkret værdi for borgerne.

Hun foreslår også at sammenlægge flere ministerier, herunder Miljøministeriet, Fødevareministeriet og Ministeriet for Grøn Trepart.

– Tre ministerier for ét område? Det er helt unødvendigt, mener Artmann Andresen.

Hun understreger, at sammenlægninger vil skabe mere effektivitet, hvilket er i tråd med hendes fokus på at reducere bureaukrati.

– Når vi samler ministerierne, kan vi opnå en mere effektiv ledelse, der sparer penge og ressourcer. Det vil samtidig mindske den administrative byrde, der i øjeblikket hæmmer både virksomheder og vækst, siger Helena Artmann Andresen.

Stigende administration og dens konsekvenser

Et af de største problemer, som Artmann Andresen ser i den nuværende struktur, er den hastige stigning i den offentlige administration.

– Under Mette Frederiksen er der ansat 14.000 flere administrative medarbejdere i det offentlige. Det betyder, at næsten hver femte medarbejder i staten nu er ansat i offentlig administration. Siden 2017 er udgifterne til statslig administration steget med 11,2 milliarder kroner. Det er penge, der kunne være brugt bedre, påpeger hun.

For Artmann Andresen er den største konsekvens af denne udvikling, at den skaber store byrder for vækst og virksomheder.

– De står overfor alt for mange administrative krav, som hæmmer deres mulighed for at vokse og skabe arbejdspladser. Der skal være et klart fokus på det praktiske arbejde og ikke på at opbygge endnu flere administrative poster, siger hun.

Klar strategi og ansvar

På trods af kritikken af den nuværende struktur understreger Artmann Andresen, at det ikke blot handler om at fjerne ministerier, men at der skal være en klar strategi for, hvordan regeringen kan fortsætte effektivt med færre ministerier.

– Det handler om at effektivisere, reducere ministerierne og dermed bruge færre skattekroner. Jeg mener, det vil være godt for både regeringen og Folketinget at tage ansvar og starte med at ændre noget selv, slutter Helena Artmann Andresen hun og afslutter med et håb om, at ændringerne vil føre til mere fokus på det, der virkelig betyder noget for borgerne.

Med sine forslag om at nedlægge og sammenlægge ministerier håber Artmann Andresen og Liberal Alliance at kunne ændre den politiske kultur i Danmark og sætte fokus på at bruge ressourcerne der, hvor de virkelig gør en forskel.

Ny undersøgelse: Danske forældre fravælger forældrekontrol på sociale medier

0

Selvom sociale medier satser på forældrekontrol som et værktøj til at beskytte børn online, viser en ny undersøgelse fra Digitalt Ansvar nu, at danske forældre i stor stil vælger overvågning fra. Kun 15 procent af forældrene bruger forældrekontrol, selvom 75 procent kender til værktøjerne.

Tillid frem for overvågning

Ifølge undersøgelsen er tillid og dialog det vigtigste for danske forældre, når det kommer til børns digitale liv. 78 procent af forældrene svarer, at de stoler på, at deres barn selv vil henvende sig, hvis de møder problemer online.

– Jeg synes det [forældrekontrol, red.] er meget grænseoverskridende. Specielt hvis du er 15, 16, 17 år. Der vil jeg hellere vælge at have tillid til vores børn, siger en far til to drenge på 12 og 15 år i undersøgelsen.

Undersøgelsen peger samtidig på, at forældrekontrol primært bruges af de forældre, der i forvejen sætter faste rammer for deres børns skærmtid og digitale adfærd.

Børn efterlades uden opsyn online

Imens bekymrer den manglende anvendelse af forældrekontrol Digitalt Ansvar, der advarer om, at det efterlader en stor gruppe børn uden nogen form for opsyn på sociale medier.

– Der er potentielt en stor børnegruppe, som efterlades alene på perronen uden nogen som helst opsyn, når de færdes på nettet. Og det gør dem langt mere udsatte for overgreb og andre ubehagelige oplevelser, påpeger Ask Hesby Holm, direktør i Digitalt Ansvar.

Samtidig viser tidligere analyser fra Digitalt Ansvar, at forældrekontrol ikke nødvendigvis fungerer som en effektiv beskyttelse. Mange af de løsninger, sociale medier tilbyder, kan let omgås af børnene selv.

