10 C
Copenhagen
fredag 7. november 2025

Hjertet bankede i Bøgeskovhallen tirsdag – og Alma løb med det

0

SPORT. Det var tirsdag aften, og herreholdet fra TGI Håndbold gjorde klar til semifinalen i Regions Cup mod TPI Odense. Musikken fyldte Bøgeskovhallen, lyset var dæmpet, og tribunerne begyndte stille og roligt at fyldes med forventningsfulde tilskuere. Spændingen hang lidt i luften, især for spillerne, der varmede op til den vigtige kamp.

Men for Alma Baggesgaard, en af klubbens yngre spillere, var spændingen knyttet til noget helt andet. For første gang nogensinde skulle hun nemlig være med til at løbe ind på banen sammen med klubbens seniorspillere. Hun stod klar med hjertet bankende lidt hurtigere end normalt og ventede utålmodigt på, at øjeblikket skulle komme.

– Jeg glæder mig allermest til at lave indløb, lød det spændt fra Alma få minutter før kampstart.

Alma spiller selv på klubbens U9-hold, og da hun blev spurgt, hvad der egentlig gør det sjovt at gå til håndbold i Trelde, behøvede hun ikke tænke sig længe om:

– Vennerne. Altså, det er også rigtig hyggeligt at spille håndbold, grinte hun.

Derfor passede det også perfekt for Alma, at hyggen og tid med holdkammeraterne var i fokus tirsdag aften. Klubben havde nemlig gjort noget ekstra ud af kampen, så børnespillerne fik en oplevelse, der var helt deres egen. Alma var tydeligt stolt over at være med, og så var hun sikker på, at hjemmeholdet ville vinde:

– Jeg tror, Trelde vinder, sagde hun overbevisende.

En aften, der kan blive til en tradition

Almas mor, Jennie Baggesgaard, har selv været en aktiv del af håndboldlivet i Trelde gennem mange år, først som spiller, senere som formand, og nu som både træner og holdleder for U9-pigerne. Derfor var aftenen i Bøgeskovhallen mindst lige så speciel for hende som for datteren.

Jennie fortalte smilende, hvor stor en oplevelse det var for især de yngste spillere at være med til sådan et arrangement, og hvordan aftenen sikkert ville blive husket længe.

– Det er jo første gang, vi prøver sådan et stort indløb med børnene, og de har virkelig glædet sig. Jeg tror, det bliver en fest, som de yngste spillere kommer til at huske. Måske kan det endda blive en tradition fremover, sagde hun forventningsfuldt.

Samtidig oplever Jennie, at opbakningen til klubben rækker langt ud over banen og spillerne. Hele lokalsamfundet omkring Trelde bakker nemlig op, og især forældrene spiller ifølge hende en afgørende rolle i at skabe den gode stemning og de gode rammer omkring klubben.

– Vi har virkelig stor opbakning til børneholdene herude. Vi er en stor flok, og forældrene er altid gode til at møde op og støtte børnene, både når der er træning, kamp og sociale arrangementer, fortæller hun.

Netop den stærke opbakning er med til at understøtte det sociale liv og den hygge, som fylder så meget i TGI Håndbold. Jennie understregede derfor også, at klubben gør en ekstra indsats for, at både børn og forældre føler sig hjemme. Med hendes ord, handler det om at skabe rum for de små, uformelle stunder, som for eksempel dem, man oplever ved sæsonstart, hvor alle kan være med.

– Vi åbner altid sæsonen med et åbent arrangement, hvor alle er velkomne, uanset om man allerede spiller håndbold eller ej. Så spiller vi lidt bold og hygger med pizza, helt uforpligtende. Og i løbet af sæsonen arrangerer vi jævnligt sociale aktiviteter, hvor vi spiser morgenmad eller pizza sammen før kampene. Vi går virkelig op i at skabe et godt fællesskab herude, forklarer Jennie.

En klub, der drømmer om vækst

Selvom TGI Håndbold lige nu er Fredericias mindste klub, mangler man hverken ambitioner eller drømme. Tværtimod håber klubben ifølge Jennie at blive større og få flere medlemmer – både børn og voksne.

– Vi kunne rigtig godt tænke os at få nogle flere herud. Det er vi jo altid interesserede i som klub, siger hun.

Jennie tror derfor også, at netop arrangementer som semifinalen, hvor tribunerne var fyldte og børnene begejstrede, er helt afgørende. Det skaber positiv opmærksomhed omkring klubben og viser omverdenen, hvad TGI Håndbold kan tilbyde.

– Det er da stort. Jeg er sikker på, at sådan en aften kan trække noget opmærksomhed herud – både fra spillere til herreholdet, men selvfølgelig også fra børn og deres familier. Vi håber jo altid, at der kommer nogle flere til. Og vi ligger jo ikke så langt fra Fredericia, så det kunne være oplagt at tage herud og spille håndbold, lyder det opfordrende fra Jennie.

