Fredericias Skyggebørn – et mareridt fra virkeligheden.

0

Kender du den afskyelige følelse, der sidder knugende i mellemgulvet – angsten – frygten – som bare ikke vil slippe sit tag?

I skrivende stund sidder den afskyelige følelse stadig i mig, efter nattens uhyggelige mareridt. Et mareridt, hvor jeg løber grædende og fortvivlet rundt, blandt hvidklædte mennesker jeg aldrig har set før, for at finde min familie. Og uanset, hvem jeg spørger om hjælp med at finde dem, er svaret ”Det skal nok gå – vi ved, det er dét bedste for dig, uden din familie.”

Angsten stiger, uvisheden banker med tunge hjerteslag! Et mareridt i bedste stil med fortællingen om den unge Edwin i Kenneth Bøgh Andersens roman De Hvide Mænd. For han ved, hvis det hele ikke er helt perfekt, så er konsekvensen at De Hvide Mænd kommer … og tar’ én…

Skønt min familie sidder ude i haven nu, i virkeligheden, og det hele blot var et mareridt for mig – SÅ ER MARERIDTET VIRKELIGHED, FOR MANGE BØRN OG UNGE, OG DERES FAMILIE I FREDERICIA KOMMUNE.

Fredericia Kommune har drønende travlt i familieafdelingen – med at tvangsanbringe børn og unge på stribe. Det siger lige ”HAPS – HAPS – HAPS –” og WUPTI, så er problemet løst med en tvangsanbringelse. Efterfølgende klapper de hinanden på skuldrene i anerkendelse af, at netop familieafdelingen gør noget godt for børn og unge i Fredericia. Og derpå vasker de yderligere deres hænder i bagvaskelse af forældrene til de tvangsanbragte børn og unge. Dette i form af uigennemsigtig sagsbehandling, subjektive bias, manipulation, lemfældig tilgang til retssikkerheden og ved at skjule, ændre og forvrænge faktuelle oplysninger.

Kan det nu også være sandt? Svaret er JA!

Faktuelt er Fredericia Kommunes familieafdeling ”en synkende skude” med ”systematisk svigt og manglende ansvar”, som Poul Rand udtrykker i sit indlæg den 27. juli i år. Han skriver ligeledes; ”(…) Familieafdelingen i Fredericia har brug for en grundig oprydning. (…) tage både politisk og fagligt ansvar kan man skabe en ny start, hvor børnene og familierne igen er i centrum. Borgere og skatteydere i Fredericia har krav på et system, der fungerer (…)”. Det kan jeg kun være enig i!

Jeg forstår så sandeligt godt, Fredericia Kommunes familieafdeling er på totalt overarbejde, som Helene Lykke nævner i sit læserbrev 18. juli i år ”Når medarbejdere i Fredericia Kommunes familieafdeling græder på jobbet, over 10% er sygemeldte og én må til hjertelæge – ja, så er der ikke bare tale om et dårligt arbejdsmiljø, men derimod om et system i forfald. (…) Et nyligt strakspåbud fra Arbejdstilsynet slår fast, at arbejdsmængden og tidspresset i familieafdelingen er direkte sundhedsskadeligt… (…) Og hvordan i alverden skal medarbejderne kunne hjælpe udsatte børn og familier, når de selv er ved at knække?”.

Det jeg hæfter mig ved, er ”et system i forfald” og ”arbejdsmængden og tidspresset i familieafdelingen” – hvilket siger mig, at familieafdelingens ressourceallokering halter gevaldigt. Og her taler jeg ikke om økonomisk ressource; for med et budget for 2025, der når historiske højder med et trecifret million beløb, må der være tale om en allokering, der skal efterses i sømmene.

Det er min opfattelse, at dér, hvor det halter allermest i familieafdelingen, er troen på og forventningen til, at sagsbehandlere har kompetence og indgående viden om børn og unges psykiske, sociale og udviklingsmæssige aspekter. Det har de ikke! Og det er ej heller dét, de er uddannet til. Så man skulle jo synes, at der i alle børnesager i familieafdelingen er en børnesagkyndig med ind over i sagsbehandlingen, førend sagsbehandlere går med en tvangsanbringelse. Det er der ikke!

Ud fra de børnesager jeg har kendskab til i familieafdelingen, er der mange afgørelser, møder og ugennemtænkte indsatser, der er overflødige; som absolut ikke giver mening og ikke tilfører værdi til barnets, den unges, trivsel eller deres familier. Og her er tale om helt almindelige familier som min, din, hr og fru Danmarks. Det er ressourcespild – på tid, arbejdsmængde og skatteydernes penge.

Dertil kommer den største overflødige indsats i familieafdelingen; de mange lemfældige tvangsanbringelser. Og først her; ved Børne- og Ungeudvalgsmødet, hvor den endelige beslutning om tvangsanbringelse tages; en beslutning, som egentlig allerede er taget forinden, først her sidder der to børnesagkyndige med ved bordet. Først her skal de børnesagkyndige vurdere om barnets eller den unges udfordringer er så grelle, at forældrene ikke kan varetage den opgave, at en tvangsanbringelse er nødvendigt. Dette helt uden kendskab til barnet/den unge og helt uden at have mødt barnet/den unge overhovedet. De har blot skimtet sagens dokumenter, som kan indeholde op til trecifret sideantal.

