Rugbrødsmadder topper danskernes aftensmadsvaner

0

Rugbrød med pålæg er den mest populære ret til aftensmad blandt danskerne. Det fremgår af Madkulturens årlige befolkningsundersøgelse, der giver indsigt i danskernes mad- og måltidsvaner.

Syv procent svarer, at de spiser rugbrødsmadder på en typisk aften, hvilket gør det til danskernes foretrukne aftensmåltid.

Ifølge undersøgelsen hænger rugbrødets popularitet sammen med et behov for hurtige løsninger i en travl hverdag. Mange danskere vælger aftensmåltider, der kan tilberedes på under 15 minutter, og hvor ingredienserne allerede findes i køleskabet.

Madkultur24 peger samtidig på en større tendens mod nemme og hurtige måltider, hvor både færdigretter og takeaway er blevet mere almindelige alternativer til hjemmelavet mad. Alligevel holder rugbrødet stand som en central del af dansk madkultur.

På andenpladsen over de mest populære aftensmadsretter ligger kylling med tilbehør, mens pizza, pasta med kødsovs eller lasagne og andre pastaretter følger efter. Rugbrødet bevarer dog en særlig position som et enkelt, hurtigt og ofte sundere valg, der passer ind i danskernes livstempo.

Madkultur24 påpeger samtidig en udfordring: de hurtige løsninger kan på sigt true de fælles måltider og de sociale traditioner omkring aftensbordet, som ellers står centralt i dansk madkultur.

– I år kan vi dog også se et begyndende skred i rammerne for det fælles aftensmåltid, som sammen med forandringerne i madlavning og råvarevalg kan komme til at forandre vores madkultur i en forholdsvis nær fremtid, skriver de i rapporten.

Med rugbrødet på tallerkenen ser det dog ud til, at danskerne stadig holder fast i en del af deres identitet.

Svensk 16-årig dømt for drabsforsøg sad varetægtsfængslet i Nørre Aaby

0

En 16-årig svensk statsborger er blevet idømt fem et halvt års fængsel for forsøg på manddrab og besiddelse af skydevåben i Danmark. Dommen blev afsagt i dag af Københavns Byret og markerer første fældende dom i en række sager om unge svenskere, der angiveligt hyres som “børnesoldater” i det danske bandemiljø.

Den unge svensker, der blev anholdt i København i april 2024, havde inden sin dom været varetægtsfængslet på den sikrede institution Egely i Nørre Aaby på Vestfyn. Det bekræfter Dagens Nyheter til TV2 Fyn tirsdag.

Planlagt kriminalitet

Ifølge rettens afgørelse var den 16-årige blevet betalt for at rejse til København med det formål at begå et drab. Bevismateriale fra hans telefon viste beskeder, videoer og billeder, der dokumenterede forberedelserne til handlingen, herunder hans kontakt med uidentificerede medgerningsmænd via krypterede tjenester som Signal og Telegram.

Retten afviste den tiltaltes forklaring om, at han ikke havde til hensigt at gennemføre drabet. Retten fandt det bevist, at han var rejst til København for at modtage et skydevåben og udføre handlingen. Dokumenterede beskeder på telefonen afslørede, at han havde accepteret opgaven og løbende rykkede sine kontaktpersoner for instruktioner.

Fra Sverige til Danmark

Drengen tog ifølge Dagens Nyheter toget fra Härnösand i Sverige til København på sin første udlandsrejse. I en udtalelse til den svenske avis fortalte hans mor, at Elias havde skrevet til hende fra varetægtsfængslet for at undskylde for sine handlinger.

Han blev anholdt i et fodgængerfelt ved Københavns Hovedbanegård, hvor han opholdt sig, mens han ventede på yderligere instruktioner fra sine medgerningsmænd.

Den unge svensker blev placeret ved institutionen Egely i Nørre Aaby, mens han ventede på sin retssag. Egely er en sikret institution, der anvendes til unge, der varetægtsfængsles i alvorlige straffesager.

Dommen og konsekvenserne

Retten udtalte i sin dom, at den idømte kriminalitet var nøje planlagt og udført i samarbejde med flere medgerningsmænd. Dommen på fem et halvt års fængsel blev suppleret med en beslutning om udvisning af Danmark for bestandig.

Ifølge Danmarks Domstole lagde retten vægt på den unge alder som formildende omstændighed, men understregede samtidig alvoren af den planlagte handling, der blev betegnet som en “kriminalitet på bestilling”.

Den 16-årige ankede dommen til landsretten med krav om frifindelse eller formildelse.

Sagen har vakt stor opsigt i både Danmark og Sverige, hvor den bliver set som en del af en bekymrende tendens. Svenske medier har tidligere rapporteret om unge, der bliver rekrutteret til at udføre voldelige handlinger for penge.