En aften, der tænder håndbolddrømme

Selvom semifinalen ikke endte med sejr til TGI Håndbold, føltes aftenen alligevel som en sejr for klubbens yngste medlemmer. For Alma og de andre børn handlede det nemlig slet ikke om resultatet på måltavlen, men om at mærke suset, da de løb ind på banen, og om at opleve fællesskabet helt tæt på.

Og da Alma bagefter blev spurgt, om hun også vil spille håndbold, når hun bliver voksen, var hun ikke et sekund i tvivl:

– Ja!

Livsfarlig uopmærksomhed: Ny kampagne skal stoppe ulykker med varebiler

0

TRAFIK. Tusindvis af håndværkere og chauffører kører hver dag ud på de danske veje i varevogne, og ofte sker der ting bag rattet, der fjerner deres fokus fra trafikken. Det har alvorlige konsekvenser, viser tal fra Vejdirektoratet. Uopmærksomhed er årsag til hele seks ud af ti dødsulykker, og her spiller varebiler ofte en central rolle.

Derfor lancerer Rådet for Sikker Trafik og forsikringsselskabet Alm. Brand nu en landsdækkende kampagne, som skal få flere chauffører af varebiler til at rette opmærksomheden tilbage på vejen.

– Uopmærksomhed og manglende orienteringer i trafikken er desværre skyld i alt for mange ulykker med erhvervskøretøjer. Vores skadestal viser, at varevogne tegner sig for tre ud af fire skader blandt vores erhvervskunder, og håndværkere er involveret i næsten halvdelen af hændelserne, siger Lone Kyhl Hendriksen, koncerndirektør for Erhverv i Alm. Brand Group.

Hun håber, at kampagnen kan være med til at forebygge og reducere antallet af ulykker.

Uro bag rattet giver risiko på vejene

Ifølge en ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension, der har spurgt 1.002 chauffører af varevogne, er uopmærksomhed stadig et stort problem. 17 procent af chaufførerne indrømmer, at de ofte eller en gang imellem bruger deres håndholdte mobiltelefon, mens de kører. Hele 35 procent taster ofte eller en gang imellem på GPS’en under kørslen, og 15 procent læser arbejdspapirer bag rattet.

Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik, understreger, at det er afgørende at ændre den kultur, hvor chauffører laver alt muligt andet end at holde øjnene på vejen:

– Hvis en varevogn rammer en almindelig bilist, cyklist eller fodgænger, så skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor voldsomme skaderne kan blive. Det er problematiske arbejdsvilkår, hvis man har så travlt eller er så presset, at man er nødt til at bruge køreturen til alt muligt andet end at komme fra A til B, når man kører varebil. Det er vigtigt, at den enkelte chauffør har fokus på det, og at virksomheden skaber rammer, der gør arbejdsdagen sikker – også bag rattet.

Virksomheder skal tage ansvar

Med den nye kampagne opfordrer Rådet for Sikker Trafik virksomheder til at skabe en klar politik for sikker adfærd i trafikken. Det er også virksomhedernes ansvar at sikre, at deres ansatte kører sikkert, mener Michael Svane, formand for Rådet for Sikker Trafik.

– Virksomhederne har et stort ansvar, når det kommer til forebyggelse af ulykker. Derfor er det positivt, at vi med det nye samarbejde med Alm. Brand kan sætte fornyet fokus på ledelsens ansvar for en sikker trafikkultur, når medarbejderne er på farten. Den gode adfærd i trafikken fremmes, når ledelsen sammen med medarbejderne tager ansvar for, at medarbejderne, der har vejene som deres arbejdsplads, kender virksomhedens politik for trafiksikkerhed, udtaler han.

Som en hjælp til virksomhederne har Rådet for Sikker Trafik og Alm. Brand derfor udarbejdet en såkaldt ”Kør Sikkert-guide”, som virksomheder kan anvende for at forbedre sikkerheden for ansatte, der kører i arbejdstiden. Guiden indeholder konkrete anbefalinger og råd til at minimere ulykker, der skyldes uopmærksomhed i trafikken.

Kampagnen starter i dag, den 7. april, og vil blive synlig på Rådet for Sikker Trafiks sociale medier, YouTube, Ekstra Bladet samt en række håndværkermedier.

Forfatterfest: Nu deles bibliotekernes 209 millioner kroner ud

0

KULTUR. Flere end 10.000 danske forfattere, oversættere, illustratorer og komponister fik mandag morgen en glædelig overraskelse, da årets bibliotekspenge tikkede ind på kontoen. I alt blev 209 millioner kroner fordelt af Slots- og Kulturstyrelsen, og det er igen de store navne, der tager de største beløb med hjem.

