ODENSE

-

14:28 - 29. november

Danskerne har kastet sig over opgaven med at måle sne. Det står klart, efter at Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i sidste uge søgte nye snemålere. På blot få timer strømmede der over 850 ansøgninger ind fra sneinteresserede borgere, hvilket tvang DMI til at lukke for tilmeldingerne.

– Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse fra DMI.

Han tilføjer, at interessen samtidig afspejler en stor opbakning til DMIs arbejde.

Hvad laver en snemåler?

Snemålere er borgere, der hjælper DMI med at registrere snedybde og sneudbredelse rundt om i landet. Opgaven kræver ikke andet end en tommestok, tildelt af DMI, og en stabil indsats. Målingerne skal helst foretages før kl. 8 om morgenen og indberettes via mobiltelefon.

Selvom det kan lyde lavpraktisk, er snemålere vigtige for DMIs arbejde. Mikael Scharling forklarer, at manuelle målinger stadig har klare fordele frem for automatiske systemer.

– Automatisk snemålerudstyr er både kostbart og kræver generelt meget service, kalibrering og kvalitetssikring. Derudover skal en snemåler også observere snedækket omkring, hvilket også er svært for en automatisk måler, lyder det fra klimatologen.

De præcise sneobservationer er afgørende for både vejrudsigter og klimaovervågning. Sneens tilstedeværelse påvirker blandt andet luftens temperatur, fordi den reflekterer lys og isolerer jorden. Det kan få nattemperaturen til at falde dramatisk, hvis sneen dækker jorden, forklarer DMI.

En vigtig opgave – og en særlig belønning

For snemålere betyder jobbet ikke kun tidlige morgener i kulden, men også muligheden for at bidrage til forskning og dokumentation. Observationerne kan eksempelvis bruges til at vurdere skader efter biluheld eller faldulykker. Og så er snemålere også afgørende for DMIs vurdering af, om Danmark har haft en landsdækkende hvid jul.

Til gengæld belønnes snemålerne med et symbolsk beløb på cirka 2900 kroner om året – og en tommestok.

Mangel på snemålere blev vendt til stor interesse

Baggrunden for jobopslaget var DMIs behov for flere snemålere i hele landet. Men det problem ser nu ud til at være løst. Ifølge DMI er det typisk kun nødvendigt at måle sne 10 gange om året, og sæsonen varer fra oktober til april.

– Den store interesse viser, at der er en folkelig opbakning bag DMI og de opgaver, vi varetager, og det er vi meget stolte af, udtaler Mikael Scharling.

Selvom DMI hurtigt måtte lukke for ansøgninger, understreger de, at det er positivt med så mange frivillige, der er klar til at hjælpe med at måle sneen i Danmark.

Driftsforstyrrelser på TDC’s mobilnet

Af

-

17:25 - 28. november

Borgere på TDC’s mobilnet kan opleve mistede kald eller opkald uden lyd, når de forsøger at komme i kontakt med sygehuse i Region Syddanmark samt 112. Det skyldes driftsforstyrrelser på TDC’s mobilnet. Hvis det er muligt, bør man forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk.

TDC oplever problemer med mobilnettet. Det kan påvirke borgeres opkald til eksempelvis sygehuse i Region Syddanmark. Der meldes om opkald, der ikke går igennem, og opkald uden lyd.

Borgere opfordres til at forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk end TDC’s. TDC’s mobilnet anvendes også af Telmore og YouSee.

Hvis man har problemer med at ringe op til 112, anbefales det, at man fjerner SIM-kortet og ringer op uden SIM-kort – så vil opkaldet alligevel gå igennem. Hvis dette ikke er muligt, kan man møde op på den nærmeste Fælles Akut Modtagelse, hvis det er et akut behov.

TDC-nedbrud sætter politibiler på gaden

Af

-

16:44 - 28. november

Et nedbrud på TDC’s mobilnet har fået Fyns Politi til at tage utraditionelle midler i brug for at sikre borgernes mulighed for at få hjælp i nødsituationer. Politiet har sendt alle deres patruljevogne på gaden, så borgere i akut behov kan henvende sig direkte til betjentene.

På det sociale medie X oplyser Fyns Politi:

– Der opleves lige nu udfordringer med TDC’s telefonnet. Der arbejdes på sagen. Vi har sendt alle vogne på gaden, så man evt. kan rette henvendelse til dem hvis man har brug for akut hjælp. Du kan også finde en person med anden telefonudbyder og ringe 112.

