Analyse: Regeringen har mere brug for oppositionen end omvendt

Af
Matthias Runge Madsen
-
0

Den politiske ordfører for Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen, har på bagkant af påsken langet gevaldigt ud efter oppositionen. Han går så langt som at kalde dem for en nej-position. Det er en del af den nye virkelighed i dansk politik – oppositionen er spredt på begge sider af regeringen og det samlende punkt er vel mest af alt, at de er uenige med regeringen.

Nej, nej og atter nej. Sådan kan det meget vel beskrives for oppositionen i flertalsregeringen over midtens levetid. Men er det nu også så retvisende endda? Christian Rabjerg Madsen er ikke i tvivl. Partierne uden for regeringen laver ikke andet end at sige nej. De kommer ikke med politiske forslag og de mangler hele tiden finansiering. Der er i nogen grad hold i de anklager – men hvorfor kommer de anklager egentlig? Regeringen har ikke brug for andre end sig selv, eller har de?

Regeringens store udfordring

Regeringen er dybt afhængig af, at oppositionen spiller aktivt ind med politiske forslag. Det har de af flere årsager. Dels fordi det er den måde, hvorpå de bredest mulige løsninger findes, men også fordi, at regeringen har brug for at binde flere partier på hænder og fødder overfor vælgerne.

Regeringen er kommet virkelig dårligt fra start, hvis man kigger på meningsmålingerne. De ligger omkring 10 procentpoint under valgresultatet. Det er ikke unormalt, at en regering falder i starten af en valgperiode, men så store udsving er alligevel sjældent set. Derfor har regeringen brug for, at spille bold op ad nogen. Og lige nu er oppositionen ikke andet end et tomt mål. Regeringen sparker de politiske forslag ind i et tomt mål – for oppositionen strejker og siger nej.

Men er det så skidt? De scorer jo målene? Ja, ganske vist kommer de igennem med politiske forslag. Men de gør de alene. Der er ikke andre partier, der vil være med til at afskaffe Store Bededag eller at gå hårdt til værks på universiteterne. De mangler slet og ret nogen til at ryge med ind under bussen. For lige nu står regeringen alene om de upopulære beslutninger.

Regeringen kalder det selv for ”nødvendige” beslutninger. Det kan der være en vis rigtighed i, men det ser ud til, at det kun er regeringen der finder tiltagene nødvendige. Hverken oppositionen eller vælgerne køber helt ind på den ”nødvendighedens politik”. Regeringen bliver i hvert fald straffet – og det eneste sted vælgerne kan gå hen, det er til oppositionen. Så det tyder mere på, at regeringen har brug for oppositionen end omvendt.

Den konstruktive opposition

Det Christian Rabjerg Madsen efterspørger er en konstruktiv opposition, der bidrager til den politiske samtale. En opposition der aktivt arbejder ind mod beslutninger i stedet for altid at stille sig på hælene og sige nej. Det giver da også en god politisk debat – og kultur for den sags skyld – hvis alle arbejder for at nå en god fælles løsning for Danmark, fremfor at alle stiller sig på hver sin fløj.

Det var en del af regeringens projekt, at de skulle holde yderfløjene uden for indflydelse. Men det projekt holder bare ikke vand, når yderfløjene starter ved henholdsvis Konservative og SF – for de to partier er der ikke meget yderfløj i. Tværtimod kunne begge partier, hvis de havde haft lyst, have været en del af den regering, der nu tager så mange tæsk.

Betyder det, at en regering har flertal alene så, at oppositionens bedste træk er at holde nallerne væk? Ja, muligvis. Men der er forhåbentlig ikke mange politikere, der alene tænker på deres taburet efter næste valg, i stedet for at arbejde for de rigtige løsninger for Danmark. Derfor er der en smule sandhed i det, når Christian Rabjerg Madsen ønsker en mere aktiv opposition, der tør træde ind i et rum hvor man lægger hånden på kogepladen.

Men det Rabjerg Madsen så behændigt glemmer er, at de andre partier jo rent faktisk spiller ind. De forsøger at komme med udspil, alternativ finansiering og lignende. Men hver gang der bliver sagt ét, så rykker regeringspartierne bare spillepladen. Når der findes en alternativ finansiering for Store Bededag, så handler det pludselig om arbejdsudbud. Spillepladen bliver helt simpelt bare en anden, hver gang regeringen møder kritik. Pludselig handler det ikke om ét, men om noget andet.

Behovet for en aktiv og konstruktiv opposition er til stede. Der har været for meget ”nej” og for lidt ønske om at nå en løsning. Oppositionen bærer et stort ansvar. Men det gør regeringen også. For bare fordi man kan, betyder det ikke man skal.

Ny analyse: Danmark er europamestre i beskæftigelse

Af
Mille Dyhrberg
-
0

En ny analyse fra Dansk Metal viser, at Danmark er europamestre, når det kommer til at få folk i job. Derfor skal regeringen passe på ikke at skylle barnet ud med badevandet, når den vil spare tre milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen.