De børnesagkyndige stoler troskyldigt på sagens rigtighed. Det svarer til at underskrive en lånekontrakt, uden at læse det, der står skrevet med småt! Disse lemfældige tvangsanbringelser øger blot arbejdsbyrden i familieafdelingen og den økonomiske byrde i kommunen, uden nogen effekt og målopnåelse for vores børn og unge i Fredericia. Så ja, det er et mareridt i virkeligheden – i Fredericia!

Professor emeritus i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen og lektor emeritus i sociologi Morten Ejrnæs appellerer i et debatindlæg, fra 2021 om, at vi (samfundet, red.) ikke må ”lade de groveste sager sætte dagsordenen for hele vores indsats over for børn, der har vanskeligheder. Nogle anbringelser er nødvendige, men forskningen viser, at de fleste har bedre af at blive støttet hjemme”.

Herrerne henviser i indlægget til en svensk undersøgelse fra 2020 foretaget af Bo Vinnerljung, professor i socialt arbejde ved Stockholms Universitet, hvor ”resultaterne er overordentlig relevante til at belyse spørgsmålet, om flere anbringelser i en nordisk kontekst vil gavne børnene. Resultaterne af undersøgelsen viser, at børn, der bliver anbragt, ikke får et bedre liv som voksne end deres søskende, der forbliver i eget hjem. Tværtimod: de begår og forsøger hyppigere selvmord, får hyppigere invalidepension, har som gruppe højere dødelighed, er sjældnere i beskæftigelse og er hyppigere afhængige af sociale ydelser. Kort sagt: De anbragte børn fik et dårligere liv end deres hjemmeboende søskende.”

Bo Vinnerljungs undersøgelse begrunder nemlig ovenstående resultat med; ”resultaterne er nemlig en eklatant tydeliggørelse af, at det er forkert at antage, at det altid er forældrenes omsorgssvigt, som er grunden til børnenes problemer, hvilket netop er regeringens hovedantagelse (iht. ny Barnets Lov 2024, red.). Undersøgelsen viser jo, at forældrene er i stand til at varetage omsorgen for de ikke anbragte børn, således at de klarer sig bedre end deres anbragte søskende. Derfor er det helt skævt, når regeringen foreslår (…) anbringelse af et barn (…). Det stigmatiserer forældrene, selv om der kan være mange grunde til, at et barn eller en ung anbringes, der ikke skyldes forældrene, som for eksempel psykisk sårbarhed, problemer i skolen eller problemer med relationerne til jævnaldrende”.

Så … alt imens ”et system i forfald” fortsætter, og der foretages ”en grundig oprydning” i familieafdelingen, bliver der fortsat tvangsanbragt børn og unge i Fredericia Kommune på tarveligste vis, på blind troskyldighed og på udokumenteret forskningsgrundlag.

Det forlænger blot virkelighedens mareridt for de børn og unge, der allerede er blevet revet væk fra deres familie. De børn og unge løber, i skrivende stund, grædende og fortvivlet rundt; blandt mennesker de ikke kender; blandt mennesker de ingen relation har til; blandt mennesker, der ikke instinktivt har kærlighed til dem – børnene løber rundt blandt hvidklædte, forlorne mennesker, som i roman De Hvide Mænd – kun med ét inderligt håb om, snart at vågne op fra mareridtet, og vide, de er i tryg favn hjemme hos deres egen familie igen.

112-dag er snart tilbage: Brandmanden Andreas vil give Middelfart tryghed helt tæt på

0

EVENTS. Når brandfolkene fra TrekantBrand i Middelfart normalt suser gennem byen med blå blink og sirener, er det ofte med alvoren tæt på. Men én gang om året skiftes udrykningen ud med brede smil, åbne brandbiler og en invitation til hele byen. Sådan bliver det også i år, når 112-dagen vender tilbage med alt, hvad redningskorpset har at byde på af sjov, læring og tryghed.

På brandstationen på Mandal Allé har 112-dagen gennem årene udviklet sig til at være en af årets helt store familiebegivenheder. Lørdag den 6. september gentager succesen sig igen med masser af aktiviteter, der både kan få børnenes øjne til at lyse og måske endda inspirere nogle af de voksne til at overveje en karriere inden for beredskabet.

34-årige Andreas Hansen, der er deltidsbrandmand og deltidsholdleder, er en af dem, der står bag arrangementet. For ham, der selv kommer fra en familie, hvor brandmandsfaget ligger dybt i blodet, er det en helt særlig dag, som handler om meget mere end bare underholdning.

»Det er en festlig tradition, som vi har kørt i mange år. Vi gør det først og fremmest for at åbne op for civilbefolkningen, så de kan få et blik ind i vores verden,« fortæller han og fortsætter:

»Mange har jo nok set os komme kørende med fuld fart gennem byen og tænkt, hvad der mon sker. Nu kan de møde os stille og roligt, se hvad vi laver, og få lov til at prøve tingene helt tæt på. Vi elsker virkelig at vise vores arbejde frem, især for børnene og de voksne, der også stadig har barnet gemt i sig.«

En dag fuld af overraskelser

Hvad der præcist er på programmet til dette års 112-dag, vil Andreas ikke afsløre helt endnu. Men sikkert er det, at dagen som altid vil byde på en række spændende demonstrationer, aktiviteter og oplevelser for hele familien. Besøgende kan regne med at se både brandfolk, ambulancer og vejhjælp i aktion, ligesom der også vil være mulighed for at prøve forskellige ting med egne hænder.