Sidste uge med frit lejde

0

Danmark har i november måned oplevet stor tilslutning til politiets frit lejde-aktion, hvor borgere anonymt og uden risiko for sigtelse har kunnet aflevere ulovlige våben og ammunition.

Med kun få dage tilbage af aktionen er status ifølge Rigspolitiet allerede rimelig imponerende. Den seneste måned er mere end 16.000 våben og effekter blevet indleveret på tværs af landets politikredse.

Fyns Politi oplyser på deres Facebook-side mandag, at de indtil videre har modtaget 1.287 effekter. På Thulevej 27 i Odense, hvor afleveringsstedet er placeret, opfordrer politiet til, at flere benytter sig af muligheden i aktionens sidste dage.

Sydøstjyllands Politi har endnu ikke offentliggjort en opdateret status over indleverede våben i forbindelse med frit lejde-aktionen. Den seneste opgørelse, som stammer fra den 14. november, viser dog, at politiet på det tidspunkt havde modtaget 677 ulovlige våben.

– Vi er glade for den enorme tilslutning fra borgerne. Jo flere våben borgerne indleverer, desto færre våben er der ude i samfundet, som kan havne i de forkerte hænder, fortæller politikommissær Sune Fletcher Hjortel fra Rigspolitiet, der koordinerer aktionen.

Eksplosiver kræver særlig håndtering

Politiet understreger dog, at eksplosiver som håndgranater ikke må transporteres til politistationerne. I stedet skal man ringe 114, så Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste kan afhente dem sikkert.

– Det er et kæmpe no-go at møde op med sprængstoffer. Det kan udgøre en alvorlig fare, og vi har desværre oplevet situationer, hvor stationer måtte evakueres, understreger Sune Fletcher Hjortel.

Færre våben i samfundet

Formålet med frit lejde-aktionen er at reducere antallet af ulovlige våben i omløb og dermed mindske risikoen for, at de ender i de forkerte hænder. Justitsminister Peter Hummelgaard har tidligere understreget, at aktionen er en vigtig del af regeringens indsats mod kriminalitet.

– Vi har set alt for mange eksempler på, at våben er faldet i de forkerte hænder. Det skaber voldsom utryghed og er fuldstændig uacceptabelt. […] Frit lejde er endnu et tiltag i bandepakken, som skal dæmme op for de kriminelles adgang til våben. Jeg vil gerne opfordre alle, der måtte ligge inde med ulovlige våben, om at gøre brug af muligheden for at komme af med våbnene under frit lejde-aktionen.

Politiet opfordrer også til, at borgerne udnytter de sidste dage til at få afleveret ulovlige våben. 

Frit lejde-aktionen slutter torsdag den 30. november, og indtil da kan våben indleveres anonymt på politistationerne.

– Hvert våben, vi får ind, er et mindre ude i samfundet, lyder det afsluttende fra Fyns Politi.

Regionsrådet følger forskergruppens plan mod Grindstedforurening

0

Et stort flertal af de forskere, der har fulgt de tre sundhedsundersøgelser i Grindsted, har konkluderet, at undersøgelsesresultaterne samlet set ikke giver anledning til mistanke om, at miljøet i Grindsted i dag udgør en uacceptabel sundhedsrisiko for borgerne. Den konklusion er taget til efterretning af regionsrådet, som dog holder muligheden for en opfølgende undersøgelse om 3-5 år for udvalgte sygdomme åben.

Se også: Regionsrådsmødet den 25. november 2024

Et enigt regionsråd valgte i dag at følge de anbefalinger, som regionen har modtaget fra 17 ud af 19 forskere fra den forskergruppe, der har været nedsat til at gennemgå de samlede resultater fra de tre sundhedsundersøgelser, der er blevet gennemført i Grindsted.  

Bo Libergren (V), der er regionsrådsformand i Region Syddanmark, siger:

– Vi baserer vores beslutning på forskernes anbefalinger, hvor et stort flertal har konkluderet, at resultatet af de tre undersøgelser samlet set ikke giver anledning til mistanke om, at miljøet i Grindsted i dag udgør en uacceptabel sundhedsrisiko for borgerne, og at resultaterne ikke for nuværende giver anledning til en bestyrket mistanke om, at ALS i dag udgør en specifik og uacceptabel risiko for borgerne i Grindsted. Det, håber jeg, er en besked, som borgerne kan finde ro og tryghed i.

