6.9 C
Copenhagen
mandag 10. november 2025

Der er et kæmpe gab mellem ambitioner og virkelighed

0

Direktør for EWII, Lars Bonderup Bjørn, er en af de få danskere, der deltog i det prestigefyldte World Economic Forum i Davos. Her blev verdens ledere, eksperter og beslutningstagere samlet for at diskutere globale emner som klima, energi, digitalisering og sundhed. For Lars Bonderup Bjørn blev oplevelsen både inspirerende og tankevækkende, men også en påmindelse om de store forskelle mellem retorik og handling.

– Man skal være inviteret for at deltage, og det er ikke noget, man kan melde sig til. Opsætningen minder lidt om Folkemødet på Bornholm, men her er det meget mere professionelt. Der er debatter og oplæg, og samtidig en masse uformel snak mellem deltagerne. Bornholm har en folkekarakter i formidlingsformen, mens Davos er langt mere specialiseret. For eksempel i energidebatterne, hvor det kun er folk fra energisektoren, der diskuterer med fælles udgangspunkt, fortæller Lars Bonderup Bjørn.

Han oplevede, hvordan Davos sætter fokus på løsninger, der kan skabe global forandring, men også hvordan store forskelle i synspunkter og prioriteringer præger de diskussioner, der finder sted.

– Der er et stort fokus på, hvordan vi kan bruge teknologi og innovation til at løse verdens problemer – fra global opvarmning til biodiversitet og sundhedsudfordringer. Det er spændende at være en del af samtaler, der peger fremad og giver et globalt perspektiv. Men det er også tydeligt, at ambitionerne nogle gange er langt fra virkeligheden.

Lars Bonderup Bjørn reflekterer særligt over, hvordan kunstig intelligens, klima og energi blev diskuteret, og hvordan disse emner i mange tilfælde mangler sammenhæng med de reelle behov og udfordringer.

– Når man ser på, hvordan kunstig intelligens bruges i dag, så handler det mest om sociale mediers algoritmer, informationssøgning og optimering af processer i kundeservice. I energisektoren arbejder vi konkret med at optimere elnettet og energiforsyningen ved hjælp af kunstig intelligens, men globalt set fylder det stadig ikke meget. Det er små løsninger, der ikke rykker markant endnu. Energisektoren er konservativ i sin tilgang, og kunstig intelligens handler lige nu mest om produktivitetsforbedringer, siger han.

Samtidig bemærkede Lars, hvordan synet på klima varierer markant mellem verdensdele. For mens Europa har et stærkt fokus på grøn omstilling, oplevede han en langt mere pragmatisk og til tider ligegyldig tilgang i andre dele af verden.

– Der er et kæmpe gab mellem Europas og udviklingslandenes syn på klima. Alle vil det gerne, siger de, men forståelsen af, hvordan klima kan indarbejdes, er en diskussion på Venus og Mars. Det var også skræmmende at opleve, hvordan nogle magtfulde aktører var nærmest ligeglade med klimaet, mens andre kæmpede for at sætte det øverst på dagsordenen.

Lars peger også på, hvordan danske medier ofte har et andet fokus end de internationale diskussioner. Han nævner blandt andet brintteknologi og den danske dækning af USA som eksempler på emner, hvor perspektiverne er meget forskellige.

– I Danmark fremstilles brint ofte som den store frelser, men i Davos fyldte det nærmest ingenting. Det siger noget om, hvordan nationale dagsordener kan adskille sig fra det globale perspektiv. Og når det kommer til USA, er danske medier meget optagede af en enkelt præsidentperiode, mens samtalerne i Davos har et langt mere langsigtet fokus. Trump er bare en sten på vejen.

Davos bød også på kontraster, som Lars stadig reflekterer over. De omfattende sikkerhedsforanstaltninger, de få demonstranter og de skarpe forskelle i engagement fra deltagerne gjorde indtryk.

– Der var massiv politiopbud og store sikkerhedsforanstaltninger, selvom der ikke var mange demonstranter. Det var en mærkelig kontrast. Jeg mødte både folk, der var enormt engagerede i klima og biodiversitet, og nogle, der virkede helt ligeglade. Det var en blanding, som var svær at forstå.

Invitationen til Davos kom som en overraskelse for Lars, der spekulerer på, hvorfor netop han blev udvalgt. Han gætter på, at hans holdninger til energipolitik og beslutningen om at udfase biomasse kan have spillet en rolle.