I gennemsnit modtager hver af de 10.226 personer 20.432 kroner, mens topscoreren kan glæde sig over hele 731.955 kroner. I år ligger forfatter Kim Fupz Aakeson helt i top, efterfulgt af navne som Bjarne Reuter og Kenneth Bøgh Andersen.

Pengene bliver fordelt på baggrund af, hvor ofte forfatteres værker bliver lånt ud på landets biblioteker, digitale tjenester og folkeskolernes pædagogiske læringscentre.

Det er andet år i træk, at Slots- og Kulturstyrelsen bruger en dynamisk model til at fordele pengene mellem fysiske og digitale udlån. Fordelingen er stabil, og i år gik 21,5 procent af pengene til digitale bøger, mens resten gik til fysiske udlån.

– Ud af de 10.226 modtagere i 2025 får 6.460 personer midler for e-bøger og netlydbøger. Det svarer til 63 procent af alle modtagere, oplyser Slots- og Kulturstyrelsen.

Ser man nærmere på tallene, får forfattere gennemsnitligt 16.034 kroner for fysiske bøger og 6.961 kroner for digitale bøger.

Krimiforfattere dominerer digitalt

Mens de kendte børnebogsforfattere ofte topper listen for de fysiske bøger, er det især krimigenren, som dominerer blandt modtagere af bibliotekspenge for digitale udlån. Her indtager Maria Helleberg førstepladsen, efterfulgt af krimiforfatterne Inger Gammelgaard Madsen og Michael Katz Krefeld.

Listen viser tydeligt, at danske læsere er vilde med spændingsfyldte historier, når det kommer til e-bøger og lydbøger. Også etablerede krimiforfattere som Leif Davidsen, Anna Grue og Elsebeth Egholm finder vej til den digitale top 10-liste.

Fakta om bibliotekspengene

Bibliotekspenge udbetales én gang årligt, baseret på udlånstal fra både fysiske og digitale bøger. Fra 2018 til 2023 var fordelingen mellem fysiske og digitale bøger fastlagt på forhånd, men siden 2024 er fordelingen blevet dynamisk og afhænger af det konkrete forhold mellem digitale og fysiske udlån.

I 2025 er der afsat i alt 208,9 millioner kroner til bibliotekspenge specifikt til bøger. Beløbet er til rådighed fra i dag, den 7. april 2025.

Man kan se hele listen over modtagere af bibliotekspenge hos Slots- og Kulturstyrelsen.

Aarsleff Rail skal fortsat holde danske stationer i topform

0

BUSINESS. DSB’s stationer landet over vil også i de kommende to år blive vedligeholdt af Aarsleff Rail. De seneste fem års tætte samarbejde mellem DSB og Aarsleff Rail forlænges således yderligere med en to-årig facility management-kontrakt.

Aarsleff Rail har ansvaret for vedligeholdelsen af bygninger, perroner og tekniske installationer på mere end 400 stationer i Danmark. Opgaverne spænder vidt – fra udskiftning af belysning, så energiforbrug og lysniveau lever op til moderne standarder, til reparationer efter hærværk samt sikring af velfungerende billetautomater.

– Facility management-kontrakter er et godt supplement til vores mere projekttunge forretning, og vi glæder os over, at vi kan fortsætte det gode samarbejde med DSB. Vores opgaver er meget varierende lige fra vedligehold af elektriske anlæg til skadedyrsbekæmpelse og døgnbemanding af overvågningscentralen. For os handler det om at levere en god og hurtig service til DSB og passagererne, uanset hvor i Danmark stationen ligger, siger afdelingsdirektør Thomas Kristensen fra Aarsleff Rail.

Fra billetautomater til belysning

I dag beskæftiger Aarsleff Rail sammen med søsterselskabet Wicotec Kirkebjerg cirka 50 teknikere med baggrund som blandt andet elektrikere og VVS-teknikere. Samtidig er der ansat specialuddannede medarbejdere, der kan løse mere specifikke opgaver, eksempelvis relateret til DSB’s billetautomater og overvågningssystemer. Hertil kommer 25 administrative medarbejdere, der skal sikre, at henvendelser fra passagerer bliver håndteret hurtigt.

– Vores dygtige medarbejdere fungerer i flere funktioner som DSB’s repræsentanter over for de togrejsende, og de forstår vigtigheden af at levere god og personlig service. Derudover har vi en stor og dedikeret organisation fordelt over hele landet, så vi har gode forudsætninger for at servicere DSB’s bygnings- og anlægsmasse på en professionel måde og udnytte vores stærke kompetencer inden for tekniske installationer, digitalisering, jernbanesikkerhed og styring, siger Thomas Kristensen.