For Andreas selv handler det især om glæden ved at se begejstringen hos de besøgende, når de kommer helt tæt på beredskabets udstyr og køretøjer.

»Det hele er fedt at vise frem, og vi bruger meget tid på at gøre det godt hvert år. Bare det at børnene kan komme helt tæt på brandbilerne og vores grej, mærke det i hænderne og få en helt anderledes oplevelse af brandvæsenet, det betyder virkelig meget. Det er noget af det, jeg personligt glæder mig allermest til hvert år,« siger han.

Fra sidste års populære 112-dag i Middelfart, hvor brandfolkene demonstrerede, hvordan man sikkert slukker en oliebrand. I år lover Andreas Hansen, at der igen vil være masser af spændende demonstrationer og aktiviteter for hele familien.

Men dagen handler ikke kun om oplevelserne. Andreas understreger, at arrangementet også spiller en vigtig rolle i at nedbryde nogle af de myter, der kan opstå omkring brandvæsenets arbejde. Han håber især, at dagen kan efterlade et varigt indtryk hos børnene, så de føler sig trygge, hvis de en dag pludselig står ansigt til ansigt med brandfolkene i en alvorlig situation.

»Vi vil rigtig gerne have, at folk går hjem med en følelse af tryghed omkring os. Måske vil børnene opleve det som mindre skræmmende, hvis vi en dag kommer ud og hjælper dem i en virkelig nødsituation. Hvis vi samtidig kan inspirere de voksne til at blive brandfolk, så er det jo også fantastisk,« forklarer han.

Netop muligheden for at vække interessen hos nye kollegaer er en vigtig sidegevinst ved 112-dagen, som brandstationen hvert år oplever en stigende interesse omkring.

»Vi håber selvfølgelig, at nogen går fra dagen og tænker, at det at være brandmand måske kunne være noget for dem. Om det sker i år eller først om et år eller to, det er ikke afgørende. Bare vi tænder en gnist hos nogen, så har dagen virkelig været en succes.«

At blive brandmand er noget, Andreas også selv har reflekteret meget over. For ham handler jobbet om langt mere end blå blink, sirener og action. Det handler om et særligt fællesskab og ikke mindst om at gøre en konkret forskel for andre mennesker.

»Jeg tror faktisk, det gælder for alle brandfolk, at vi først og fremmest drives af lysten til at hjælpe dem, der virkelig har brug for os. At kunne gøre en reel forskel i andre menneskers liv er utroligt motiverende,« siger han begejstret.

Og lige fællesskabet på stationen er noget, Andreas fremhæver som helt særligt.

»Det fællesskab, vi har på stationen, er helt unikt. Vi står sammen både i svære situationer, hvor vi virkelig har brug for at stole på hinanden, men også i hverdagene, hvor vi har det sjovt og passer godt på hinanden. Som holdleder nyder jeg især at tage ansvar for mine kollegaer og træffe hurtige beslutninger, når vi står midt i en kritisk situation. Det kræver både overblik, ro og tillid, og det er en rolle, jeg virkelig værdsætter,« forklarer Andreas.

Invitation til lokalsamfundet

112-dagen handler altså i bund og grund om at bringe redningsberedskabet og borgerne tættere på hinanden. For Andreas er det vigtigt, at alle i Middelfart føler sig trygge ved at have et brandvæsen, der altid er klar til at hjælpe.

»Vi vil gerne vise, at vi er helt almindelige mennesker. Vi er ikke farlige, og vores job er heller ikke så farligt, som mange måske tror. Vi er her for jer, og det håber jeg, folk virkelig mærker, når de besøger os,« afslutter han.

Så når portene til stationen på Mandal Allé åbnes op, er det ikke bare en dag med oplevelser, men også en invitation til et fællesskab, hvor hele Middelfart får mulighed for at se, mærke og opleve beredskabets arbejde helt tæt på. Og måske bliver det startskuddet for nogle nye brandfolk blandt byens borgere.

Kirsten Hassing Nielsen advarer om skråplan: Debatten om betalingslæger handler om fundamentale velfærdsværdier

0

POLITIK. Når danske borgere besøger deres praktiserende læge, sker det normalt uden, at der direkte skal penge op af lommen. Princippet om fri og lige adgang til sundhedsydelser er nemlig en af hjørnestenene i den danske velfærdsmodel. Men dette princip er nu kommet under debat, efter at et netværk af lægehuse under navnet »Lægerne Danmark« nogle steder i landet – heriblandt i Esbjerg – har åbnet op for, at patienter mod betaling kan få adgang til hurtigere lægetider samme dag. Her tilbydes patienter konsultationer uden ventetid mod en betaling på op mod 750 kroner per konsultation.

Det har medført en debat, der rækker langt ud over lokalområdet. Flere steder i landet har praksissen skabt både forundring og bekymring, og kritikken handler især om, hvorvidt ordningen risikerer at skabe en forskel mellem patienter med økonomiske ressourcer og patienter uden. En af dem, der er stærkt bekymret over udviklingen, er den konservative byrådspolitiker fra Fredericia, Kirsten Hassing Nielsen, der samtidig er kandidat til regionsrådet. Hun rejste selv debatten med et opslag på sin Facebook-profil, hvor hun skrev, at betaling for almindelige lægekonsultationer risikerer at føre det danske velfærdssystem ud på et »skråplan«.