Følger forskernes anbefalinger

Ifølge forskerne kan det godt give mening at holde øje med udviklingen af ALS, fordi sygdommen har fyldt meget for borgerne i Grindsted. Samtidig har undersøgelserne vist, at prostata- og skjoldbruskkirtelkræft optræder lidt hyppigere i Grindsted i forhold til sammenlignelige byer. Også den anbefaling har regionsrådet i Region Syddanmark valgt at følge, forklarer Bo Libergren:

–  Vi har i regionsrådet hele tiden sagt, at vi tager borgernes bekymringer alvorligt. Det gør vi stadigvæk. Derfor er vi også enige om at følge forskernes anbefaling, så vi om 3-5 år vil overveje, om forskerne skal gentage registerundersøgelsen, siger han.

Grindstedborgernes sundhed belyst i tre omfattende undersøgelser

De tre sundhedsundersøgelser, der er blevet gennemført i Grindsted, er netop de tre undersøgelser, som forskergruppen i sin tid enigt anbefalede regionen at gennemføre. De tre undersøgelser skulle med hvert sit fokus og hver sin metode undersøge sygdomsforekomst, borgernes bekymringer og de stoffer, der befinder sig i miljøet.

Regionsrådet satte undersøgelserne i gang i 2022, og Mette With Hagensen (S), der er formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark, understreger, at armslængdeprincippet har været gældende:

– Grindstedforureningerne og grindstedborgernes sundhed har været genstande for de mest omfattende undersøgelser i Danmark. Det har været helt afgørende, at der skulle være armslængde mellem regionen, som har sat undersøgelserne i gang, og forskerne, der skulle lave undersøgelserne. Regionen har ikke blandet sig i forskernes arbejde eller deltaget i deres møder, og i takt med at undersøgelserne er blevet færdige, har forskerne selv præsenteret deres resultater for borgerne på to borgermøder i Grindsted, siger hun.

Resultaterne fra registerundersøgelsen, der har set på sygdomsforekomst i Grindsted set i forhold til sammenlignelige byer, og resultaterne fra borgerundersøgelsen, hvor 203 borgere har fået undersøgt symptomer eller sygdomme, blev præsenteret i februar 2024.

Resultaterne fra den tredje undersøgelse, der skulle bruge data og resultater fra de to første undersøgelser og vurdere risikoen for borgernes helbred fra forureningerne i Grindsted, blev præsenteret i august 2024. Alle forskernes resultater og rapporter er tilgængelige online, hvor alle har adgang til dem.

Regionsrådet har lyttet til alle forskerne

Herefter har forskergruppen drøftet de samlede resultater fra alle tre undersøgelser, og på den måde er sygdomsforekomst, tilstedeværelse og mængder af giftstoffer, og om man kan forvente en effekt på mennesker blevet sammenholdt. Det mundede ud i den anbefaling, som 17 ud af de 19 forskere stod bag, og som blev sendt til regionsrådet.

Bo Libergren understreger, at regionsrådet også har lyttet til de to forskere, der valgte at stå uden for forskergruppens anbefalinger:

–  De to forskere har sendt deres egen redegørelse til regionen, og den har vi naturligvis også forholdt os til, da vi skulle træffe vores endelige beslutning.

Overhold restriktionerne omkring Engsøen, Grindsted Å og omkring brug af vand fra haveboringer.

Poul Erik Jensen (S), der er formand for Miljøudvalget i Region Syddanmark, hæfter sig ved, at forskerne i deres anbefalinger har understreget, at borgerne i Grindsted skal overholde de gældende restriktioner:

– Vi kommer ikke uden om, at der er en massiv forurening i byen. Derfor er jeg lettet over, at forskerne har konkluderet, at borgere i byen ikke behøver at være bekymrede, forudsat at de regler og begrænsninger, som myndighederne har fastsat, overholdes. Det er vigtigt. Hvis man overholder restriktionerne for brug af private havevandsboringer og for åen og Engsøen i Grindsted, kommer man ikke i kontakt med forureningen og udsætter dermed ikke sig selv for en sundhedsrisiko.

Poul Erik Jensen understreger, at Region Syddanmark har delt forskernes anbefalinger omkring information til borgerne om de gældende regler for brug af vand fra haveboringer med Billund Kommune, der er myndighed på det område.

Fakta

Regionsrådet i Region Syddanmark satte i 2022 tre sundhedsundersøgelser i gang i Grindsted efter anbefaling fra en enig forskergruppe.

De tre undersøgelser var:

  • Undersøgelse af sygdomsforekomst i Grindsted set i forhold til sammenlignelige byer. Det var en opdatering af den oprindelige sundhedsundersøgelse fra 2020, hvor data fra 2018 til 2021 blev tilføjet den eksisterende rapport, som dækker årene frem til 2017.
  • Undersøgelse af de sundhedsmæssige konsekvenser af forureningerne i Grindsted og omegn (Borgerundersøgelsen i Grindsted). I undersøgelsen fik 203 borgere undersøgt symptomer eller sygdomme, som de mistænkte kunne stamme fra forureningen i Grindsted, af en læge.
  • Undersøgelse, der vurderer risikoen for borgernes helbred fra forureningerne i Grindsted.
    Rapporterne med resultaterne fra undersøgelserne er tilgængelige online og kan downloades på hjemmesiden grindstedforurening.dk.