Trygge stationer giver gode rejser

Hos DSB er man glade for, at samarbejdet med Aarsleff Rail fortsætter. Ifølge Lars Gøtke, direktør i DSB Ejendomme, understøtter samarbejdet det løfte, DSB giver sine kunder om en tryg og behagelig rejseoplevelse.

– DSB’s løfte til kunderne er, at de skal have en tryg rejse. Tryghed kræver blandt andet, at perronerne fremstår rene og imødekommende, og at lyset på stationen fungerer. Med denne forlængelse kan vi fortsætte arbejdet med at forbedre vores stationer og sikre, at de lever op til de høje standarder, vi har sat, siger Lars Gøtke.

Billigere biler? Handelskrigen siger nej

0

BUSINESS. En mulig handelskrig mellem store økonomier i verden vækker bekymring, men håbet om lavere bilpriser i Danmark er ikke realistisk. Det fastslår brancheorganisationen Mobility Denmark, der repræsenterer den danske bilbranche.

De globale spændinger, der lige nu rammer verdensmarkedet, betyder nemlig ikke, at danske forbrugere kan se frem til billigere biler. Tværtimod kan den verserende konflikt føre til yderligere forstyrrelser af de globale forsyningskæder og dermed højere priser på biler herhjemme.

– Selvom verdens bileksport til USA forventes at aftage, vil bilerne ikke nødvendigvis finde til Europa med lavere priser for danske bilkøbere. Bilerne er ikke altid kompatible med vores behov og reguleringer, og bilerne er ikke elbiler, hvilket betyder, at de ikke passer ind i de politiske incitamenter og forbrugernes præferencer herhjemme, siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.

Han forklarer, at mange af de bilmodeller, som i øjeblikket eksporteres til USA, ikke nødvendigvis er egnede til det europæiske – og dermed heller ikke det danske – marked. Herhjemme er der en klar præference for elbiler, og mange modeller fra det amerikanske marked opfylder hverken tekniske krav eller danske forbrugeres ønsker.

Stigende risiko for dyrere biler i Danmark

Situationen omkring handelskrigen er fortsat uforudsigelig, men risikoen for forstyrrelser og højere omkostninger i bilproduktionen stiger, jo mere konflikten eskalerer. Og det kan hurtigt mærkes i Danmark, understreger Mads Rørvig.

– Hvis komponenter og råvarer bliver dyrere eller sværere at få fat i, bliver bilproduktionen også dyrere. Det er en reel risiko, vi skal tage alvorligt. I Danmark mærker vi allerede konsekvenserne, når der er pres på logistik og leverancer – og en global handelskrig vil kun forstærke det, siger han.

Region Syddanmark viser flotte takter i kræftbehandlingen

0

REGIONEN. Når man får konstateret kræft, er det afgørende for både patient og pårørende, at der ikke går unødig tid, før behandlingen sættes i gang. Netop derfor vækker det glæde hos Region Syddanmark, at man nu kan præsentere flotte resultater på kræftområdet.

I 4. kvartal af 2024 nåede regionen en målopfyldelse på 83 procent for kræftpakkerne, hvilket ligger betydeligt over landsgennemsnittet på 79 procent. Målopfyldelsen dækker over, hvor mange af regionens kræftforløb der har været inden for de fastsatte standardtider – det vil sige den samlede tid fra patientens udredning starter, til behandlingen påbegyndes.

Mette With Hagensen (S), formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark, er begejstret over udviklingen:

– Kræft rammer patienter og pårørende hårdt. Derfor er jeg virkelig glad for, at vores region er lykkedes med flotte resultater for 4. kvartal 2024. Det kan vi kun takke vores dygtige og dedikerede medarbejdere for er lykkedes.

Få fejl trods tusindvis af behandlinger

Det er ikke alene målopfyldelsen, der ser positiv ud. Også når det gælder overholdelse af de maksimale ventetider – de tidsfrister, patienter lovmæssigt har krav på – viser regionens tal solide resultater. I 4. kvartal 2024 omfattede dette 15.149 forløb, hvoraf næsten 95 procent blev gennemført inden for tidsfristen.

Blot omkring fem procent af forløbene overskred tidsfristen, typisk på grund af patienternes eget ønske eller helbredsmæssige årsager. I seks tilfælde, hvad der svarer til 0,04 procent af samtlige forløb, skyldtes overskridelsen menneskelige fejl.

– Jeg glæder mig over, at tidsfristen overholdes i langt de fleste tilfælde. Vi stræber altid efter, at alle patienter kan komme til så hurtigt som muligt. Så jeg er tilfreds med, at det kun er i meget få tilfælde, at reglerne ikke er overholdt. I så store organisationer som vores sygehuse vil man naturligvis aldrig helt kunne undgå menneskelige fejl, og jeg ved, at medarbejderne knokler hårdt for at opretholde dette rigtig flotte niveau og sikre patienternes rettigheder samt lære af fejlene, siger Mette With Hagensen.

