Millioner på vej til mere fleksibel buskørsel hos Sydtrafik og Fynbus

0

TRAFIK. Regeringen har netop givet tilsagn om i alt 20 millioner kroner til fem kommuner, der vil afprøve nye og mere fleksible busløsninger. Blandt modtagerne er de lokale trafikselskaber Sydtrafik og Fynbus, der tilsammen modtager knap otte millioner kroner.

Pengene er en del af regeringens landdistriktsudspil, hvor man samlet har afsat 50 millioner kroner til støtte af behovsstyrede busser i landdistrikterne. Målet er at sikre bedre kollektiv trafik uden for de store byer, hvor de klassiske busruter ofte har svært ved at dække borgernes behov.

Transportminister Thomas Danielsen ser store muligheder i løsningerne.

»Behovsstyrede busser har stort potentiale til at styrke mobiliteten i landdistrikterne, og vi ved, at også ekspertudvalget for kollektiv transport anbefaler de behovsstyrede busser. Det er meget positivt, at kommunerne byder ind med gode ideer, som vi nu kan prøve af. Vi skal gøre noget nyt for at få en velfungerende kollektiv trafik uden for de store byer, og her er mindre og langt mere fleksible busser en del af løsningen,« siger transportminister Thomas Danielsen.

Hos Sydtrafik, der modtager 2,7 millioner kroner, skal midlerne bruges til at udvikle “Flexstop”, hvor borgerne kan rejse mellem to stoppesteder ved hjælp af den allerede eksisterende flextrafik. Sydtrafiks Flexstop skal integreres direkte i Rejseplanen, så brugerne nemt og enkelt kan benytte løsningen.

Fynbus får 5,1 millioner kroner til et pilotforsøg med bus på bestilling i erhvervsområder i Odense og Langeskov Syd, som skal fungere sammen med den eksisterende flextrafik. Formålet er at give både ansatte og virksomheder bedre og mere fleksible transportmuligheder.

Også Samsø Kommune, Movia i Vordingborg Kommune og Nordjyllands Trafikselskab i Frederikshavn modtager støtte til lignende projekter.

Pengene til projekterne skal være med til at afklare, hvordan den kollektive trafik kan gøres mere fleksibel og attraktiv – især i områder, der i dag oplever udfordringer med dækningen af offentlig transport.

Ny undersøgelse: Hver fjerde lærer fravælger kontroversielle emner i undervisningen

0
(Foto: AVISEN)

UNDERVISNING. En ny omfattende undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) viser, at næsten hver fjerde lærer i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser har undladt at undervise i mindst ét emne, som de oplever som kontroversielt. Det drejer sig især om emner som Muhammedkrisen, krigen mellem Israel og Hamas, kønsidentitet samt selvmord og selvmordstanker.

Undersøgelsen peger på, at lærerne primært fravælger kontroversielle emner af hensyn til elevernes trivsel, ønsket om at undgå konflikter i klassen samt manglende faglig tryghed hos lærerne selv. Dertil kommer, at hele 23 procent af de lærere, der har fravalgt emner, har gjort det ud fra bekymring for egen eller familiens sikkerhed.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye understreger vigtigheden af, at undervisningen ikke må blive censureret af frygt eller bekymringer:

»Jeg er glad for, at langt de fleste lærere mener, at man skal undervise i et emne, selvom det kan medføre kraftige reaktioner fra eleverne. Det er også min egen holdning. Det bekymrer mig derfor også, at næsten hver fjerde lærer undgår bestemte emner i undervisningen. Det gælder for eksempel undervisning i Muhammedkrisen, som er en central begivenhed i nyere danmarkshistorie, men samtidig det emne, som flest lærere har undladt at undervise i. Skolen skal være garant for demokrati, videnskab og oplysning. Derfor er forsvaret af ytringsfriheden i skolen helt afgørende.«

Langt størstedelen af lærerne oplever generelt, at de er godt klædt på fagligt, når de skal undervise i kontroversielle emner. Dog viser undersøgelsen også, at 34 procent af lærerne, som har fravalgt emner, ikke føler sig tilstrækkeligt fagligt rustede. Selvom elever generelt finder disse emner lærerige og spændende, har 39 procent af lærerne oplevet, at elever har fundet undervisningen grænseoverskridende, og 35 procent har oplevet elever, som blev kede af det.