Organisationen: Tech-giganterne kan gøre mere for børns sikkerhed

Sociale medier fremhæver ofte forældrekontrol som løsningen på online sikkerhed for børn, men Digitalt Ansvar mener, at ansvaret i højere grad bør placeres hos platformene selv.

– Børns sikkerhed på nettet må ikke koges ned til et forældreansvar. De sociale medier har alle muligheder for at gøre deres produkt mere sikkert ved bl.a. at moderere ulovligt og skadeligt indhold og sikre, at deres algoritmer og platforme ikke er designet til at fastholde børn og unge i en grad, som de gør i dag, siger Ask Hesby Holm.

Forslag til løsninger

For at forbedre børns sikkerhed på sociale medier anbefaler Digitalt Ansvar en række tiltag, der ifølge dem kan gøre platformene mere sikre. Organisationen peger blandt andet på behovet for effektiv aldersverifikation, så sociale medier med sikkerhed ved, hvilke brugere der er børn. Derudover foreslås bedre moderation, der kan sikre, at skadeligt og ulovligt indhold fjernes hurtigere.

Digitalt Ansvar efterlyser samtidig en fælles løsning for forældrekontrol, der fungerer på tværs af platforme, så forældre ikke behøver oprette profiler på hver enkelt tjeneste for at beskytte deres børn, og endelig anbefales det, at der udvikles bedre vejledning til forældre, så de nemmere kan tage stilling til, hvordan de bedst sikrer deres børn online.

Undersøgelsen bag

Undersøgelsen er gennemført af Epinion i samarbejde med Digitalt Ansvar og bygger på data fra 2000 danske forældre med børn i alderen 9-16 år. Derudover er der gennemført kvalitative interviews med otte forældre. Data blev indsamlet i oktober og november 2024.

De mest værdifulde U-18 spillere i NordicBet Ligaen

0

I en ny opgørelse fra Transfermarkt er de mest værdifulde U-18 spillere i NordicBet Ligaen blevet afsløret, og listen rummer flere interessante talenter. Den 18-årige midtbanespiller fra Fredericia, Lindekilde, topper listen med en markedsværdi på 400.000 euro, hvilket viser den store interesse og potentiale, der er i den unge spiller.

Lindekilde er fulgt af HB Køges Hald og Bayrak, som begge har en markedsværdi på henholdsvis 300.000 og 250.000 euro. Disse unge spillere har allerede bevist deres talent i ligaen og er blevet anerkendt for deres bidrag til deres hold.

En anden bemærkelsesværdig spiller på listen er OB’s Martin, som kun er 17 år gammel, men allerede vurderes til 250.000 euro. Martin er en af de yngste spillere i denne opgørelse, men hans værdi afspejler den store tillid, han har fået på holdet.

Desuden finder vi Tape fra Horsens og Larsen fra HB Køge, der begge er vurderet til 200.000 euro. Tape og Larsen er to spillere, der allerede er blevet bemærket for deres dygtighed og potentiale.

Listen inkluderer også spillere som M. Kannegaard fra HIK og Callø fra Kolding, som er vurderet til henholdsvis 150.000 og 100.000 euro. De unge spillere viser, at der er masser af talent i ligaen, og at flere spillere har potentialet til at gøre sig bemærket på højere niveauer.

På listen finder vi også spillere som Jalaei (100.000 euro) og Toftegaard (50.000 euro), som begge er yngre spillere med en stor fremtid foran sig.

De mest værdifulde U-18 spillere i NordicBet Ligaen:

  1. Jonathan Lindekilde (FC Fredericia) – €400.000
  2. Silas Hald (HB Køge) – €300.000
  3. Berkant Bayrak (Vejle) – €250.000
  4. William Martin (OB) – €250.000
  5. Christ Tape (AC Horsens) – €200.000
  6. Gabriel Larsen (HB Køge) – €200.000
  7. Mikkel Kannegaard (Hobro) – €150.000
  8. Luca Callø (Kolding IF) – €100.000
  9. Saman Jalaei (Hillerød Fodbold) – €100.000
  10. Hjalte Toftegaard (AC Horsens) – €50.000

Assistentlandstræner stopper

0

Lars Jørgensen stopper som assisterende landstræner med udgangen af april i år. Nu venter en karriere i det private erhvervsliv.

