-0.3 C
Copenhagen
søndag 8. februar 2026

Internationalt konsulenthus flytter hovedsæde til Middelfart

0

BUSINESS. Det internationale konsulenthus SAM International har besluttet at flytte sit danske hovedsæde til Middelfart. Virksomheden, der i en årrække har haft adresse i Fredericia, samler nu aktiviteterne på Stensgårdvej 4 i Middelfart.

Ifølge Group CEO Kim Lindquist Christensen handler beslutningen om at komme tættere på både kunder og kandidater. »Vi har brug for at være tæt på vores kunder og store netværk af kandidater. Med en placering tæt ved motorvejen i Middelfart får vi i højere grad et hovedsæde, der matcher vores vækststrategi om større tilgængelighed og fortsat diskretion. Herfra kan vi tilgodese vores loyale kunder med afsæt i Trekantområdet – og samtidig sikre, at kandidaterne har adgang til professionelle og fortrolige rammer, når de vælger at dedikere deres tid hos os« siger Kim Lindquist Christensen.

Flytningen er første del af en dansk tretrinsstrategi. Den omfatter et nyt hovedsæde i Middelfart med særligt fokus på Fyn og Trekantområdet, en øget tilstedeværelse i Aarhus med øje for jyske kunder og en styrket position på Sjælland gennem kontoret i Kokkedal og adgang til mødelokaler i København og Køge.

Borgmester i Middelfart, Johannes Lundsfryd Jensen, glæder sig over beslutningen. »Kvalificeret arbejdskraft er afgørende for vores virksomheders succes. Og den høje beskæftigelse er samfundsmæssigt godt og sænker ledigheden, men det betyder også, at opgaven med at tiltrække nye kolleger kan være en udfordring. At SAM International vælger Middelfart til, vidner om, at vi har attraktive rammer for både erhvervsliv og vækst. Vi byder dem varmt velkommen – og glæder os over endnu en virksomhed i Middelfart, der både er lokalt forankret og internationalt orienteret« siger han.

SAM International blev stiftet af Niels Schreiner Andersen i Odense for 32 år siden. I dag opererer virksomheden i 12 lande med omkring 90 konsulenter. Kerneydelserne er executive search, outplacement, assessment og ledersparring, og virksomheden ser fortsat rekruttering som forretningskritisk i en tid med mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Dansk CEO Søren Boye fremhæver, at det menneskelige møde stadig er fundamentet i virksomhedens arbejde. »For os er det vigtigt at være tilgængelige. Det kan måske virke gammeldags i en digitaliseret verden – men vi tror stadig på, at det menneskelige møde er forudsætningen for et stærkt samarbejde og gode resultater. Vi kalder det Value Through People. Det betyder, at vi hver eneste dag dedikerer os til at skabe værdi for alle parter i vores processer – uanset om det er vores kunder eller kandidater – eller måden, vi samarbejder på internt, på tværs af vores kontorer i Danmark og i det øvrige Europa« forklarer Søren Boye.

Med flytningen til Middelfart bliver SAM International en endnu mere aktiv spiller i det lokale erhvervsliv. Virksomheden har allerede været en del af Middelfart Erhvervs netværk og brugt KulturØen til kundeaktiviteter. Nu er ambitionen at engagere sig endnu mere.

Landsholdet må undvære Christian Eriksen for første gang i årevis

0

SPORT. Klubløs Christian Eriksen er droppet fra landsholdet. Den tidligere Manchester United-spiller har stået uden klub siden juni og har dermed heller ikke spillet kampe eller trænet fast på topniveau.

Det står klart efter at landstræner Brian Riemer mandag har offentliggjort truppen til VM-kvalifikationskampene mod Skotland og Grækenland i september.

Christian Eriksen har været et af de største navne på det danske landshold i mere end ti år og har normalt været selvskrevet til en plads i truppen. Men situationen er nu en anden. Efter afskeden med Manchester United har fynboen ikke længere en klub at spille i, og det har fået Brian Riemer til at se bort fra ham.

I juni spillede Eriksen sin foreløbig sidste kamp i rødt og hvidt, da Danmark mødte Litauen i Odense. Her bidrog han med en scoring, men det bliver altså ikke til en gentagelse, når de næste vigtige kvalifikationskampe venter.