»Jeg synes først og fremmest, at det underminerer hele tanken med vores velfærdssystem,« siger Kirsten Hassing Nielsen og fortsætter:

»Velfærdssystemet er bygget op omkring idéen om fri og lige adgang til alle. Når praktiserende læger tilbyder konsultationer mod betaling, risikerer vi at blande interesser og ansvar sammen på en uhensigtsmæssig måde. Det kan føre til, at lægerne begynder at prioritere patienter, der betaler ekstra.«

Hun ser især en konkret risiko for, at økonomiske interesser kan komme til at veje tungere end lægernes offentlige forpligtelser. Ifølge Kirsten Hassing kan denne praksis føre til en situation, hvor patienter, der kan betale, vil modtage mere attraktive tider end dem, der ikke har mulighed for at lægge penge på bordet.

»Hvis læger får blod på tanden og tilbyder konsultationer mod betaling, kunne man forestille sig, at patienter med penge får mere attraktive tider eller kommer hurtigere til. Det ville være et skred væk fra princippet om, at alle har lige adgang til sundhedsydelser,« forklarer hun.

Kirsten Hassings bekymring handler derfor ikke alene om lægernes praksis isoleret set, men om at sætte et bredere perspektiv på problemstillingen. Ifølge politikeren er det vigtigt at være opmærksom på den grundlæggende problematik – sammenblandingen mellem offentlige forpligtelser og private interesser – som potentielt kan opstå på flere af velfærdssamfundets områder.

For at gøre det tydeligt, hvordan interessekonflikter kan opstå, nævner hun folkeskolen som et eksempel. Folkeskolen bygger, ligesom sundhedsvæsenet, på princippet om lige adgang og offentlig finansiering. Her peger Kirsten Hassing på, at der kunne opstå uklarheder, hvis en lærer eksempelvis begyndte at tilbyde privat ekstraundervisning ved siden af sit offentlige job.

»Så ville man hurtigt stå i en situation, hvor det blev svært at skelne mellem det offentlige ansvar og private interesser,« siger byrådspolitikeren og fortsætter:

»De ansatte i det offentlige har jo netop en kerneopgave, som består i at betjene alle borgere lige og på offentlige vilkår. Hvis den opgave begynder at overlappe med private tilbud, risikerer vi en situation, hvor interessen og fokus flytter sig fra det offentlige ansvar til en privat økonomisk gevinst.«

Hun henviser i den forbindelse til debatter, der tidligere har udspillet sig i andre sektorer, eksempelvis retssystemet, hvor ansatte dommere har haft private bijob sideløbende med deres offentlige hverv. Også her opstod en offentlig debat omkring, hvordan man sikrer en klar skillelinje mellem offentlig opgavevaretagelse og private interesser. Kirsten Hassing mener derfor, at det er afgørende, at politikere tidligt sætter grænser for, hvor sammenblandingen mellem offentlige og private aktiviteter skal gå.

»Hvis ikke vi sætter tydelige rammer, risikerer vi en situation, hvor princippet om, at det offentlige tilbud altid er ligeværdigt, kommer under pres,« siger hun.

Debatten om lægernes mulighed for at tilbyde betalte konsultationer er da også allerede nået til et politisk niveau, hvor både regioner og Folketinget forventes at tage sagen op til nærmere diskussion. Region Syddanmark har allerede meldt ud, at man vil undersøge, om praksissen overhovedet er i overensstemmelse med gældende regler for praktiserende læger.

Ifølge Kirsten Hassing Nielsen skal en dialog med lægernes organisationer ligeledes være et naturligt første skridt.

»Som jeg forstår det, er sagen allerede bragt videre til regionerne, og der skal sandsynligvis være en dialog med organisationer som eksempelvis Lægerne Danmark. Og hvis det viser sig nødvendigt, kan det jo også blive relevant at se på lovgivningen,« siger Kirsten Hassing Nielsen, som understreger, at hun ikke har indsigt i den konkrete politiske proces, men mener, at der bør handles hurtigt for at undgå, at praksissen breder sig yderligere.

Den konservative politiker advarer samtidig mod, hvad hun betegner som en potentiel opdeling af det danske sundhedsvæsen i et »A- og et B-hold«, hvor patienternes økonomiske ressourcer i højere grad kan blive afgørende for den behandling, de får.

»Hvis patienter med bedre økonomiske ressourcer kan komme foran i køen, underminerer vi det grundlæggende princip om, at sundhedsvæsenet skal være lige tilgængeligt for alle. Jeg ved godt, der allerede findes ordninger via arbejdspladser og lignende, men det her ville være et langt større skred,« lyder hendes bekymring.

Men hvor Kirsten Hassing tydeligt fremhæver risikoen ved at lade pengepungen afgøre, hvem der får hurtig adgang til lægehjælp, anerkender hun samtidig, at sagen ikke kun er sort og hvid. Hun ser også nuancerne i modargumenterne, der handler om, at betaling for hurtigere lægetider kan være en ekstra mulighed for nogle patienter, uden nødvendigvis at påvirke det offentlige tilbud.