Alarmcentralen berørt

Nedbruddet har ramt TDC’s mobilkunder og betyder, at det ikke er muligt at ringe til alarmcentralen på 112, medmindre man bruger en telefon fra en anden udbyder. En alternativ løsning er at fjerne simkortet fra sin telefon, da det stadig gør det muligt at ringe til alarmcentralen.

TDC’s kommunikationschef, Lasse Bjerre Sørensen, oplyser til TV 2 News, at der sandsynligvis er tale om en teknisk fejl internt hos TDC og ikke en ekstern påvirkning.

Han forklarer her, at der vil gå et stykke tid endnu, før mobilnettet er oppe igen og understreger, at der endnu ikke er nogen tidshorisont for en løsning.

Mens mobilnettet er nede, melder TDC, at der ikke skulle være problemer med datatrafik. Det betyder, at kunder fortsat kan benytte sig af internettet, hvis de har adgang til Wi-Fi eller lignende.

TDC oplyste omkring kl. 15.30 til TV 2, at arbejdet pågår, men der er stadig ingen præcis tidsramme for, hvornår fejlen er rettet.

Togtrafik og teleselskaber lammet af nedbrud

Af

-

16:02 - 28. november

Danmark står torsdag eftermiddag over for et sjældent dobbelt nedbrud, der både påvirker togtrafikken og landets største teleselskaber. Fejl i Banedanmarks signalsystem og problemer hos TDC-gruppen har skabt omfattende forstyrrelser i hverdagen for mange danskere.

Banedanmark oplyser, at der er fejl på det digitale signalsystem, hvilket har lammet togtrafikken på flere centrale strækninger i Jylland. De berørte strækninger inkluderer:

• Aalborg-Frederikshavn

• Aarhus-Aalborg

• Esbjerg-Holstebro

• Vejle-Struer

• Langå-Struer

• Struer-Thisted

Banedanmark oplyser på det sociale medie X, at togtrafikken er indstillet frem til klokken 18. Passagerer på disse ruter må derfor finde alternative transportmuligheder, mens fejlene udbedres.

Problemer med mobilopkald

Samtidig melder TDC-gruppen, der står bag blandt andet Telmore og YouSee, om tekniske problemer, der påvirker mobilopkald på landsplan. Omfanget af nedbruddet er endnu uklart, men TDC’s kommunikationschef, Lasse Bjerre Sørensen, oplyser til Ekstra Bladet, at selskabet arbejder på højtryk for at finde en løsning.

Dagens dobbelte nedbrud rammer både pendlere og mobilbrugere i hele landet. Hvorvidt problemerne vil få længerevarende konsekvenser, er endnu uvist. Både Banedanmark og TDC har endnu ikke givet en tidshorisont for, hvornår situationen normaliseres.

Sammenlægning af medicinske ambulatorier på Sygehus Lillebælt

Af

-

14:41 - 27. november

Mandagens regionsrådsmøde i Region Syddanmark indeholdt en beslutning om fremtidens struktur for Sygehus Lillebælt. Forslaget om at sammenlægge flere medicinske ambulatorier på Sygehuset blev diskuteret og godkendt af flertallet af medlemmerne. Enhedslisten var dog den eneste part, der stemte imod indstillingen, mens resten af rådet gav deres opbakning til ændringen, som træder i kraft den 1. januar 2025.

Forslaget om sammenlægningen af de medicinske ambulatorier på Sygehus Lillebælt stammer fra positive erfaringer med den midlertidige sammenlægning af Lungeambulatoriet på Vejle Sygehus, som blev gennemført i 2023. Den fysiske sammenlægning af lungeambulatoriet har ifølge ledelsen resulteret i forbedringer, såsom øget fleksibilitet og reduktion af patientaflysninger, hvilket gør det muligt for hospitalet at håndtere personalefravær bedre og skabe en mere sammenhængende faglig udvikling.

Derfor foreslås det nu at udvide denne model til også at omfatte to andre ambulatorier inden for de internmedicinske specialer: Diabetes og Hormonsygdomme samt Gigtsygdomme. Ambitionerne er at skabe et robust system, som kan håndtere fremtidens udfordringer i et sundhedsvæsen med en voksende befolkning og et stigende antal patienter, som lider af kroniske sygdomme som diabetes og gigtsygdomme.

Fordele ved sammenlægningen

Mette With Hagensen (Socialdemokratiet) understregede i sin tale, at formålet med sammenlægningen er at udnytte synergi-effekter, som kan bidrage til både et mere fleksibelt og effektivt ambulatorium.

– Vi skal tage stilling til forslaget om at lægge de tre medicinske ambulatorier på Sygehus Lillebælt sammen. Ønsket fra sygehuset er, at sammenlægningen sker med virkning fra 1. januar 2025, sagde hun.