Brian Riemer sagde i slutningen af juli, at han havde svært ved at forestille sig, at man kunne spille på landsholdet i september, hvis man ikke havde en fodboldklub. De ord lever han nu op til.

Danmark spiller mod Skotland i Parken den 5. september, mens Grækenland venter på udebane den 8. september. Dermed må landsholdet for første gang i mange år klare sig uden en af de mest rutinerede profiler.

Staten er ikke Ørsteds bank

0

LEDER. Ørsted har i årevis været symbolet på Danmarks grønne ambitioner. En national stolthed, en grøn eksportsucces og en virksomhed, der på papiret skulle vise verden, at en statslig aktør kan være både ansvarlig og konkurrencedygtig. Men anno 2025 står billedet i et helt andet lys.

På få år er Ørsteds aktiekurs kollapset. De amerikanske projekter er endt i juridiske slagsmål, regulatoriske katastrofer og milliardtab. Finansieringsplaner, der var bygget på farm-downs og projektfinansiering, er brudt sammen. Derfor står vi nu med en stat, der som hovedaktionær tvinges til at poste yderligere 30 milliarder kroner i en aktieemission, som i alt skal skaffe Ørsted 60 milliarder. For at redde, hvad der reddes kan.

Det er ikke småpenge. Det er skatteydernes penge. Det svarer til godt 5.600 kroner pr. dansker. Og spørgsmålet er: Har vi som borgere egentlig sagt ja til at være bank for Ørsted?

Mens staten lægger milliarder, kører der samtidig en skattesag, som potentielt kan koste Fredericia Kommune over 300 millioner kroner. Ørsted mener, de ikke skal betale selskabsskat i Danmark på samme måde som andre virksomheder – selv om selskabet udspringer af den danske energisektor og stadig har hovedkontor her. Det betyder i praksis, at byen, der huser selskabet, står til at miste et trecifret millionbeløb.

Lokalt i Fredericia har man for længst lugtet lunten. Det er netop baggrunden for, at byens politikere bad ADP’s ledelse om at sikre sig i tilfælde af, at Ørsted sagde: ”Vi betaler jer nul.” Resultatet blev et salg af aktier i ADP til en ny, interessant partner, som kan tilføje værdi og udvikling – men også et klart tegn på, at man ikke længere stoler på Ørsted som en stabil bidragyder til byens økonomi.

Alligevel er de politiske reaktioner på Christiansborg til at overse. Når landets største erhvervssag lige nu både handler om, at staten redder Ørsted med milliarder, og at samme Ørsted forsøger at undgå at betale skat i Danmark, burde der lyde en storm af kritiske røster. Men de fleste ledende politikere er tavse.

Ingen stiller spørgsmålet: Hvorfor skal staten agere bank for en virksomhed, der selv har drevet sig i knæ? Ingen spørger, hvorfor det er acceptabelt, at et selskab, der beder om redning, samtidig nægter at betale skat, hvor de har deres forretning.

Ørsted har dygtige medarbejdere, det skal ingen tage fra dem. Men virksomhedens ledelse har truffet en række fejlslagne beslutninger, som nu truer hele forretningen. Det er ikke skatteydernes ansvar at redde et selskab, der burde have haft bedre styr på sine risici og sin strategi.

Staten skal stille sig selv et simpelt spørgsmål: Er vi aktionærer eller er vi bank? Hvis svaret er det sidste, er vi ude på et skråplan. For staten er sat i verden for at sikre rammer, velfærd og retfærdighed – ikke for at holde hånden under en virksomhed, der både unddrager sig skat og driver dårlig forretning.

Ørsted anno 2025 er ikke længere et symbol på den grønne succes. Det er blevet et symbol på politisk passivitet, dårlig ledelse og en farlig sammenblanding af stat og forretning. Og mens Christiansborg tier, betaler borgerne regningen.

Saxbo-stentøj flytter ind på CLAY

0

KUNST. CLAY Keramikmuseum i Middelfart står foran en markant udvidelse af sin samling. Med støtte fra Ny Carlsbergfondet har museet erhvervet 104 værker fra det legendariske værksted Saxbo samt værker af kunstnere som Jais Nielsen og Thorvald Bindesbøll.

Samlingen kommer fra Anders Uhrskovs omfattende private kunstsamling, og for CLAY er der tale om en længe ønsket erhvervelse.