For hende er grænsen dog allerede passeret. Det afgørende spørgsmål er derfor, hvordan man fremover kan garantere, at betalingsordninger ved siden af det offentlige tilbud ikke yderligere skubber til det fundamentale princip om lighed i sundhedssystemet.

»Det kan godt være, det ikke direkte påvirker det offentlige tilbud lige nu, men hvordan sikrer vi os, at det ikke sker senere? Mit problem er, at hele idéen om et velfærdssamfund netop handler om, at adgangen skal være uafhængig af penge og fri for alle,« siger Kirsten Hassing Nielsen.

Hun beskriver sit eget politiske ståsted som konservativ med en grundlæggende respekt for individets frihed til at vælge, også når det gælder private sundhedstilbud. Kirsten Hassing understreger imens, at der i denne sag findes en afgørende forskel mellem frit valg og et offentligt system, hvor alle skal behandles ens.

»Jeg går generelt ind for det frie valg, og at man skal have mulighed for at søge hjælp der, hvor man ønsker det. Men her taler vi om en etableret offentlig ordning med praktiserende læger, og det er noget andet. Jeg ser en risiko for sammenblanding, som jeg mener, vi bør undgå,« siger hun.

Det er da også hensynet til denne balance mellem individets frihed og princippet om lige adgang, der har fået Kirsten Hassing til at gøre debatten om betalte lægekonsultationer til et af sine kerneområder frem mod regionsrådsvalget. For hende handler det ikke alene om en enkeltstående diskussion, men om en bredere samtale om, hvordan man politisk bedst sikrer, at velfærdssamfundets fundament fortsat hviler solidt på princippet om lige adgang.

Som kandidat til regionsrådet lover hun derfor at følge udviklingen tæt og sætte emnet højt på dagsordenen. Hun ønsker blandt andet at man kunne indlede en dialog med centrale aktører inden for sundhedsområdet, herunder patientforeninger og de faglige organisationer. Formålet med dialogen er ifølge politikeren klart; den skal sikre, at princippet om lige adgang bliver styrket og ikke svækket i fremtidens sundhedsvæsen.

»Jeg tror, vi skal have en fælles drøftelse af, hvordan vi fortsat kan sikre en lige adgang til sundheden. Vi skal undgå at skabe unødvendige barrierer for dem, der har færre ressourcer,« siger Kirsten Hassing.

Ifølge hende er det især vigtigt, at alle aktører – fra læger til politikere og patientforeninger – bidrager med perspektiver, som kan være med til at sikre et robust og ensartet offentligt sundhedstilbud, der fortsat bygger på princippet om lige adgang til hjælp, uanset økonomisk baggrund.

»Der er stadig meget at gøre, og der ligger også et fælles ansvar hos os som politikere for at skabe dialogen med dem, der kender problemerne bedst. Det handler både om at forstå deres perspektiver, men også om at gøre det klart, hvor vi politisk ønsker at trække linjerne,« lyder det fra den konservative politiker.

En afsluttende central pointe for hende er, at den nuværende betalingsordning, som nogle læger betegner som et supplement, efter hendes mening er en fejlfortolkning af situationen. For Kirsten Hassing Nielsen handler det om at sikre, at offentlige og private tilbud klart og tydeligt bliver adskilt.

»Jeg mener ikke, at betalte konsultationer kan betegnes som et supplement. For mig at se handler det om at holde tingene adskilt. Det her er noget helt andet, og det skal holdes helt klart adskilt fra det offentlige tilbud,« siger hun og understreger, at hun vil arbejde aktivt for at få trukket denne grænse endnu skarpere op.

Kirsten Hassing Nielsen ser således debatten som et spørgsmål om mere end konsultationspriser og ventetider. Hun ser det som et spørgsmål om selve det værdimæssige fundament under det danske sundhedsvæsen. Det handler, ifølge hende, om hvorvidt lighedsprincippet kan opretholdes i en fremtid, hvor både økonomi og forventninger til sundhedssystemet er under konstant forandring.

Slut med mini-shampoo: Nu kan du snart tage store flasker med ombord

0

REJSER. Snart slipper du for at stå og kæmpe med at presse shampoo, parfume og håndsprit ned i små plastikposer i lufthavnen.

Fra næste gang du rejser ud af Billund Airport, må du nemlig tage beholdere med op til to liter væske med gennem sikkerhedskontrollen. Det oplyser lufthavnen til Ritzau.

Den nye regel kommer efter, at Billund Airport som den første lufthavn i Danmark har fået godkendt nye 3D-scannere, der benytter CT-teknologi.

»Vi har fået grønt lys, så det er et spørgsmål om kort tid. Når vi har fået opdateret den påkrævede software, meddeler vi Trafikstyrelsen det, og så kan det blive sat i gang,« siger Henrik Kristiansen, sikkerhedschef i Billund Airport til Ritzau.

Lufthavnen har i det seneste halve år testet de avancerede scannere, som betyder, at rejsende heller ikke længere skal tage elektronik ud af taskerne, inden de sendes gennem scanneren.

Københavns Lufthavn er næste lufthavn i rækken til at få godkendt de nye 3D-scannere, fortæller kommunikationschef Lise Agerley Kürstein.

»Det er forhåbentlig vores tur næste gang. Vi regner med, at processen er på plads inden længe. Vi venter bare på at få godkendelsen,« siger hun.