Undersøgelsen er baseret på svar fra 721 lærere og 127 skoleledere på tværs af folkeskoler, frie grundskoler og gymnasiale uddannelser.

Over 40 mio. kr. til ungeindsats på Fyn og Langeland

0

POLITIK. Regeringens initiativ Ungeløftet sender nu betydelige midler ud til de fynske kommuner og Langeland for at styrke indsatsen for unge uden arbejde eller uddannelse. I alt er der uddelt knap 520 mio. kr. på landsplan, hvoraf en god portion skal bruges i Odense og omegn.

Odense Kommune modtager med over 23 mio. kr. den største andel blandt de fynske kommuner, helt præcist 23.164.832 kr. Kommunen skal især arbejde med IPS-metoden, hvor jobcentre og psykiatrien samarbejder tæt om at hjælpe unge med psykiske lidelser ud på arbejdsmarkedet.

Svendborg Kommune får 6.360.048 kr., som skal anvendes til lignende indsatser. Nyborg modtager 3.721.047 kr., mens Middelfart modtager 3.249.366 kr., og Kerteminde og Nordfyns Kommune modtager henholdsvis 1.869.259 kr. og 2.899.971 kr. til lokale initiativer. På Langeland bliver der investeret 1.257.819 kr. til formålet.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen er tilfreds med kommunernes store engagement:

»Den store opbakning fra kommuner, virksomheder og civilsamfund giver mig tro på, at vores unge får den nødvendige hjælp til at komme tættere på en hverdag i arbejde eller uddannelse.«

Hun peger særligt på samarbejdet mellem civilsamfund, kommuner og virksomheder som afgørende.

Samlet set skal Ungeløftet sikre en styrket indsats frem mod 2035, og midlerne er blot første del af en større investering på landsplan på over to milliarder kroner frem til 2035, hvorefter indsatsen bliver permanent.

Indbrudsbølge rammer Middelfart og Assens

0

KRIMI. I Middelfart Kommune blev der onsdag anmeldt et indbrud på Tennisvej i Nørre Aaby. Tyven slap afsted med smykker, ure og kontanter. Hvordan gerningspersonen fik adgang til stedet, er ikke oplyst.

Også i Assens Kommune blev der onsdag registreret et indbrud på Kildensmindevej i Assens by. Her kom gerningspersonen ind ved at bryde en dør op og stjal en Playstation samt to foldeknive.

På Ebberupvej i Ebberup, også i Assens Kommune, skete der onsdag eftermiddag et færdselsuheld, hvor en 42-årig kvinde fra udlandet overså en anden trafikant, da hun svingede til venstre. Ingen kom alvorligt til skade, men kvinden fik tildelt en straksbøde.

I Kerteminde blev der på Langegade stjålet en mobiltelefon fra et arbejdsbord. Tyven forvirrede anmelderen og forsvandt med telefonen, som indeholdt flere kort i coveret. Tyven beskrives som sydeuropæisk af udseende, mand, 30-35 år, spinkel kropsbygning, brun hud, kort sort hår og sort overskæg. Han var iført mørkeblå striktrøje og bukser, talte et fremmedsprog og medbragte et blad eller magasin.

I Odense Kommune blev der onsdag anmeldt flere episoder:

På Amfipladsen i Odense C fik en person stjålet sin pung, som vedkommende havde glemt på en café.

På Buchwaldsgade i Odense C blev en 24-årig mand fra Odense sigtet for at køre bil påvirket af euforiserende stoffer og for besiddelse af narkotika. En lignende episode fandt sted på Hjallesegade i Odense S, hvor en 33-årig mand fra Nordfyn blev stoppet i en varebil, ligeledes påvirket af stoffer.

På Fioniavej i Odense M blev der meldt om hærværk på en bålplads. Ukendte gerningsmænd havde sat ild til et bord-bænkesæt og diverse brændestykker samt ødelagt pileflet.

På Slettensvej i Odense N blev en metalpostkasse sprængt i stykker, formentlig med fyrværkeri.

Endelig blev en 24-årig mand fra Nordfyn onsdag aften på Bogensevej i Odense N standset af politiet. En alkometertest viste, at han kørte med en promille over det tilladte.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport.

Odense Byråd vedtager bydelsudviklingsplan for indre havn

0

POLITIK. Odense Byråd har onsdag aften endeligt vedtaget bydelsudviklingsplanen for Odense indre havn. Planen sætter rammerne for udviklingen af området og skal skabe en levende, grøn og sammenhængende bydel, som tager afsæt i havnens historiske kulturmiljø.