Der er ikke et land i Europa, der kan slå Danmark, når det kommer til at få arbejdsløse ud på arbejdsmarkedet. Ingen andre lande har nemlig så få langtidsledige som Danmark, viser en ny analyse fra Dansk Metal.

Danmarks flotte placering skyldes i høj grad beskæftigelsesindsatsen. Derfor bør regeringen, som vil nedlægge jobcentrene og spare tre milliarder på beskæftigelsesindsatsen, ikke blindt svinge sparekniven over beskæftigelsesindsatsen.

Det siger Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Dansk Metal.

– Det er jo ikke tilfældigt, at vi klarer os så godt, som vi gør. Der kan ikke herske tvivl om, at beskæftigelsesindsatsen spiller en helt central rolle for at få arbejdsløse i job. Selvfølgelig kan der være ting, man kan gøre anderledes, men når regeringen sætter sig et blindt mål om at finde tre milliarder kroner, så risikerer de at skyde sig i foden, siger han.

Analysen viser, at blot syv procent af de ledige herhjemme er langtidsledige. Til sammenligning er der cirka fire gange så mange langtidsledige i Tyskland og Sverige.

Netop de langtidsledige er en helt central gruppe at fokusere på. Både for økonomien og for sammenhængskraftens skyld.

– Det giver os et langt mindre polariseret samfund, hvis færre sidder i lang tid uden job. Længerevarende ledighed er selvforstærkende, og med tiden mister de langtidsledige måske helt tilknytningen til arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at begrænse langtidsledigheden. Det er også godt for statskassen, som skal bruge færre penge på overførselsindkomst og får flere skatteindtægter fra lønindkomst, siger Erik Bjørsted.

Analysen peger også på, at de lande, der prioriterer beskæftigelsesindsatsen økonomisk højt, er bedst til at få ledige i jobs. I Danmark lykkedes det for over 55 procent af de arbejdsløse i 3. kvartal 2022 at komme i beskæftigelse i det efterfølgende kvartal.

Middelfart Sparekasse åbner afdeling i København

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Syv år efter seneste afdelingsåbning gør Middelfart Sparekasse nu atter klar til at etablere en ny afdeling. Denne gang i København.

Med Fyn som udgangspunkt har Middelfart Sparekasse gennem flere år udvidet forretningen gennem etablering af afdelinger og sammenlægning med andre sparekasser i det jyske. Nu ser Middelfart Sparekasse mod øst og gør klar til at åbne en afdeling i København.

– Det er ikke nogen hemmelighed, at vi gennem længere tid har haft tanker om at åbne i hovedstadsområdet. Vi mener, at vi har en profil, som vil have gennemslagskraft også blandt københavnske bankkunder, siger Martin Baltser, adm. direktør i Middelfart Sparekasse.

At det så bliver lige nu det sker, begrunder han med, at timingen er rigtig.

– Først og fremmest handler det om at have den rigtige i spidsen, når vi åbner ny afdeling. Det har vi fundet i afdelingsdirektør Mads Lustrup, som både fagligt og værdimæssigt passer rigtigt godt ind i Middelfart Sparekasse. Kombineret med hans dybe kendskab til banklandskabet i København er vi sikre på, at han er den rigtige til opgaven, siger Martin Baltser.

Ud over den rette mand til opgaven nævner Martin Baltser også andre elementer, der gør timingen rigtig. Sparekassen er forretningsmæssigt i god gænge, og kapitalforholdene har aldrig været stærkere.

– Læg dertil, at vi har en robust organisation, som kan løfte opgaven og støtte de nye kolleger i at komme godt fra land, så kan vi simpelthen ikke finde et bedre tidspunkt, siger Martin Baltser.

En fynsk sparekasse med værdier, der klinger i København

Det er 45-årige Mads Lustrup, der kommer til at stå i spidsen for Middelfart Sparekasses indtog i København. Han har med succes stået bag lignende etableringer tidligere, og han har et indgående kendskab til markedet i København.

– Konkurrencen er naturligvis stor, da mange pengeinstitutter er etableret i København. Jeg er dog sikker på, at der også er plads til Middelfart Sparekasse. Sparekassen har en stærk social profil og er kendt for sin høje kunde- og medarbejdertilfredshed. Det er værdier, der tiltrækker kunder og medarbejdere alle steder, siger Mads Lustrup.

Han er nu i gang med at finde de rigtige kolleger til afdelingen, som sammen med ham skal være klar til åbningen inden længe.

– Vi kommer til at fokusere på privatkunder, så jeg er på udkig efter privatrådgivere, der vil være med til at skabe et arbejdsmiljø i verdensklasse, har erfaring fra lignende job og har lyst til at skabe en helt ny afdeling fra bunden, siger Mads Lustrup, der sidder klar ved telefonen, hvis det lyder interessant.

Der er ikke sat en præcis åbningsdato, men det kommer til at ske hurtigst muligt.