– Jeg ved ikke præcis, hvorfor jeg blev inviteret, men det kan måske skyldes vores beslutning omkring biomasse eller mine holdninger til, hvor verden bør bevæge sig hen. Jeg har nok skilt mig lidt ud fra den gængse danske energipolitik. Men ærligt talt, jeg ved det ikke. Man får ikke en begrundelse.

For Lars Bonderup Bjørn har deltagelsen i Davos været en påmindelse om de globale forskelle, men også om vigtigheden af at finde fælles løsninger.

– Det har været en stor oplevelse, og det har givet mig en masse perspektiver. Det er tydeligt, at vi stadig har en lang vej at gå, men det er også klart, at vi alle har et ansvar for at drive udviklingen fremad – både lokalt og globalt.

Mette Frederiksen skælder og smælder

0

Det ser ikke godt ud Mette Frederiksen (MF) og det lyder endnu værre når du irettesætter dansk erhvervsliv. Jeg er dybt forundret over, at du siger ”Jeg kan ikke begribe, hvis der er et dansk værft, der bidrager til Ruslands krig ind i Europa”. Din handling, dine ord og din situationsfornemmelse ligger meget fjernt fra min opfattelse af statsmandsattitude. 

Jeg spørger stilfærdigt om der er i et dansk værft (Fayard) der bidrager til Ruslands krig?

Er det tilfældet, havde det været passende, at sende irettesættelsen direkte til direktøren for Fayard skibsværftet i Munkebo – Thomas Wilkens Andersen, hvis der da var noget at komme efter.  Sagen drejer sig om, at MF anklager Fayard skibsværftet for at servicere russisk ejede skibe – den såkaldte skyggeflåde –  og dermed ifølge MF, laver landsskadelig virksomhed. Men stop en gang. Hvordan skal en dansk succesfuld virksomhed vide hvilken konstruktion der står bag et givent fortøj. Fayard driver ikke efterretningsvirk og velplacerede tågebanker gør det svært at vide, at der bag ved en tilsyneladende pæn facade, muligvis skjuler sig en russisk ejendom. 

Det rejser spørgsmålet om, hvorfor MF sikkerhedstjenester (FE og PET), der passende kunne orientere dansk erhverv om, hvilke virksomheder, skibe m.m. der er på den sorte liste har fravalgt denne mulighed.  Familien Thomas Wilkens Andersen driver en hæderkronet virksomhed og derfor er det aldeles unfair at hænge ham og Fayard ud for landsskadelig virksomhed. Jeg glæder mig over Fayards engagement og forretningsførelse men jeg er dybt forundret over MF ufine angreb. 

Vejen til semifinalen går gennem skarpt angrebsspil

0

Når Danmark træder på banen til kvartfinalen mod Brasilien, er det med en klar favoritrolle. Alligevel skal de danske spillere være forberedte på en modstander, der bringer både uforudsigelighed og momentum ind i kampen. Brasilien er måske ikke en klassisk håndboldnation, men deres præstationer ved dette VM viser, at de er et hold, der ikke bør undervurderes. Danmark har til gengæld så meget individuel kvalitet, at en semifinaleplads bør være inden for rækkevidde

Danmark har endnu ikke leveret en helstøbt præstation i turneringen, men det har ikke været nødvendigt. Holdets kollektive styrke og den høje individuelle klasse har været nok til at sejre sikkert i de fleste kampe. Selv i storsejren mod Tyskland, hvor forsvaret og Emil Nielsen ikke ramte topniveau, var det danske angreb nærmest ustoppeligt.

Netop det danske angreb kan blive den afgørende faktor mod Brasilien. De sydamerikanske modstandere er kendt for deres aggressive og alternative forsvarsstil, der forsøger at presse modstanderne til angrebsfejl. Det brasilianske forsvar står højt på banen, arbejder på at bryde rytmen og er bakket op af en dygtig keeper i Rangel Luan Da Rosa. Det er et system, der kan frustrere mindre rutinerede hold – spørgsmålet er, om det kan stå imod Danmarks skarphed.

Angrebet bliver nøglen

Med spillere som Mathias Gidsel, Simon Pytlick, Rasmus Lauge og Thomas Arnoldsen har Danmark en bred vifte af boldsikre og kreative bagspillere. De er ikke kun dygtige afsluttere, men også fremragende til at håndtere pressede situationer, hvor bolden skal holdes i bevægelse. Især Gidsel, der allerede har markeret sig som en af verdens bedste på sin position, kan blive afgørende med sin evne til at udfordre et højtstående forsvar.