»Værkerne har stor betydning for museet, fordi formidling og forskning i dansk kunstindustri er en hjørnesten i vores arbejde. Og her er Saxbo, næst efter de to store fabrikker, en meget vigtig aktør,« udtaler CLAYs direktør Pia Wirnfeldt.

Hun tilføjer: »Vi har i flere år ønsket at kunne formidle værkstedets og Nathalie Krebs’ indflydelse og betydning for dansk kunstindustri i det 20. århundrede. Vi er derfor yderst taknemmelige over for både Anders Uhrskov og Ny Carlsbergfondet, og vi glæder os meget til at præsentere værkerne for publikum.«

Saxbo-stentøj med Eva Stæhr-Nielsens elegante lampe. Foto: Pernille & Linus Klemp

Saxbo blev grundlagt i 1929 af kemiingeniør og glasurekspert Nathalie Krebs sammen med Gunnar Nylund. Allerede i begyndelsen af 1930’erne opnåede værkstedet international succes, og i 1937 flyttede Saxbo ind i nybyggede lokaler i Herlev. Den unge keramiker Eva Stæhr-Nielsen blev ansat i 1932 og satte sammen med Nathalie Krebs sit afgørende præg på værkstedets udtryk.

Saxbo adskilte sig fra de store fabrikker ved udelukkende at satse på stentøj. Det gjorde værkstedet til en vigtig aktør i dansk keramik, og gennem årene har mange markante kunstnere haft deres gang dér. Navne som Axel Salto, Jais Nielsen, Jens Jacob Bregnø og Hugo Liisberg er blot nogle af dem, der har bidraget til Saxbos renommé.

 På trappeafsatsen to monumentale krukker af Jens Jacob Bregnø og Jais Nielsen. Foto: Pernille & Linus Klemp

For CLAY betyder erhvervelsen, at museet nu kan sætte fokus på et af de mest betydningsfulde værksteder i dansk keramiktradition. Med Saxbo-samlingen føjes endnu et kapitel til museets allerede stærke samlinger fra Den Kongelige Porcelainsfabrik, Bing & Grøndahl og Aluminia.

Den nye samling vil danne grundlag for en særudstilling, som åbner i januar 2026. Publikum kan her opleve både Saxbo-stentøj og de tilhørende værker af Jais Nielsen, herunder hovedværket Pottemageren fra 1925, samt en krukke af Thorvald Bindesbøll.

Med tilføjelsen af Saxbo får CLAY mulighed for at formidle et endnu bredere udsnit af dansk kunstindustri, og museet peger på, at stentøjet fortsat er eftertragtet og repræsenteret på museer og samlinger verden over.

Fra børn med popcorn til pensionister med rollator – alle vil se Ternet Ninja 3

0

KULTUR. Biografsalene i Fredericia og Middelfart har i disse uger været fulde af liv med publikum i alle aldre. For det er ikke kun børn med popcorn og forventningsglimt i øjnene, men også ældre gæster, der har parkeret rollatoren i foyeren for at få et gensyn med Anders Matthesens skæve univers. Ternet Ninja 3 har ramt biograferne, og den har ramt bredere, end man måske skulle tro.

»Modtagelsen har været helt fantastisk. Jeg synes faktisk, det mest bemærkelsesværdige er, at der til eftermiddagsforestillingerne kommer ældre mennesker alene. Ikke fordi de har børnebørn med, men fordi de selv har lyst til at se filmen. De synes, Anders Matthesen er noget særligt, og de har læst anmeldelserne. Nogle af dem synes, den er lidt barsk, men alle har de sagt, at det var en rigtig god oplevelse, og at de fik noget med hjem at tænke over,« fortæller Helle Broen fra Panorama Biograferne ved Lillebælt.

Hun oplever i det hele taget, at filmen rammer mange forskellige publikummer.

»Den favner kæmpestort. Alle drengene elsker Aske, og alle pigerne elsker Mie og Fie. Det er virkelig, virkelig bredt,« siger hun med et smil.

Når man taler om billetsalg, er Ternet Ninja et kapitel for sig. Den første film solgte tæt på en million billetter i Danmark, og opfølgeren trak også store tal. Om den tredje film overgår de tidligere, er for tidligt at sige, men fornemmelsen i salene i Fredericia og Middelfart er, at interessen er mindst lige så stor.

