-2.4 C
Copenhagen
lørdag 15. marts 2025

Den fynske brunsviger kommer alligevel ikke til Fredericia

0

SuperBrugsen Erritsø og Rise’s Brød har annulleret deres aftale om bageriudsalget i Fredericia. Det bekræfter brugsuddeler Kenneth Ørvad over for Fredericia AVISEN.

P.A. Brød havde knap nok meldt ud, at de lukkede deres brødudsalg i blandt andet Erritsø, før Rise’s Bageri blev annonceret som afløser. Det blev meldt ud, at kunderne nu kunne se frem til den fynske brunsviger. Men blot få dage senere er meldingen en anden – den fynske bager kommer alligevel ikke til Fredericia.

– Det er korrekt, at vi ikke får Rise’s til Erritsø alligevel. Det er naturligvis træls, siger brugsuddeler Kenneth Ørvad.

Han ønsker ikke at uddybe de konkrete årsager til, hvorfor aftalen er blevet ophævet, men han påpeger:

– Der skal være forretninger i det for begge parter. Sådan er det. Nu ser vi fremad og arbejder på andre løsninger. Der kan være flere ting i spil, eksempelvis et apotek. Nu ser vi, og vi arbejder videre.

SuperBrugsen Erritsø offentliggjorde nyheden tidligere i dag på deres Facebook-side, hvor de forklarede, at der var opstået problemstillinger omkring etableringen, som parterne i fællesskab ikke kunne løse.

Fredericia AVISEN har forsøgt at få en kommentar fra Rise’s Bageri, men personalet oplyser, at de først kan give et interview i morgen.

Forsinkelser og færre tog mellem Fredericia og Aarhus H

0

Rejsende mellem Fredericia og Aarhus H må væbne sig med tålmodighed mandag formiddag. En signalfejl i Aarhus tidligere på dagen har ført til ændringer i togtrafikken, og der forventes forsinkelser og aflysninger frem til cirka kl. 13.

InterCity-togene, der normalt kører mellem Aarhus H og Esbjerg, er aflyst på strækningen mellem Aarhus H og Fredericia. Passagerer opfordres til at holde sig opdateret via DSB’s trafikinformation for alternative rejsemuligheder.

Der er blevet længere mellem busserne på Fyn

0

Siden 2010 er antallet af timer, som de kommunale busser kører på de fynske landeveje, faldet med cirka 64.000 timer. Særligt i Kerteminde, Middelfart, Odense og Svendborg er der blevet længere mellem busserne, samtidig med at mellem 20 og 40 procent af familierne i de fire kommuner ikke har bil. De fynske kommuner har forsømt busruterne, og nu mærker vi konsekvenserne, mener DI Fyn.

I 2010 kørte de kommunale busser 11.055 timer på vejene i Kerteminde Kommune. I 2024 var antallet af timer skåret ned til 7.276. Et fald på 34 procent. I Middelfart er 22 procent af timerne i køreplanen forsvundet siden 2010, mens det i Svendborg gælder 13 procent.

I Odense er antallet af busser på vejene faldet med 23 procent fra 214.597 timer til 164.180 i perioden, men det skyldes blandt andet, at letbanen er åbnet.

Det viser en gennemgang DI Transport har lavet på baggrund af buskøreplandata fra de regionale trafikselskaber og Trafikstyrelsen.

– Flere steder er mulighederne for at tage kollektiv transport så begrænsede, at det ikke er muligt at have en hverdag  med job, børn og fritidsaktiviteter, hvis man ikke har bil. Og det gør det svært for vores lokale virksomheder at tiltrække medarbejdere og lærlinge uden bil, siger vicebestyrelsesleder Steen Johansen, DI Fyn.  

I Odense har 43 procent af familierne ikke bil. I Svendborg, Nyborg og Langeland er det omkring 30 procent. Mens det gælder mellem 22 og 25 procent af familierne i Kerteminde, Assens, Faaborg-Midtfyn, Middelfart og Nordfyns kommuner, viser tal fra Danmarks Statistik.