– Vi kommer til at åbne i midlertidige lokaler og så tænker vi os godt om i forhold til at finde den bedst mulige permanente placering til afdelingen, siger Martin Baltser.

Om Middelfart Sparekasse

– Etableret i 1853
– Åbnede første afdeling i Jylland i 1990 – i Fredericia
– Har i dag 15 afdelinger på Fyn og i Jylland
– Har ca. 98.000 kunder og ca. 380 medarbejdere
– Egenkapital på ca. 2 mia. kr.
– Kapitalmæssig overdækning på 10 procentpoint ultimo 2022.

Om Mads Lustrup

– 45 år
– Har arbejdet i flere pengeinstitutter i hovedstadsområdet siden elevtiden, der begyndte i 1999. Han har bl.a. arbejdet som afdelingsleder
– Arbejder i dag som selvstændig finansrådgiver af privatkunder
– Uddannet Master i Ledelse og HD i regnskabsvæsen
– Bor på Amager med sin kone, Pia, og deres tre børn.

Region Syddanmark indfører akutknap i lægevagten

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Region Syddanmark har indført en akutknap i lægevagten, så borgere med akut behov for lægehjælp kan komme forrest i telefonkøen. Ved at taste 9 kan borgere springe køen over og komme i kontakt med lægevagten hurtigere, når de ringer uden for egen læges åbningstid.

Formålet med akutknappen er at sikre, at borgere med alvorlige symptomer hurtigt får hjælp. Funktionen skal kun bruges, når det er nødvendigt.

Akutknappen er en del af moderniseringen af lægevagten i Region Syddanmark. Formanden for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen, Pernelle Jensen (V), glæder sig over den nye funktion, da det giver en tryghed, at de mest syge kan komme til først.

– Med akutknappen styrker vi lægevagtstilbuddet til syddanskerne ved at give dem mulighed for at springe køen over, når de har brug for det. Det giver en tryghed, at de mest syge kan komme til først og er en del af den igangværende modernisering af lægevagten i Region Syddanmark, siger Jensen.

Sammen med akutknappen indfører Region Syddanmark også en call back-funktion, hvor borgere i telefonkøen kan blive ringet op, når deres tur nærmer sig. Andre regioner har allerede indført en akutknap i deres telefoniske visitation med god erfaring, hvor det kun i ganske lille omfang bliver misbrugt.

– Vi forventer, at borgerne som i de andre regioner ikke vil udnytte muligheden for at springe foran i køen, men bruge den samvittighedsfuldt. På den måde vil funktionen få den størst mulige effekt og være til størst mulig hjælp for de mest syge patienter i telefonkøen, siger Pernelle Jensen.

Borgere vil blive informeret om akutknappen i telefonkøen, når de ringer til lægevagten. Det er vigtigt at bemærke, at akutknappen kun skal bruges, når det er nødvendigt. Akutknappen er en del af den nye lægevagtsaftale mellem Region Syddanmark og PLO Syddanmark, der blev indgået den 19. januar 2023.

Det skal bemærkes, at lægevagten kun er forbeholdt patienter med akut opstået eller forværret sygdom uden for egen læges åbningstid, som ikke kan vente til egen læge åbner. I tilfælde af en alvorlig ulykke eller behov for akut hjælp ved livstruende sygdom, skal man ringe 112.

Tidligere minister Poul Nielson fejrer 80-års fødselsdag: En livslang karriere i politik

Af
Matthias Runge Madsen
-
0

Poul Nielson, tidligere minister og politiker, fejrer i dag sin 80-års fødselsdag. I en eksklusiv samtale med AVISEN, deler Nielson nogle af højdepunkterne fra sin karriere og reflekterer over de erfaringer, han har gjort sig undervejs, hvor han var Socialdemokratiet i Fredericias mand på Christiansborg.

Poul Nielson fejrer i dag sin fødselsdag sammen med familie og venner. Han kan samtidig se tilbage på en lang og indholdsrig karriere i politik, hvor Fredericia blev et centrum for ham.

– Jeg værdsætter især min forbindelse til Fredericia og den vigtige rolle, byen har spillet i mit politiske arbejde. Gennem tiden har jeg knyttet mange venskaber, som fortsat holder i dag, siger Poul Nielson.

Nielson forklarer, at han har været mere fokuseret på det politiske arbejde og tillid fra vælgerne end på at være en stemmesluger i underholdningsbranchen. Han husker et kampvalg, hvor han besejrede Ritt Bjerregaard, og hvordan han som ung politiker blev kastet ind i arbejdet.