Forskergruppen, der har været nedsat til at gennemgå de samlede resultater fra de tre sundhedsundersøgelser, sendte i slutningen af september i år deres anbefalinger til regionen. Et stort flertal – 17 ud af 19 forskere – stod bag anbefalingerne, mens to forskere stod udenfor.

Forskergruppens anbefalinger og en redegørelse fra de to forskere, der forklarer, hvorfor de ikke står bag anbefalingerne, kan findes på hjemmesiden grindstedforurening.dk. under punktet “Nu begynder den politiske behandling af sundhedsundersøgelserne.”

Regionsrådet skulle på deres møde 25. november tage stilling til, hvad der videre skal ske i Grindsted.

Vigtige beslutninger for Region Syddanmark

0

Højdepunkter fra dagsordenen:

Regionsrådet i Region Syddanmark har afholdt sit møde den 25. november 2024 med en fyldig dagsorden, der spænder over sundhed, klima, kultur og regional udvikling. En række betydningsfulde punkter blev drøftet og besluttet, og du kan nu se hele mødet her.

Regnskabsafslutning 2024: Godkendelse af årets regnskabsresultater, der markerer afslutningen på et udfordrende budgetår.

Klimaprojekt DANROAD: Et nyt og ambitiøst projekt for bæredygtig infrastruktur blev godkendt.

Sundhedsundersøgelser i Grindsted: Der blev afsat midler til yderligere undersøgelser af miljø og sundhed i området.

Sammenlægning af medicinske ambulatorier: En omstrukturering af Sygehus Lillebælts ambulatorier blev vedtaget med henblik på at forbedre patientforløbene.

Operationer i Flensborg: Sønderjyske kvinder med brystkræft tilbydes nu mulighed for operation i Flensborg som led i et grænseoverskridende samarbejde.

Derudover blev flere spændende initiativer inden for regional udvikling, kultur og samarbejde drøftet, herunder DGI Landsstævne 2025, en ny præhospital organisation og en opdateret Råstofplan.

Se hele mødet og få alle detaljer på SYD AVISEN

50-årig kvinde sigtet for underslæb i millionklassen fremstilles i retten

0

En 50-årig kvinde fra Odense fremstilles tirsdag den 26. november klokken 09.30 i grundlovsforhør ved Retten i Odense. Kvinden er sigtet for underslæb på cirka 3,7 millioner kroner, oplyser Fyns Politi.

Ifølge politiet har kvinden, der arbejdede som økonomimedarbejder, begået underslæbet i perioden 2020 til 2024. Forbrydelsen skal være sket i forbindelse med hendes nuværende og tidligere arbejdspladser, hvor hun uretmæssigt har anvendt penge, som hun havde fået betroet.

Kvinden blev anholdt mandag den 25. november efter en grundig efterforskning, der har afdækket omfattende økonomiske uregelmæssigheder. Anklagemyndigheden ved Fyns Politi vil i forbindelse med dagens grundlovsforhør begære kvinden varetægtsfængslet, da sagen vurderes at være af alvorlig karakter.

Grundlovsforhøret finder sted i Retten i Odense, og der ventes at blive taget stilling til, om kvinden skal fængsles, mens sagen undersøges yderligere.

Bo Libergren valgt som Venstres spidskandidat til regionsrådsvalget

0

Mandag aften bliver Bo Libergren officielt valgt som Venstres spidskandidat til regionsrådsvalget i Region Syddanmark i 2025.

På et velbesøgt møde med næsten 100 fremmødte Venstre-medlemmer får han opbakning til at føre partiet gennem valgkampen i en region, hvor han allerede har haft en markant politisk karriere.

På sin LinkedIn-profil udtrykker Libergren stor glæde over valget:

– Så blev det officielt. Jeg er valgt som spidskandidat for Venstre, Danmarks Liberale Parti, til regionsrådsvalget i Region Syddanmark til næste år. Vi ses helt sikkert derude undervejs til en snak om vores sundhedsvæsen.

Mere end 30 års erfaring med sundhedspolitik

Med mere end tre årtiers erfaring på sundhedsområdet understreger Bo Libergren vigtigheden af sin faglige indsigt og samarbejdsevne.

– Jeg har arbejdet med sundhedspolitik i mere end 30 år og bilder mig ind, at mit vidensniveau er pænt, siger han og fremhæver samtidig betydningen af samarbejdet i regionsrådet.

– Samarbejdet med de andre partier er godt, tillidsfuldt og ordentligt.