Efter syv et halvt år på posten stopper Lars Jørgensen efter eget ønske som assisterende landstræner for kvindelandsholdet med udgangen af april. Opsigelsen kommer i kølvandet på Jesper Jensens beslutning om at blive løst fra sin kontrakt for at blive klubtræner igen.

– Lars Jørgensen har om nogen været en nøgleperson for kvindelandsholdet, siden han blev ansat i august 2017. Ud over sin store faglighed på håndboldbanen har Lars taget sig af sammenhængen i spillernes hverdag, koordineringen med klubber, Team Danmark, spillerne og forbundet.

– Han har taget nye initiativer, som har smittet positivt af ned gennem systemet og bundet ledergruppen sammen, siger sportschef i DanskHåndbold, Morten Henriksen, som derfor heller ikke lægger skjul på, at Lars Jørgensen vil blive savnet.

– Vi kommer til at savne ham både fagligt og personligt. Både DanskHåndbold, jeg selv og folk, der værdsætter kvindehåndbolden, skylder Lars en kæmpe tak. Selvom jeg gerne havde set Lars fortsætte i rollen, ønsker jeg ham selvfølgelig alt mulig held og lykke fremadrettet. Med hans brede vifte af kompetencer og hans evne til at sprede godt humør og glæde vil han uden tvivl blive en gevinst i sit nye job, siger Morten Henriksen.

Lars Jørgensen er taknemmelig for sine mange år med Håndboldkvinderne, men glæder sig også til at kaste sig over et nyt kapitel i sit arbejdsliv.

– Der er ingen tvivl om, at det har været en voldsom svær beslutning, men den er også rigtig for mig nu. Jeg har været glad og mere end tilfreds med mine år omkring kvindelandsholdet. Men jeg glæder mig også til at prøve mig selv af i et job, som ikke har med håndbold at gøre, siger Lars Jørgensen og fortsætter:

– Jeg kommer helt sikkert til at savne at arbejde med de dygtige og dedikerede spillere, ligesom jeg også skylder en stor tak til alle i DanskHåndbold og resten af ledergruppen omkring Håndboldkvinderne. Alle har gjort de sidste syv et halvt år til en kæmpe optur. Men nogle gange skal man bevæge sig ud af sin komfortzone, og jeg glæder mig til at bruge min erfaring og alt det, jeg har lært i min karriere uden for sportens verden. Derfor er det både med vemod, glæde og spænding, jeg nu takker af, forklarer Lars Jørgensen.

Lars Jørgensen deltager i Håndboldkvindernes samlinger i marts og april, inden han starter i et nyt job i det private erhvervsliv til maj.

Overenskomstforhandlinger for 180.000 butiksansatte begynder i weekenden

0

Denne weekend starter forhandlingerne om en ny overenskomst for omkring 180.000 butiksansatte i Danmark. Aftalen skal fastlægge løn- og arbejdsvilkår for ansatte i landets dagligvare- og specialbutikker. HK Handel og Dansk Erhverv Arbejdsgiver mødes første dag ved forhandlingsbordet i C.F. Tietgens Hus, hvor forhandlingerne begynder fredag klokken 13.

Reallønsfremgang og tryghed er hovedmål for HK Handel

Forhandlingerne føres af Mette Høgh, formand for HK Handel, Laurits Rønn, viceadministrerende direktør i Dansk Erhverv Arbejdsgiver, og Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa. Ifølge Mette Høgh er målet at bygge videre på det fundament, der blev lagt i den seneste overenskomst.

– Jeg ser meget frem til at trække i arbejdstøjet og få tilkæmpet mine medlemmer nogle gode løn- og arbejdsvilkår. Med den forrige overenskomst lagde vi et solidt fundament, der var med til at skærme de butiksansatte fra et reallønstab. Nu er det vigtigt, at vi bygger videre, så vi kan skabe de bedste muligheder for en reallønsfremgang, siger Mette Høgh i en pressemeddelse fredag.

Rekordmange krav fra medlemmerne

Op til forhandlingerne har HK Handel modtaget over 17.000 ønsker fra medlemmerne – et rekordhøjt antal. Ifølge fagforeningen fylder emner som løn og fleksibilitet mest på listen over krav, som de ansatte ønsker at få ind i den nye aftale.