– Det var vildt. Jeg var reelt et ubeskrevet politisk blad. Jeg var ung, men jeg kæmpede. Jeg holdt ved, flyttede til byen. Det var en god tid. Jeg røg desværre ud af Folketinget senere, og måtte flytte for at finde et nyt job. Jeg husker også, at jeg blev kaldt til en jobsamtale som den eneste af 27 ansøgere, hvor man spurgte mig om, jeg fortsat ville være kandidat for Socialdemokratiet, og det havde jeg ikke tænkt mig at give afkald på. Det var min borgerlige ret. Jeg så ved samme lejlighed huske tilbage på den opbakning, jeg fik fra min hustru, der roste mig for at holde fast. Jeg fik i øvrigt senere job i Udenrigsministeriet. Samtidig deltog jeg stadig i møder i Fredericia, og overnattede hos gode partikammerater. Det var en hjørnesten af mit arbejde at være tæt knyttet til Fredericia. Man skal kende Fredericia godt, hvis man skal have en chance for at blive valgt. Det er en klar fordel at gøre dette, siger Poul Nielson.

En af de mest mindeværdige oplevelser fra Nielsons karriere var genforhandlingen af A.P. Møllers vilkår i Nordsøen. Dette arbejde resulterede i forsyningssikkerhed, tilbagelevering af arealer til staten og en generel styrkelse af Danmarks økonomi. Nielson understreger, at det var denne succes, der gjorde Danmark til et foregangsland på det tidspunkt, og at det var baseret på handling snarere end på politiske løfter.

– Forhandlingerne varede mere end et år! Jeg husker, at jeg var på kursus i Dallas, og samtidig fik et godt forhandlingsteam med ombord. Vi mødes faktisk endnu i den kreds, der var med til at starte Energiministeriet. Jeg blev jo tilmed den første energiminister i Danmark, siger Nielson, der stadig går meget op i politik, selvom han ikke altid er tilfreds med nutidens politisk facon og metode.

– Der mangler afklaring og handlekraft. Jeg opfordrer politikerne til at træffe beslutninger og gøre en reel forskel, i stedet for at gå rundt om den varme grød, siger Nielson.

I dag nyder den tidligere minister sit otium og fejrer sin fødselsdag i familiens skød. Han ser tilbage på en karriere fyldt med positive følelser og minder, og takker de mange mennesker, der har støttet og fulgt ham gennem årene.

– I dag er en stor dag, det mærker man jo, når man fejrer rundt. Man lægger jo lidt mere i det. Jeg er virkelig taknemmelig for de mange lykønskninger, jeg har fået i dag. Det varmer meget på en forårsdag, slutter Poul Nielson.

Politisk karriere:

  • Medlem af Folketinget (1971-1994)
  • Miljøminister (1979-1981)
  • Energiminister (1994-1999)
  • EU-kommissær for Udvikling og Humanitær Bistand (1999-2004)

Nøglebedrifter:

  • Genforhandling af A.P. Møllers vilkår i Nordsøen, hvilket resulterede i forsyningssikkerhed og øget konkurrence
  • Indførelse af Energiministeriet og udnævnelse som den første energiminister
  • Arbejde for global udvikling og humanitær bistand som EU-kommissær

Ledelse: Kunstig intelligens udfordrer rådhusene

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Kunstig intelligens er et af trylleordene, når fremtidens velfærdssamfund skal sikres og kommunale medarbejdere aflastes. Men et nyt forskningsprojekt fra CBS viser, at implementeringen af ny teknologi medfører skjult arbejde på ledelsesgangene. Vi mangler den fornødne faglighed, siger kommunaldirektør.

På papiret lød opgaven enkelt nok. Som led i den daglige service bragte fire danske kommuner mad ud til udvalgte borgere. Nu ville de gå sammen i et fælles projekt om at indføre kunstig intelligens (Artificial Intelligence, AI). Den ny teknologi skulle hjælpe med at analysere og optimere arbejdsprocesserne i hver kommune, så de kunne spare CO2 og penge.

Kunne ruterne for eksempel gøres kortere? Eller var det bedre med en lidt længere, men knap så trafikeret rute? Var det muligt at reducere sliddet på bilerne? Og kunne man måske også begrænse antallet af køretimer for medarbejderne?

Og havde hver kommune det rette mix af el-, hybrid- og benzinbiler, og skulle der også indgå el-cykler?

Forventningerne til den kloge robot, der skulle udtænke svarerne, var store. Og da projektet endnu ikke er afsluttet, ved vi ikke, hvordan den har klaret sig. Til gengæld kan de to forskere, der har fulgt projektet, konstatere, at det er betydeligt vanskeligere at implementere et projekt med sådan en sofistikeret fætter, end de fleste er klar over

Mere arbejde til lederne

-Vores opgave var ikke at vurdere, om selve projektet fik succes. Vi skulle derimod følge de kommunale lederes arbejde med at implementere den nye AI-teknologi, fortæller post.doc. Frank Meier fra CBS.

Sammen med kollegaen, lektor Lise Justesen har han publiceret en videnskabelig artikel om det kommunale projekt. En af deres væsentligste konklusioner er, at de kommunale ledere af flere årsager stod med en opgave, der var meget undervurderet og betydeligt mere kompleks end først antaget.