Som formand for Region Syddanmark og Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen har han allerede sat et stærkt aftryk på regionens sundhedspolitik. I 2023 varetog han posten som fungerende regionsrådsformand, mens Stephanie Lose tog orlov. Senere overtog han posten permanent.

Bo Libergren takkede de fremmødte Venstre-medlemmer for deres støtte.

– Tak til de næsten 100 fremmødte til dagens ‘valg-af-spidskandidat’ møde. Det betyder meget, I bakker op, siger han og tilføjer, at det er en “fin fornemmelse” at blive valgt som spidskandidat.

Bo Libergren har en lang karriere bag sig i Venstre og dansk politik. Allerede som ung engagerede han sig i Venstres Ungdom og avancerede hurtigt til centrale poster som landskasserer. Siden da har han haft en række politiske roller, herunder som medlem af Fyns Amtsråd, Odense Byråd og som folketingskandidat for Venstre.

Siden Region Syddanmarks oprettelse i 2007 har han været en fast del af regionsrådet og er blevet genvalgt ved hvert valg. Hans politiske arbejde har primært fokuseret på sundhedsområdet, hvor han har haft poster i flere udvalg med fokus på forebyggelse, sygehusdrift og det nære sundhedsvæsen. Hans erfaring og resultater gør ham til en stærk kandidat, der nu skal lede Venstre i valgkampen.

Fokus på sundhedsvæsenet

Bo Libergren understreger, at dialog og inddragelse er nøgleord i hans tilgang til politik. Det kommende valg ser han som en vigtig mulighed for at styrke regionens sundhedsvæsen og sikre, at borgerne i Region Syddanmark har adgang til den bedste behandling. – Vi ses helt sikkert derude undervejs til en snak om vores sundhedsvæsen, fortæller han.

Patienter kan rykke ind på det nye OUH i 2027

0

Region Syddanmark og den italienske totalentreprenør er nu nået til enighed om en aftale, der skal bringe det nye OUH i mål. Patienter kan flytte ind i slutningen af 2027, mens enkelte personalegrupper kan rykke ind allerede i efteråret 2025. Både Region Syddanmark og totalentreprenøren betaler for forsinkelsen.

Måneders detaljeret gennemgang af byggeriet og adskillige møder om det resterende forløb har nu resulteret i en ny tidsplan for det nye Odense Universitetshospital og dermed en afklaring af, hvornår hospitalet kan tages i brug. Mere end tre fjerdedele af byggeriet er gennemført, og der ligger nu en opdateret plan for, hvordan totalentreprenøren Odense Hospital Project Team (OHPT) kommer i mål med den sidste del af byggeriet. Mandag aften blev aftalen godkendt af regionsrådet i Region Syddanmark.

Patienter flytter ind i 2027

I februar 2024 informerede regionen om, at der ville komme en forsinkelse, men dengang kendte man ikke længden af den. Med den nye tidsplan ligger det nu fast, at patienter kan rykke ind i slutningen af 2027.

Region Syddanmark og OHPT har gennem den seneste periode brugt tid på at lægge en plan for færdiggørelsen af hospitalet. Sideløbende har de to parter gennemgået den hidtidige proces for at afklare, hvor ansvaret for forsinkelsen ligger, og hvordan det skal afstemmes økonomisk. Det er disse møder, der nu har resulteret i en aftale om færdiggørelse af byggeriet.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) er glad for, at man er nået til enighed om det videre forløb.

– Det vigtigste for os har hele tiden været, at vi får et færdigt hospital så hurtigt som muligt. Det skylder vi vores patienter og personale. Det gør ondt, at vi ikke er færdige til tiden, men nu har vi en helt tydelig og detaljeret plan for den sidste fase af byggeriet. Der var to veje at gå, nemlig forligsvejen eller konfliktvejen. Vi valgte den første, fordi den uden tvivl vil bringe hospitalet hurtigst i mål på den økonomisk mest ansvarlige måde.

I en overgangsperiode efter at patienterne er rykket ind på det nye OUH, vil der stadig være enkelte undersøgelses- og behandlingsaktiviteter i de nuværende bygninger på det eksisterende OUH.

Ekstra arbejde og for få håndværkere

Mens udefrakommende hændelser som Covid-19 og krigen i Ukraine har været afgørende faktorer for tidligere forsinkelser, skal den nuværende forsinkelse findes tættere på byggeriet. Dels har entreprenøren gennem længere perioder haft for få håndværkere på pladsen til at holde den aftalte fremdrift, og dels har Region Syddanmark bestilt en række ekstra arbejder som følge af den teknologiske og funktionsmæssige udvikling, der har været på sundhedsområdet, siden byggeriet gik i gang.

Nyt, moderne laboratorieudstyr med ændrede arbejdsgange til følge har betydet, at det har været nødvendigt at flytte el, vand og udsugning i laboratorierne. Det giver et bedre arbejdsflow på sigt, men har taget tid og kostet penge i byggeriet.