– Mange af vores virksomheder ligger udenfor de større byer, og vi rekrutterer medarbejdere og lærlinge fra et stort opland. Når mange potentielle medarbejdere ikke har bil, er det derfor afgørende med velfungerende kollektiv transport. Jeg håber, at det er en øjenåbner for vores lokale politikere, og at de vil prioritere bedre kollektiv transport i næste valgperiode, siger Steen Johansen.  

Siden 2010 er buskørslen faldet med i 17 procent i gennemsnit i de fynske kommuner. I f.eks. Kerteminde, Middelfart og Assens gælder det, at der kun er meget begrænset buskørsel udover den lovpligtige skolebuskørsel. Når der stadig er busser på vejene, skyldes det, at Region Syddanmark betaler for et mindre antal busruter. Den del af buskørslen er dog også faldet.

Ugen koldstarter og slutter lunt

0

Mandag morgen byder på en iskold start i store dele af landet. Temperaturen svinger mellem 6 og 13 graders frost, og ved 05.50-tiden var det koldest i Isenvad.

Selvom solen i dag kommer til at skinne fra en næsten skyfri himmel, når temperaturerne i dagtimerne kun lige over frysepunktet. Nordjylland står til at få de luneste temperaturer med op til 3 graders varme, mens resten af landet må indstille sig på en dag i frostgrader.

Det kolde vejr skaber også udfordringer på vejene. Sne og islag har gjort kørebaner glatte flere steder, og også fodgængere og cyklister bør være ekstra opmærksomme. Et godt råd er at tage sig god tid om morgenen og være særlig opmærksom i trafikken.

Den klare frost fortsætter frem til torsdag, hvor et skifte i vejret er på vej. Fronter og lunere luftmasser fra sydvest begynder at presse sig ind over Danmark, hvilket betyder mere skyet vejr og perioder med regn. Inden ugen er omme, kan temperaturerne flere steder nå op over 10 grader, hvilket markerer en markant lun afslutning på en uge, der startede i frostens tegn.

Kilde: DMI

Aalborg Håndbold generobrer pokaltitlen

0

De nordjyske forhåndsfavoritter sejrede ved Santander Final4 efter finalesejr på 34-29 over Bjerringbro-Silkeborg.

Efter to år i Gudme kan landspokalen igen tage plads i skabet hos Aalborg Håndbold. Klubben vandt for tredje gang i historien Santander Final4 efter en overbevisende weekend i Jyske Bank Boxen.

I søndagens finale kom Bjerringbro-Silkeborg foran med 2-1, men derfra var Aalborg i front resten af vejen. Anført af en velspillende Niklas Landin, der sikrede sig en af få titler i karrieren, han ikke tidligere har haft på CV’et, og Thomas Arnoldsen, der efterfølgende blev kåret som årets pokalfighter.

Allerede ved pausen havde nordjyderne opbygget en syvmålsføring på 18-11. Rasmus Lauge og Bjerringbro-Silkeborg fightede flot videre i anden halvleg, men tættere på end tre måls afstand kom de aldrig, og Aalborg kunne til slut igen trække fra og lade sig krone efter en femmålssejr.

Bronzekampen tidligere på dagen mellem de to store positive overraskelser i årets Santander Cup blev vundet af Sønderjyske, der besejrede Grindsted med 25-24 efter en weekend med masser af flot håndbold i en fyldt Jyske Bank Boxen, der dannede en fantastisk kulisse.

Hjemmeværnet får flere medlemmer end set i årtier

0

Hjemmeværnet har i det forgangne år oplevet en massiv stigning i antallet af frivillige, og ifølge nye tal er det den største medlemsfremgang i mere end 40 år. I 2024 steg antallet af nye frivillige med 35 procent sammenlignet med året før.

Det skriver TV 2 søndag på baggrund af nye tal fra Hjemmeværnet.

Ifølge chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Gunner Arpe Nielsen, er udviklingen et stort vendepunkt efter flere årtier med dalende tilslutning.

– Det er meget positivt, for mængden af opgaver vokser i de her år, og vi har brug for flere til at løse dem, siger han til TV 2.

Kriser og konflikter sender danskere til Hjemmeværnet

Den stigende tilslutning i antallet af frivillige i Hjemmeværnet sker i en tid, hvor sikkerhedspolitik og globale konflikter fylder mere i samfundsdebatten end tidligere.