Brasilien rider på en bølge efter flere flotte resultater i turneringen, men deres stil kan samtidig efterlade huller i defensiven, som Danmarks hurtige spil og smarte kombinationer kan udnytte. En afgørende detalje bliver Danmarks evne til at holde hovedet koldt, når Brasilien går efter at tvinge fejl igennem.

Brasiliens momentum og Rangel Luan Da Rosa

Brasilien har overrasket mange ved dette VM og har vist, at de kan skabe problemer for selv de bedste hold. En af deres store profiler er keeperen Rangel Luan Da Rosa, der har præsteret flere stærke kampe. Hans reaktionsevne og evne til at læse skud kan blive en udfordring for det danske angreb, hvis ikke afslutningerne sidder præcist.

Men selv med en stærk keeper og momentum på deres side bør Brasilien få svært ved at matche Danmarks bredde og dybde. Det danske hold har en velsmurt kontrafase, der kan straffe ethvert fejlpas eller mislykket angreb fra brasilianernes side. Med spillere som Lasse Svan og Emil Jakobsen på fløjene er Danmark også farlige fra kanterne, hvilket giver en ekstra dimension til angrebsspillet.

Forventning om dansk kontrol

Selvom kampen kan starte tæt, er Danmarks individuelle kvalitet for stor til, at Brasilien bør kunne overraske. Træner Nikolaj Jacobsen har tidligere vist, at han er fremragende til at justere taktikken undervejs i kampene, og mod Brasilien vil det være nødvendigt at matche deres intensitet og kaosspil. Hvis Danmark holder disciplinen og undgår at blive fanget i modstanderens tempo, bør de kunne spille sig til en sikker sejr.

En semifinaleplads er inden for rækkevidde, men det kræver fokus og præcision fra første fløjt. Danmark har spillet VM som en maskine, der stadig har et gear mere at finde – og måske er det mod Brasilien, vi begynder at se det for alvor.

Fyns Politi anholder fire personer i forbindelse med sprængstofsag

0

Fyns Politi har i dag anholdt fire personer i alderen 19 til 22 år som led i efterforskningen af et forsøg på sprængning af 4,4 kg sprængstof i en opgang på Nyborgvej i Odense.

Det oplyser politikredsen tirsdag eftermiddag i en pressemeddelse.

To af de anholdte, en 19-årig og en 22-årig, sigtes for medvirken til forsøg på sprængning, mens de øvrige to, en 19-årig og en 21-årig, sigtes for medvirken til besiddelse af sprængstoffet.

Fyns Politi oplyser, at anholdelserne er en del af en større efterforskning, der har stået på siden december 2023, hvor de nu tiltalte forsøgte at sprænge sprængstoffet i en opgang til en bolig på Nyborgvej. Hændelsen fandt sted den 30. december 2023 omkring kl. 03.30, og på dette tidspunkt opholdt sig 25 personer i lejlighederne i opgangen. Hvis sprængningen var lykkedes, ville deres liv have været udsat for alvorlig fare.

De anholdte personer forsøgte at få adgang til opgangen, men det lykkedes dem ikke. I stedet klargjorde de sprængstoffet udenfor opgangen ved at montere det på et kanonslag. Sprængningen mislykkedes dog, da de blev opdaget af en politibil, som ankom til stedet og forstyrrede deres handlinger. De forlod herefter området, forklarer Fyns Politi.

Fyns Politi oplyser, at alle de anholdte har relationer til bandemiljøet i Odense. For at sikre beviser i sagen har politiet foretaget en række ransagninger af adresser i Odense og Esbjerg, i samarbejde med specielle enheder og Syd- og Sønderjyllands Politi.

De to personer i alderen 19 år og 22 år, der sigtes for medvirken til sprængning, vil blive fremstillet i grundlovsforhør i Odense på onsdag den 29. januar 2025, hvor der vil blive begæret varetægtsfængsling. Af hensyn til efterforskningen vil der blive begæret dørlukning under grundlovsforhøret.

Fyns Politi har valgt ikke at kommentere yderligere på sagen af hensyn til den videre efterforskning.