– Den opbakning og det engagement, som mine medlemmer viser her, er et kæmpe skulderklap at gå ind til forhandlingerne med. Derfor vil jeg også gøre mit bedste for at få flest mulige af mine medlemmers ønsker med i den endelige aftale, så vi kan lande en god overenskomst, som de kan se sig selv i og bakke op om, siger Mette Høgh afslutningsvis.

Den seneste overenskomst for butiksansatte blev indgået i 2023 mellem HK Handel og Dansk Erhverv. Aftalen var toårig og trådte i kraft 1. marts 2023, hvilket betyder, at den nu skal fornyes i 2025.

Kvinder ønsker sig smykker til Valentinsdag, mænd ønsker sig ingenting

0

I dag er det Valentinsdag, og for mange par betyder det en dag med romantik, blomster og gaver. Men hvad ønsker danskerne sig egentlig på kærlighedens mærkedag? Ifølge en ny undersøgelse fra Ønskeskyen er der en klar tendens: Kvinder har ønsker – mænd har ikke.

Smykker topper kvindernes ønskelister

Ønskeskyen, der har over tre millioner brugere i Danmark, har analyseret tusindvis af ønskelister oprettet op til Valentinsdag. Ifølge dataen er smykker det mest populære ønske blandt danske kvinder. På de næste pladser følger hårprodukter og bamser.

Og tendensen går igen i hele Skandinavien. Både svenske og norske kvinder har smykker på deres top tre, men hvor danske og svenske kvinder primært ønsker sig smykker i prisklassen 100-200 kroner, er norske kvinder lige det mere krævende. Ifølge Ønskeskyens analyse ønsker norske kvinder sig smykker til omkring 900 danske kroner, mens det mest ønskede ønske i Norge er en foundation til cirka 300 kroner.

– Der er ingen tvivl om, at smykker er en sikker vinder på Valentines-listerne i hele Skandinavien, men vi kan ikke lade være med at smile over den lille forskel i forventninger. Hvor danskere og svenskere holder sig til smykker i den mere overkommelige prisklasse, ser det ud til, at norske kvinder har lidt højere forventninger, siger Casper Ravn-Sørensen, CEO hos Ønskeskyen i en pressemeddelse.

Mænd opretter ikke ønskelister

Mens kvinder flittigt opretter ønskelister, er billedet et andet for mænd. Ifølge Ønskeskyens data er antallet af mænd, der registrerer specifikke ønsker til Valentinsdag, så lavt, at de ikke indgår i analysen.

– Vi ved, at Valentinsdag ofte kommer bag på nogle mænd, men heldigvis kan Ønskeskyen hjælpe her. Ved at tage et kig i Ønskeskyens ‘krystalkugle’ kan man nemt finde den perfekte gave – også hvis man måske først nu opdager, at det allerede er blevet Valentinsdag, påpeger Casper Ravn-Sørensen.

Valentinsdag vinder frem i Danmark

Selvom Valentinsdag ikke traditionelt har været en dag, hvor danskerne i stor stil giver gaver, er der tegn på, at flere markerer dagen. 

– Selvom Valentinsdag traditionelt set ikke har været lige så stor en gavebegivenhed som jul og fødselsdage her i Skandinavien, kan vi se, at særligt kvinder markerer tiden op til i dag ved eks. at lave specifikke ønskelister på vores platform, hvilket er et udtryk for, at mange forventer at få en gave til Valentinsdag, siger Casper Ravn-Sørensen.

Valentinsdag har rødder i en katolsk tradition til minde om Sankt Valentin, men i dag forbindes dagen primært med romantik og gaver. For dem, der stadig mangler en gave, viser Ønskeskyens data, at smykker er et sikkert valg – i hvert fald hvis gaven er til en kvinde.

Kvinder skifter oftere efternavn end mænd

0

Navneskift er langt mere almindeligt blandt kvinder end mænd i Danmark. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik skiftede 33.268 personer efternavn i 2024, og 70 procent af dem var kvinder. Tendensen er særligt tydelig blandt personer i alderen 20 til 40 år, hvor mange også bliver gift.