Ny overvågning har skabt forbedringer

Region Syddanmark har tidligere været udfordret på kræftområdet med længere ventetider. Det medførte, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i marts 2023 iværksatte planen ”Genopretning af kræftområdet”, som blandt andet krævede øget monitorering og overvågning af ventetider.

Efter Rigsrevisionens efterfølgende undersøgelse af regionernes overskridelser har Region Syddanmark implementeret et nyt system til registrering af ventetiderne. Dette har betydet en systematisk forbedring, der tydeligt afspejles i de seneste positive resultater.

– Jeg må bare sende en kæmpestor ros til medarbejderne på sygehusene, som har arbejdet seriøst med en styrket indsats på det her område. Det giver tryghed og ro i maven for både patienter og pårørende, at de kommer rettidigt til udredning og behandling. Vi var allerede i gang med at rette op, inden Rigsrevisionens kritik kom, og vi knokler videre for at nedbringe de heldigvis få overskridelser, afslutter Mette With Hagensen.

Bosætningskonsulent med kultur i blodet: »Fredericia er noget særligt«

0

BOSÆTNING. Business Fredericia har fået en ny konsulent på holdet. 48-årige Iben Bonne Jensen er netop startet som bosætningskonsulent, og hendes opgave bliver at få endnu flere til at flytte til Fredericia – især dem, der allerede arbejder i byen, men endnu ikke bor her.

»Jeg har en baggrund i salg oprindeligt, faktisk her fra Fredericia, hvor jeg er uddannet i Chili Børnetøj,« fortæller Iben Bonne Jensen, der efterføgende læste statskundskab og siden har arbejdet som virksomhedskonsulent.

Privat er hun et kendt ansigt i Fredericias kulturliv efter ti år som sanger i Barock. Hun synger stadig – primært gospel – og betegner sig selv som et udpræget havemenneske.

»Jeg elsker at gå i haven. Vi har lige overtaget et hus, og vi er i gang med et større renoveringsprojekt, så 2025 er allerede i den grad i gang for mig med både nyt job og nyt hus,« siger hun med et smil.

En by med kant

Den nye bosætningskonsulent vil i sin rolle være opsøgende over for byens virksomheder, og formålet er klart:

»Vi har rigtig mange medarbejdere, der pendler til Fredericia hver dag. Det er jo mennesker, som allerede ville være hjemme, hvis de boede her. Så dem skal vi naturligvis have en snak med,« siger Iben Bonne Jensen.

Hun forklarer, at Fredericia har et stort potentiale i bosætningsarbejdet:

»Der er ikke ret mange byer, hvor du kan stå på Rådhuspladsen og kigge den ene vej op mod en badestrand med blåt flag, en anden vej ned mod Kanalbyen og havnefronten, op på voldene eller lige ned til banegården. Det er ret unikt.«

Hun peger også på, at Fredericia er en by med kant – og det skal dyrkes.

»Byens kant er dens charme, og det skal vi turde dyrke noget mere. Det er også derfor, vi har et fantastisk kulturliv,« siger hun.

Virksomhederne skal bare ringe

Hun er allerede blevet taget godt imod af både sine nye kolleger og resten af byen.

»Jeg oplever en meget positiv energi omkring bosætning. Vi havde et seminar allerede på min anden arbejdsdag med erhvervslivet og kommunen, hvor man virkelig kunne mærke, at der er vilje til at løfte i flok,« fortæller hun.

Planen er klar. Iben Bonne Jensen vil ud at besøge virksomhederne, så de sammen kan få flere medarbejdere til at flytte til Fredericia eller en af kommunens landsbyer, som hun også kalder en overset perle.

»Hvis virksomhederne vil høre mere, skal de bare ringe. Så kommer jeg forbi, eller vi tager snakken på telefon – alt efter hvad der giver bedst mening,« siger hun.

Fredericia har ændret sig meget

For Iben Bonne Jensen er jobbet hos Business Fredericia samtidig en tilbagevenden til hendes hjemby – for tredje gang.

»Fredericia har ændret sig markant. Det er nærmest en helt anden by, man vender hjem til,« fortæller hun og fremhæver især udviklingen af erhvervsområdet og bymidten.

»Byen har bevæget sig fra at være meget industrielt præget til at have mere moderne erhverv. Vi har fået flyttet noget industri væk fra bymidten, og det har skabt plads til en fantastisk udvikling af Kanalbyen og hele havnefronten.«

Samtidig understreger hun dog, at byens sjæl stadig er intakt.