Selv om politikere taler meget om alle de fordele, AI-teknologi kan føre med sig, er der ifølge CBS-forskerne forbavsende lidt viden om, hvad der kræves for at indføre den. Virkeligheden viste nemlig, at de kommunale ledere kom på overarbejde.

For når robotten med AI og algoritmerne skal flytte ind på rådhuset, medfører det mange spørgsmål, som ingen rigtig har forberedt sig på. Eller har svaret på.

Udfordringer undervurderes

-Der er en tendens til at fremstille AI som en relativ afgrænset og færdig løsning, men sådan forholder det sig ikke. Det viste sig, at der var meget skjult ledelsesarbejde, og at opgaven krævede en faglig indsigt, som ikke i tilstrækkelig grad eksisterer i kommunerne nu, påpeger Frank Meier.

-For det første er der alle de tekniske spørgsmål – hvad skal kommunerne præcist købe for at få opfyldt deres behov? Det udvikler sig ofte til et tovtrækkeri mellem de kommunale ledere, som forsøger at afgrænse projektet, mens leverandøren peger på yderligere teknologi, der kan tilkøbes, fortæller Frank Meier.

Og det er ikke kun den nye teknologi, der kræver dyb viden. På andre måder navigerer kommunerne også i ukendt farvand.

Må en algoritme eksempelvis øve sig med data, der indeholder personoplysninger? Og kan man måske bringe biblioteksbøger og mad ud samtidigt – eller må man ikke sammenholde oplysninger om, hvem der låner bøger, og hvem der har bestilt mad?

Digitalisering skaber nye opgaver

-Der er mere administration, teknik, ledelse og juridisk arbejde – for eksempel i forhold til GPDR – end folk aner. Vi kan se, at digitaliseringen skaber nye opgaver, understreger Frank Meier.

Han stiller spørgsmålstegn ved, om kommunerne er gearet til den ny virkelighed:

-Hvis AI bliver en stigende del af samfundsløsningen, hvordan skal topledelsen og byrådet så håndtere disse udfordringer? Deres udgangspunkt er fortsat de klassiske temaer som ældrepleje, skole/unge, kultur samt veje og anlæg, påpeger han og tilføjer:

-Politikerne kan godt sige ja til CO2-reduktioner, men hvad ved de om organisering understøttelse af AI og det ekstra arbejde, det medfører? Nu ligger opgaven måske hos den lokale IT-afdeling, men det er heller ikke det rette sted.

Kommunaldirektør ønsker større fokus

Pernille Halberg er medlem af kommunaldirektørernes hovedbestyrelse og kommunaldirektør i Hørsholm Kommune. Hun er ikke i tvivl om, at der internt i de danske kommuner er behov for et større fokus på det ledelsesarbejde, som implementering af ny teknologi medfører.

-Det gælder i hele ledelsesstrengen fra den politiske ledelse til direktionen, centerchefen og til lederen på den borgernære enhed eller rådhuset. Forandringsledelse er i forvejen en svær disciplin, men forandring via ny teknologi gør forandringsprocesserne ekstra udfordrende, fastslår Pernille Halberg og tilføjer:

-Desuden mangler vi i kommunerne helt generelt tilstrækkelig viden om digitalisering. Det er en ny kompetence, vi skal opnå. Vi skal fremover opfatte digitalisering på samme måde som eksempelvis jura og økonomi – altså som fagligheder, der er en forudsætning for vores arbejde som ledere.

Metaforer forsimpler udfordringerne

Frank Meier peger på, at politikere og andre har skabt bestemte metaforer og fortællinger om digitalisering, som er med til at gøre det vanskeligt at tale om ulemperne. Eksempelvis fortællingen om den digitale motorvej.

-Motorvejen er den gnidningsfri transport, vi alle drømmer om, i stedet for at køre igennem centrum, fredag klokken 14. Det er en forførende måde at tale om digitalisering på, fordi det ikke kræver, at vi forstår de tekniske detaljer. Eller at vi forholder os til alle de forhindringer og bump, der i praksis venter i implementeringen.

-Politikerne bruger rask væk ord som automatisere, optimere og effektivisere. Ord, der skaber forventning om, at digitalisering kan løse mange ting. Og det er i det forventningspres, de kommunale ledere skal agere, siger CBS-forskeren, der har stor respekt for ledernes arbejde.

-Men deres udfordring i forhold til AI er undervurderet, og politikerne og AI-konsulenterne flager dem jo ikke nødvendigvis. I stedet har vi som samfund skabt en fortælling om, at implementeringen er plug and play – der skal bare sættes strøm til. Den fortælling vil vi som forskere gerne problematisere, fastslår han.

Forårsvarmen ankommer sent i år, men lørdag er den første meteorologiske forårsdag

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Forårsvarmen har endelig nået Danmark, og lørdag eftermiddag oplevede vi for første gang i år en temperatur på 15 grader, rapporterer TV2 i en vejrartikel. I Fredericia er temperaturen dog nået op på kun 9 grader denne lørdag.