I andre kliniske rum har nyt inventar ligeledes krævet flytning af installationer.

Covid-19 pandemien har også fået regionen til at investere i yderligere tiltag, der kan være med til at undgå smittespredning i afsnittet med højisolation. Det har blandt krævet ændringer i rørføringen i forbindelse med kloakering.

Disse eksempler på ekstra arbejde har kostet tid og penge og dermed forsinket byggeriet, men har været en investering i fremtiden.

Ombygning koster

Med indgåelsen af aftalen vil Region Syddanmark kompensere OHPT med 525 mio. kroner. Det svarer til omkring 5,5 procent af den samlede byggesum, eller hvad der svarer til tre-fire ugers drift af det nuværende hospital. Dertil kommer, at forsinkelsen vil give udgifter til forlængelse af Projektorganisationen for Nyt OUH, byggestrøm, varme, forsikringer osv.

Regionen tager ansvaret for fem måneder af forsinkelsen. Det sker i anerkendelse af, at regionens ønsker til ændringer har haft både tidsmæssige og økonomiske konsekvenser for entreprenøren. Den øvrige del af forsinkelsen mener regionen fortsat, at OHPT er ansvarlig for.

Entreprenøren kommer dermed også selv til at afholde store udgifter for forsinkelsen, bekræfter Simone Bonauguro, bestyrelsesformand for OHPT.

– Aftalen indeholder en økonomisk kompensation, men desværre står den ikke mål med de egentlige udgifter, der er forbundet med forsinkelsen. For os ser regnestykket nu anderledes ud, end da vi indgik kontrakten. Men det ligger os meget på sinde at færdiggøre projektet til Region Syddanmarks tilfredshed. Derfor er glade for, at vi nu igen kan se fremad.

For Karsten Uno Petersen (S), der er formand for regionens Udvalg for byggeri, indkøb og grøn omstilling, er det vigtigt at følge udviklingen for at kunne stå med et topmoderne hospital, når patienterne flytter ind.

– Vi ønsker fortsat et hospital i høj kvalitet, og derfor justerer vi løbende funktionerne i takt med udviklingen på sundhedsområdet. Det gør vi også på alle andre sygehuse i regionen. Vi har lavet en aftale, der giver os ekstra udgifter, ligesom det også kommer til at koste entreprenøren, men naturligvis skal vi betale for den del af forsinkelsen, som vi selv er ansvarlig for, når vi fortsat ønsker et tidssvarende universitetshospital.

Aftalen om tidsplan og økonomi er blevet til i samarbejde med eksterne juridiske rådgivere og i tæt dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Regionen har haft et målrettet fokus på at fortsætte med den nuværende entreprenør, da en alternativ løsning ville få langt større tidsmæssige og økonomiske konsekvenser.

Dagbod og styrket organisation

I maj 2023 varslede Region Syddanmark dagbod mod entreprenøren og i december samme år trådte den i kraft, da aftalte milepæle ikke blev nået. Der er og vil fortsat være dagbod på de arbejder, der ikke er udført til tiden. Region Syddanmark har altså stadig krav mod entreprenøren.  

Karsten Uno Petersen er overbevist om, at økonomiske incitamenter er et afgørende værktøj på vej mod målet om et færdigt hospital.

– Det ligger os meget på sinde at blive hurtigst muligt færdig, og derfor er økonomiske incitamenter til at overholde den aftalte tidsplan en rød tråd gennem aftalen og det videre arbejde.

Ligesom hidtil har OHPT også krav mod Region Syddanmark. Som en del af forliget har parterne derfor aftalt, at kravene mod hinanden løbende bliver mindre i takt med, at byggeriet bliver færdiggjort og risikoen for begge parter reduceres. Når byggeriet er færdigt, og patienterne kan flytte ind i 2027, vil de to parter ikke længere have krav mod hinanden.

Skulle det ske, at der opstår uforudsete hændelser, der vil påvirke byggeriets færdiggørelse, vil dagbodskravet – som altså fortsat løber – dog blive effektueret.

I forliget indgår også en aftale om en styrket organisation, hvor regionen og entreprenøren arbejder tættere sammen om at holde tidsplanen. Ansvaret for byggeledelse og opfølgning ligger stadig hos entreprenøren, men i hverdagen vil de to parter arbejde tæt sammen om at holde tidsplanen.

Forskere og stab kan rykke tidligere ind

Mens patienterne kan rykke ind i OHPT’s byggeri i 2027, er andre byggerier på matriklen langt tættere på at være klar til brug. Det gælder både det nye Steno Diabetes Center Odense og den del af psykiatrien, der skal huse de voksne psykiatriske patienter.