Ombudsmanden vil sætte lup på forholdene i retspsykiatrien

0

I løbet af 2025 vil Folketingets Ombudsmand besøge alle otte retspsykiatriske afdelinger i Danmark. Formålet er at undersøge forholdene for patienter, der er indlagt med dom til anbringelse eller behandling, og sikre, at deres rettigheder bliver respekteret.

– Med vores tilsyn vil vi være med til at sikre, at patienter, som er indlagt på de psykiatriske afdelinger, bliver behandlet værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder, udtaler Folketingets midlertidige ombudsmand, Henrik Bloch Andersen, i en pressemeddelelse.

Rettigheder og regler i fokus

Ombudsmandens tilsyn vil have særligt fokus på retspsykiatriske patienters rettigheder, herunder om regionerne overholder reglerne, der skal sikre, at patienter ikke er indlagt længere end nødvendigt. Der vil blive kigget nærmere på behandlingsplaner, muligheder for udgangsforløb og samarbejdet med andre instanser.

Derudover vil ombudsmanden undersøge brugen af tvang og restriktioner samt patienternes relationer til personalet og andre patienter. Målet er at sikre, at de indlagte behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning og menneskerettigheder.

Nationale og internationale standarder i fokus ved tilsynsbesøg

Tilsynsbesøgene vil blive gennemført i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur. Denne indsats skal bidrage til at sikre, at forholdene på de retspsykiatriske afdelinger lever op til både nationale og internationale standarder for behandling af frihedsberøvede.

Efter afslutningen af tilsynsåret vil ombudsmanden offentliggøre en temarapport, der samler de væsentligste resultater fra undersøgelsen. Rapporten vil give en overordnet vurdering af forholdene på de retspsykiatriske afdelinger og eventuelle anbefalinger til forbedringer.

Ombudsmanden på tilsyn

Ombudsmandens tilsynsbesøg fokuserer på områder af den offentlige forvaltning, hvor borgere er frihedsberøvede eller befinder sig i en særlig sårbar situation. Tilsynet med de retspsykiatriske afdelinger er en del af ombudsmandens arbejde med at sikre, at patienter på psykiatriske afdelinger bliver behandlet værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder, som det fremgår af meddelelsen fra Folketingets midlertidige ombudsmand.

I Region Syddanmark er de retspsykiatriske behandlingstilbud samlet på Psykiatrisk Afdeling i Middelfart og Psykiatrisk Afdeling i Esbjerg. 

Nu reagerer Sydøstjyllands Politi på truende mails med tryghedsbesøg

0

Sydøstjyllands Politi har nu reageret på de truende mails, der tirsdag morgen er blevet sendt til skoler og uddannelsesinstitutioner rundt om i landet. I et opslag på X oplyser politikredsen, at de har modtaget én anmeldelse og vil følge op med et tryghedsbesøg på det pågældende sted.

– Sydøstjyllands Politi kan oplyse, at politikredsen har modtaget en enkelt anmeldelse vedrørende nedenstående. Vi følger på det pågældende sted op med et tryghedsbesøg, skriver politiet i opslaget.

Meldingen fra Sydøstjyllands Politi kommer i kølvandet på en opdatering fra Østjyllands Politi, som tidligere på dagen oplyste, at der på nuværende tidspunkt er kendskab til 28 sager om modtagelse af mails med truende indhold, herunder bombetrusler. Østjyllands Politi har igangsat en bred efterforskning i samarbejde med relevante myndigheder og øvrige politikredse.

Tidligere på dagen meldte Midt- og Vestsjællands Politi, at truslerne vurderes at være af generel karakter og ikke rettet mod specifikke skoler. For at skabe tryghed blandt elever og ansatte har politiet iværksat tiltag, der inkluderer øget tilstedeværelse på skolerne.

Sydøstjyllands Politi slutter sig dermed til en række politikredse, der har reageret på de landsdækkende trusler.

Rigspolitiet har tidligere på dagen udtalt, at der ikke er grund til evakuering, men at truslerne tages alvorligt. Efterforskningen fortsætter med fokus på at finde frem til afsenderen af de truende mails, som vurderes at være en cybertrussel.

Kvinder på krisecentre har i højere grad grundskolen som højeste uddannelse

0

En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at kvinder, der har opholdt sig på krisecentre mellem 2017 og 2023, markant oftere har grundskolen som deres højeste uddannelse sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning. Analysen afdækker samtidig forskelle i beskæftigelse og uddannelse blandt kvinder på krisecentre og øvrige kvinder.