»Jeg har ikke engang haft tid til at lave statistikken endnu, men jeg fornemmer, at der er en bredere efterspørgsel denne gang, end der har været tidligere,« siger Helle Broen.

Danske film har i det hele taget fået en ny status hos publikum. Hvor man tidligere kunne møde en vis skepsis, oplever biograferne i dag et publikum, der glæder sig til de store danske titler.

»Dansk film har en kæmpe betydning for os. Der var engang, hvor folk rynkede på næsen, men sådan er det slet ikke længere. Publikum er meget begejstrede for dansk film generelt. Det hænger selvfølgelig også sammen med, at niveauet er så højt, og at der bliver lavet nogle sjove og vedkommende film, folk har lyst til at se,« siger Helle Broen.

Og biograferne i Fredericia og Middelfart har mere på vej. Allerede den 4. september får Rejseholdet – Det første mordpremiere. Filmen handler om oprettelsen af Danmarks første rejsehold tilbage i 1927 og har blandt andre Nicolaj Kopernikus og Alex Høgh Andersen på rollelisten.

Den 9. oktober er det så tid til det, som Panorama Biograferne ved Lillebælt selv forventer sig allermest af, nemlig Den sidste viking.

»Det er holdet bag Blinkende Lygter, så det er Mads Mikkelsen og hele flokken. Og det er skingrende sjovt. Så sjovt, at man nærmest får lyst til at kaste sig ud af vinduet,« griner Helle Broen.

Dermed peger efteråret på Lillebælt mod en stribe danske film, der på hver deres måde skal samle publikum i mørket. Fra en ternet ninja med moralske budskaber til et rejsehold i historisk krimi og videre til en sort-humoristisk vikingefortælling med nogle af landets største navne.

Meta donerer millioner til genopretning af Odense Fjord

0

NATUR. Odense Fjord er hårdt ramt af iltsvind, og nu kommer der hjælp fra uventet kant. Med en donation på to millioner kroner fra Meta kan Odense Kommune etablere et nyt vådområde i Brændekilde, der hvert år skal forhindre op mod et ton skadeligt kvælstof i at ende i fjorden.

Odense Kommune har købt 18 hektar landbrugsjord, som fremover bliver til vådområde med genslyngede vandløb og overrislede arealer. Forvandlingen skal give fjorden bedre vilkår og bidrage til at få ålegræs og dyreliv tilbage.

Lisa Sig Olesen, Nordic Community Development Manager hos Meta, siger

»Meta er stolt af at kunne bakke op om Odense Kommunes ambitiøse mål om at blive Danmarks grønneste storby ved at støtte genopretningen af Odense Fjord. Genopretningen af fjorden vil både betyde bedre vandkvalitet og større biodiversitet, og vi er virkelig glade for at kunne støtte kommunen i dette vigtige arbejde. Hos Meta har vi forpligtet os til at spille en positiv rolle i de samfund, hvor vi har datacentre, og bidrage til udviklingen af stærke, bæredygtige lokalmiljøer nu og i fremtiden. Dette projekt afspejler kommunens og vores fælles engagement i miljøforvaltning og lokalsamfundets trivsel.«

Ud over at styrke fjordens miljø gavner projektet også klima og bynatur. Vådområdet frigiver mindre CO2, beskytter grundvandet og giver bedre levevilkår for dyr og planter. Samtidig åbner det for nye rekreative muligheder, da offentligheden får adgang til området med stisystemer og naturture tæt på de genslyngede vandløb.

Klima- og miljørådmand Tim Vermund kalder donationen et stærkt eksempel på, hvordan virksomheder kan tage medansvar

»Jeg er glad og taknemmelig for, at Meta med denne donation aktivt bidrager til genopretningen af Odense Fjord. Det er et stærkt eksempel på, hvordan virksomheder kan tage medansvar for den natur, vi alle er afhængige af. Fjorden lider, og vi har brug for alle gode kræfter – både offentlige, private og civilsamfundet – for at vende udviklingen« siger han.

Han håber samtidig, at donationen vil inspirere flere til at tage del i arbejdet med naturen i Odense

»Vi er dybt afhængige af stærke samarbejder. For vi ved, at det kun er i et bredt fællesskab, vi lykkes med at skabe mere biodiversitet, plante mere skov og sikre en bedre natur i Odense.«

Allerede tirsdag den 26. august samles 100 mennesker til Odenses første grønne topmøde, hvor naturforeninger, landbruget og andre interessenter får mulighed for at diskutere og præge planerne for byens naturudvikling.