Lufthavnen har allerede fem nye scannere stående klar, og planen er, at sikkerhedskontrollen skal udvides til i alt 20 spor med 3D-scannere i maj 2026.

EU-Kommissionen har opdateret retningslinjerne for håndbagage efter indførelsen af 3D-scannere i flere europæiske lufthavne.

To fredericianere på rundens hold – nu venter FCK på Monjasa Park

0

SPORT. FC Fredericia har fået en forrygende start på tilværelsen i Superligaen, og det bliver nu belønnet med synlig hæder. Efter 2-0-sejren ude mod Silkeborg IF i weekenden er to af holdets profiler blevet udtaget til Rundens Hold i 2. spillerunde af 3F Superligaen.

Det er forsvarschef Frederik Rieper og midtbanekreatør Emilio Simonsen, der begge er med på det officielle udvalgte hold, som Superliga.dk har sat. En tydelig anerkendelse af en stærk kollektiv præstation, hvor Fredericia ikke bare slog Silkeborg – men gjorde det på udebane og uden at lukke mål ind.

Rieper stod stærkt i bagkæden, blokerede afgørende afslutninger og dirigerede forsvaret, mens Simonsen både var arbejdsom og målfarlig – og rundede første halvleg af med en kølig scoring til 2-0, efter et stærkt soloangreb.

Fredericia har nu tre point efter to kampe og har leveret to stærke præstationer, som ikke er gået ubemærket hen. Men der er ikke meget tid til at fejre udtagelserne.

Allerede fredag aften venter en af sæsonens sværeste opgaver, når FC København gæster Monjasa Park. Hovedstadsklubben er ubesejret og vandt i weekenden 2-0 hjemme over Vejle Boldklub.

Danmark bliver fattigere, når vi svigter humaniora

0
I arbejdet med at finde alle de skibsjournaler, der er blevet afleveret til Rigsarkivet, er der også dukket en lang række andre ellers ukendte arkivalier frem. Det er bl.a. skibsdagbøger, som beskriver danske søfolks hverdag under sejl og i fremmede havne. Foto: Julie Avery, Rigsarkivet

LEDER. Danmark står med et voksende problem. Ikke bare fordi vi mangler læger, sygeplejersker, håndværkere og ingeniører – de fag, som alle kan blive enige om, er livsnødvendige for samfundets umiddelbare funktion. Problemet er også, at vi kollektivt har besluttet os for, at humaniora ikke længere er vigtigt. Vi skruer ned, indskrænker, undervurderer og nedprioriterer. Og det er en farlig kurs.

Humaniora er ikke bare studiet af støvede bøger, glemt historie eller unyttige filosofiske tanker. Humaniora er hele fundamentet for vores evne til at forstå os selv og det samfund, vi lever i. Det er kilden til kritisk tænkning, refleksion og evnen til at navigere i en verden, der bliver mere kompleks for hver eneste dag.

Når vi skruer ned for de humanistiske uddannelser, gør vi Danmark fattigere. Ikke nødvendigvis økonomisk fattigere her og nu, men fattigere på ånd, forståelse og på evnen til at se verden fra flere vinkler. Det er denne rigdom – en rigdom, der findes i nuancerne, i kulturen, i sproget og i historien – der risikerer at blive sat over styr, hvis vi fortsætter ned ad den vej, vi er slået ind på.

Forståelsen af manglen på ingeniører og sygeplejersker er ikke forkert. Det er heller ikke forkert at sikre gode vilkår og opbakning til håndværkere og faglærte. Men det må aldrig ske på bekostning af en hel vidensgren, som vi ikke umiddelbart kan måle i kroner og ører eller anvende direkte i produktionen.

Problemet opstår, når vi lader det ene perspektiv skygge totalt for det andet. Når samfundsøkonomisk relevans bliver eneste målestok, og når humaniora reduceres til en luksus, som samfundet kun har råd til i gode tider. Når vi siger til unge mennesker, at deres passion for historie, filosofi, sprog og kultur ikke længere er noget værd.

Vi ser allerede konsekvenserne. Unge fravælger humaniora. De studerende bliver færre, og uddannelserne bliver reduceret til skygger af sig selv. Om få år kan vi stå med et samfund, der har glemt værdien af kritisk tænkning og refleksion, fordi vi ensidigt fokuserede på her-og-nu behov frem for at investere langsigtet.

Vi må spørge os selv, hvilket samfund vi ønsker. Et samfund, hvor alt måles i produktivitet, eller et samfund, der også anerkender værdien af at forstå vores historie, kultur og hinanden? Svaret burde være indlysende.

Hvis vi glemmer humaniora, mister vi også vores evne til at forstå, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Det vil gøre os til et fattigere, dummere og mere endimensionelt samfund. Og det kan Danmark ikke være tjent med.

Middelfart Sparekasse siger fortsat nej til fynsk storfusion

0

FINANS. Der bliver ikke opbakning fra Middelfart Sparekasse, hvis Nordfyns Bank fastholder planerne om en fusion med Fynske Bank. Det slår sparekassens topchef, Martin Baltser, fast over for erhvervsmediet Finans.

I stedet ønsker Middelfart Sparekasse, som i juni købte cirka 25 procent af aktierne i Nordfyns Bank, selv at fusionere med den nordfynske bank.

»Middelfart Sparekasse ønsker ikke at veksle en betydelig aktiepost i Nordfyns Bank til en eventuelt mindre aktiepost i en ny bank,« siger Martin Baltser til Finans.