Visionen for havnen omfatter byggerier af høj arkitektonisk kvalitet, en kreativ stemning og et aktivt byliv. Bydelsudviklingsplanen bygger på en bred borgerinddragelse, der har vist stor interesse og engagement blandt byens borgere.

Borgmester Peter Rahbæk Juel ser vedtagelsen som et vigtigt skridt:

»Ambitionen er klar: Vi vil skabe en bydel, der skiller sig ud – og som sætter et markant positivt aftryk, ikke bare på byen, men også på alle, der besøger den. Derfor glæder jeg mig også over den grundige borgerinddragelse. Det har været tydeligt at mærke, at havnen betyder noget særligt for odenseanerne.«

Planen var i offentlig høring fra den 27. marts til den 7. maj 2025, hvor kommunen modtog 45 høringssvar. Disse har ikke medført ændringer i selve planen, men er taget med som opmærksomhedspunkter til det videre arbejde.

By- og kulturrådmand Søren Windell understreger betydningen af den kommende proces:

»Nu er den strategiske plan for udviklingen af Odense indre havn besluttet, og det er et vigtigt skridt mod en grøn og vibrerende bydel, som på sigt også bliver en mere tydelig forlængelse af bymidten. Men vi skal beholde arbejdstøjet på, for det er helt afgørende, at vi i de enkelte lokalplaner sikrer fokus på høj arkitektonisk kvalitet, adgangen til vandet, mere grønt og ikke mindst respekten for havnens historie.«

Næste fase består i at udarbejde kvarterplaner og lokalplaner for de forskellige områder i bydelen. Disse lokalplaner vil ligeledes blive sendt i offentlig høring.

Samtidig vil Odense Kommune, A. Enggaard A/S og Odense Havn i fællesskab udarbejde en realiseringsplan og en økonomisk plan, der skal sikre, at visionerne i bydelsudviklingsplanen realiseres med respekt for helheden.

Projektudviklingschef hos A. Enggaard, Jonas Kirkeby Nielsen, glæder sig til næste fase:

»Vi er meget glade for, at vi efter et langt og grundigt forarbejde nu står med denne meget ambitiøse bydelsudviklingsplan. Nu ser vi frem til at tage hul på næste fase, hvor vi sammen skal arbejde mere konkret med de enkelte delområder – hele tiden med blik for helheden.«

Fyn får ny tandlæge- og tandplejeruddannelse

0

POLITIK. Et bredt politisk flertal bestående af regeringen, SF, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har besluttet at etablere nye tandlæge- og tandplejeruddannelser på Syddansk Universitet i Odense. Initiativet sker som led i en omfordeling af midler fra tidligere ikke-realiserede uddannelsesprojekter i aftalen »Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark« fra 2021.

Partierne er enige om at afsætte 125 millioner kroner til etableringen af de to uddannelser, mens der samtidig afsættes 8,8 millioner kroner årligt til drift. Målet er at optage 40 studerende på tandlægeuddannelsen og 50 studerende på tandplejeruddannelsen, med forventet opstart i 2027. Formålet er at styrke rekrutteringen og afhjælpe den nuværende mangel på tandlæger og tandplejere, især i Region Syddanmark.

Udover tanduddannelserne er partierne enige om at støtte en regional forankring af medicinuddannelsen i Nordjylland, hvor Aalborg Universitet tildeles 11,2 millioner kroner til initiativer på Regionshospital Nordjylland i Hjørring. Samtidig afsættes 7,9 millioner kroner til etablering af en kandidatuddannelse i medicin i samarbejde med regionshospitalet i Gødstrup, hvor 30 pladser flyttes fra Aarhus Universitet.

Det Jyske Musikkonservatorium i Holstebro modtager 7,5 millioner kroner, og Professionshøjskolen VIA’s Center for Animation, Visualisering og Grafisk fortælling i Viborg tildeles 10,6 millioner kroner.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund udtrykker tilfredshed med de nye initiativer og fremhæver, at aftalen siden 2021 har medført en væsentlig stigning i antallet af uddannelsesmulheder uden for de største byer.

Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Trine Bramsen, betoner betydningen af en geografisk balanceret adgang til uddannelse, mens Venstres Heidi Bank fremhæver den forbedrede geografiske balance med aftalens initiativer.