Ifølge analysen havde 45 procent af kvinderne på krisecentre i perioden 2017-2023 ikke fuldført andre uddannelser end grundskolen. Til sammenligning gjaldt det samme for 21 procent af alle kvinder på mindst 18 år i befolkningen.

Langsommere udvikling i uddannelsesniveau

Andelen af kvinder med grundskolen som højest fuldførte uddannelse er højest blandt de 18-24-årige og falder med alderen for både kvinder på krisecentre og kvinder generelt. Faldet er dog mindre markant blandt kvinder på krisecentre.

– Mange kvinder mellem 18 og 24 år vil fortsat være i gang med en ungdomsuddannelse og derfor have grundskole som deres højest fuldførte uddannelse. Men andelen af kvinder med grundskolen som den eneste fuldførte uddannelse falder langsommere og mindre med alderen for kvinder, der har været på et krisecenter, end for øvrige kvinder, forklarer Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik.

For kvinder i aldersgruppen 45-49 år havde 36 procent af dem, der har været på et krisecenter, kun fuldført grundskolen som uddannelse. For kvinder i samme aldersgruppe i resten af befolkningen gjaldt det kun for 11 procent.

Færre i arbejde og under uddannelse

Analysen viser også, at kvinder på krisecentre i mindre grad end øvrige kvinder var i arbejde eller under uddannelse i perioden 2017-2023. Dette kan være med til at forklare, hvorfor kvinder på krisecentre har større udfordringer med at forbedre deres uddannelsesniveau over tid.

Baggrund for ophold på krisecentre

Kvinder kan få ophold på et krisecenter, hvis de har været udsat for vold fra en partner eller anden nær relation. Før juli 2024 var krisecentre forbeholdt kvinder, men efter denne dato kunne også mænd søge ophold. Analysen fra Danmarks Statistik dækker dog kun perioden frem til 2023 og inkluderer derfor udelukkende kvinder.

Nyt samarbejde skal hjælpe psykisk sårbare unge ind i foreningslivet

0

Et nyt samarbejde mellem Psykiatrien i Region Syddanmark og organisationen Social Sundhed skal gøre det lettere for psykisk sårbare unge at blive en del af foreningsfællesskaber. Initiativet, der støttes med 4,5 millioner kroner fra VELUX FONDEN, har til formål at fremme mental trivsel og social lighed i sundhed.

Projektet retter sig mod unge med tilknytning til Psykiatrisk Akutmodtagelse i Odense samt lokalpsykiatrien i Odense og Svendborg, hvor frivillige brobyggere vil tilbyde støtte til at finde relevante fællesskaber og hjælpe de unge med at få en god start i foreningslivet.

Foreningslivet som en pause fra sygdom

Kristina Louise Bliksted, direktør i Social Sundhed, understreger, at foreningslivet er en vigtig del af unges vej mod recovery. Hun fremhæver, hvordan psykiatrien med det nye samarbejde sætter fokus på livet uden for behandlingssystemet.

– Vi glæder os over, at psykiatrien også har fokus på, at det at blive rask også handler om at få hjælp til alt det liv, der foregår uden for sygehuset og ved siden af behandling. Endnu flere mennesker skal have adgang til foreningslivet, der rummer så mange kvaliteter, som unge med tilknytning til psykiatrien i dén grad kan drage nytte af, siger hun.

Social Sundhed har allerede erfaring med lignende projekter i Aarhus og Aalborg Kommuner, og samarbejdet med Region Syddanmark skal nu udbrede indsatsen til en regional og psykiatrisk kontekst.

Administrerende sygehusdirektør i Psykiatrien i Region Syddanmark, Charlotte Rosenkrantz Josefsen, ser også foreningsfællesskaber som en vigtig ressource for unges trivsel. Hun fremhæver, hvordan foreningslivet kan tilbyde unge et afbræk fra sygdom og en vej til at genfinde sociale relationer.

– Der er ingen tvivl om, at civilsamfundet og foreningslivet kan noget ganske særligt, når det kommer til mental trivsel. Her kan man få en pause fra sygdom og sygdomstanker, ligesom man kan indgå i fællesskaber, der kan være med til at fremme recovery og forebygge mistrivsel, siger hun.