Hagensen pegede på de positive resultater fra den midlertidige sammenlægning af lungeambulatorierne, som har vist sig at være en succes, blandt andet med færre aflysninger og større fleksibilitet i håndteringen af patienterne.

Sundhedsudvalget mener, at sammenlægningen vil føre til flere fordele, såsom kortere ventetider, færre aflysninger og et højt fagligt niveau. Sygehuset vurderer, at der også vil være større mulighed for at udnytte ressourcer bedre og frigive personale til nye opgaver.

– Med sammenlægningen vil der blive større mulighed for at kunne frigive ressourcer til arbejdet med den kommende sundhedsstrukturreform og til en styrkelse af flere udgående tilbud fra medicinsk afdeling, eksempelvis til de mere sårbare borgere, forklarede Hagensen.

Udfordringer og bekymringer

På trods af de lovende resultater har sammenlægningen også affødt en række bekymringer, som ikke kun handler om økonomi og logistik. Enhedslisten har været tydelige i deres kritik og fremhævede især transportproblematikken for patienterne. I følge Enhedslisten kan den ekstra transporttid, som ca. 4.000 patienter vil opleve, få alvorlige konsekvenser for nogle patienter.

– Den ekstra transport har også betydning for vores brug og vores udgifter til f.eks. flekstransport. Og det har nok heller ikke nogen positiv indvirkning på klimaet, sagde Lars Mogensen fra Enhedslisten.

Denne bekymring er ikke ubegrundet, da flere patienter kan få længere transportafstand til deres behandling. Det kan især være et problem for ældre og sårbare patienter, som i forvejen har svært ved at komme til aftaler. Mogensen nævnte, at det er vanskeligt at forudsige, om den længere transport vil få konsekvenser for, om patienterne møder op til deres behandling i tide.

– Vi anerkender, at der er nogle rationaliseringsgevinster, men vi er bekymrede for, hvordan de ændrede transportforhold vil påvirke patienter, sagde han.

Personalets bekymringer

En anden væsentlig del af kritikken kommer fra de berørte medarbejdere. Ifølge Sundhedsudvalget har der været bekymringer blandt personalet omkring arbejdsforholdene og de fysiske rammer ved sammenlægningen. Flere medarbejdere har udtrykt bekymring for de personlige konsekvenser, som en flytning af arbejdsplads vil medføre, og nogle har påpeget, at de nye fysiske rammer kan blive en udfordring. De yngre læger i afdelingerne har også påpeget, at de fremtidige uddannelsesforløb kan blive påvirket.

Annette Blynel (SF) pegede på vigtigheden af at adressere personalets bekymringer:

– Der er også udsigt til en bedre generel ressourceudnyttelse, hvilket kan afhjælpe ventelister. Men vi skal ikke overse de problemer, som flytning af arbejdspladserAne kan skabe for medarbejderne, sagde Anette Blynel.

Blynel understregede også, at det er vigtigt, at der tages højde for medarbejdernes bekymringer i den videre implementering af ændringerne.

Selvom der er bekymringer omkring transport og arbejdsforhold, er der også positive forventninger til, hvordan sammenlægningen vil påvirke patienternes oplevelse af behandlingerne. Ifølge Hagensen er der allerede erfaringer fra andre afdelinger, hvor en sammenlægning af ambulatorier har medført bedre ressourceudnyttelse og mere sammenhængende patientforløb.

– Patienterne vil opleve et mere fleksibelt forløb, kortere ventetider og færre aflysninger, sagde hun og fremhævede, at der vil blive mulighed for at tilbyde bedre udgående funktioner, som kan nå ud til de patienter, der er mest sårbare.

SF stemmer for, men med forbehold

SF’s Annette Blynel afsluttede sin tale med at understrege, at hendes parti ikke er imod sammenlægningen, men at der er behov for en grundigere planlægning, især i forhold til transportproblematikken.

– Vi stemmer for dagsordenen, da vi håber, at det kan afhjælpe kapacitetsproblemerne og give bedre patientbehandling, sagde Blynel, men hun fremhævede samtidig vigtigheden af, at de udfordringer, som har været nævnt af personalet og patienterne, bliver adresseret ordentligt.

Enhedslisten stemmer imod

Afslutningsvis blev det klart, at Enhedslisten stemte imod forslaget. De understregede, at de ikke kunne støtte en plan, der medfører øget transporttid for tusindvis af patienter, især i lyset af den demografiske udvikling, hvor flere vil lide af kroniske sygdomme som diabetes og gigtsygdomme.