Nye tal: Bankbude svindlede danskere for 6,9 millioner kroner

0

KRIMI. Flere hundrede danskere er i løbet af foråret og sommeren blevet mødt af en fremmed på dørtrinnet, der med et venligt smil præsenterede sig som en hjælpsom bankmedarbejder. Men bag facaden gemte sig kriminelle, som med list og pres fik ofrene til at udlevere både kort og koder. Nye tal fra Finans Danmark viser, at alene i andet kvartal af 2025 blev 519 danskere udsat for de såkaldte falske bankbude, og at de mistede sammenlagt 6,9 millioner kroner.

I gennemsnit blev der hver dag i april, maj og juni franarret næsten seks danskere deres betalingskort i eget hjem. Særligt ældre borgere over 80 år er hårdt ramt. De har i gennemsnit mistet godt 13.000 kroner hver, og i flere tilfælde har de oplevet, at de kriminelle ikke blot har været pågående, men ligefrem truende.

»Det er meget ubehageligt at blive opsøgt i sit eget hjem af kriminelle, der udgiver sig for at være medarbejdere fra banken. Derfor er det også vigtigt, at vi er ekstra opmærksomme. Det er udspekulerede kriminelle, der udnytter, at vi grundlæggende har tillid til, at vi vil hinanden det godt,« siger Michael Busk-Jepsen, underdirektør i Finans Danmark.

Selv om de nye tal viser et fald på omkring ti procent i forhold til de seneste kvartaler, understreger Finans Danmark, at niveauet fortsat er alt for højt. De beskriver, hvordan svindlerne tilpasser deres metoder. I nogle tilfælde har de forsikret borgerne om, at de bare kunne klippe kortet over, inden de afleverede det. Men svindlerne ved, at så længe chippen ikke ødelægges, kan kortet fortsat bruges kontaktløst.

De udspekulerede metoder har flere steder ført til frygt og utryghed blandt ofrene. Enkelte borgere har forklaret, at de følte sig truet til at udlevere deres betalingskort, fordi de var bange for, hvad gerningsmændene ellers kunne finde på.

»Vores bedste råd er, at vi taler med hinanden om den her type kriminalitet – og gerne med vores forældre og bedsteforældre, så man er på vagt. Det er der heldigvis flere og flere, der er. Vi har i denne sommer set historier om anholdelser af kriminelle, hvor ofrene har fattet mistanke og kontaktet politiet, før de kriminelle mødte op på deres adresse. Det er det helt rigtige at gøre. For husk – ingen rigtige bankmedarbejdere møder op i dit hjem,« siger Michael Busk-Jepsen.

Hos politiet vækker tallene fra Finans Danmark genklang. Mange politikredse, herunder Sydøstjyllands Politi, har de seneste år flere gange advaret mod netop falske bankbude. I begyndelsen af 2025 udsendte Sydøstjyllands Politi en pressemeddelelse, efter at flere borgere i kredsen var blevet opsøgt af svindlere, der udgav sig for at være fra banken. I den forbindelse slog politikommissær Jesper Julian Christensen fast, at ingen borgere skal udlevere hverken kort, koder eller kontanter til fremmede. Advarslerne gentages jævnligt, fordi problemet bliver ved med at dukke op i nye varianter.

Udviklingen de seneste år har vist, at svindlerne hele tiden tilpasser sig. Først begyndte det med telefonopkald, hvor falske bankfolk overtalte folk til at udlevere oplysninger. Nu møder de personligt op for at gøre bedraget mere troværdigt. Enkelte har sågar iklædt sig tøj, der ligner bankens medarbejdere, for at virke mere overbevisende.

Ifølge Finans Danmark har falske bankbude i første halvår af 2025 svindlet over 1.100 danskere for mere end 15 millioner kroner. 

Nye tal: Falske bankbude svindlede danskere for 6,9 millioner kroner

0

KRIMI. Flere hundrede danskere er i løbet af foråret og sommeren blevet mødt af en fremmed på dørtrinnet, der med et venligt smil præsenterede sig som en hjælpsom bankmedarbejder. Men bag facaden gemte sig kriminelle, som med list og pres fik ofrene til at udlevere både kort og koder. Nye tal fra Finans Danmark viser, at alene i andet kvartal af 2025 blev 519 danskere udsat for de såkaldte falske bankbude, og at de mistede sammenlagt 6,9 millioner kroner.