Den første meteorologiske forårsdag er defineret som den dag, hvor temperaturen når 15 grader eller derover. Dette års første forårsdag er dermed den varmeste dag hidtil i 2023.

Lunt og solrigt vejr blev oplevet i størstedelen af landet denne lørdag eftermiddag, hvor temperaturen lå mellem 11 og 15 grader. Der var dog stadig encifrede temperaturer langs kysterne også i Fredericia ifølge DMI.

Den første forårsdag i 2023 kommer over to uger senere end gennemsnitsdatoen for perioden 2011-2020, som er den 24. marts. Sidste år nåede vi 15 grader allerede den 22. marts, hvilket var helt normalt ifølge gennemsnittet, formidler TV2 Vejret.

Den tidligste dato, hvor 15 grader er målt i Danmark, var den 22. februar i 2021 – det tidligste nogensinde i de næsten 150 år, hvor DMI har målt temperaturer.

Nu hvor forårsvarmen er kommet, ser mange danskere frem til, hvornår vi kan forvente sommerlige temperaturer på 20 grader eller derover. Ifølge statistikkerne fra 2011-2020 falder den første dag med 20 grader i gennemsnit den 10. april, som er 2. påskedag. Prognoserne viser dog, at køligere vejr er på vej fra mandag, og derfor skal vi også vente lidt længere med at opleve 20 grader. Dog er der sandsynlighed for, at vi kan passere de 20 grader i næste varmeperiode.

MESSE C: Vi er tilbage

Af
Christian Runge Fris
-
0

MESSE C er tilbage for fuld skrue og klar til at byde velkommen til store messer igen! Efter to år på pumperne grundet pandemien, er flere store messer tilbage.

Det er må siges at være en stor milepæl for MESSE C. Direktør Grete Højgaard er stolt og cementerer: Nu er vi tilbage!

– Vi er tilbage med de store messer. Boat Show var tilbage, hvilket er fuldstændig fantastisk. Det var 29. gang, den blev afholdt. Det er virkelig mange år, vi holder den hvert andet år, så det er jo 58 år plus de to år med corona, så det hele 60 år.

Det har krævet en ny strategi og en anderledes måde at arbejde på. Med en lille, men stærk kerne af medarbejdere, der har været der hele vejen igennem, har MESSE C formået at komme tilbage stærkere end nogensinde før.

– Nogle af dem har 30-års jubilæum, og det var også nogle af dem, der desværre måtte forlade os under corona – på den ene side er der jo det menneskelige i den tid, det var en enorm erfaring, vi mistede. Selvom vi nu har ansat nye mennesker, der er fuldstændig fantastiske, og kommer med ny energi og viden, og kan alle mulige ting, så kender de ikke vores historie. Den viden, der har ligget i huset, er blevet givet videre efterhånden, men man kan ikke bare samle den med det samme, så det er mange års erfaring, vi har mistet, fortæller Grete.

MESSE C har gjort alt, hvad de kan for at opbygge deres historie og viden igen, og det ser ud til, at de er lykkedes.

– Vi har haft et fantastisk år, nu er vi i gang med tre kæmpe afviklinger, som vi ellers normalt har én af på et år. Vi får tre af de helt store lige i rap, Boat Show er nummer et og sidste uge i marts, er det BYGGERI´23, der er fuld knald på, lad os sige det sådan – optimisme, glæde, udstillerne er glade tilbage og det er helt fantastisk. Overordnet er vi lykkedes med at få alle kunderne med over på den anden side af corona, det er helt fantastisk for os, det kan jeg ikke understrege nok.

Boat Show er et af de helt store skibe på den danske messescene. Her kunne alle interesserede se nye bådmodeller, teknologiske innovationer og meget mere.

– Der var så mange flotte både, så man blev helt glad i låget af det. Den messe bringer en masse livsglæde med sig, fordi det handler om drømme, om at komme ud og opleve horisonter. Der var masse foredrag, som emmede af lysten til at udforske verden. Udstillingen har bare noget på alle hylder, og det er gamle udstillere, der kommer, som ikke har set hinanden længe, det er glædens gensyn, vi oplever, og virkelig dejligt at dem tilbage igen.

Direktør Grete Højgaard er stolt. MESSE C har formået at komme tilbage stærkere end nogensinde før med en ny strategi og med glædelige gensyn med udstillerne er der smil og optimistiske vinde hos messecenteret, som ser lyst på fremtiden i Fredericia.

Mange ufaglærte mænd i Jylland og på Fyn bor alene

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Blandt de ti kommuner med den største andel af ufaglærte mænd, der bor alene, er kun to kommuner ikke fra Fyn eller Jylland, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. På landsplan er der det seneste årti sket en stigning i andelen af ufaglærte mænd, der bor alene.

Cirka 38 procent af de ufaglærte mænd i Svendborg Kommune bor alene. Dermed er det den kommune, der har den højeste andel af enlige ufaglærte mænd.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af de seneste registerdata fra Danmarks Statistik, der går frem til 2021.