»Fredericia er stadig Fredericia med et stærkt foreningsliv, masser af frivillige og mennesker, der vil gøre en forskel. Det er en del af Fredericias DNA, og det skal vi holde fast i,« slutter Iben Bonne Jensen.

Strategisk mesterstykke sikrede FC Fredericia sejren

0

SPORT. FC Fredericia viste i dag vilje, styrke og karakter, da holdet på hjemmebane på Monjasa Park sejrede med 1-0 over OB i NordicBet Ligaens oprykningsspil. Det var især i anden halvleg, at hjemmeholdet slog til og sikrede sig en imponerende sejr.

Første halvleg var en taktisk præget affære. OB kom stærkt ud og lagde et tungt pres fra første fløjt. Allerede efter tre minutter råbte Fredericias cheftræner Michael Hansen højlydt til sine spillere, at de skulle hurtigere fremad banen, mens OB dominerede med et stærkt genpres.

Den første store chance opstod efter syv minutter, men OB sendte bolden langt over Valdemar Birksøs mål. Efter godt 12 minutter havde fynboerne endnu en stor mulighed, da et hovedstød efter indlæg gik blot 40 centimeter forbi stolpen.

FC Fredericia havde dog kampens første helt store mulighed efter et kvarters spil. Moses Opondo viste fornem teknik i feltet og fremtvang et hjørnespark, men riposten blev sendt over mål.

OB var også tæt på efter 18 minutter, da angriberen Kjerrumgaard sled sig fri og fyrede afsted, men igen viste Birksø klassen med en afgørende redning. Kort efter blev Opondo sendt alene mod mål efter flot kombinationsspil, men mistede balancen, og chancen løb ud i sandet.

Resten af første halvleg blev præget af flere gode forsøg fra begge hold. OBs Jay-Roy Grot tvang Birksø ud i en stor redning med et flot langskud, mens FC Fredericia forsøgte at slå igen på kontra. Trods flere nærgående situationer forblev det 0-0 ved pausen.

Kanonmål satte Monjasa Park i kog

Efter pausen ændrede kampen karakter totalt. FC Fredericia gik offensivt til værks, og hjemmeholdet skabte hurtigt en chance, der førte til hjørnespark. Kort efter blev FC’s defensiv dog splittet ad, men OB’s Jay-Roy Grot brændte en oplagt scoringsmulighed.

I kampens 55. minut eksploderede Monjasa Park så i jubel. Svenn Crone modtog bolden i eget forsvar og satte i et uimodståeligt løb op ad banen. Efter at have afdriblet hele tre OB-spillere lagde han perfekt op til Gustav Marcussen, der elegant satte fart, kom fri foran mål og køligt placerede bolden bag OB-keeper Hans Christian Bernat. 1-0 til Fredericia, og hjemmeholdets fans gik amok.

Efter scoringen skruede OB op for tempoet og presset, men FC Fredericia stod kompakt. Birksø viste igen stor klasse i målet, og forsvaret kæmpede forbilledligt med Kudsk og Rieper som sikre skanser.

OB pressede kraftigt på og skiftede offensivt ud med blandt andre William Martin, McCoy og senere James Gomez. Hjemmeholdet reagerede med udskiftninger, hvor Egelund og Jakob Jessen blev klappet fra banen efter flot indsats. Ind kom Buch og Emilio, og de friske ben bidrog til at holde OB på afstand.

Efter 73 minutter begyndte OB’s frustrationer at vise sig, og Adam Sørensen modtog et gult kort efter et klodset frispark. Selvom OB pressede intensivt i kampens slutminutter, stod Fredericia fast og kæmpede hårdt for sejren.

I kampens overtid var der dramatik, da OB’s desperate pres var tæt på at give resultat. Et frispark i overtiden fik bolden til at snige sig centimeter forbi stolpen. Tilskuerne, i alt 2.324, holdt vejret, mens Valdemar Birksø modtog et gult kort for at trække tiden. Men sekunder efter kom forløsningen med slutfløjtet: FC Fredericia sikrede sejren på 1-0.

Jublen var enorm på Monjasa Park, hvor spillerne løb mod fansene og fejrede triumfen. Fredericia viste, at de har potentialet til at udfordre alle modstandere i oprykningskampen – og denne sejr kan vise sig afgørende. Næste gang FC Fredericia er på torsdag mod endnu et tophold; AC Horsens.

Fynsk entreprenørkoncern styrkes med nye ejere

0

BUSINESS. Den fynske entreprenørkoncern Guldfeldt, tidligere kendt som Larsen & Ibsen-koncernen, går ind i en ny æra med CT Invest A/S som ny eneejer. Jens Ibsen har solgt sine resterende 49,8 procent aktier til CT Invest, som ejes af erhvervsfolkene Christian Junker og Torben Østergaard-Nielsen. Overtagelsen fandt sted den 1. april 2025 og markerer dermed et nyt kapitel i koncernens historie.