Derfor er det aftalt, at forskere og administrative medarbejdere i disse enheder kan få deres hverdag på det nye hospital, mens byggeriet af den øvrige del af hospitalet fortsætter. Det forventes, at de kan rykke ind i efteråret 2025. Familier til indlagte børn kan rykke ind i Ronald McDonalds familiehus allerede før sommeren 2025.

Fakta om OHPTs del af byggeriet:

Byggestart: August 2019
Størrelse: 256.000 kvadratmeter
Antal rum: 10.000
Økonomisk ramme: 9,5 mia. kroner

10-årige Mikkel fra Middelfart blandt finalisterne til Danmarks bedste holdkammerat

0

På en mudret fodboldbane ved Hyllehøjskolen i Middelfart, omgivet af regn og rå kammeratlighed, mødte vi 10-årige Mikkel Wiggers. Han spiller amerikansk fodbold for Middelfart Stingers AFC og er en af de tre finalister til prisen som Årets Holdkammerat i Danmark. En hæder, der er en del af Danmarks Idrætsforbunds (DIF) projekt Fremtidens Idræt for Børn og Unge.

Mikkel er stadig ved at forstå omfanget af nomineringen. Da vi spørger, hvordan han fandt ud af det, lyser hans ansigt op i et stort smil:

– Min mor kaldte mig ud i køkkenet og sagde det. Jeg vidste slet ikke, at jeg var meldt til, så jeg tænkte bare: ‘Hvad nu?’ Det var virkelig vildt, fortæller han.

For Mikkel er nomineringen et udtryk for, at det betyder noget, når man hjælper og støtter sine holdkammerater.

– Jeg føler, det er lidt et klap på skulderen for, at man gør noget, som andre sætter pris på. At man hjælper og støtter andre.

En holdkammerat der gør en forskel

Prisen som Årets Holdkammerat gives til de børn og unge, der formår at gøre en særlig forskel på deres hold. For Mikkel handler det om at være der for sine holdkammerater:

– Jeg prøver altid at sige ‘Kom igen!’ og støtter dem, der måske har en dårlig dag. Hvis nogen går lidt for sig selv, spørger jeg, hvad der er galt. Jeg synes selv, det er rart, når nogen lytter til én, når man er træt, forklarer han med en modenhed, der strækker sig langt ud over hans ti år.

Mikkel mindes især en oplevelse fra en camp, hvor hans gode holdånd blev anerkendt, da han blev kåret som bedste holdkammerat:

– Det var dér, jeg tænkte: ‘Måske er jeg faktisk en god holdkammerat.’

En klub der føles som familie

Hos Middelfart Stingers AFC, der holder til på Hyllehøjvej, er sammenhold en grundlæggende del af klubkulturen. Både på micro- og mini-holdene lægger man vægt på, at alle spillere på banen har en vigtig rolle, uanset deres evner eller fysik. Det er en egenskab ved amerikansk fodbold, som klubben mener styrker både det sociale og det sportslige fællesskab.

Mens vi står på sidelinjen og kigger ud på de små linjemænd, der danner en mur for at beskytte quarterbacken, forklarer de, hvordan sporten giver plads til alle. Uanset om man er hurtig, stærk eller taktisk dygtig, er der en vigtig plads på banen, hvor hver spiller bidrager med noget og det skaber et naturligt sammenhold, hvor alle føler sig værdsatte.

– Det bedste ved at være med i Stingers er, at vi er så gode venner. Der er aldrig nogen, der bliver sure. Vi er bare tætte hele tiden, siger Mikkel, og fortæller om det bedste minde han har med klubben:

– Det bedste minde var nok, da vi havde en overnatning på en skole. Vi var der i to dage, spillede, hyggede os, spiste popcorn og så film. Det var sjovt og hyggeligt.

Han fortæller også, hvordan hans far, der selv er træner på holdet, har lært ham vigtigheden af at være en god holdkammerat:

– Min far siger altid, at det er lige meget, hvor god du er til sporten, hvis du ikke er en god holdkammerat. Det nytter ikke noget at være ligeglad med de andre i en holdsport. Man skal hjælpe hinanden.

Nomineret blandt de bedste

Ud af 140 indstillede unge på landsplan er Mikkel én af tre finalister. Prisen uddeles 4. januar 2024 ved det store Sport 2024 i Herning, hvor vinderen modtager 50.000 kroner til en oplevelse for holdet. De to andre finalister, Jana Uqqar fra Kolding Taekwondo Klub og Silas Junker fra HOG Fodbold i Favrskov, er også kendt for deres ekstraordinære holdånd.

– Jeg synes, det er fedt, at klubben får opmærksomhed. Vi er ikke den største klub, så det betyder meget, når nogen lægger mærke til os, siger Mikkel.