Generelt er det de fynske og jyske kommuner, der har høje andele af ufaglærte mænd, der bor alene. Fra andre landsdele er det kun kommunerne Lyngby-Taarbæk og Frederiksberg, der kan være med i top-ti.

I den anden ende af skalaen, er det kun cirka 16 procent af de ufaglærte mænd i Vallensbæk Kommune, der bor alene.

På landsplan bor knap 31 procent af de ufaglærte mænd alene. Det er en stigning på knap 3 procentpoint siden 2011.

– Det er bemærkelsesværdigt, hvor store geografiske forskelle der er, når det kommer til enlige mænd uden en uddannelse. Det viser en ulighed, der er vigtig at have for øje, siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Enlige ufaglærte mænd halter efter på arbejdsmarkedet og i indkomst

Analysen undersøger også ufaglærte mænds tilknytning til arbejdsmarkedet og deres indkomster sammenlignet med andre grupper af mænd.

Tallene viser, at kun 49 procent af de ufaglærte mænd, der bor alene, er i beskæftigelse, mens det gælder for 80 procent af mænd, der har bor alene, men har en uddannelse. Samtidig er 74 procent af de ufaglærte mænd, der ikke bor alene, i beskæftigelse.

Ufaglærte mænd, der bor alene, har en gennemsnitlig erhvervsindkomst på cirka 181.000 kroner, mens enlige mænd med en uddannelse har en gennemsnitlig erhvervsindkomst på cirka 443.000 kroner. Ufaglærte mænd, der ikke bor alene, har i gennemsnit en erhvervsindkomst på cirka 335.000 kroner.

Erhvervsindkomst omfatter løn, selvstændiges overskud af egen virksomhed og honorarer for konsulentarbejde.

– Mange enlige ufaglærte mænd halter efter på arbejdsmarkedet. Når kun hver anden er i beskæftigelse, er det et tegn på, at de ofte også har flere andre problemer, siger Emilie Agner Damm.

– Én ting er den økonomiske ulighed, men ulighed er mere end dét. Det handler også arbejdsmarkedstilknytning, sociale relationer og levetid. Hvis man vil gøre op med uligheden, er der ingen tvivl om, at det er få flere mænd godt gennem uddannelsessystemet i fremtiden, siger Emilie Agner Damm.

Analysens hovedkonklusioner

– I 2021 boede knap 31 procent af ufaglærte mænd i alderen 30-59 år alene. Det er en stigning ift. 2011, hvor 28 procent af ufaglærte mænd boede alene. Det er samtidig en større andel end blandt mænd generelt.
– 49 procent af ufaglærte mænd, som bor alene, er i beskæftigelse.
– Ufaglærte mænd, som bor alene, har en disponibel indkomst, der er cirka 50.000 kroner lavere end for andre ufaglærte mænd.
– Andelen af ufaglærte mænd, som bor alene, er høj i mange jyske og fynske kommuner.
– Det postnummer med den højeste andel enlige ufaglærte mænd er 8900 Randers C, hvor seks ud af ti ufaglærte mænd bor alene.

Se tallet for din kommune: Så stor en andel af ufaglærte mænd bor alene

Tabellen viser andelen af ufaglærte mænd, der bor alene i hver kommune. Landsgennemsnittet er 31 procent.

Kommune Andel ufaglærte mænd, der bor alene
Svendborg 38 pct.
Lyngby-Taarbæk 37 pct.
Fredericia 37 pct.
Morsø 37 pct.
Langeland 36 pct.
Aalborg 36 pct.
Frederiksberg 36 pct.
Ærø 36 pct.
Odense 36 pct.
Esbjerg 36 pct.
Skive 35 pct.
Aarhus 35 pct.
Randers 35 pct.
Struer 35 pct.
Læsø 34 pct.
København 34 pct.
Frederikshavn 34 pct.
Lolland 34 pct.
Viborg 34 pct.
Mariagerfjord 34 pct.
Sønderborg 34 pct.
Gentofte 34 pct.
Gladsaxe 34 pct.
Bornholm 33 pct.
Hjørring 33 pct.
Aabenraa 33 pct.
Tønder 33 pct.
Vejle 33 pct.
Kolding 33 pct.
Haderslev 32 pct.
Holstebro 32 pct.
Nyborg 32 pct.
Lemvig 32 pct.
Horsens 32 pct.
Vesthimmerlands 32 pct.
Guldborgsund 32 pct.
Samsø 32 pct.
Rudersdal 31 pct.
Norddjurs 31 pct.
Kalundborg 31 pct.
Herning 31 pct.
All 31 pct.
Middelfart 31 pct.
Ringkøbing-Skjern 31 pct.
Silkeborg 31 pct.
Odder 31 pct.
Brønderslev 30 pct.
Glostrup 30 pct.
Ballerup 30 pct.
Thisted 30 pct.
Vordingborg 30 pct.
Helsingør 30 pct.
Roskilde 30 pct.
Syddjurs 29 pct.
Jammerbugt 29 pct.
Varde 29 pct.
Billund 29 pct.
Assens 29 pct.
Ringsted 29 pct.
Slagelse 29 pct.
Tårnby 29 pct.
Faaborg-Midtfyn 29 pct.
Skanderborg 29 pct.
Vejen 29 pct.
Odsherred 29 pct.
Hillerød 29 pct.
Ikast-Brande 28 pct.
Favrskov 28 pct.
Herlev 28 pct.
Rødovre 28 pct.
Fanø 28 pct.
Hvidovre 28 pct.
Holbæk 27 pct.
Næstved 27 pct.
Nordfyns 27 pct.
Allerød 27 pct.
Rebild 26 pct.
Furesø 26 pct.
Kerteminde 26 pct.
Sorø 25 pct.
Hørsholm 25 pct.
Albertslund 24 pct.
Hedensted 24 pct.
Køge 23 pct.
Frederikssund 23 pct.
Halsnæs 23 pct.
Faxe 23 pct.
Brøndby 23 pct.
Høje-Taastrup 22 pct.
Solrød 21 pct.
Fredensborg 21 pct.
Greve 20 pct.
Stevns 20 pct.
Gribskov 19 pct.
Dragør 19 pct.
Ishøj 18 pct.
Lejre 18 pct.
Egedal 17 pct.
Vallensbæk 16 pct.