– Nærhed betyder noget, og vi mener, at det er vigtigt at prioritere patienternes transporttid og tilgængelighed, når vi træffer beslutninger om sundhedsvæsnet, sagde Lars Mogensen.

Sammenlægningen af de tre medicinske ambulatorier på Sygehus Lillebælt er et skridt mod en mere effektiv og sammenhængende struktur i behandlingen af kroniske sygdomme. På den ene side er der store forventninger om, at patientforløbene vil blive kortere og mere fleksible, samtidig med at sygehuset får bedre udnyttelse af sine ressourcer.

På den anden side er der vigtige bekymringer om, hvordan ændringerne vil påvirke patienter, især dem med længere transportafstande, samt personalets arbejdsforhold. Dette er en sag, der kræver løbende opmærksomhed og tilpasning, så de positive resultater kan realiseres, uden at de negative konsekvenser overses.

Pensionister kan glæde sig til større udbetalinger i 2025

Af

-

13:01 - 27. november

Danske pensionister får en økonomisk håndsrækning i 2025. En kombination af højere folkepension, stigende udbetalinger fra markedsrente og en forhøjet ældrecheck betyder, at mange kan se frem til flere penge på kontoen.

Det skriver Ekstra Bladet om onsdag.

Ifølge Danica Pension kan pensionister med markedsrente forvente en stigning på op til syv procent i deres udbetalinger næste år. Det svarer til, at en person, der i dag modtager 100.000 kroner årligt, vil få 107.000 kroner før skat i 2025.

– Mange pensionister kommer til at opleve en markant stigning i deres privatøkonomi næste år. Det er det seneste års gode afkast, der nu for alvor slår igennem i udbetalingerne, siger cheføkonom Mads Moberg Reumert fra Danica Pension til Ekstra Bladet.

Folkepensionen stiger mest i 15 år

Ud over stigningen i markedsrente bliver folkepensionen hævet med 3,9 procent, hvilket er den største stigning i 15 år. Det skyldes de generelle lønstigninger på arbejdsmarkedet, som regulerer pensionen. Enlige folkepensionister kan derfor se frem til en samlet stigning i deres folkepensionsydelser på op til 7.000 kroner næste år.

Ældrechecken får et historisk løft

Den skattepligtige ældrecheck, som gives til pensionister med lav indkomst og begrænset formue, bliver også hævet. I 2025 vil den maksimale ældrecheck stige fra 19.900 kroner til 25.700 kroner – en stigning på hele 5.800 kroner, hvilket er det højeste løft i mere end et årti. Cirka 300.000 pensionister forventes at modtage den forhøjede ældrecheck.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har udtalt, at ændringen er målrettet de pensionister, der har mindst.

– Jeg er stolt over, at vi med vedtagelsen sikrer de pensionister, der har mindst, en mærkbar forbedring af deres økonomi. Forhøjelsen kan forhåbentlig gøre hverdagen lidt nemmere, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Hold øje med forskudsopgørelsen

Mads Moberg Reumert opfordrer afslutningsvis, i Ekstra Bladet, pensionister til at tjekke deres forskudsopgørelse og tage højde for de forhøjede udbetalinger næste år.

– Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan den stigende ydelse kan påvirke skatten og modregningen i folkepensionen, forklarer han.

Borgerforslag om forbud mod sociale medier for unge under 18 år skal behandles i Folketinget

Af

-

10:37 - 27. november

Et borgerforslag, der foreslår et forbud mod sociale medier som TikTok, Snapchat og Instagram for børn og unge under 18 år, har nu opnået de nødvendige 50.000 underskrifter, hvilket betyder, at Folketinget skal tage stilling til forslaget.

Onsdag formiddag er støttetallet steget til 52.850.

Forslaget sigter mod at beskytte børn og unge mod, hvad forslagsstillerne kalder “skadelige, vanedannende digitale stimulanser.” Konkret ønsker de, at sociale medieplatforme, der anvender personaliserede algoritmer til at fastholde brugere, skal underlægges samme restriktioner som andre vanedannende produkter såsom tobak og alkohol.

Digitaliseringsminister: Sociale medier fylder for meget

Digitaliseringsminister Caroline Stage (M) roser initiativet for at rejse en vigtig debat. Til DR udtaler hun:

– Vi er kommet for sent i gang, og vi har været for naive omkring, at skærmen ikke kun er til for det gode, men også kan have trivselsmæssige effekter for børn og unge.

Ministeren erkender dog, at et totalforbud næppe er muligt inden for EU’s rammer. Hun påpeger, at Danmark allerede har forsøgt at indføre en aldersgrænse uden held, men lover at presse på for flere reguleringer, der kan dæmme op for de sociale mediers indflydelse.