For Jens Ibsen handler salget ikke kun om økonomi, men også om følelser og videreførelsen af selskabets kerneværdier:

»Det har været afgørende for mig at sikre, at koncernen fortsætter med de stærke værdier, som vi har bygget virksomheden på. Jeg har fuld tillid til, at Christian Junker og Torben Østergaard-Nielsen er de rette til at tage stafetten videre. De har det forretningsmæssige overblik, som kræves. Det er en tryg afsked – og samtidig en ny begyndelse for selskabet,« siger Jens Ibsen.

Et fynsk fyrtårn styrkes yderligere

Christian Junker og Torben Østergaard-Nielsen har samarbejdet tæt med selskabet siden december 2023 og glæder sig nu til at tage virksomheden videre:

»Guldfeldt er en stærk virksomhed med en lang historie og et unikt ry i branchen – ikke bare på Fyn, men nationalt. Som investorer ser vi et stort potentiale i at videreudvikle forretningen i tæt samspil med den eksisterende ledelse og medarbejderne. Vi bidrager med strategisk sparring og kapital og har stor tillid til, at holdet kan løfte Guldfeldt videre til næste niveau,« fortæller Torben Østergaard-Nielsen, medejer af CT Invest A/S samt Selfinvest ApS.

Christian Junker, der siden 2023 har fungeret som arbejdende bestyrelsesformand, understreger, at koncernens fremtid ikke kun handler om forretningsstrategier og resultater, men i høj grad også om mennesker og kultur:

»Jeg har haft fornøjelsen af at følge koncernen helt tæt – både som arbejdende formand og som medejer. Det er en virksomhed med et sundt værdisæt, dygtige folk og højt til loftet. Det er både en god arbejdsplads og en god investering – og jeg glæder mig til at være med til at skrive det næste kapitel,« siger Christian Junker, medejer af CT Invest A/S.

Ny identitet samler aktiviteterne

I forbindelse med ejerskiftet gennemgår koncernen en betydelig ændring af identitet og struktur. Moderselskabet Larsen & Ibsen Holding A/S hedder nu Guldfeldt Holding A/S, entreprenørvirksomheden S. Guldfeldt Nielsen A/S fortsætter under navnet Guldfeldt A/S, mens HANS JØRGENSEN & SØN ENTREPRENØRER A/S bevarer sit navn. Ejendomsselskabet Lerchesvej 2 ApS skifter navn til Guldfeldt Ejendomme ApS.

Navneændringerne er med til at skabe en stærk og sammenhængende koncernidentitet og afspejler en strategisk satsning på at samle alle aktiviteter tydeligt under ét brand. Den nyligt udnævnte Group CEO Kim Aage Nielsen Birkerød ser optimistisk på koncernens fremtid:

»Resultatmæssigt er vi lykkedes med at realisere vores målsætninger for regnskabsåret, trods et år med lavere aktivitet end tidligere. Samtidig har vi gennemført en række interne tilpasninger, både organisatorisk og procesmæssigt, som betyder, at vi står ekstremt stærkt rustet nu,« siger Kim Aage Nielsen Birkerød og uddyber:

»2024 har været et oprydningsår, hvor vi har etableret en ny overordnet koncernledelse med mig selv som Group CEO og Kåre Friis Møller Hansen som Group CFO. Den øgede professionalisering gør os klar til fremtiden.«

Med det nye samlede ejerskab og en frisk koncernstruktur ser Guldfeldt-koncernen frem mod en ambitiøs vækststrategi. Målet er klart: En omsætning tættere på én milliard kroner frem for de nuværende knap 500 millioner kroner, samtidig med at selskabets stærke faglige fundament og lokale forankring bevares og styrkes yderligere.

Millioner på vej til kulturelle redningskranse for udsatte unge

0

KULTUR. 43.000 unge står lige nu uden job, uden uddannelse og uden et fast holdepunkt i samfundet. Et nyt initiativ skal nu forsøge at trække dem tættere på fællesskaber, uddannelse og job ved hjælp af kulturen, kunsten og idrætten. I alt 15 projekter på tværs af landet får del i en pulje på 40 millioner kroner, der skal fordeles over 2025 og 2026.

Initiativet udspringer af en politisk aftale, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik med SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet i november 2024. Kulturpasset, som ordningen kaldes, omfatter unge mellem 15 og 24 år, der hverken har en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse, samt unge, der går på den forberedende grunduddannelse (FGU).