Ifølge TV 2’s forsvarskorrespondent, Anders Lomholt, har danskernes syn på Forsvaret ændret sig, hvilket afspejles i den øgede interesse for Hjemmeværnet. Også Hjemmeværnets chef, Gunner Arpe Nielsen, ser en tydelig sammenhæng mellem verdenssituationen og den voksende tilslutning. Han fortæller at mange frivillige tilkendegiver, at de føler et ansvar for at bidrage aktivt til beredskabet, hvilket motiverer dem til at melde sig.

Hjemmeværnets rolle har ændret sig

Hjemmeværnet har gennem årene udviklet sig fra primært at varetage beredskabsopgaver ved festivaler og større arrangementer til at spille en mere militær rolle i forbindelse med forsvar og bevogtning.

Et eksempel er Hjemmeværnets arbejde med værtsnationsstøtte, hvor de hjælper med at bevogte militære områder ved havne og lufthavne, når udenlandske styrker opererer i Danmark.

Generalmajor Gunner Arpe Nielsen vurderer, at den militære dimension har gjort Hjemmeværnet mere attraktivt for nye frivillige.

– Vi har gavn af det større fokus på militære opgaver, for det betyder noget for, hvor mange der melder sig, siger han til TV 2.

Hjemmeværnet sætter ind med rekruttering

Foruden den ændrede sikkerhedssituation har Hjemmeværnet også selv arbejdet aktivt med at tiltrække nye frivillige, og Gunner Arpe Nielsen vurderer, at der i samfundet generelt er en større anerkendelse af de mange vigtige militære opgaver, som Hjemmeværnet varetager.

Ifølge Hjemmeværnet er der i dag omkring 43.000 hjemmeværnssoldater, der hjælper Forsvaret, politiet og andre myndigheder med alt fra militær bevogtning og patruljer til beredskabsopgaver under krisesituationer.

Lad os få en ærlig debat om politiets ressourcer

0

I otte ud af 12 kommuner i Syd- og Sønderjylland er kriminaliteten stigende. Flere og flere danskere har været nødt til at række ud efter politiets hjælp.

Desværre er der ingen garanti for, at man får den hjælp – selv hvis man har været offer for en voldelig forbrydelse.

Som DR for har afdækket, betyder manglende ressourcer nemlig, at menige politibetjente ofte får besked på at ”vaske” sager. Det vil sige, at man med vilje undlader at afhøre relevante vidner eller indhente andet bevismateriale for, at man kan lukke sagen uden en afklaring.

En anonym betjent har sågar fortalt, at han trodsede ledelsen og efterforskede en alvorlig voldssag, han havde fået besked på at lukke. Den tak, han fik for at gøre sit arbejde, blev en omgang voksenskældud fra hans leder.

Derfor indkaldte jeg i starten af februar – sammen med mine folketingskollegaer fra LA,  Danmarksdemokraterne, DF og De Konservative – justitsminister Peter Hummelgaard (S) til et samråd. Vi tre partier ønsker alle en ekstern undersøgelse af problemets omfang.

Men det ønskede ministeren ikke. I stedet har han sat Rigsadvokaten i gang med en intern undersøgelse.

Vi har en regering, der aldrig forspilder en chance for at fortælle vælgerne, at den slår hårdt ned på kriminalitet.


Men uanset hvor mange bandepakker og hårde ord, regeringen måtte komme med, rykker det ikke en tøddel, hvis ikke også forbrydelser bliver efterforsket grundigt og ordentligt i første omgang.

Vi skal have en ekstern undersøgelse af problemet, så vi på Christiansborg kan få klarhed over problemets omfang. Og få en ærlig debat om, hvad der skal til at ressourcer for, at det kan løses.

Det skylder vi ofrene. Og det skylder vi de politibetjente, der føler, at de bliver forhindret i at gøre deres arbejde.

Karina Lorentzen, retsordfører for SF, Sindalvej 4, 6000 Kolding

Overførselsindkomster i Danmark følger ikke med prisudviklingen

0

Borgere på overførselsindkomster kunne i januar 2025 konstatere endnu et fald i deres levevilkår. Inflationsraten var 1,5%. Siden prisudviklingen for alvor begyndte at ramme danskerne, har lønmodtagerne i almindelighed fået indhentet en del via overenskomsterne, men det hjælper ikke dem på overførselsindkomst.