– Jeg kommer til at presse citronen, så meget som jeg kan inden for de lovgivningsmæssige rammer, der er, tilføjer hun.

Forslaget og dets alternativer

Ifølge borgerforslaget bør Folketinget overveje at sidestille sociale medier med gambling og indføre restriktioner, der blandt andet kunne indebære:

Begrænsninger i daglig brugstid.
Forbud mod personaliseret markedsføring rettet mod børn og unge.
Skærpede regler for dataindsamling fra mindreårige.

Forslaget lægger vægt på, at sociale medier anvender psykologiske mekanismer, som skaber afhængighed hos unge brugere. Ifølge forslagsstillerne er det på tide, at Danmark tager et opgør med tech-giganternes strategier og beskytter børn og unge mod de, ifølge dem, negative konsekvenser.

Stor opbakning, men skepsis om aldersgrænsen

Flere politikere bakker op om intentionen bag forslaget, men enkelte stiller spørgsmålstegn ved, om en aldersgrænse på 18 år er realistisk.

Birgitte Vind, digitaliseringsordfører for Socialdemokratiet, udtaler også til DR:

– Vi er klar til at gå meget, meget langt for at beskytte børn og unge på nettet.

Imens påpeger Liberal Alliances digitaliseringsordfører Alexander Ryle, at sociale medier også har positive sider, og at fokus i højere grad bør være på opdragelse og oplysning frem for forbud.

Ifølge ministeren skal kampen også tages i EU, hvor der arbejdes på bedre aldersverificering og beskyttelse mod afhængighedsskabende design. Flere eksperter, herunder tidligere EU-kommissær Margrethe Vestager, mener, at en fælles europæisk indsats er vejen frem for at regulere tech-giganterne.

Forslaget er nu overladt til Folketinget, hvor det skal behandles som en del af den politiske dagsorden om børn og unges trivsel i en digital tidsalder.

Danske læger foreslår stop for nattesalg af alkohol

Af

-

08:47 - 27. november

Lægeforeningen foreslår et forbud mod salg af alkohol fra kiosker og tankstationer mellem klokken 22 og 08 for at dæmme op for Danmarks udbredte alkoholkultur. Det fremgår af ni konkrete forslag, som foreningen har sendt til Folketingets Sundhedsudvalg.

I et interview med Berlingske understreger formanden for Lægeforeningen, Camilla Rathcke, et behov for handling:

– Når vi blandt andet ønsker et stop for salg til alle i aften- og nattetimerne, er det også for at forhindre, at en igangværende rus udvikler sig til en endnu større rus, som potentielt kan føre til ulykker og voldsepisoder, siger hun.

Ifølge Lægeforeningen er samværet blandt både børn, unge og voksne “for ofte centreret om en fuldskabskultur”, som formanden betegner som “kammet over”.

Forslag til en sundere alkoholkultur

De ni forslag fra Lægeforeningen er fremsendt med det formål at inspirere politikerne til at skabe en sundere alkoholkultur i Danmark. Blandt forslagene er:

At gemme spiritus væk i butikkerne.
At indføre minimumpriser på alkohol.
At hæve aldersgrænsen for salg af alle typer alkohol til 18 år.
At stoppe markedsføringen af alkohol.

Derudover opfordrer foreningen til at etablere alkoholfrie fællesskaber i grundskoler og på ungdomsuddannelser.

Lægeforeningen henviser til tal fra Sundhedsstyrelsen, som viser, at danske unge er blandt dem, der drikker mest i Europa. Rathcke påpeger i den sammenhæng, at selv mindre ændringer kan få en større effekt. Som eksempel fremhæver hun, hvordan hævningen af aldersgrænsen for køb af alkohol i 2004 næsten halverede antallet af 15-årige, der købte alkohol.

Politisk opbakning er usikker

Mens Lægeforeningen håber på politisk handling, er udsigterne til nye tiltag usikre. Socialdemokratiets forebyggelsesordfører, Matilde Powers, siger til Berlingske, at regeringen ikke forventer yderligere tiltag mod børn og unges alkoholforbrug i denne valgperiode.

Sidste år blev der indgået en politisk aftale, som øgede kontrollen og indførte hårdere straffe ved ulovligt salg af alkohol til børn og unge. Fra 1. oktober i år blev det desuden et krav at bruge MitID, pas eller kørekort ved køb af alkohol online.

Camilla Rathcke understreger dog, at der stadig er et stort behov for en langsigtet indsats mod den danske drukkultur, som hun mener har taget overhånd.

Vandpriserne kommer til at stige

Af

-

17:55 - 26. november