SF’s Sofie Lippert glæder sig over en mere meningsfuld fordeling af uddannelsesmidler, og Moderaternes Rasmus Lund-Nielsen kalder aftalen en langsigtet investering i fremtidens Danmark. Det Konservative Folkepartis Lise Bertelsen fremhæver den geografiske spredning af uddannelser, og Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen understreger særligt glæden ved de nye tanduddannelser i Odense.

Samlet set bliver omkring 151 millioner kroner i engangsmidler og 8,8 millioner kroner i varige midler omfordelt, og siden aftalens indgåelse i 2021 er der oprettet eller godkendt mere end dobbelt så mange nye uddannelsestilbud uden for de største byer som i byområderne.

IT-nedbrud rammer patienttransporten i Region Syddanmark

0

REGION. Onsdag morgen blev Region Syddanmark ramt af et større IT-nedbrud hos FlexTrafik. Nedbruddet påvirker patienttransporten for patienter, der skal transporteres til og fra regionens sygehuse med FynBus og SydTrafik.

Klokken 07.15 gik både trafikselskabernes planlægningssystem og tilhørende hjælpesystemer ned, hvilket medførte en situation med manglende overblik over, hvor patienterne befandt sig, hvor de skulle transporteres hen, og hvor køretøjerne var placeret.

Trafikselskaberne arbejder lige nu intensivt på at løse problemet og forventer, at systemerne er fuldt genoprettet inden dagens udgang. Der bliver sendt ekstra ledige biler ud til sygehusene for at sikre hjemtransport for de patienter, der har størst behov.

Regionen understreger, at nedbruddet vil medføre ekstra ventetid, før transporten kan køre normalt igen. Patienter, som ikke er blevet afhentet til deres planlagte undersøgelse eller behandling, opfordres til at kontakte den relevante sygehusafdeling for at få en ny tid.

Bred politisk aftale: Rockere og bandemedlemmer mister førtidspension ved grov kriminalitet

0
Foto: AVISEN

POLITIK. Et bredt flertal i Folketinget bestående af regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne samt Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har indgået en aftale, der betyder, at rockere, bandemedlemmer, fremmedkrigere og andre personer, som dømmes for grov kriminalitet, fremover vil miste retten til førtidspension, seniorpension eller tidlig pension i fem år. Herefter kan de igen ansøge om ydelserne, hvis de opfylder de gældende krav.

Derudover skærpes den nuværende karantæneordning, så personer dømt for grov kriminalitet også bliver udelukket fra andre offentlige ydelser i fem år mod tidligere tre år.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen udtaler, at aftalen skal gøre op med, at kriminelle udnytter velfærdssystemet:

»Med dagens aftale siger vi klart nej til, at rockere og bandemedlemmer, som er i stand til at bedrive kriminel virksomhed, samtidig kan hæve den højeste forsørgelsesydelse, vi har. I ’Den sorte svane’ så vi en meget mørk side af det danske samfund, hvor dybt kriminelle helt uden skrupler udnytter det velfærdssamfund, vi alle sammen betaler til.«

Venstres beskæftigelsesordfører Kim Valentin peger på behovet for at beskytte velfærdssystemet mod misbrug:

»Hvis man begår alvorlig og organiseret kriminalitet, skal man naturligvis ikke modtage førtidspension. Det undergraver tilliden til vores velfærdssamfund, og det skal derfor mødes med hårde konsekvenser.«

Nanna W. Gotfredsen, beskæftigelsesordfører hos Moderaterne, mener, at førtidspension udelukkende skal gå til borgere med betydeligt reduceret funktionsevne:

»Den skal på ingen måde udgøre fast grundlag for dækning af husleje og andre faste udgifter, mens man – ofte på mere end fuld tid og typisk i berigelsesøjemed – begår omfattende, grov kriminalitet.«

Charlotte Munch, beskæftigelsesordfører for Danmarksdemokraterne, understreger aftalens nødvendighed med henvisning til konkrete eksempler fra dokumentarserien »Den sorte svane«:

»Hvis man kan begå bandekriminalitet, så er man også rask nok til at arbejde. Derfor er vi tilfredse med, at reglerne nu strammes.«

Carl Andersen, bolig-, indenrigs- og kirkeordfører for Liberal Alliance, kalder aftalen et »skridt i den rigtige retning«, men understreger, at partiet ønsker endnu strengere regler mod misbrug af velfærdsydelser.