Årsagen skyldes, at overførselsindkomster reguleres efter lønudviklingen og ikke prisudviklingen. Samtidig er en regulering to år forsinket: Efter to år mener man, at prisreguleringen skal kunne hjælpe dem på offentlige ydelser. Tilbage i 2012 besluttede et flertal i Folketinget, som en del af en skattereform at reducere ydelserne for de økonomisk svageste borgere. På det tidspunkt var inflation ikke et problem. Samtidig er der en såkaldt bremse på udviklingen i overførselsindkomster på 0,75%.

Energikrisen har haft betydelige konsekvenser for mange mennesker. Økonomien i mange familier er blevet hårdt ramt. Men for folk på overførselsindkomster er der blevet mindrereguleret i årerne 2016-2023, hvilket betyder, at ydelserne er 5% lavere end de ville have været uden denne regulering. Først fra januar 2024 blev denne reduktion hævet.

Der er med andre ord lang vej før at folk på overførselsindkomst, får forøget deres købekraft. Det har også inddirekte betydning for den generelle samfundsøkonomi, da det er med til at sænke forbruget i butikkerne. Reduktion i overførselsindkomster kan have en betydelig indvirkning på forbruget i detailhandlen. Når enkeltpersoner modtager lavere sociale ydelser, har de generelt mindre disponible indkomst til at bruge på ikke-essentielle varer og tjenester. Dette kan føre til et fald i det samlede detailsalg, især inden for sektorer som tøj, elektronik og fritidsaktiviteter.

Kunstig intelligens kan give forbrugerne lavere elregninger

0

Det statslige elselskab Energinet, der har base i Fredericia og har ansvaret for Danmarks elnet, får nu hjælp af kunstig intelligens (AI) til at sikre, at der altid er strøm i stikkontakterne. Værktøjet, som blev taget i brug for tre uger siden, har allerede vist sig at være en økonomisk gevinst for Energinet, der rapporterer om en besparelse på op mod én million kroner om ugen.

Ifølge Thomas Dalgas Fechtenburg, afdelingsleder hos Energinet, har den nye AI-model haft stor betydning for selskabets evne til at forudse behovet for ekstra kapacitet i elnettet:

– Vi kan se, at vi indtil nu opnår en besparelse på cirka én million kroner om ugen, i forhold til hvad vi ville have haft af omkostninger uden det her værktøj. Det er penge, vi så ikke skal hente over systemtariffen, som forbrugerne finansierer via deres elregning, siger han til Ritzau.

Optimering af balancen mellem forbrug og produktion

Alle elforbrugere betaler en transmissionstarif til Energinet, som har til opgave at forbedre balancen mellem elproduktion og elforbrug. Når sol- og vindmøller ikke producerer nok strøm, skal der måske aktiveres ekstra kapacitet fra kraftværker for at sikre, at systemet er dækket ind.

Med AI-modellen kan Energinet langt mere præcist forudse, hvornår der er behov for ekstra kapacitet, og hvornår det ikke er nødvendigt at aktivere reserveproduktion. Modellen analyserer vejrprognoser og historiske data og kan derefter give Energinet præcise anbefalinger om, hvor meget reservekapacitet der skal indkøbes.

– Når modellen ser en vejrprognose for i morgen, så spytter den et tal ud, der siger: “Hvis I vil være x procent sikre på at være dækket ind med strøm, så skal I købe y antal megawatt i reserve,” forklarer Fechtenburg.

Bedre prognoser for en grønnere energiforsyning

Jo mere sol og vind der er i den danske elforsyning, desto vigtigere bliver præcise prognoser, da små afvigelser i vejret kan betyde store ændringer i strømproduktionen.

– Hvis det blæser lidt mindre end forudset, kan det betyde, at vi kommer til at mangle flere gigawatt strøm i systemet. Jo større mængder sol og vind vi har i systemet, jo værre bliver det, når prognoserne rammer forkert, siger Fechtenburg.