Stabil udvikling i efternavneskift

Antallet af efternavneskift har ligget stabilt over de seneste ti år. I 2014 var tallet 30.471, mens det toppede i 2020 med 34.192. I 2024 lå det igen på et højt niveau med 33.268 personer, der ændrede deres efternavn.

Navneskift sker hyppigst i aldersgruppen 24 til 37 år, og to ud af tre personer i denne gruppe, der ændrede efternavn i 2024, blev også gift samme år. Om navneskiftet direkte skyldes vielsen, er dog ikke undersøgt.

Også flere kvinder ændrer fornavn

Statistikken viser også, at det ikke kun er efternavne, kvinder oftere ændrer. 5.147 personer skiftede fornavn i 2024, og igen var kvinderne i overtal – to ud af tre fornavneskift blev foretaget af kvinder.

Nogle af ændringerne var små justeringer af stavemåder, mens andre valgte at forkorte eller tage et helt nyt navn. De mest populære skift var fra Susanne til Sanne blandt kvinder og fra Rene til René blandt mænd.

Peter og Anne er stadig de mest udbredte navne

Trods ændringer i navnestatistikken er der fortsat velkendte navne i toppen af listen over mest udbredte fornavne i Danmark. Peter er det mest almindelige navn blandt mænd, mens Anne topper blandt kvinder.

For de yngre generationer er der dog sket en forskydning. Blandt børn i alderen 1-9 år er William det mest populære drengenavn, mens Alma er det mest brugte navn til piger.

Statistikken er baseret på et udtræk fra CPR-registeret pr. 1. januar 2025 og giver et øjebliksbillede af danskernes navnevalg og tendenser.

Så mange penge bruger regionsrådsmedlemmer på avisabonnementer

0

En ny opgørelse afslører, hvor meget medlemmer af Regionsrådet i Region Syddanmark brugte på avisabonnementer i 2024. Øverst på listen ligger Karsten Byrgesen (løsgænger), der brugte præcist 15.069 kroner på abonnementer til blandt andet Berlingske Tidende og Jyllands-Posten. Byrgesen forsvarer forbruget som nødvendigt for at kunne holde sig opdateret og yde sit arbejde som politiker effektivt.

Det er ikke småpenge som regionerne sender efter de gamle medier. Regionsrådsvalgte politikere i Syddanmark har eksempelvis adgang til avisabonnementer, betalt af skatteborgerne. Men det giver indsigt lyder argumentet fra blandt andet, fredericianske Karsten Byrgesen:

– Jeg abonnerer på Berlingske og Jyllands-Posten for at få indsigt i både regionale og nationale forhold. Det er vigtigt for mig som regionsrådspolitiker at følge med i, hvad der sker uden for vores region. Jeg læser aviserne dagligt for at opbygge min vidensbase og holde øje med samfundsudviklingen, siger Karsten Byrgesen og tilføjer:

– Hvis man vil have adgang til de rigtige historier, skal man betale for det. Kvalitetsjournalistik er vigtigt, og det er derfor, jeg vælger at investere i disse medier.

Flere medlemmer har valgt at kombinere abonnementer på lokale og nationale medier. Morten Weiss-Pedersen fra Det Konservative Folkeparti, der brugte 13.998 kroner, forklarer, at han holder sig orienteret via JydskeVestkysten og Fyens Stiftstidende:

– Jeg har valgt at fokusere på lokale medier, da de dækker de områder, jeg primært beskæftiger mig med. Det giver mig en god fornemmelse af, hvad der rører sig blandt borgerne, siger Weiss-Pedersen.

Pernelle Jensen (V), der står for sundhedsområdet, bruger 4.299 kroner årligt på abonnementer på JydskeVestkysten og Dagens Medicin. Hun ser det som en nødvendig investering:

– Som formand for sundhedsudvalget er det vigtigt for mig at følge med i relevante faglige medier som Dagens Medicin, hvor læger og sundhedsprofessionelle ofte deler viden. Det hjælper mig med at forstå problemstillinger og træffe bedre beslutninger, siger hun.