Når vi spørger, hvad han vil gøre, hvis han vinder, tøver han ikke:

– Jeg vil sige tak til mine holdkammerater, for det handler ikke kun om mig – det handler om hele holdet. Og så vil jeg bruge nogle af pengene på noget sjovt for holdet, som at køre gokart eller tage til Djurs Sommerland.

På en mudret bane, midt i regn og grin, står den ikke så høje Mikkel og råber opmuntrende til sine holdkammerater. Han fortæller med et smil, hvordan det betyder noget, at nogen lægger mærke til deres indsats:

– Det viser, at selv en lille klub kan være stor som et sammenhold.

Bedre barselsrettigheder for forældre til for tidligt fødte børn

0

Hvert år fødes 115 børn for tidligt i Region Syddanmark, og nu er der hjælp på vej til de forældre, der står i denne sårbare situation. De nuværende regler har betydet, at forældre kunne miste en del af deres barsel på grund af langvarige hospitalsindlæggelser eller hjemmebehandling. Det bliver nu ændret, så barslen kan forlænges uden loft, og hjemmebehandling vil fremover tælle med som grundlag for at forlænge perioden.

Den nuværende ordning har ofte skabt usikkerhed for forældre, som har været nødt til at balancere deres barns behandling med barselsregler, der ikke gav fleksibilitet til familier i særligt udsatte situationer. Med de nye regler får forældre mere tid til at fokusere på deres barns trivsel uden at miste værdifuld tid til behandling og pleje.

For SF har det været et vigtigt punkt under finanslovsforhandlingerne. Ifølge folketingsmedlem Karina Lorentzen har partiet arbejdet målrettet på at få problemet løst:

– Forældre i denne situation skal kunne fokusere på deres barns trivsel uden at bekymre sig om rigide regler. Den ro er helt afgørende, og med finansloven sikrer vi en tryg start for disse familier, siger hun. Lorentzen understreger samtidig, at det har været nødvendigt at handle hurtigt for at kunne hjælpe flest mulige familier.

Sagen har også været drevet frem af et borgerforslag, som har sat fokus på emnet. Pernille Louise Rohrberg Kudsk og Olivia Toftegaard Eriksen, der står bag forslaget, har arbejdet for at skabe opmærksomhed om, hvor belastende de nuværende regler har været for forældre til for tidligt fødte børn.

De nye regler skal fjerne loftet for barselsforlængelse, så forældre ikke længere risikerer at miste en del af deres barsel på grund af langvarige indlæggelser eller valg af hjemmebehandling. Karina Lorentzen kalder det en nødvendighed:

– Det er vildt, at denne mangel på fleksibilitet har eksisteret så længe. Det er familier, der har mest brug for støtte og ro, som er blevet ramt. Derfor er det på høje tid, at vi får gjort op med det.

I 2023 blev der født 615 børn enten ekstremt for tidligt eller meget for tidligt, hvilket betyder før uge 32. Region Syddanmark havde 115 af disse fødsler, mens Region Hovedstaden toppede med 245. De nye regler vil sikre, at forældre til for tidligt fødte i hele landet får den nødvendige støtte og fleksibilitet til at håndtere en udfordrende start på livet med deres børn.

Med ændringen er der taget et vigtigt skridt for at sikre, at forældre i særligt sårbare situationer får en tryg og fleksibel barselsordning, der matcher deres behov.

Højlund sikrer dansk sejr mod Portugal

0
Danmark sikrede sig et godt udgangspunkt i Nations League-kvartfinalen mod Portugal med en 1-0-sejr i Parken. Efter at have domineret størstedelen af kampen, blev...

Elprisen i minus tirsdag eftermiddag

0
Danske elkunder vil i dag opleve usædvanligt lave elpriser, når den rå elpris mellem kl. 12 og 14 falder til under 0 kroner. Ifølge...

Nye navne i udviklingstrupperne

0
Udviklingstrupperne er blevet revideret, og der er kommet nye og spændende navne på både herre- og kvindesiden. Nye og spændende navne har fundet vej til...

Sundhedshuse skal styrke den nære sundhed i Region Syddanmark

0
Formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark Pernelle Jensen (V) ser sundhedsreformen som en naturlig fortsættelse af det arbejde, man allerede...

Politiet måtte trække peberspray ved AC Horsens-Esbjerg fB

0
Det gik hedt for sig, da Esbjerg fredag aften gæstede AC Horsens i NordicBet Ligaen. Kampen var en neglebider for vestjyderne, der var presset...

Mikkel Hansen og Niklas Landin hyldes

0
Et trekløver af dansk herrehåndbolds mest betydningsfulde skikkelser skal fejres i forbindelse med landskampen mod Frankrig. De 5.000 håndboldfans der har fået billetter til den...