»Derimod ønsker vi at indgå i reelle fusionsforhandlinger med Nordfyns Bank, når den nuværende proces er afsluttet, – altså dialogen mellem Nordfyns Bank og Fynske Bank,« uddyber han.

Fusionsplanerne mellem Fynske Bank og Nordfyns Bank blev oprindeligt offentliggjort i maj med ambitionen om at skabe »Fyns stærkeste og mest attraktive bank« under navnet Fynske Bank. Men allerede inden den første ekstraordinære generalforsamling skulle afholdes i juni, stod det klart, at der ikke var opbakning fra nok aktionærer, og generalforsamlingen blev aflyst.

En af de væsentligste årsager var, at storaktionæren SJF Bank, som ejede cirka 25 procent af aktierne i Nordfyns Bank, meddelte, at de ikke ville støtte fusionen. Middelfart Sparekasse har siden købt SJF Banks aktier.

I starten af juli præsenterede Fynske Bank og Nordfyns Bank en opdateret fusionsaftale. Her hævede man ombytningsforholdet, så aktionærerne i Nordfyns Bank blev tilbudt 3,5 aktier i Fynske Bank for hver aktie i Nordfyns Bank – en stigning på 0,8 aktier i forhold til det oprindelige tilbud.

Men Middelfart Sparekasse står altså fast på sit nej. Dermed tegner der sig igen et nederlag for de banker, som ønsker at fusionere.

Ifølge Finans gør Martin Baltser det klart, at han og Middelfart Sparekasse kommer til at stemme nej til fusionen, hvis Nordfyns Bank fortsætter processen med Fynske Bank.

Mindre studiebyer taber kampen igen: Formand foreslår højere SU

0

UDDANNELSE. For tredje år i træk vælger blot hver fjerde nye studerende en videregående uddannelse uden for landets fire største byer. Det viser helt friske tal fra Landdistrikternes Fællesråd, som peger på en fortsat ubalance mellem storbyer og mindre studiebyer.

Sammenlignet med sidste år er optaget uden for storbyerne faldet med to procent, hvilket svarer til, at 248 færre studerende nu starter i de mindre studiebyer. Det bekymrer formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

»Der er behov for bedre og flere uddannelsesmuligheder uden for de større byer – ikke færre. Her er det i første omgang vigtigt at sikre en kritisk masse, så de eksisterende uddannelsestilbud og uddannelsesmiljøer bevares. Derfor bekymrer det mig, at vi ser et fald i optaget på to procent i år uden for de fire største byer,« siger Steffen Damsgaard.

Han peger samtidig på, at mange af de omkring 21.000 ansøgere, der i år fik afslag på deres drømmestudie i København, Aarhus, Odense eller Aalborg, med fordel kunne overveje at søge mod mindre studiebyer.

»Jeg håber, at de mange, der har fået afslag fra uddannelserne i de fire største byer, vil overveje at søge mod en af de mindre studiebyer. Der findes rigtigt mange spændende studiemiljøer og uddannelser med et højt fagligt niveau. Men vi skal gøre det langt mere attraktivt for de studerende at vælge uddannelse i de mindre studiebyer,« siger Steffen Damsgaard.

Steffen Damsgaard, Formand for Landdistrikternes Fællesråd Foto: Mads Krabbe

Han mener samtidig, at ubalancen afspejles tydeligt på boligmarkedet. I storbyerne er manglen på studieboliger rekordstor, mens de mindre studiebyer kæmper for at tiltrække nok studerende.

»Vi ser en national ubalance på uddannelsesområdet. På den ene side har vi nogle storbyer, hvor der er mangel på studieboliger, og på den anden side har vi nogle mindre studiebyer med mindre uddannelses- og studiemiljøer, der hungrer efter flere studerende. Den ubalance skal vi have gjort noget ved, og det kræver yderligere politiske tiltag samt væsentlige investeringer i de mindre uddannelsesbyer,« understreger Steffen Damsgaard.

Et konkret forslag fra Landdistrikternes Fællesråd er en forhøjet SU til studerende i mindre byer. Organisationen foreslår en SU, som er op til 60 procent højere i landdistriktskommuner – hvilket kan betyde omkring 11.000 kr. om måneden før skat.

»Vi ønsker at motivere flere studerende økonomisk med større SU til at dække fx de større transportomkostninger og ekstra boligudgifter i de mindre studiebyer. Dermed får flere mulighed for at vælge lokale uddannelsestilbud eller søge aktivt mod mindre studiebyer,« siger formanden og fortsætter:

»En højere SU kan selvfølgelig ikke stå alene, og man bliver nødt til at se på en bred vifte af tiltag. Vi mener, at man politisk skal arbejde mere aktivt for at sikre attraktive studiemiljøer i de mindre studiebyer. Det gælder både moderne studieboliger, studierelevante jobs, jobgaranti efter uddannelse samt offentlig transport til og fra uddannelserne.«

Ifølge formanden er en bedre geografisk balance på uddannelsesområdet helt afgørende for fremtidens Danmark – og ikke mindst for udviklingen i landdistrikterne.

Middelfart henter fransk talent i schweizisk storklub

0

SPORT. Middelfart Boldklub har styrket offensiven med en spændende tilgang. Klubben har skrevet en 2-årig kontrakt med den 20-årige franske angriber Aaron Akalé, der skifter fra den schweiziske storklub FC Basel.