Midlerne fordeles på to forskellige spor: Et nationalt partnerskab, som giver unge digitale betalingskort med 2.000 kroner, der kan bruges på kultur-, idræts- og foreningsaktiviteter, og en række længerevarende forløb, som konkret skal støtte unge tættere på job og uddannelse ved at forbedre deres trivsel og sociale kompetencer.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) fremhæver projektets vigtighed, men også sværhedsgrad:

– Forsøg med kulturpas er en svær mission, for det handler om at få unge, der står et udfordrende sted i livet, inkluderet i de fællesskaber, mange af os andre tager for givet. Derfor skal vi tage nye håndtag i brug. Et af de håndtag er de længerevarende kulturpasforløb, som vi nu giver penge til. Og jeg har store forhåbninger. For kulturpasforløbene kan være dét, der giver den unge mand selvværdet til at rejse sig fra teenageværelset og søge ind på den uddannelse, som han længe har drømt om, men som han ikke har haft modet til – før nu, siger ministeren.

Flere projekter i det sydlige Danmark får også støtte

Flere byer i Syddanmark får glæde af midlerne, heriblandt projektet Fynks Kulturrum – Fællesskab og frirum, der dækker de syv fynske kommuner: Odense, Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Nyborg, Kerteminde, Nordfyn og Assens. Projektet modtager hele 7 millioner kroner og vil tilbyde unge længerevarende kultur- og idrætsforløb med mulighed for at afprøve et kulturjob.

Også projektet Sportucation, drevet af Danmarks Idrætsforbund, får støtte til at fortsætte arbejdet med at hjælpe unge FGU-elever i blandt andet Kolding og på Fyn. Projektet modtager godt 3,1 millioner kroner til at etablere bånd mellem idrætslivet og unge i uddannelsessystemet.

I Haderslev vil foreningen Vision 2030 bygge videre på succesen fra projektet Fodbold for Fremtiden og udvide indsatsen til at omfatte kunst og kultur. Projektet modtager omkring 1,35 millioner kroner, der skal skabe stærke relationer mellem unge og deres sagsbehandlere gennem kulturelle og sportslige aktiviteter.

I Esbjerg får foreningen Værftet 1,8 millioner kroner til projektet Kulturmøllen, der skal styrke trivsel og engagement hos unge gennem kulturoplevelser i samarbejde med lokale kulturaktører. Målet er, at flere unge finder vej til uddannelse og job via deltagelse i kultur- og fritidslivet.

Resten af landet følger trop

Uden for Syddanmark støttes også en lang række projekter, der spænder fra kunst- og kulturinitiativer i Københavns Mjølnerparken til kreative værksteder i Helsingør og Frederikshavn. Målet er det samme, hvor man ønsker at hjælpe unge mennesker til bedre trivsel, øget selvtillid og tættere tilknytning til samfundets fællesskaber.

Samlet set investerer staten 65 millioner kroner årligt i 2025 og 2026 til kulturpasset, hvoraf de 40 millioner kroner går direkte til de intensive forløb rundt om i landet.

Evalueringen af ordningen vil løbende blive fulgt politisk med henblik på en endelig vurdering i slutningen af 2026.

Jensens Bøfhus lukker – Bone’s overtager restauranterne fra Torben Østergaard-Nielsens familie

0
Efter flere år med økonomiske udfordringer og faldende indtjening er det nu slut for den velkendte danske restaurantkæde Jensens Bøfhus. Ejerne bag kæden –...

Nye regler skal bane vej for flere lokale fritidsjob til unge

0
ARBEJDSMARKEDET. Fra 1. januar 2026 får virksomheder i lokalområdet større frihed til at lade 13-17-årige løse praktiske opgaver med maskiner. Regeringen og arbejdsmarkedets parter...

Venstre vil nedbringe ventetiden hos speciallæger – 125 millioner kroner og 25 nye praksisser...

0
Ventetiden for at komme til speciallæge i Region Syddanmark er for mange patienter blevet en prøvelse i tålmodighed. Hvor ventetiden til behandling på sygehusene...

Sverige: Verdensklasse velfærdsøkonomi under konjunkturpress

0
ØKONOMI. Sverige er internationalt anerkendt for sin høje levestandard og evnen til at kombinere high-tech kapitalisme med en af verdens mest omfattende universelle velfærdsmodeller. Landet er kendetegnet ved globalt konkurrencedygtige industrier inden for ingeniørarbejde, minedrift, stål og papirindustri.

Middelfart Sparekasse vil fusionere med Nordfyns Bank – styrelsen beder om bemærkninger

0
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyser, at den har modtaget et udkast til forenklet anmeldelse af en fusion mellem Middelfart Sparekasse og Aktieselskabet Nordfyns Bank. Hvis...

Helle Thomsen udtager 16 spillere til VM: »Vi vil have fleksibilitet og kvalitet«

0
Landstræner Helle Thomsen har sat navn på de 16 spillere, der skal repræsentere Danmark ved håndboldkvindernes verdensmesterskab i Holland og Tyskland senere på måneden. »Vi...