Metodeudvikling og unges input i fokus for projektet

Projektet inkluderer også Syddansk Sundhedsinnovation, som skal bidrage til metodeudvikling og inddrage de unges perspektiver undervejs, og Ane Hendriksen, direktør i VELUX FONDEN, ser frem til at følge projektets udvikling:

– Unge med psykisk sårbarhed risikerer at miste deres tilhørsforhold og fællesskaber, som er afgørende for deres trivsel og recovery. Vi ser frem til at følge projektets metodeudvikling og tværsektorielle samarbejde mellem civilsamfundet og psykiatrien, så vi kan støtte de unge i at genfinde vejen til sociale fællesskaber, siger hun.

Projektet finansieres af VELUX FONDEN og vil løbe over tre år. Social Sundhed, der arbejder for at sikre social lighed i sundhed, står for at koordinere brobygningen mellem psykiatrien og foreningslivet. Målet er at skabe en model, der kan anvendes på tværs af Danmark og hjælpe flere psykisk sårbare unge ind i meningsfulde fællesskaber.

Flere uheld på både motorveje og landeveje som følge af isglatte veje

0

Tirsdag har glatte veje skabt udfordringer for trafikken i Syddanmark, hvor flere færdselsuheld er blevet rapporteret. Sydøstjyllands Politi skriver på det sociale medie X, at der i morges har været flere uheld på E45 som følge af isglatte veje. Politiet opfordrer bilister til at sætte farten ned, køre i god tid og eventuelt tage landevejen, hvor det er muligt, for at undgå trafikale problemer.

– Der er her til morgen sket flere færdselsuheld på E45 grundet isglatte veje. Det giver længere rejsetid, og vi opfordrer bilister til at sætte farten ned, køre i god tid og eventuelt tage landevejen, hvor det er muligt, skriver politiet på det sociale medie X her til morgen.

Ifølge P4 Trafikmeldinger har glatte veje været et problem flere steder i Jylland, især i Trekantsområdet, Øst- og Nordjylland. Der er rapporteret om flere uheld i Trekantsområdet, herunder på Ibæk Strandvej i Vejle og mellem Jelling og Vejle på Jellingvej ved Lerbæk Mølle.

Flere opdateringer fra Vejdirektoratet indikerer også trafikale problemer som følge af glatte veje. På E20 Østjyske Motorvej fra Skærup mod Fredericia har der været et uheld mellem motorvejskryds Skærup og Taulov N, hvor flere biler er havnet i nødsporet, og vragdele har spærret kørebanen. Vejdirektoratet oplyser, at højre spor er spærret, og redningsarbejde er i gang.

Der er også rapporteret om køer på E45 ved Horsens, hvor to uheld i sydgående retning tidligere i dag skabte trafikale problemer. Uheldene er nu ryddet op, og den sydgående kø er ved at blive afviklet.

På E20 fra Fredericia mod Odense er der meldt om tabt gods mellem Fredericia S og Staurby, hvilket har medført spærret venstre spor. Vejhjælp er til stede, og problemet forventes at være løst senere på formiddagen.

Alle tre platforme opfordrer fortsat bilisterne til at være opmærksomme på vejforholdene og køre forsigtigt for at undgå yderligere uheld.

Region Syddanmark investerer 15 millioner kroner i forskning i brystkræft og svær overvægt

0

Region Syddanmark har besluttet at investere 15 millioner kroner i to nye forskningscentre, der skal bidrage til banebrydende forskning inden for brystkræft og svær overvægt. De to projekter, PREMIO PLUS og HELIOS, er udpeget som nye Centre for Klinisk Excellence og vil modtage 7,5 millioner kroner hver over de kommende fem år. Centrene, der er placeret på henholdsvis Odense Universitetshospital og Esbjerg og Grindsted Sygehus, vil arbejde på at udvikle nye metoder, som kan forbedre patientbehandling og -diagnostik.

Det fremgår af en meddelelse fra Region Syddanmark tirsdag morgen.

Formand for Sundhedsudvalget Mette With Hagensen (S) udtrykker stor tilfredshed med beslutningen:

– I mange år har vi politisk haft et stærkt fokus på forskning. Derfor er det også dejligt at se, at vores politiske fokus kaster dygtige forskere og vigtige forskningsprojekter på det ypperste niveau af sig. Vores sundhedsvæsen bliver hele tiden dygtigere til at stille en diagnose, behandle og forebygge sygdomme. Det bliver vi kun med hjælp fra dygtige forskere, der formulerer hypoteser, undersøger og forsker for til sidst at sætte to streger under deres forskning, som bliver omsat til ny behandling til gavn for patienterne, siger Mette With Hagensen.