Det Konservative Folkepartis beskæftigelsesordfører Dina Raabjerg fremhæver også betydningen af bedre samarbejde mellem kommuner og politi, så sager om sociale ydelser til mistænkte bandemedlemmer kan undersøges grundigt:

»Det går ikke, at man kan have en Mercedes i carporten ved villaen og en overførselsindkomst på kontoen til hver den første.«

Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann ville gerne have set en endnu strammere aftale, der også omfattede terrorrelaterede forbrydelser og permanent fratagelse af førtidspension, men støtter den aktuelle aftale som et skridt fremad:

»Vi er glade for, at der endelig tages et skridt i den rigtige retning for at sætte ind over for de mange kriminelle udlændinge, der i dag er på førtidspension.«

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Jens Joel understreger, at aftalen handler om retfærdighed og respekt for hårdtarbejdende lønmodtagere:

»Ingen skal komme her og påstå, de er ude af stand til at arbejde, hvis de har kræfter og evner til at udøve ødelæggende alvorlig kriminalitet. Samtidig er det en hån mod de hårdtarbejdende lønmodtagere, der har kæmpet hårdt for at få en førtidspension, da de blev ramt af sygdom eller en arbejdsskade.«

Djøf om statens spareplan: »Vær ærlige om, hvilke opgaver I fjerner«

0

POLITIK. Regeringen har meldt ud, at den vil spare 5,5 milliarder kroner på statens administration frem mod 2030. Men det er ikke godt nok blot at fastlægge et sparemål uden at fortælle, hvilke opgaver man vil droppe, lyder det fra Djøf-formand Sara Vergo.

»Det er for enkelt bare at sætte et sparemål op – uden at sige, hvilke opgaver der så ikke længere skal løses. Vi savner en politisk stillingtagen til, hvor man vil undvære noget. Det er ikke en holdbar strategi at forvente, at medarbejderne bare løber hurtigere,« siger Sara Vergo.

Djøf anerkender dog, at en længere tidshorisont kan gøre processen mere håndterbar.

»Vi kvitterer for, at regeringen har lagt en længere tidshorisont frem mod 2030 for at realisere sparemålet. Det giver de enkelte ministerier bedre mulighed for at lægge en plan for, hvilke opgaver og dermed medarbejdere, der kan undværes. Det åbner også for, at en del af besparelsen kan ske ved naturlig afgang,« siger Sara Vergo.

Alligevel understreger hun, at besparelsen er betydelig og vil få konsekvenser for samfundet.

»Det handler om, at der hver dag bliver løst opgaver, som får vores velfærdssamfund til at hænge sammen. Man kan ikke bare fjerne medarbejdere og tro, at opgaverne bliver løst i samme kvalitet som før.«

Sara Vergo fremhæver også, at det voksende antal ansatte i staten ikke skyldes overforbrug, men flere politiske opgaver og øgede krav til hurtigere sagsbehandling.

»Det er et resultat af politiske beslutninger – og så må der også være politisk ansvarlighed, når man vil ændre på det,« siger hun og fortsætter:

»Vi opfordrer regeringen og Folketinget til at tænke sig om en ekstra gang, inden de sætter nye opgaver i gang. Og til at overveje, hvordan de bruger embedsværket – blandt andet i det daglige arbejde med mange samråd og spørgsmål, der tager tid at besvare.«

Regeringen har også udtrykt store forventninger til kunstig intelligens (AI) som en løsning, men det møder Sara Vergo med skepsis:

»AI vil klart kunne bidrage til opgaveløsningen. Men vi må kraftigt advare mod at skære i medarbejderstaben, før teknologien rent faktisk virker. Sporene skræmmer fra tidligere fejlslagne it-projekter – vi må ikke begå samme fejl igen.«

Djøf følger situationen tæt og er i dialog med tillidsrepræsentanterne i staten.

»Vi står selvfølgelig på de ansattes side og arbejder for, at de bliver behandlet ordentligt i den videre proces,« slutter Sara Vergo.

Døgnrapport fra Fyns Politi: Trafikuheld, hærværk og indbrud på Fyn

0

KRIMI. Fyns Politis seneste døgnrapport indeholder flere hændelser fra politikredsens forskellige kommuner.