Frank Lampard vender tilbage til Stamford Bridge som midlertidig manager for Chelsea

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Chelsea-legenden Frank Lampard er tilbage på Stamford Bridge, denne gang som midlertidig manager for den engelske Premier League-klub. Ifølge en officiel meddelelse fra Chelseas hjemmeside, vil Lampard have ansvaret for holdet i resten af sæsonen, der inkluderer ni Premier League-kampe samt deltagelse i Champions League-kvartfinalerne.

Sæsonen startede med Thomas Tuchel ved roret, men han blev afskediget i september. Chelsea ansatte derefter Graham Potter fra Brighton, der skrev under på en femårig kontrakt. Efter knap syv måneder i spidsen blev Potter dog også fyret. Bruno Saltor, der fungerede som assistenttræner under Potter, overtog midlertidigt ansvaret for holdet og ledede dem i en enkelt kamp mod Liverpool, der endte 0-0.

Frank Lampard, der oprindeligt indledte sin trænerkarriere i Chelseas ungdomsafdeling, har siden haft en kort periode som cheftræner for Derby County, før han vendte tilbage til Chelsea. Hans første ophold som Chelseas manager blev dog afsluttet på grund af skuffende resultater. Lampard skiftede derefter til Everton i januar 2022, men hans tid der var også præget af dårlige præstationer. Efter kun at have vundet én kamp og spillet to uafgjort i sine sidste 12 kampe for Everton, blev Lampard fyret og har været uden job siden januar.

Nu får Lampard en ny chance for at vende skuden for Chelsea, der kæmper med en række problemer både på og udenfor banen. 

1...389390391...431Side 390 af 431

FC Fredericias kamp mod Randers bliver første med ny hooliganlovgivning

Patrick Viborg - 0
Når FC Fredericia og Randers FC mødes på Monjasa Park, er det under en helt ny lovgivning. Den hårdere hooliganpakke er nu gældende hver...

Mistænkt for brandbombe mod beboere

Socialdemokratiet vil fratage kriminelle udlændinge førtidspension

37-årig fremstilles i grundlovsforhør efter frihedsberøvelse af spædbarn

Stor politiaktion i Odense

42-årig mand optrådte aggressivt

Andreas Andreassen - 0
Fyns Politi har registreret en række sager fra de seneste dage. En nabo i Odense SV forhindrede lørdag aften et indbrud på Egøgårdvej. Naboen hørte...

Mette Frederiksen varsler nyt udlændingeudspil

Patrick Viborg - 0
Statsminister Mette Frederiksen følger med bekymring udviklingen i Mellemøsten og de stigende oliepriser. Det skriver hun i et Facebook-opslag, hvor hun samtidig varsler, at...

Fredericia er blandt landets hurtigste til at godkende en byggetilladelse

Andreas Andreassen - 0
Vil du bygge hus i Fredericia Kommune, behøver du ikke vente længe. I gennemsnit tager det kun 13 dage at få godkendt en byggetilladelse...

Skarpt træk af FHK’s ledelse

Patrick Viborg - 0
Fredericia Håndboldklub har truffet et klogt valg. Ansættelsen af Mathias Madsen som ny cheftræner fra sommeren 2026 er ikke bare et fornuftigt træk –...

42-årig varetægtsfængslet for momssvig for mindst 27 millioner kroner

Andreas Andreassen - 0
En 42-årig mand er mandag ved Retten i Kolding varetægtsfængslet frem til den 31. marts. Han er sigtet for momssvig af særlig grov karakter...