AI-modellen hjælper Energinet med at reducere usikkerheden og sikrer, at selskabet kan handle på de rigtige tidspunkter og med den rette mængde kapacitet. Ifølge Fechtenburg giver det både større forsyningssikkerhed og besparelser.

– Så vi får kort sagt mere forsyningssikkerhed for færre penge, siger han.

Store besparelser på sigt

Hvis besparelsen på én million kroner om ugen holder stik, kan Energinet ende med at spare op mod 50 millioner kroner på årsbasis. Selvom det er en stor besparelse, skal det ses i lyset af, at Energinet samlet set har omkostninger for op mod 2,5 milliarder kroner om året for at balancere elnettet.

Frostgraderne bider sig fast

0

Søndag morgen blev den koldeste i dette vinterhalvår, hvor temperaturerne flere steder i landet dykkede langt under frysepunktet. Koldest var det dog ved Roskilde Lufthavn, hvor termometeret viste -14,0 grader kort efter klokken 9.00.

I Jylland har vintervejret også slået igennem med hård frost. Flyvestation Karup målte -10,7 grader, mens flere steder i Midtjylland og på Sjælland ligeledes lå under -10 grader.

Klar luft og sne giver hård frost

De lave temperaturer skyldes en kombination af snedække, svage vinde og kold luft fra de arktiske egne. Lørdagens snefald i Jylland og på Sjælland har medvirket til at presse temperaturerne ned, da sneen fungerer som en isolerende overflade, der holder på kulden.

Ifølge DR Vejret vil frostvejret fortsætte gennem hele søndagen, hvor flere steder i Syd- og Sønderjylland vil opleve et isdøgn – altså et døgn, hvor temperaturen ikke når over frysepunktet.

Solrig, men kold vinterdag

Syd- og Sønderjylland får en flot, men iskold søndag. Temperaturen forventes at holde sig mellem -1 og -4 grader det meste af dagen, mens enkelte steder langs vestkysten kortvarigt kan nå frysepunktet.

Vinden er svag til jævn fra nordøst, og solen vil skinne i store dele af landsdelen. Ved de østvendte kyster kan der dog hænge lidt flere skyer, men ingen nedbør ventes.

Kold nat og risiko for glatte veje

Når solen går ned, falder temperaturen igen markant. I nat ventes temperaturerne at ligge mellem -3 og -10 grader, og lokalt kan det blive endnu koldere.

Bilister opfordres til at være opmærksomme på rim- og sneglatte veje, særligt på mindre veje og broer, hvor kulden hurtigt sætter sig.

Vinterkulden ser ud til at fortsætte de kommende dage, og meteorologerne forventer flere dage med frostvejr i Sydjylland.

Mikkel Hansen og Niklas Landin hyldes

0
Et trekløver af dansk herrehåndbolds mest betydningsfulde skikkelser skal fejres i forbindelse med landskampen mod Frankrig. De 5.000 håndboldfans der har fået billetter til den...

Regionaltog aflyst mellem Odense og Fredericia frem til kl. 20 – togbusser indsættes

0
Passagerer på Fyn og i trekantområdet må væbne sig med tålmodighed, for DSB har sendt regionaltogene på ufrivillig pause. En fejl på et sporskifte...

Tung morgentrafik – op til en times forsinkelse

0
Morgentrafikken på E20 Fynske Motorvej er hårdt ramt af lange køer efter et uheld syd for Odense. Ifølge Vejdirektoratet er venstre spor spærret i...

Nu kan kommuner indmelde arealer til nye industriparker i Danmark

0
For at give produktionsdanmark et rygstød skal der etableres nye industriparker rundt i landet. Og nu kan interesserede kommuner indmelde arealer, der kan blive...

Trekantområdet Danmarks bestyrelse besøger København

0
Trekantområdet Danmarks bestyrelse tager torsdag til fredag på en fælles tur til København. Formålet med turen er at få ny inspiration og viden fra...

Et andet perspektiv på Randers-sagen: psykiatrien er i dyb krise

Den 3. februar skrev Karin Liltorp, MF (M), i et læserbrev i Randers Amtsavis om sagen på psykiatrisk afdeling C i Randers. Hun mener,...