Akalé kommer med en solid baggrund fra Basel, hvor han de seneste tre sæsoner har været fast mand på klubbens U21-hold med hele 92 kampe til følge. Han har også været en del af træningsmiljøet omkring førsteholdet, som i seneste sæson suverænt sikrede sig det schweiziske mesterskab.

Inden skiftet til Schweiz spillede Aaron Akalé ungdomsfodbold hos den traditionsrige franske klub RC Lens, og han har desuden repræsenteret Frankrigs U17-landshold, hvor han scorede fire mål i ti optrædener.

Sportschef Søren Godskesen er begejstret for tilgangen af Akalé:

»Aaron er en spændende spiller med international erfaring og et stort udviklingspotentiale. Han har allerede vist sin kvalitet i Basel, og vi tror på, at han kan tage næste skridt hos os. Vi glæder os til at se ham i aktion i Middelfart-trøjen. Hans fart, teknik og offensive mindset passer perfekt ind i den måde, vi gerne vil spille fodbold på, og vi er overbeviste om, at han hurtigt vil falde godt til i både truppen og klubben. Vi ser frem til at følge hans udvikling tæt og tror på, at han kan blive en profil i Betinia Ligaen.«

Aaron Akalé har allerede haft sine første træningspas med holdet og glæder sig til at trække i Middelfart-trøjen:

»Jeg er meget glad for at være kommet til Middelfart Boldklub. Det føles som det rigtige sted for mig at udvikle mig videre som spiller. Jeg har fået en varm velkomst og ser frem til at bidrage med mål og hårdt arbejde.«

Kraftig regn og risiko for skybrud rammer Vest- og Sydvestjylland i aften og nat

0

VEJRET. Efter en tirsdag, der starter relativt roligt med enkelte solstrejf og få byger, står især Vest- og Sydvestjylland nu over for et kraftigt vejrskifte i løbet af eftermiddagen og aftenen.

Ifølge DMI skyldes det, at et lavtryk, som lige nu befinder sig omkring Stockholm, bevæger sig mod sydvest og i eftermiddag når Skagerrak. Herfra forventes det at placere sig over Danmark og give anledning til kraftig regn og skybrudslignende forhold i Vest- og Sydvestjylland allerede fra sidst på eftermiddagen og særligt i nattetimerne.

DMI har derfor udsendt et varsel om kraftig regn og lokale skybrud langs den jyske vestkyst og i det sydvestlige Jylland. Der forventes mellem 30 og 50 millimeter nedbør i løbet af det kommende døgn, men med store lokale udsving. Nogle steder kan der falde under 30 millimeter, mens andre områder kan blive hårdere ramt med op til eller måske over 50 millimeter. Lokalt i Sydvestjylland er det endda muligt, at nedbørsmængden når helt op omkring 80 millimeter.

Onsdag og torsdag forventes det omskiftelige og regnfulde vejr at fortsætte i store dele af landet, og også vinden vil være mærkbar. De kommende dage vil derfor være præget af regnbyger og ustadigt vejr over store dele af Danmark.

For de danskere, der ønsker sig mere stabilt og solrigt vejr, er Bornholm det bedste bud. Ifølge DMI vil Bornholm det meste af ugen leve op til sit tilnavn “Solskinsøen” med væsentligt pænere vejr end resten af landet.

DMI minder om, at et skybrud defineres som mere end 15 millimeter regn på 30 minutter, mens kraftig regn defineres som mere end 30 millimeter regn på et døgn eller mindre.

Borgere i de berørte områder opfordres derfor til at holde sig løbende opdaterede via DMI’s varsler og tage de nødvendige forholdsregler.

Uheld, indbrud og påvirkede bilister på Fyn

0
KRIMI. Flere hændelser har det seneste døgn holdt politiet beskæftiget rundt om på Fyn, hvor både færdselsuheld, indbrud og sager om påvirkede bilister indgår...

Røveri, indbrud og utryg adfærd på Fyn

0
KRIMI. Flere hændelser på Fyn har i de seneste dage ført til en række sigtelser og anmeldelser, herunder et røveri, flere indbrud og episoder...

Jeppe Bruus genvalgt — men Venstres lokale kredskandidat nåede ikke i mål

0
POLITIK. De personlige stemmer er talt op, og billedet er klart for Middelfartkredsen. Jeppe Bruus er genvalgt til Folketinget som nummer tre på Socialdemokratiets...

Jeppe Bruus kæmper for sin plads i Folketinget

0
POLITIK. Valgnatten er overstået, og Socialdemokratiet har fået et historisk dårligt valg på Fyn. Nu venter Jeppe Bruus på at få svar på det...

45-årig fra Odense fremstilles for indbrud, grov vold og vidnetrusler i Kolding

0
KRIMI. En 45-årig mand med bopæl i Odense Kommune fremstilles onsdag klokken 13 i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Han er sigtet for indbrud,...

VALGDAG: Vi følger stemmeurnerne fra Trekantområdet til Christiansborg

0
Klokken 8 åbnede stemmeboksene. Klokken 20 lukker de igen, og så begynder optællingen. Vi følger valgdagen fra morgen til nat, fra Trekantområdet til Christiansborg. https://v.24liveblog.com/24.js