I Odense var der tirsdag morgen kl. 09:10 et færdselsuheld mellem en lastbil og en bus på Hjallesevej. Lastbilens påhængsvogn svingede over i ligeudsporet ved Reventlowsvej og skrabede bussens højre side. Der meldes ikke umiddelbart om personskader blandt passagererne.

En alvorlig ulykke fandt også sted på Otterupvej i Odense N den 25. april kl. 13:16. En 19-årig mand fra Svendborg Kommune kørte frem for rødt lys og kolliderede med en modkørende bil, der svingede til venstre for grønt lys mod Klusetvej. Ulykken resulterede i alvorlig skade for den anden fører, som fik brud på brystbenet og flere ribben og var indlagt i 18 dage, heraf flere dage på intensivafdelingen.

På Hans Schacksvej i Kerteminde skete den 8. maj kl. 15:27 en alvorlig frontal kollision, hvor en 59-årig mand fra Kerteminde Kommune førte sin bil over i modsatte kørebane og påførte modparten alvorlig personskade.

I Svendborg skete tirsdag kl. 16:55 endnu et færdselsuheld ved krydset mellem Ring Nord og Odensevej. En 48-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune kørte over for rødt lys og ramte en anden bil. En udåndingsprøve viste, at føreren var påvirket af alkohol over det tilladte niveau.

Narkotika og knivbesiddelse i Odense

I Odense C blev en 19-årig mand tirsdag kl. 17:10 anholdt for at føre bil i påvirket tilstand af euforiserende stoffer. Samme dag kl. 18:21 blev en 34-årig mand fra Københavns Kommune anholdt på Tværkajen i besiddelse af euforiserende stoffer, telefoner og kontanter mistænkt for salg af narkotika. Yderligere blev en 23-årig mand fra Odense Kommune natten til tirsdag kl. 00:23 anholdt på Alfavej for besiddelse af forskellige euforiserende stoffer samt en kniv.

Brand, hærværk og indbrud

I Hesselager (Nyborg Kommune) udbrød der brand i et nedlagt landbrug på Kildevej lørdag den 14. juni kl. 03:15.

I Assens har en fastmonteret skurvogn med to toiletter på Nellikevej været udsat for hærværk. Skillevæggen mellem toiletterne blev ødelagt, og nye plader skulle opsættes. Hærværket skete onsdag den 11. juni kl. 12:00.

I Otterup (Nordfyns Kommune) har der været indbrud på Uggerslevvej lørdag den 14. juni kl. 12:00, hvor gerningsmanden brød en dør op og stjal værktøj. Desuden blev der forsøgt indbrud på Søhusvej i Odense N mandag den 16. juni kl. 15:00, hvor to vinduer blev forsøgt opbrudt.

Endelig har en person fra Gislev (Faaborg-Midtfyn Kommune) meldt en nummerplade fra en trailer bortkommet mandag den 16. juni kl. 11:47.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport.

FC Fredericia henter erfaren midtbanespiller fra svensk fodbold

0
SPORT. FC Fredericia styrker midtbanen med en markant tilgang, idet klubben mandag kunne præsentere Andreas Pyndt som ny spiller på en lejeaftale fra svenske...

Middelfart Sparekasse bakker ikke op om fusion mellem Nordfyns Bank og Fynske Bank

0
FINANS. Middelfart Sparekasse har meddelt bankerne, at sparekassens aktiepost i Nordfyns Bank ikke er til salg. Middelfart Sparekasse købte den 23. juni SJF Banks aktiepost...

Livet på landet hitter: Unge vil blive

0
SAMFUND. Langt størstedelen af de unge mellem 15 og 25 år, som bor i landdistrikterne, er glade for livet uden for byernes summen. Det...

Markant flere børn dyrker idræt i udsatte boligområder

0
IDRÆT. Idrætsforeningerne i udsatte boligområder oplever i disse år en stærk vækst i medlemstallet. Fra 2021 til 2024 er antallet af medlemmer i de...

Promillen stiger med temperaturen – sommeren er årets farligste trafikperiode

0
KRIMI. Sommeren er en dejlig tid med grillfester, lange, lune aftener og rigelige mængder alkohol. Men sommerens festlige aktiviteter betyder også en betydelig stigning...

DGI Landsstævnet åbnet med et brag: Vejle centrum for idræt, fest og fællesskab

0
SPORT. Vejle summer af liv og energi, efter at Danmarks største idrætsfestival, DGI Landsstævnet 2025, torsdag blev åbnet med et spektakulært åbningsshow. Over 22.200...