PREMIO PLUS: Skånsommere metoder til brystkræftdiagnostik

PREMIO PLUS, et forskningscenter på Odense Universitetshospital, arbejder på at udvikle nye, mindre invasive metoder til at diagnosticere brystkræft. Forskerne, Malene Grubbe Hildebrandt og Marianne Vogsen, håber at kunne reducere behovet for operationer og dermed mindske risikoen for senfølger og forbedre behandlingsforløb.

– Vores primære mål i PREMIO PLUS er, at forskningen skal gavne patienterne. For at nå vores mål vil vi undersøge nyere diagnostiske metoder, der skal minimere behovet for et indgreb, reducere risikoen for senfølger og forbedre det samlede behandlingsforløb for brystkræftramte, forklarer Malene Grubbe Hildebrandt, forskningsansvarlig.

Brystkræft er en af de mest udbredte kræftformer i Danmark, og alene i Region Syddanmark lever 17.000 mennesker med eller efter brystkræft. Hvert år dør cirka 250 kvinder af sygdommen i regionen, hvilket understreger behovet for den forskning, der foregår i PREMIO PLUS.

– Vi er dybt taknemmelige for, at Region Syddanmark har valgt at støtte os i PREMIO PLUS. Denne anerkendelse styrker vores mod til at påtage os større projekter som dette, siger Malene Grubbe Hildebrandt.

HELIOS: Helhedsorienteret forskning i svær overvægt

Det andet forskningscenter, HELIOS, der er placeret på Esbjerg og Grindsted Sygehus, fokuserer på at tackle de sundhedsmæssige udfordringer, der er forbundet med svær overvægt. Forskerne bag projektet, Claus Bogh Juhl og Charlotte Overgaard, vil arbejde på at udvikle en mere individualiseret tilgang til behandling og forebyggelse af overvægt og de sygdomme, der følger med det.

– Overvægt er en af tidens store problemer. Vores fokus er ikke på kiloene, men på, hvordan vi kan reducere de sygdomsbyrder, der følger i kølvandet af overvægt ud fra flere forskellige perspektiver, siger Claus Bogh Juhl, forskningsansvarlig for HELIOS.

I Region Syddanmark lider hver femte borger af svær overvægt, og det er netop derfor, at HELIOS’ forskning er af stor betydning. Claus Bogh Juhl ser den nye anerkendelse som en mulighed for at komme hurtigere frem med deres forskning.

– Vi er så glade for den anerkendelse, der følger med. Det betyder, at vi kan komme længere og hurtigere med vores forskning. Men for mig er det vigtigste, at det betyder noget for patienterne. Det er dem, det vedrører, siger han afsluttende.

Flere seniorer bliver på arbejdsmarkedet efter afskaffelsen af modregning

0
SAMFUND. Flere ældre danskere vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet, selv efter de har nået folkepensionsalderen. Det viser en ny effektanalyse, som peger på, at...

DSV bliver ny logistikpartner for Danmarks olympiske deltagelse

0
SPORT. Når de danske atleter i de kommende år rejser ud for at repræsentere Danmark ved de olympiske og paralympiske lege, bliver det med...

20 år med Jordemoder.dk: Birgit Thalwitzer fejrer to årtier i omsorgens tegn

0
Når man træder ind ad døren til Jordemoder.dk, mødes man af duften af kaffe, dæmpet musik og en ro, der næsten føles som et...

Allan Olsen: »Jeg kan ikke andet»

0
Når han næste år fylder 70, bliver det ikke i stilhed, men i transit — endnu et år, endnu en turné, endnu et rum...

Spiritus, stoffer og indbrud på stribe – her er døgnets sager fra Fyn

0
Et døgn med både spirituskørsel, narkobilister, indbrud og hærværk har givet Fyns Politi nok at se til. I Middelfart blev der anmeldt et tyveri...

Nye regler skal bane vej for flere lokale fritidsjob til unge

0
ARBEJDSMARKEDET. Fra 1. januar 2026 får virksomheder i lokalområdet større frihed til at lade 13-17-årige løse praktiske opgaver med maskiner. Regeringen og arbejdsmarkedets parter...