I gennemsnit blev der hver dag i april, maj og juni franarret næsten seks danskere deres betalingskort i eget hjem. Særligt ældre borgere over 80 år er hårdt ramt. De har i gennemsnit mistet godt 13.000 kroner hver, og i flere tilfælde har de oplevet, at de kriminelle ikke blot har været pågående, men ligefrem truende.

»Det er meget ubehageligt at blive opsøgt i sit eget hjem af kriminelle, der udgiver sig for at være medarbejdere fra banken. Derfor er det også vigtigt, at vi er ekstra opmærksomme. Det er udspekulerede kriminelle, der udnytter, at vi grundlæggende har tillid til, at vi vil hinanden det godt,« siger Michael Busk-Jepsen, underdirektør i Finans Danmark.

Selv om de nye tal viser et fald på omkring ti procent i forhold til de seneste kvartaler, understreger Finans Danmark, at niveauet fortsat er alt for højt. De beskriver, hvordan svindlerne tilpasser deres metoder. I nogle tilfælde har de forsikret borgerne om, at de bare kunne klippe kortet over, inden de afleverede det. Men svindlerne ved, at så længe chippen ikke ødelægges, kan kortet fortsat bruges kontaktløst.

De udspekulerede metoder har flere steder ført til frygt og utryghed blandt ofrene. Enkelte borgere har forklaret, at de følte sig truet til at udlevere deres betalingskort, fordi de var bange for, hvad gerningsmændene ellers kunne finde på.

»Vores bedste råd er, at vi taler med hinanden om den her type kriminalitet – og gerne med vores forældre og bedsteforældre, så man er på vagt. Det er der heldigvis flere og flere, der er. Vi har i denne sommer set historier om anholdelser af kriminelle, hvor ofrene har fattet mistanke og kontaktet politiet, før de kriminelle mødte op på deres adresse. Det er det helt rigtige at gøre. For husk – ingen rigtige bankmedarbejdere møder op i dit hjem,« siger Michael Busk-Jepsen.

Hos politiet vækker tallene fra Finans Danmark genklang. Mange politikredse, herunder Sydøstjyllands Politi, har de seneste år flere gange advaret mod netop falske bankbude. I begyndelsen af 2025 udsendte Sydøstjyllands Politi en pressemeddelelse, efter at flere borgere i kredsen var blevet opsøgt af svindlere, der udgav sig for at være fra banken. I den forbindelse slog politikommissær Jesper Julian Christensen fast, at ingen borgere skal udlevere hverken kort, koder eller kontanter til fremmede. Advarslerne gentages jævnligt, fordi problemet bliver ved med at dukke op i nye varianter.

Udviklingen de seneste år har vist, at svindlerne hele tiden tilpasser sig. Først begyndte det med telefonopkald, hvor falske bankfolk overtalte folk til at udlevere oplysninger. Nu møder de personligt op for at gøre bedraget mere troværdigt. Enkelte har sågar iklædt sig tøj, der ligner bankens medarbejdere, for at virke mere overbevisende.

Ifølge Finans Danmark har falske bankbude i første halvår af 2025 svindlet over 1.100 danskere for mere end 15 millioner kroner. 

Odense og Aalborg vinder Bambuni Super Cup

0

SPORT. Håndboldsæsonen 2025/26 blev søndag eftermiddag skudt i gang med den traditionsrige Bambuni Super Cup, og det blev de forsvarende danske mestre, der kunne juble i både herre- og damerækken.

Hos mændene var det Aalborg Håndbold, der mødte Skjern Håndbold. Normalt spilles kampen mellem de regerende mestre og pokalvinderne, men da Aalborg før sommerpausen vandt begge titler, blev finalemodstanderen Skjern, som tabte DM-finalen til nordjyderne.

Kampen understregede Aalborgs styrke. Efter en sikker pauseføring på 17-10 fortsatte holdet i samme spor i anden halvleg og sikrede sig en sejr på 35-29. Det er andet år i træk, at Aalborg Håndbold vinder Super Cuppen.

Hos kvinderne var det de danske mestre fra Odense Håndbold, der stod over for pokalvinderne fra Team Esbjerg. Begge hold kom godt fra start, og der var tale om en intens og tæt kamp, hvor Odense havde en smal føring på 17-16 ved pausen. I anden halvleg udbyggede fynboerne langsomt forspringet og vandt 33-30.