En beskeden tilgang

Mens nogle medlemmer bruger over 10.000 kroner årligt på avisabonnementer, er der også flere, der holder forbruget nede eller slet ikke bruger penge på aviser. Bente Gertz (Socialdemokratiet) har valgt kun at abonnere på Fredericia Dagblad:

– Jeg har tidligere haft flere abonnementer, men jeg fik dem ikke læst. Jeg synes ikke, det giver mening at bruge borgernes penge på noget, jeg ikke får brugt. Fredericia Dagblad er lokalt og relevant, så det er dét, jeg holder, siger hun.

Andre politikere, herunder medlemmer fra Enhedslisten og enkelte løsgængere, har valgt helt at undlade at bruge penge på avisabonnementer.

Avisforbrug i 2024: Hele listen

Her er listen over, hvor meget hvert regionsrådsmedlem brugte på avisabonnementer i 2024, rangeret efter beløb:

1. Karsten Byrgesen (løsgænger): 15.069,00 DKK

2. Bjarne Nielsen (Venstre): 14.418,22 DKK

3. Morten Weiss-Pedersen (Konservative): 13.998,00 DKK

4. Jette Damsø Henriksen (Socialdemokratiet): 13.208,00 DKK

5. Herdis Hanghøi (Venstre): 12.577,00 DKK

6. Lars Erik Hornemann (Venstre): 12.179,00 DKK

7. Jens Wistoft (Venstre): 10.998,00 DKK

8. Karsten Uno (Socialdemokratiet): 8.994,00 DKK

9. Annette Lundgaard (Venstre): 7.980,00 DKK

10. Iza Alfredsen (Venstre): 7.980,00 DKK

11. Allan Emiliussen (Venstre): 7.499,00 DKK

12. Elin Søndergaard (Socialdemokratiet): 6.999,00 DKK

13. Mette With Hagensen (Socialdemokratiet): 6.128,50 DKK

14. Gitte Frederiksen (Venstre): 4.956,77 DKK

15. Anne Marie Geisler Andersen (Radikale Venstre): 4.788,00 DKK

16. Tage Petersen (Venstre): 4.598,00 DKK

17. Michael Nielsen (Konservative): 4.299,00 DKK

18. Pernelle Jensen (Venstre): 4.299,00 DKK

19. Henriette Schlesinger Kærgaard (Venstre): 4.299,00 DKK

20. Kim Johansen (Socialdemokratiet): 4.199,00 DKK

21. Carsten Sørensen (Dansk Folkeparti): 4.199,00 DKK

22. Mark Søgaard (Socialdemokratiet): 4.290,00 DKK

23. Kurt Jensen (Venstre): 4.320,00 DKK

24. Sarah Andersen (Venstre): 3.588,00 DKK

25. Bo Libergren (Venstre): 1.495,00 DKK

Flere medlemmer, herunder repræsentanter fra Enhedslisten og nogle løsgængere, valgte ikke at bruge midler på avisabonnementer i 2024.

Mikkel Hansen og Niklas Landin hyldes

0
Et trekløver af dansk herrehåndbolds mest betydningsfulde skikkelser skal fejres i forbindelse med landskampen mod Frankrig. De 5.000 håndboldfans der har fået billetter til den...

Regionaltog aflyst mellem Odense og Fredericia frem til kl. 20 – togbusser indsættes

0
Passagerer på Fyn og i trekantområdet må væbne sig med tålmodighed, for DSB har sendt regionaltogene på ufrivillig pause. En fejl på et sporskifte...

Tung morgentrafik – op til en times forsinkelse

0
Morgentrafikken på E20 Fynske Motorvej er hårdt ramt af lange køer efter et uheld syd for Odense. Ifølge Vejdirektoratet er venstre spor spærret i...

Nu kan kommuner indmelde arealer til nye industriparker i Danmark

0
For at give produktionsdanmark et rygstød skal der etableres nye industriparker rundt i landet. Og nu kan interesserede kommuner indmelde arealer, der kan blive...

Trekantområdet Danmarks bestyrelse besøger København

0
Trekantområdet Danmarks bestyrelse tager torsdag til fredag på en fælles tur til København. Formålet med turen er at få ny inspiration og viden fra...

Et andet perspektiv på Randers-sagen: psykiatrien er i dyb krise

Den 3. februar skrev Karin Liltorp, MF (M), i et læserbrev i Randers Amtsavis om sagen på psykiatrisk afdeling C i Randers. Hun mener,...