Dermed kunne Odenses nye træner Jakob Vestergaard fejre sit første trofæ i spidsen for klubben.

Hastigheden sænkes efter togulykke

0

TRAFIK. Banedanmark og DSB har i samarbejde med Sønderborg og Aabenraa Kommuner sat gang i en række tiltag, der skal øge sikkerheden ved jernbaneoverkørslerne mellem Sønderborg og Tinglev. Beslutningen kommer efter to ulykker med kort tids mellemrum på strækningen.

Når togene igen begynder at køre mellem Tinglev og Sønderborg, bliver hastigheden sat ned fra 100 til 70 kilometer i timen ved de seks overkørsler, der har advarselsanlæg men ingen bomme. Ifølge Banedanmark betyder det, at bremselængden bliver halveret, og at lokomotivførerne får mere tid til at reagere, hvis biler eller mennesker er i overkørslen.

»Vi er alle meget berørt af de to ulykker, der med kort tids mellemrum har været i to overkørsler på strækningen. Banedanmark og DSB er derfor her og nu blevet enige om, at togene sætter hastigheden ned i overkørslerne, til 70 kilometer i timen. Det sker, mens vi gennemfører en grundig analyse af, hvilke tiltag der er behov for frem til overkørslerne som planlagt får bomanlæg i første halvår 2027,« siger Martin Harrow, sikkerhedschef i Banedanmark.

Udover den midlertidige hastighedsnedsættelse har Banedanmark beskåret beplantningen ved overkørslerne for at skabe bedre udsyn. Tre af dem, Kådnervej, Visgårdvej og Kærvej, bliver desuden overvåget i en periode for at sikre, at signalerne fungerer korrekt.

Hos DSB hilser man initiativerne velkommen.

»Vores kunders og medarbejderes sikkerhed har altid højeste prioritet. Derfor bakker vi fuldt op om de her tiltag, der nu iværksættes for at øge sikkerheden. At sænke hastigheden midlertidigt gennem overkørslerne vil skabe mere tryghed for både vores passagerer og vores lokomotivførere, indtil der hurtigst muligt kan etableres mere permanente løsninger. Vi forsætter arbejdet med både Banedanmark og kommunerne for at finde de mest effektive løsninger ovenpå den forfærdelige ulykke sidste uge, der stadig berører os alle dybt,« fortæller Per Schrøder, driftsdirektør i DSB.

Aabenraa og Sønderborg Kommuner er samtidig gået i gang med at opsætte nye skilte og etablere rumleriller ved de seks overkørsler, så bilister i højere grad bliver gjort opmærksomme på, at de nærmer sig jernbanen.

Vinterferie på hjul kræver ekstra forberedelse

0
TRAFIK. Mange danskere sætter i de kommende uger kursen mod sne og fjelde i bil. Lange køreture i vintervejr med fuldt pakket bil øger...

Tyve slog til i Odense – slap af sted med bil og værdier

0
Indbrud i boliger, tyverier fra tasker og flere sager om narkokørsel præger Fyns Politis døgnrapport torsdag. I Odense Kommune er der anmeldt flere indbrud. På...

Snevejret skaber kø på motorvejene

0
Snevejret giver torsdag eftermiddag trafikale problemer på E20 omkring Fredericia. Ifølge Vejdirektoratet er der både uheld og havarierede køretøjer, som spærrer spor og skaber...

5E Byg gennemfører planlagt generationsskifte i ledelsen

0
BUSINESS. Den landsdækkende entreprenørvirksomhed 5E Byg gennemfører et planlagt generationsskifte i ledelsen og udvider samtidig direktionen. Formålet er at styrke organisationen og skabe et solidt fundament...

Mensah stopper på det danske herrelandshold

0
EM-guldet på hjemmebane blev det perfekte punktum for Mads Mensah Larsens lange og succesfulde landsholdskarriere. Efter mere end 14 år i rødt og hvidt...

Vejdirektoratet advarer om trængsel ved vinterferiens begyndelse

0
TRAFIK. Starten på skolernes vinterferie kan give ekstra pres på vejene, når mange danskere sætter kursen mod ferieophold i ind- og udland. Ifølge Vejdirektoratet...